svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s.42 – Kristendommens grundvold.


1. Fremstiller skriften Kristi evangelium i en hovedsum?
”Thi jeg bragte jer iblandt det første, hvad jeg fik, at Kristus døde for vore synder, efter skrifterne; og at han blev begravelsen; og at han opstod den tredje dag, efter skrifterne.” 1. Kor. 15:3-5.

2. Hvad er det i evangeliet, som beviser, at Kristus er Guds søn, og altså tillige beviser, at bibelen er sandhed?
Kristi opstandelse.

3. Kan der være nogen Frelse eller opstandelse for os, dersom Kristus ikke er opstanden?
”Thi dersom de døde ikke opstå, da er Kristus heller ikke opstanden. Men dersom Kristus ikke er opstanden, da er jeres tro nyttesløs; så er I endnu i jeres synder; så er og de fortabte, som er hensovede i Kristus.” 1 Kor. 15: 16-18.

4. Hvilke tre ting kan man anføre til bevis for Kristi opstandelse?
”Profeternes vidnesbyrd, apostlenes vidnesbyrd og dåben.

5. Hvad vidner patriarken Jakob om Kristus henved to tusinde år før hans fødsel?
”Der skal ikke vige kongespir fra Juda og ikke herskerstav fra hans fødder førend Silo skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham.” 1. Mos. 49: 10.

6. Hvad vidner profeten om den familie, Kristus skulle fødes af?
”Og der skal opgå et skud af Isaj stub, og en kvist af hans rødder skal bære frugt. Og Herrens Ånd skal hvile over ham.” Es 11:1,2. ”Thi et Barn er os født, en søn er os givet, . . . for at fyrstendømmet må blive stort, og at der må blive fred uden ende over Davids trone og over hans rige til at befæste det og til at opholde det vel ret og retfærdighed fra nu og indtil evig tid.” Es 9: 6,7.

7. Hvad sagde Daniel om Tiden, da Jesus skulle komme?
”Der er halvfjerdesindstyve uger bestemte [afmålte] over dit folk og over din hellige stad.” ”Så vid og forstå: Fra den Tid, da ordet udgår om at genoprette og om at bygge Jerusalem indtil en salvet, en fyrste, ,er der syv uger og toogtredsindstyve uger [norsk oversættelse].” ”Efter to og tredsindstyve uger skal en salvet udryddes, . . . og han skal befæste en Pagt med de mange i den ene uge; og i den halve uge skal han bringe slagtoffer og madoffer til at ophøre.” Dan. 9:24-27.
Anmærkning. - Jerusalem blev genopbygget på Ezras og Nehemias' tid. Den skriftlige befaling i overensstemmelse med medernes og personers lov udgik i kong Artaxerxes' syvende år eller år 457 før Kristus. Ezra 7:7 11-14. Når man regner halvfjerdesindstyve symbolske uger (490 dage), så når det til år 34 efter Kristus ;thi man regner i profetien en dag for et år. Se Ez 4:6. ”For hvert enkelt år sætter jeg dig en dag.” I den halve uge eller midt i den sidste uge skulle alle ofrene ophøre, fordi Kristus, det eneste gyldige offer skulle dø på korset. Tre og et halvt år eller en halv uge fra år 34 giver 31, det år, da Kristus blev korsfæstet. Efter den tid havde Jøderne ofringer aldeles ingen betydning og ophørte ganske ved Jerusalems ødelæggelse år 70.
Denne Tidsregning er så tydelig, og den peger så bestemt hen på tiden, da Kristus skulle dø, at Jøderne havde udtalte en forbandelse over den, som tager sig for at udlægge Daniels bog. Og i deres bestemte skriftsteder som læses hver sabbat i synagogerne, nævnes intet om Daniels bog, medens de have valgt skriftsteder fra de almindelige profeter.
Det er uden tvivl denne tidsregning, Jesus omtaler, når han siger: ”Tiden er fuldkommet, og Guds rige er nær; omvender eder og tro evangeliet.” Mark. 1:15.

8. I hvilken by skulle Jesu fødes?
”Og du, Bethlehem Ephrata, lille til at være iblandt Judas tusinder! af dig skal udgå mig en til at være hersker over Israel og hans udgang er fra fordum, fra Evigheds dage.” Mika 5:1.

9. Hvorledes beskrives Jesu liv og død af profeten Esajas syv hundrede år før hans fødsel?
”Thi han skød frem som en kvist for hans ansigt og som et rodskud af dør jord, han havde ingen skikkelse eller herlighed; og vi så ham, men der var ikke anseelse, at vi kunne have lyst til ham” ”Og man gav ham hans grav hos de ugudelige og hos den rige i hans død, uagtet han ikke havde gjort uret, og her ikke var svig i hans mund.” ”Derfor vil jeg give ham del i de mange, og han skal dele de stærke som et bytte, fordi han udtømte sin sjæl til døden og blev regnet iblandt overtrædere” Es 53 2,9,12. Hvor øjensynlig Jesus blev regnet blandt overtrædere, da han hang mellem to røvere på korset!

10. Hvad sagde David om Kristi opstandelse?
”Derfor glæder mig hjerte sig, og min ære fryder sig; ja, mit kød skal bo tryggelig. Thi du vil ikke overlade min sjæl til dødsriget; du skal ikke lade din hellige se forrådnelse.. Du vil kundgøre mig livets sti; for dit ansigt er mættelse af glæder, livsaligheder ved din højre hånd evindelig.” Sal 16: 9-11. Se også Ap. G. 2:24-27, 31,32.

11. Hvad vidner en anden profet derom?
”Han skal gøre os levende efter to dage: på den tredje dag skal han oprejse os, at vi må leve for hans ansigt. Og vi ville kende, jage efter at kende Herren, som morgenrøden er hans opgang vis, og han skal komme til os som regnen, som sildig regn, der væder jorden.” Hos. 6:2,3. Jesu opstandelse må den tredje dag gjorde det muligt for ham at oprejse os.

12. Hvad vidner Jesus selv?
”Se, vi rejse op til Jerusalem, og menneskets søn skal overgives de ypperstepræster og skriftkloge: og de skulle fordømme ham til døden, og overdrage hedningene ham at bespotte og piske og korsfæste; og på den tredje dag skal han opstå.” Matth. 20: 18, 19. Jesus vidnede ofte for disciplene, at han skulle opstå på den tredje dag.

13. Hvor mange personer omtaler Apostlen Paulus som vidner til Kristi opstandelse?
”Og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv. Derefter blev hans set af mere end femhundrede brødre på én gang, af hvilke de fleste endnu er i live, men nogle er og hensovede. Derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene. Men sidst af alle blev han set af mig.” 1 kor. 15: 6-9.

14. Hvad sagde Peter om Kristi opstandelse på pinsefestens dag?
”Denne Jesus oprejste Gud, hvortil vi alle er vidner.” Ap. G. 2:32.

15. Hvad sagde han ved en anden lejlighed?
”Men den livets fyrste slog I ihjel, hvilken Gud har oprejst fra de døde, hvortil vi er vidner.” Ap.G. 3:15.

16. Hvorledes blev Apostlene behandlede, fordi de således vidnede om Kristi opstandelse?
”Hvilke fortrød, at de lærte Folket og kundgjorde i Jesu Opstandelsen fra de døde, og de lagde Hånd på dem og satte dem i fængsel til den anden dag; thi det var allerede aften.” ”Og Apostlen gav vidnesbyrd med stor kraft om Herrens Jesu opstandelse, og der var stor nåde over alle.” ”Og de lage hånd på Apostlene og kastede dem i et offentligt fængsel.” ”Men Peter og Apostlene svarede og sagde: Man bør adlyde Gud mere end Menneskene. Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvilken I hængte på et træ og ihjelslog.” Ap. G. 4:2, 3, 33; 5: 18, 29,30.

17. Tvang denne ilde medfart dem tit at holde op med deres vidnesbyrd?
”Og de fremkaldte apostlene og lod dem piske, og bød dem at ikke tale i Jesu navn, hvorpå de lod dem fare.” ”Og de lod ikke af, hver dag at lære i templet og i husene og at forkynde Jesus Kristus.” Ap. G. 5:40, 42.

18. Hvilke tre ting kunne indvendes for at vise, at apostlenes vidnesbyrd ikke er sandt?
At de var uvidende, sværmere eller bedragere.

19. Var den begivenhed, de vidnede om, af en sådan natur, at de kunne tage fejl på grund af uvidenhed eller sværmeri?
Nej.

20. Viste deres opførsel, at de var løgnere eller bedragere?
Nej.

21. Hvorledes vidnede apostlen videre om Kristi opstandelse?
”Ham oprejste Gud på den tredje dag og lod ham åbenbares, ikke for alt folket, men for de vidner, som var forud beskikkede af Gud, for os, vi, som åd og drak med ha, efter at han var opstanden fra de døde. Og han har budt os at prædike for folket og at vidne at han er den af Gud bestemte levendes og dødes dommer.” Ap. G 10 40-42. Er også Ap. G. 13:32; 26 22, 23.

22. Hvad vidner Johannes om Kristi opstandelse?
”Det som var fra begyndelsen, det, vi have hørt, det, vi have set med vore øjne, det vi have beskuet og vore hænder følt på, nemlig om det livets ord; . . . hvad vi har set og hørt, forkynde vi eder” 1. Joh 1:1,3.

23. Hvorledes beviser dåben Kristi opstandelse?
”Hvad mon de ellers gøre, som døbes for de døde, dersom de døde slet ikke oprejses? Hvorfor døbes de da for de døde? 1. Kor. 15:29. ”Ville I ikke, at vi, så mange som er døbte til Jesus Kristus, er døbte til hans død? Vi er altså begravet med ham ved dåben til døden, på det at ligesom Kristus er oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, så skulle også vi vandre i et nyt levned.” Rom. 6:3,4. Den kristelige dåb, må have en oprindelse. Den kan ikke være kommet af katolikkerne; thi den var i brug, længe før dette samfund blev til. Og der er næppe nogen, som vil nægte, at den er kommet fra Kristus og apostlene.
Anmærkning. - Som vi har set, er dåben en tydelig fremstilling af Kristi opstandelse. Den kunne derfor ikke være indført af ærlige Mennesker,, dersom vidnesbyrdet om Kristi opstandelse ikke var sandt Dåben har altid været og bliver altid et kraftigt vidnesbyrd om Kristi opstandelse.

næste