svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 419 – Tegnet på lydighed


1 Imod hvilke ting advarer den tredje engel?
Imod at tilbede dyret og dets billede og at antage dets mærke.

2 Hvor mange vil tilbede dyret?
Næsten hele verden. Åb. 13,8.

3 Hvad vil de gøre, som ikke tilbeder dyret?
”Her er de helliges tålmodighed; her er de, som bevarer Guds befalinger og Jesu tro.” Åb. 14,12.

4 Hvor findes de troende til sidst?
”Og jeg så som et glarhav, blandet med ild og dem, som havde vundet sejr over dyret og over dets billede og over dets mærke og over dets navns tal, stående ved glarhavet og holdende Guds harper.” Åb. 15,2.

5 Hvad har de i deres pander?
”Og jeg så, og se, Lammet stod på Zions bjerg og med det hundre fire ogf yrre tyve tusende, som havde dets navn skrevet i deres pander.” Åb. 14,1.

6 Hvor omtales disse 144 000 forud?
”Og jeg hørte deres tal, som blev beseglede, hundrede og fire og fyrretyve tusinde beseglede af alle Israels børns stammer.” Åb. 7,4.

7 Hvad besegles de med?
”Og jeg så en anden engel opstige fra solens opgang, som havde den levende Guds segl.” 2. vers.

8 Hvor indtrykkes seglet?
”Skader ikke jorden, ej heller havet, ej heller træerne, indtil vi så beseglet vor Guds tjenere i deres pander.” 3. vers.

9 Hvad er Hensigten med et tegn eller segl?
”Nu, o konge! Skal du stadfæste forbundet og opsætte det skriftlig, at det ikke kan forandres.” Dan. 6,9. Et segl bruges altid i forbindelse med en eller anden lov, som kræver lydighed.

10 Hvad omtales seglet i forbindelse med?
”Bind vidnesbyrdet til, forsegl loven hos mine disciple.” Ef. 8,16.

11 Hvilket a de ti bud henviser bestemt til lovgiveren og viser, at han har ret til at befale?

”Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen gerning gøre, hverken du eller din søn eller din datter, din svend eller din pige eller dit dyr eller din fremmede, som er inden dine porte. For i seks dage gjorde Herren himmelen og jorden, havet og alt det, som er i dem, og hvilede på den syvende dag; derfor velsignede Herren sabbatsdagen og helligede dem.” 2 Mos. 20,10.11.
Anmærkning.. - Det fjerde bud alene anføer lovtiverens navn på en sådan måde, at det viser, at han er alle tings Skaber og derfor har uimodsigelig ret til at befale. Sabbaten er hans Tegn på myndighed.

12 Kaldes sabbaten et tegn?
”Den er et evigt tegn imellem mig og imellem Israels børn; for i seks dage gjorde Herren himmelen og jorden, og på den syvende dag hvilede han og vederkvægede sig.” 2 Mos. 31,17.

13 I hvilken hensigt er sabbaten et tegn?
”Og jeg gav dem også mine sabbater, at de skal være et tegn imellem mig og imellem de, at de skal vide, at jeg er Herren, som helliger dem.” Ez. 20,12.
Anmærkning.. - Hver gang Sabbaten kommer igen ved Ugens slutning, ville deres tanker vendes til det bud, som befaler at helligholde den og anfører grunden derfor. Dette vil hele tiden vende deres tanker til Guds skabermagt. Så længe de gjorde dette, ville de ikke glemme Gud eller henfalde til afgudsdyrkelse. Dersom alle mennesker har redelig holdt sabbaten fra begyndelsen, så vil der aldrig have været en afgudsdyrker; for de vil have vedblevet at erindre Skaberen.

14 De 144 000, som blev frelste, når Herren kommer, har Faderens navn skrevet i deres pander. Åb 14,1. Der siges også, at de er beseglede med den levende Guds segl i deres pander. Åb. 7, 2-4. Hvorledes fremstilles levningen af Guds menighed, medens de vendte på, at Herren skal komme på den hvide sky?
”Her er de helliges tålmodighed; her er de, som bevarer Guds befalinger og Jesu tro.” Åb. 14,12.

15 Hvorledes vil andre mennesker føle imod dem?
”Og dragen forbitres på kvinden og gik bort at føre krig mod de øvrige af hendes sæd, dem som bevarer Guds befalinger og holde ved Jesu Kristi vidnesbyrd.” Åb. 12,17.

16 Hvorledes vil de fremstå for Gud, efter at de har sejret i denne kamp?
”Og i deres mund er ikke fundet svig; for de er ustraffelige for Guds trone.” Åb. 14,5.

17 Hvorledes vil de synge?
”Og de sang en ny sang for tronen. . . . .og ingen kunne lære den sang uden de hundrede fire og fyrretyve tusinde, de købte fra jorden.” 3. vers.

18 Hvad har de sejret over?
”Og jeg så som et glarhav, blandet med ild, og dem, som havde vundet sejr over dyret og over dets billede og over dets mærke og over dets navns tal, stående ved glarhavet og holde Guds harper, og de sang Moses, den Guds tjeners, sang og lammets sang, der siger: Store og forunderlige er dine gerninger, Herre Gud, du almægtige; retfærdige og sande er dine veje, du de helliges konge.” Åb. 15,2.3.
Anmærkning.. - ”Intet er mere tydeligt, end at de lykkelige sjæle, her omtales, har troet og adlydt den tredje engels budskab; for der står at de har vundet sejr over dyret og over dets billede og over dets mærke. Derfor lover og tilbeder de Gud, efter at hans domme er blevet åbenbarede på jorden.
”Kunne man tænke sig, at en hær på jorden ville drage ind i en stad med sang og musik og synge om den herlige sejr, de havde vundet; ;Men når man spurgte en af dem, hvem de kæmpede imod, så fik man til svar, at de vidste det ikke? Nej! Så tåbelige har mennesker aldrig været. Hvor meget mindre kan man da tænke sig noget sådant i himmelen: Men lad os et øjeblik forestille os, at vi får disse lykkelige sjæle for Guds Trone og høre deres henrivende sejrssange og harpespil, og vi gik hen til en af dem og spurgte: Hvad er det for et dyr, I har vundet sejr over? Og han skulle svare os: det ved jeg ikke; jeg har aldrig undersøgt den sag, og jeg kender ingen ting til den. Hvor forbavsede ville vi ikke blive!
”Atter gav de himmelske sale genlyd af de frelstes herlige sange, atter toner musikken til Guds pris, og hver eneste sjæl fyldes med himmelsk fryd. Der kommer et lille ophold, og vi spørger en anden: Hvad var det for et billede, i kæmpede imod og sejrede over? Han svarer: jeg forstår ikke, hvad du mener. Jeg ved, at jeg en gang blev et Guds barn, og det er mig nok; hvad mere kunne jeg få? Jeg har ikke besværet mig med at undersøge sådanne hemmeligheder. Det må formodentlig være noget i det gamle testamente, og det plejede vore prædikanter ikke at læse i. Om det var muligt, at vi kunne få at høre et sådant svar, måtte vi ikke i højeste grad forundre os over, at fornuftige, salige mennesker kunne synge i himmelen for Guds trone om noget som de ikke forstod eller nogensinde havde hørte noget til?
”Endnu en gang fyldtes himmelens prægtige hvælvinger med sang og musik. De synger, at de har vundet sejr over dyrets mærke og over dets navns tal. De priste Gud fordi hans retfærdige domme kommer over dem, som ikke vil agte på Herrens alvorsfulde advarsler i det sidste nådens budskab, men som tilbad dyret og dets billede og antog dets mærke. Hvert ansigt lyser af himmelsk glæde, hver tunge jubler med himmelsk fryd. Fred og kærlighed stråler fra deres øjne. De tager deres kroner af og tilbeder ydmygt for Guds trone. Da drister vi os til endnu en gang at forsøge at få nogen oplysning om denne underfulde sejrssang og spørge en, som forekommer os mere åbenhjertig end de andre, som han ikke muligvis kunne fortælle os, hvad dyrets mærke var, som de vandt sejr over.
”Tænk om han skulle svare os i lighed med de foregående: Kære ven, jeg ved ikke, hvad du taler om. Du må vist være en af de tåbelige mennesker, som gav sig af med at læse og forklare profetierne og indbildte sig, at de derigennem fik lys fra Gud. Så tåbelige har vi aldrig været. Vor Præst talte aldrig om sådanne ting; de hører aldeles ikke med til salighed. Det er sekterne og kjætterne, som besatte sig med sådan. Nej, vi er blevet salige, fordi vi hørte til en rettroende kirke og en sang uden vort vidne og vilje af en virkelig indviet præst, som var ordentlig ansat og lønnet af regeringen, blev døbt, genfødt og blev medlemmer af den sande, troende kirke. Og vi har næret vort åndelige liv v ed alterens sakramente siden den tid indtil vor salige død.
”Sådanne tåbelige scener kan ikke gå for sig på jorden, langt mindre i himmelen. Bort med sådanne religionssystemer, som sætter Guds ord i skyggen og ophøje mennesker i stedet for Gud og hans levende ord.” - ”Jesu profetier” - af J. G. Matteson, side 344-346.

En yndig Guds gave os gav,
Da fra at skabe, han lod af,
Mod sorg og strid en hvile blid,
En hellig sabbatssang.

Vi derfor vil, som Gud os bød
Beholde sabbatshvilen sød,
Og elske højt den hædersdag,
Som Skaberen os gav.

Indtil vi hist på fredens jord
Få samles i Guds sabbatskor,
Omkring Guds søn, hvor hyrde skøn,
På Salems kongestol.

næste