svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s.34 – Evigt liv.


1. Kristus gav sig selv i døden for os og blev derefter oprejst til vor retfærdiggørelse. Hvem gav Kristus magt til at dette og oprejse ham fra de døde?
”Derfor elsker faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til, at jeg skal tage det igen. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og har magt til at tage det igen. Dette bud fik jeg af min far.” Joh. 10:17, 18. ”Ham oprejste Gud der han havde løst dødens smerter, eftersom det var umuligt, at han kunne holdes af den.” Ap. G. 2: 24.

2. Hvorledes kom døden ind i verden?
”Synden, kom ind i verden ved ét menneske, og døden ved synden, og . . . døden trængte igennem til alle mennesker, idet de syndede alle.” Rom. 5:12. ”Thi Syndens løn er døden, men Guds nådegave er et evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.” kap. 6:23.

3. Hvorfor kunne døden ikke holde Kristus under sit vælde?
”Hvilken ikke har gjort synd, der blev og ikke funden svig i hans mund?” 1. Pet. 2:22.

4. Hvad vandt Kristus ved sin opstandelse for menneskene?
”Thi fordi døden kom ved et menneske, er og de dødes opstandelse kommet ved et menneske. Thi ligesom alle dør i Adam, så skulle og alle levendegøres i Kristus.”

5. Hvorfor hengav Gud sin søn til døden? og hvem er det alene, som får gavn af hans død?
”Thi så har Gud elsket verden, at han har givet sin søn, den enbårne at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” ”Hvo, som tror på Sønnen, og et evigt liv, men hvo, som ikke tror Sønnen, skal ikke se livet men Guds vrede bliver over ham.” Joh. 3:16, 36.

6. Men hvem er den troendes evige liv nu skjult?
”Thi I er døde, og eders liv er skjult med Kristus i Gud.” Kol. 3:3. ”Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os det evige liv; og dette liv er i hans søn. Hvo, som har Sønnen, har livet; hvo som ikke har Guds søn, har ikke livet.” 1. Joh. 5:11,12.

7. Når får Guds børn det evige liv?
”Se, jeg siger eder en hemmelighed: vi skulle vel ikke alle hensove, men vi skulle alle forandres i en hast, i et øjeblik, ved den sidste basun: thi basunen skal lyde, og de døde skulle opstå uforkrænkelige, og vi skulle forandres. Thi det bør dette forkrænkelige at iføres uforkrænkelighed, og dette dødelige at iføres udødelighed.” 1. kor. 15: 51-53.

8. Er der i regelen nogen undtagelse fra den første eller timelige død?
”Thi ligesom alle dø i Adam, så skulle alle og levendegøres i Kristus.” 1 Kor. 15: 22

9. Hvem vil få del i den første opstandelse?
”Og jeg så troner, og de satte sig på dem, og dom blev dem givet; og jeg så deres sjæle, som var halskukkede for Jesu vidnesbyrds og for Guds Ords skyld, og dem, som ikke havde tilbedt Dyret, . . . og de blev levende og regerede med Kristus de tusinde år. . . . . Denne er den første opstandelse, . . . over dem har den anden død ikke magt.” Åb. 20: 4-6; Heb. 11:35.

10. Hvem vil få del i den anden opstandelse?
”Men de andre døde [de ugudelige] blev ikke levende igen, indtil de tusinde år fuldendtes.” ”Og Ild nedfaldt af himmelen fra Gud og fortærede dem.” Åb. 20: 5,9; Dan. 12:2.

11. Hvad er den anden eller den evige død? og hvem skal lide den?
Og døden og helvede blev kastede i ildsøen. Denne er den anden død. og dersom nogen ikke fandtes skrevet i livets bog, blev han kastet i ildsøen.” Åb. 20: 14, 15. ”Alle løgnere, deres del skal være i søen, som brænder med ild og svovl; dette er den anden død.” Åb. 21. 8. ”Den, som sejrer, skal ingenlunde skades af den anden død.” Åb. 2: 11; Ez. 18: 4, 20.

12. Hvad vidner Skriften om dem, som få del i den første opstandelse og således undgå den anden død?
”Og Gud skal aftørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorrig, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det første er veget bort. Og den, som sad på tronen, sagde: ”Se, jeg gør alle ting nye. Og han sagde til mig: Skriv; thi disse ord er sande og trofaste.” Åb. 21: 4,5.

Tænk, hvilken glæde stor
Skal Jesu venner se,
Når de i paradiset bor,
Langt fra al sorg og ve.

Der al vor sorg er endt,
Der smerten forsvinder hen;
Til Fred og hvile strid er vendt
hos Jesus Krist’, vor ven.

Ej Tåren rinder mer,
Ej sygdom, smerte, men;
Ej plager kan forstyrre der
Vor glæde evig, ren.

Der er en evig dag,
Forsvunden mørket er;
Der Gud hver tåre tørrer af,
Der øjet Jesus ser.

næste