elegans, muralis - Paniculata - repens - cerastiodies og flere
Gipsurt - Brudeslør - Slørblomst
Den som tror at Brudeslør bare er en plante - han eller hun skal have en flydtblomstrende repremante
Gypsophila er en staude der anvendes til mangt og meget. Brudeslør er på sit optimum i juni - august på markedet, og det er alletiders plante. Den kan placeres i haven på stendiger sammen med andre flotte blomster. Slørblomst er alletiders: Det store brud man ser på 'Bristol Fairy', som passer ind i en sammenplantning, eller den lille krybende haveplante muralis. Gipsurt passer ind mange steder, om det så er som potteplante. Og hvad kræver brudeslør så? Mildt sagt intet. Visse forhold er bedre end andre for planten og det jeg har jeg forsøgt at redegøre i denne lille oversigt.
Henning Pedersen
December 1983 - Havebrugshøjskolen Vilvorde, Tølløse Slot, Tølløse - Roarshøj Ødehastrup, Roskilde.
Nillikefamilien er opdelt i en lang række underfamilier, hvor Nillikeunderfamilienfindes, blandt andet.
Nillikeunderfamilien er opdelt i atten forskellige slægter, (se længere fremme) her i blandt finder vi
på græsk kaldet Gypsophila. Det græske ord for gypsos betyder gips og ordet phillos betyder elskende. Der hentydes til de kalk (gips)rige voksesteder. Steder som Gypsophila ynder.
Den korrekte udtalelse af Gypsophila er med tryk på "o" som Gypsophila. Hvilket mange ikke skønner på.
Brudeslør eller Slørblomst er kun nogle få arter inden for slægten men navnet anvendes tit til alle gypsophila-arter. Havnet Brudeslør anvendes til de højere arter som paniculata, elegans og repens.
som er et andet navn for Brudeslør omfatter enårige som flerårige arter. Slørblomst er altså også en staude.
Gipsurt karakterisers ved den rigtblomstrende og relativ luftige blomsterstand. Selve blomsten er omtrent 1 cm i diameter. Planternes højde kan være fra få centimeter op til over én meter. Gipsurt omfatter i alt 126 arter.
er et fantastisk navn. Det fortæller om plantens form og luftighed, hvorimod man på andre sprog fortæller om plantens næringsbehov:
dansk: Brudeslør Gipsurt, svensk: Brudslöja, hollandsk: Gipskruid, engelsk: Chalkplant, tysk: Gipskraut
Gipsurt-blomsten mangler højblade ved grunden af bægeret. Den almindelige Gypsophilla blomst har 5 bægerblade, som støttes af hindeagtige striber. Bægeret er ikke ret langt og bikronen mangler helt. Mens fyldtblomstrende arters bægerblade næsten støtter hinanden, her tænkes på 'Bristol Fairry', 'Flamingo' m.m. Blomstrene er samlet i stande der for planten virker som en stor stand.
Farverne er i hvide, røde og violette nuancer. Enkelte sorter har farvemønster på bladene. Det kan f. eks. være hvide kronblade med røde støtteårer.
Gypsophilla har en meget åben blomst, hvilket gør den mere farvestrålende. Hvad enten som det er en eller flere farver blomsten besidder.
Den dyrkede slørblomst er i sig selv meget åben og busket, frem for de lavere haveplanter. Fælles for alle er at de danner en stor åben blomsterstand.
Gypsophila fastigiata
Blomsten er hvid. Gipsurt holder til på kalkholdige steder i Sydeuropa, Østeuropa og Asien. Men en enkelt art har forvildet sig til Norden. Og det er fastigiata. Den er flerårig. Bladene er lodretstillede og blomsten sidder i skærme. Fastigiata er tilpasset tørre voksepladser; den holder så galt til på gruset bund og tørt sand.
Den er fundet på Øland, Gotland, Mora og Snogeholms-egnen i Skåne.
Gypsoophila muralis
Kulturplanten G.muralis er indført til Danmark. Denne er imidlertid også blevet vild, men er meget sjælden at finde. Den er kun 5-15 cm høj med små blomsterstande. Farven er rødlig til hvid.
Etårige arter top- elegans betyder smuk og smagfuld - Gypsophila elegans er 35-40 cm høj. Blomster 7 uger efter udsåning på vokseplads. Blomsterfarverne er fra hvid til det rødlige. Anvendes udmærket til rabatter eller i haver blandt f.eks. roser. Er også god til afskæring. |
|
Udsåning direkte på blivestedet i marts til maj måned. Kan også sås i september, så man høster til næste maj. Såning kan nås 2-3 gange inden sommeren. Spirretiden er på 3 uger. jordens pH værdi: 6,5. Planten bliver 45 cm høj og har renhvide blomster. Den er velegnet til snit.
G. elegans har andre sorter som:
-'Rosea' blomster er lyst rosafarvet.
-'Carminea' blomster er lyst kamin-røde.
-'Kermesina' blomsten er mørk rød.
G.muralis er 5-15 cm. Blomsterne er hvid og rosa. Sås direkte på voksestedet i april måned. Udsåning er f.eks. stendiger. Muralis betyder nemlig at den vokser ved eller på mure. Blomster i juni til oktober.
G.viscosa oprinder fra Syrien. Den er kaldet Klæbrig Gipsurt fordi dens stilke virker klæbrige. G.viscosa kendes på de mørkerøde stilke. Blomsterne er betydeligt mindre end på de andre G. elegans'er
Dyrkningsmediet skal være almindelig god muldjord. Gødningsmængde gives for hele sæsonen. Den er vejledende: 50 kg N, 20 kg P og 40 kg K pr ha eller 75 kg K pr ha.
Krydsningsforhold! De frøbærende arter har insektbestøvning. Sorterne må ikke krydses indbyrdes. Derfor anbefales det at placere de forskellige sorter inden for samme art med en afstand af mindst 800 meter. Undtaget er dog de forskellige farver inden for G.elegans.
Såning bør ske tidligt muligt, nemlig først i april og herefter. Udsåning sker på friland, men gøres i det i bænk eller væksthus, kan udsåning ske noget tidligere. Udsåning på friland gøres når jorden er bekvem.
Sådybden er på 1-2 cm, rækkeafstand på 50 cm. Pr ha udsås 6-15 kp frø, afhængig hvilken sort man sår. Fremspiring sker 8-10 døgn efter udsåning. Frøene kan bejses mod sygdomme.
Kulturbehandlingen er at radrense og evt. håndhakke rækkerne så ukrudt holdes væk. I værste fald kan en kemisk ukrudtsbekæmpelse være nødvendig. Frø fra fuglegræs og meldefrø kan ikke frarenses og skal derfor bortluges. I øvrigt kan man før kulturen desinficere jorden.
Høst sker i juli til august hvor planterne er i blomst. De høstes enten ved le (hvis ikke tærskemskine findes). eller er det til salg af blomster kan planterne afskæres enkeltvis. Planterne kan endvidere sælges med rod, så holder de sig længere.
Høster man til frøformering skal dette ske om morgnen når duggen er faldet og planterne er fugtige - frøene kan nemlig let falde af.
Skadedyr har heldigvis ikke noget problem. Normalt går der ikke skadedyr i Gypsophila. Er dette alligevel tilfælde skal man undersøge de enkelte skadedyrs bekæmpelsesmuligheder. Se afsnittet om skadedyr ved flerårige kulturer.
Sygdom som svampe kan Gypsophila angribes af sjældne gange. Den enkelte sygdom bekæmpes med det anbefalede middel.
Flerårige artertopGypsoophila paniculataGypsoophila paniculata stammer fra Kaukasus, Sibirien og Sydrusland. Den er 70 til 100 cm høj og næsten lige så bred. Blomsterne er fra rent hvide til rødlige nuancer. Blomstringen og dermed høst sker i juli til september. Planten kræver megen sol. |  |
Gypsophila paniculata er fortrinlig til blomsterbinding, men er også udmærket som rabatstaude. Den kan plantes f. eks. blandt roser.
Slørblomsten kan stå mange uomplantet, da den har en lang tyk kødfyldt pælerod. Sælges disse planter ud til udplantning skal de være i potter. Rødderne kan ikke undvære jorden, og jorden kan ikke holde om rødderne.
Den høje sløragtige plante kan udmærket placeres blandt andre lavere planter da brudeslør ikke skygger.
3-4 år efter udsåning har paniculata sin fulde størrelse.
'Bristol Fairy' er 100 cm høj, og er stærkt forgrenet. Blomsterne er hvide og er ca 1 cm i diameter. 'Bristol Fairy' er meget fyldtblomstrene.
'Bristol Fairy' er en hybrid d.v.s. et resultat af et forædlingsarbejde. Hvem forhædleren er, er der nogen tvivl om. En mulighed er George Ehrlei. Han havde en planteskole i New Jersey år 1925. I hvert fald kaldte han planten for Gypsophila ehrlei. Man tror dog mere på Alex Cunnings som var en af Amerikas betydeligste planteforædlere. Han havde planteskolen Bristol Nurseries, Connecticut i USA.
'Bristol Fairy' er blot et led af en række forbedringer inden for brudeslør. Dens forgænger er 'fl.pl' og dets efterfølgere er de sidste år fremavlet i Israel. 'Bristol Fairy's blomster er snehvide og større. Mængden af blomster og blade er større og planten virker derfor mere sløragtig. 'Bristol Fairy' er en meget populær brudeslør.
Som haveplante egner 'Bristol Fairy' sig bedst blandt ikke-sløragtige planter.
I kulturer anvendes 'Bristol Fairy' til afskæring. Den kan enten direkte sælges eller tørres. Blomstringen, og dermed salg sker fra juni til september. Blomstringen er naturlig. Blomstringsregulering er mulig, læs mere herom i afsnittet "lys".
'Bristol Fairy' fylder 1 m². Men er planterne mindre kan der dyrkes andre kulturer mellem rækkerne.
I Israel sker der planteforædling indenfor arten paniculata. Disse planter formeres videre med vævskulturer; og til sidst sendes ud som moderplanter til f. eks. Holland og Tyskland. Moderplanterne opformeres her ved alm. stiklingeformering og de nye moderplanter sendes herefter ud til de enkelte Brudeslørproducenter.
Herved er opstået nogle nye sorter:
'Bristol Fairy Perfecta' har større blomster end den oprindelige 'Bristol Fairy'. Blade og stængel virker mere rug.
'Super Bristol' blomstrer tidligere end 'Bristol Fairy'. Kan dyrkes med noget mindre temperatur og lys.
Sorten har, til forskel fra andre, tydelige hule blomster. Sorten har et mindre antal grene pr plante.
'Super Pink' er en mørkere stort end ' Flamingo'. Farven er lys blegrød. Har et mindre antal blomster pr gren og behøver ikke så meget lys som 'Bristol Fairy'.
'Flamingo' er lidt mindre end 'Bristol Fairy' nemlig 80-90 cm høj. Ældre sorter er dog noget lavere.
Blomsterne er lige så store som 'Bristol Fairy's. Farven er i forskellige nuancer rosa. 'Flamingo' formeres kun vegetativt.
sorter i nær slægt til 'Falmingo':
'Plena' har hvide fyldte blomster, ellers som G. paniculata. Den er 80-100 cm høj.
'Schneeflocke' har hvide halvfyldte blomster, ellers som 'Plena'.
'Florepleno' - forkortet 'Fl.pl.' - er i dag en udgået sort, men havde stor betydning før 'Bristol Fairy's tid. Sorten har ikke haft megen udvikling bag sig.
Navnet Flore Pleno betyder fyldtblomstrende. Den gang var der ikke andre fyldtblomstrende Brudeslører.
Først havde man de almindelige enkeltblomstrende brudeslør hvorefter 'Fl.pl.' overtog dennes popularitet. Så kom 'Bristol Fairy' og til sidst kom de nuværende israelske sorter.
'Flore pleno' er 70 cm høj og virker ret bred. Blomstrene er hvide. Den kan ikke frøformeres og kan derfor kun formeres vegetativt.
'Rosenschleier' er 30 cm høj, og virker ret bredbygget. Den er et brus af små lyserøde blomster.
'Rosenschleier' er en smuk stenplante med kraftig og nedliggende stængler og rosafarvede blomster. Blomsterne fremkommer i stor mængde fra midten af juli til hen i slutningen af september. Formeres kun vegetativt.
Den formeres let ved urteagtige stiklinger i maj-juni. Salgsplanter til udplantning sælges i potter.
Passer til en solrig plads: I stenbedet eller stenmure.
En lille paniculata bør også nævnes nemlig: G.p. 'Nána compácta'.
Repens - også kaldet dværggipsurt. Den er 15-20 cm høj. Det er en lav krybende plante. Den slår ikke så let rødder. Den breder sig derfor ikke så meget vegetativt.
Bomsterne er hvide og rosa - og blomster i juni-august måned.
Repens har oprindelse i Alperne. Den kan formeres med stiklinger. Stikningen sker i maj og den sælges (i potter) i juni-august. Den tåler tørke.
Repens har sorter som:
'Fratensis' er meget rigtblomsterne. Blomsterfarven er mild rosa. Den er kun 5-7 cm høj. En enkelt variant har lyst purpur farvede blomster og er ganske lav.
'Monstrosa' har svagt rosafarvede blomster. Smuk på stenbed. ''Rosea' er pænest på formen.
G.p.'Rosenschleier' og G. repens er navnlig god til murplanter idet de lange rødder selv søger den fornødne fugtighed. ...
Gypsophila acustifolia - 100 cm høj med rosahvide blomster. Blomstringen sker i juni - august. Oprindelse fra forbjergene i Kaukasus.
Hjemstedet er Himalaya. Er den laveste Gypsophila som findes, den er kun 5 cm høj.
Blomsten er hvid med røde årer. plantes på stenbeder og andre solrige steder i august til september måned. Blomster i maj og årerne derefter. Planten virker håret.
Gypsophila prostrata - er 20-30 cm høj. Blomsterne er rosafarvede, og den blomster i juni-august måned.
Gypsophila stevenii - oprindelse fra Kaukasus. Den er 30-50 cm høj. Blomsterne er hvide og den blomstrer i jnie-august måned.
Gypsophila ortegioides - 15 cm høj. Hvide blomster.
Forsøg topForsøg med Gypsophila paniculata 'Bristol Fairy' udført af "Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur" under "Statens Væksthusforsøg" i 1967 |  |
beskrivelse
Brudeslørerne var podede. med undtagelse af 2 døde disse i indsamlingstiden 1967-68. Disse 2 planter bevares i forsøget. De gav på 1 meter breve planter en stor produktion af meter høje skærme med 30 cm lange forgreninger. Småblomsterende skærme er hvide og fyldte ca ½ cm i diameter.
skæretidspunkt
Alt materiale blev skøret den 5/6 71, bundet og ophængt i skygget lokale med nogen kølighed og gennemtræk. De tørrede hurtigt og så tiltalende ud.
holdbarhed
Holdbarheden er nærmest uendelig, og skærmene benyttes i deres fulde størrelse eller deles op i mindre skærme. lige anvendelig alene eller som slør i blandede tørre buketter.
Intet er prøvet til frisk brig på grund af det meget lille plantemateriale, der var disponeret over, men det er almindelig kendt, at den er velegnet i frisk stand.
(direkte citat fra "Statens Planteavlsforsøg"
G. paniculata kan afskæres og evt. tørres. Den kan også blive i jorden, den kan stå sammen med andre planter eller, som her, står den alene.
Gipsurt elsker kalkholdig jord og må derfor ikke have for lav pH værdi. Jorden kan både være almindelig, tør og/eller mager.
pH: 6,5-7,5 eller derover
Dyrkingsjorden skal være den almindelige jord som vi kender her i Danmark. Kan både dyrkes både i lerjord og i sandjord.
Om foråret udplantes brudeslør normalt. Det er det sikreste. Om efteråret har de svært ved at overvintre da planten er særligt svækket. Den våde jord gør også sit til plantens død.
Rødderne er ret skøre, og må ikke brækkes i stykker under udplantningen. Det er en fordel at dække rodhalsen med grus eller sand for at hindre rådskab.
Gypsophila formeres på mange måder. For de lavere arters vedkommende er stiklingeformering ved podning dog svært. Sikrest for alle er frøformering og stiklinger med roddannerhormon og måske også roddeling. På de næste sider omtales formering for alle Gypsophila men primært højere arter (højde i cm).
Følgende former findes: Såning - Stiklingeformering - Podestiklinger - roddeling.
Gypsophila er en meget taknemmelig staude der kan gro under mange forhold. Nogle forhold er dog bedre end andre!
Frøene bevarer spireevnen i 3-4 år. Spiringen begynder 1-2 uger ved paniculata-frø.
Om foråret: I april til juni måned udsås frøene i drivbænk ved en temperatur på 15°C. Jorden må gerne være kalkholdig. har man udsået i plantekasser i væksthus anbringes disse lyst under fremspiring f.eks. på hængehylder. Fordelen ved såkasser i væksthus er at kulturen kommer to måneder tidligere frem end ved drivbænk: Udsåning i væksthus sker i feb.-marts - dernæst skal de udprikles i bænk i let nærende kalkholdig jord. ikke mere end 300 planter på standard-vindue.
Om det er såede eller priklede planter man finder i bænken kan ses på størrelsen. I slutningen af maj fjernes græsset derfra under alle omstændigheder. Nu er planterne hårdføre nok. lidt tid efter er brudeslørerne så store at de er klar til udplantning. Brudeslør er salgsklar ved sensommer og først på efteråret.
Om efteråret: Ved udsåning til efteråret sker dette i juli august i bænk. De unge planter prikles ude til næste forår(april-maj) og er færdige salgsvarer samtidig med de væksthussåede brudeslør. Disse planter er dog langt mere hårdføre.
Fordelen ved såning er at det er nemt og hurtigt at handle med frø (og billigere) end ved stiklinger og rødder. Frø kan endvidere give en noget ensartet vækst, hvilket er grunden til fremstillingen af F1-frø. Et såbed kræver større pasning i længere tid end ved stiklingeformering og roddeling.
kan se på to måder. Podning på rodhals anvendes bedst på de højere arter medens almindelig stiklingeformering kan bruges på alle arter.
Podning på rodhals sker på følgende måde: Topskuddet skæres om andre topskud-stilinger, kravene for ligevægt og stabilitet er ikke så store. Der skal være ca 4-10 blade på hver, alt efter skuddets størrelse. Et stykke rodhals på 5-7 cm skæres til og på den tykkeste ende skærer man et snit som er ¼-½ af rodens længde. Topskuddet føres nu ind i dette snit, og rundt om dette vikles en forgængelig bomuldstråd. Podestiklingen er nu færdig.
Disse stikkes nu i spagnum gerne blandet op med lidt mere fast jord. Afstanden mellem planterne skal ikke være mere end 5 cm. Stikningen skal ske i væksthus eller bænk.
Denne metode anvendes meget før i tiden, da man ikke brugte roddannerhormon. (se næste afsnit) I dag anvendes denne metode stadig. Der er dem, som tror på at denne metode er den bedste. Men det kan diskuteres, en plante med rod kan hurtigere komme i gang(podestikling). Eller er roden en anden sort end stiklingen kan dette give forædlingsmæssige fordele.
Stiklinger direkte i jorden er nutidens mest anvendte metode sammen med såning. Topskudsstiklingerne skal have alle deres blade fuldt udviklede. De skæreres til som andre stiklinger. Under stikningen anvendes roddannerhormon. Afstanden er på 5 cm. De stikkes enten i en meget tæt bænk eller i væksthus med høj luftfugtighed - gerne med plastic lagt over. Undervarme frarådes. Ved anvendelse af bænk er det særligt vigtigt at der ikke kommer træk eller andre udendørs forstyrrelser ind til de ret så følsomme stiklinger.
Overbrusning begrænses til et mindst mulige, dog ikke så stiklingerne hænger. Skygning af hus/bænk tilrådes da stiklingerne også kan få det for varmt.
Stikning skal ske så tidligt så muligt. der skal tages hensyn til temperatur og lys. Formerning i klimareguleret væksthus vil kunne ske væsentligt hurtigere end i bænk. Om foråret vil dette begynde i væksthus i januar-marts medens bænken først begynder i marts-april. Endvidere kan stikning ske i august september og begyndelsen af oktober hvor stiklingerne er hårdføre nok til at overvintre i den kolde bænk. Medens andre arter og sorter må blive inde i det lune væksthus. I øvrigt henvises til de enkelte planters beskrivelser.
Den sidste formeringsmetode, som skal nævnes her, er roddeling. Herom er der ikke meget at sige. Mange stauder kan formeres ad den vej og det kan Gypsophila også. Dette kan finde sted om foråret når planterne alligevel skal i gang efter en hvileperiode fra vinteren. De delte rødder skal være tilstrækkelige store. Deler man flere rødder ud og den enkelte del ikke bliver så stor, skal disse roddele underkastes absolut optimale forhold: tilpasvarme, normal jodtemperatur, jævnlig vanding, rødderne skal også have luft og rødderne skal graves så dybt ned at de er tildækket med et ét cm tykt jordlag. Specielle forhold står hos den enkelte plante. Hver gang rødderne er lagt i jorden skal de vandes.
Mekanisk fjernelse af ukrudt er langt at foretrække frem for kemisk sprøjtning. Men tager ukrudtet overhånd er sprøjtning af ukrudtsbekæmpelsesmidler nødvendig. Pas på fuglegræs og meller, det kan ikke fjernes med hånden.
Før kulturen kommer i jorden anbefales jorddesinficering med damp eller gas.
Brudeslør behøver i værste fald ikke gødning. Men nogle dyrkningsforhold er bedre end andre. Det kommer også an på jordens næringsindhold. Den flerårige Gypsophila skal have væsentlig mindre end den en-årige. Et forslag er NPK 12-10-18 7 kp pr ha.
Er jorden kalkfattig kan man give NPK 6-18-28 10 kp pr ha. Lavere arter skal dog have mindre kilo pr ha.
Gypsophila er hårdfør over for meget. Plantesygdom og skadedyr kommer næsten aldrig. Men man skal aldrig sige aldrig. I Holland har man konstateret følgende:
+Trips, bladlys, minéerflue
Planterne sprøjtes ikke med det samme middel flere gange: Paration - Pirimor - eller strøs med Temik
Man kan godt vinde nye midler som har samme effekt.
+Snegle bekæmpes ved udstrøelse af Nesural korn
+Spind sprøjtes: Pentac 1:1 000 - strøes Teamik
Svampesygdom: fusarium
Enkelte tilfælde har vist fusarium på Gypsophila. Fusarium er en svamp hvis sporer let bæres ad luftvejen. Svampen kan komme ind ad sår på planten og angribe rod og stængel.
Plantesygdomme forebygges ved rent modermateriale, frøbejsning og jorddesinficering. Bekæmpes ved fjernelse af syge plantedele.
Lys
Gypsophila skal have udpræget solrige voksesteder. Det er kun under formering at skykning på væsksthus eller bænk.
Der er gjort nogle forsøg med lys til Gypsophila. Her er nævnt to: I England har man forsøgt med tilskudslys til en lang række stauder, heriblandt G.paniculata. Det viste sig at man kan etablere produktion året rundt. Det sker ved en dagforlængelse på op til fire timer i perioden september - april. I Danmark er dette svært at gennemføre da elektriciteten er dyr. Det skal i så fald være ekstreme kostbare sorter.
Et andet dansk forsøg har vist at tilskudslys i spireperioden kan rykke kulturforløbet helt op til en hel måned tilbage. Salgsvarerne kan være klar en hel måned tidligere. Gypsophila er en meget lyskrævene plante.
CO2 tilførsel er ikke nødvendig.
Gypsophila er en kultur afpasset vore danske klimaforhold. D.v.s. alle gipsurter kan dyrkes på friland. Kulturen kan holdes udendørs året rundt hvilket gør den meget saconpræget.
De næste fire afsnit gælder specielt for sorter på 70-100 cm højde. Det kan ikke udelukkes at andre sorter kan drages ind men med et vist forbehold.
Vil man have fuldt udbytte af sine Slørblomster skal de dyrkes i væksthus. Temperatursvingningerne jævnes ud og de får det gennemgående varmere. Ligesom der ejheller er nogen vind. Så kan planten formes bedre. Brudeslør dyrkes normalt i koldhus. Vil man have dem tidligere i blomst til sommer kan men give den lidt varme tilførsel om foråret. Dette gælder specielt for at undgå arbejdspukler.
Drivhuseffekt (solen bager på glasset så huset bliver varmt) gør at planterne går tidligere i blomst. Lyset spiller dog også en væsentlig rolle for at blomstring sker. Denne udtidige blomstring giver store problemer med hensyn til arbejdspukler.
Overvintring af brudeslør kan gøres på følgende måde:
+Rødderne kan blive i jorden vinteren over - uden skade. Det sparer arbejde.
+Eller rødder graves op først i september og lagres tørt og køligt. Man kan bedre styre klimaet her og pladsen i væksthuset (eller andet kultursted) kan udnyttes til noget andet. Rødderne er i hvile om vinteren, og derfor er det ligegyldigt om de ligger frit eller i jorden. Til januar plantes rødderne i jorden igen, for at spire til en ny sæson.
Skal Gypsophila sælges til udplantning sælges de i potter. Ellers sælges Brudeslør som snitblomst eller som tørret blomst. Snitblomst. Under høstningen skærres ca 15 grene til hver bundt. Platic lægges om til sidst for at beskytte under transport.
I sommeren 1983 kostede et sådant bundt 40 kr. Hen imod jul var det steget til 70 kr, mens det tørrede bundt ved juletid kostede 50 kr. Kvantiteten af brudeslør på den årstid er yderst minimal.
Uanset om Gypsophila er en af havens blomster eller afskåret, passer den altid sammen med f.eks. roser. Gypsophilas blomster er i former, både i rødlige og hvidlige nuancer og danner i sig selv (efter smag) et pænt og harmonisk mønster - altså kulturplanten Gypsophila!
- - - -
+Lademanns have- og planteleksikon bind 3 side 78 - bind 7 side 31
+Gartnertidende 1934 side 575-576
+Frilandsblomster side 203-205
+Berlinske Haveleksikon 302
+A.Hansen Amagerfrø side 29
+Statens Planteavls forsøg beretning: Stauder til afskæring 1303 80.bd 1976 side 621-641
+Politiken: Havens blomster i farver bd 1-2
+Unsere Freiland Stauden side 189
+Die Freiland Sckmukstauden - 1 side 214-215
