Bibelstudium nu

Bibelstudium nu

effata

DVD-tilbud

Information om hjemmesiden

oversigt

s. 424 – Den nationale reformbevægelse.

1 Det første dyr i Åb. 13 betegner en vis magt. Er den en verdslig eller en gejstlig magt?
En gejstlig magt, som bruger Staten til at fremme sine hensigter.

2 Hvad forudsiger skriften om dyret med to horn (de Forenede Stater)?
At det skal gøre et billede til det første dyr. Åb. 13,14

3 Hvad kunne vi altså venter i de forenede stater?
En gejstlig magt, som anvender statens borgerlige myndighed ti at udføre sine planer.

4 Er der for nærværende noget tegn til en sådan bevægelse?
Ja, en stor, indflydelsesrig forening arbejder nu i dette øjemed,.

5 Under hvilket navn arbejder den?
Den nationale reformforening.

6 Hvor og hvornår blev den oprettet?
I 1863 i Xenia, Ohio, under navn af ”et kristeligt råd”. Den antog sit nærværende navn i 1876 ved et møde, som blev holdt i Philadelphia; og den er nu en lovlig anerkendt forening.

7 Hvad er hensigten med denne forening?
”At indføre et sådant tillæg ti de forenede staters grundlov, som kan . . . vise, at den er en kristelig nation, og som sætter alle regeringens kristelige love, anordninger og skikke på en uimodsigelig lovlig grund i landets grundlov.”

8 Hvad består denne forening af?
En formand, omtrent 200 viseformænd, en protokolfører, en sekretær, en kasserer, syv distriktssekretærer og hele den presbyterianske kirke.

9 Nævn nogle af de ledende mænd, som virke for den?
Joseph Cook; Herrick Johnson. D. D.; Julius H. Seelye, forstander for Amberst højskole; Biskop Hunington af New York; Hr. Wm. Strong., Ex-Dommer af de Forenede Staters højesteret, og mange andre.

10 Hvilke indflydelsesrige forening understøtter den?
De fornemste kirkesamfund, kvindernes kristelige Afholdsforening og Forbudspartiet i nogle af staterne.

11 Hvilke foreninger søger den med flid at vinde?
Arbejdernes forening og den romersk-katolske kirke.

12 Dersom alle disse foreningers indflydelse samles for at fremme en eller anden sag, så er det ikke urimeligt at antage, at den vil få fremgang. Er der noget spørgsmål, som de alle er ennige om, og som de alle ønsker at se gennemført?
Ja, de ønske, at Statens borgerlige magt skal indskærpe søndagens helligholdelse.

13 Hvorledes udtrykker de dette?
”Vi behøver en sabbats[søndagslov, som vil gælde for regeringen og foreninger lige såvel som for enkelte personer.” – M. A. Gault i ”Christian statesman” for 25. sep 1884.

14 Hvor langt venter de at gennemføre denne sag?
”I forvente vanskelige tider i dette land i fremtiden, dersom disse principper gennemføres., Jeg tror, det vil blive vanskeligt for jer, dersom I fastholde jeres nærværende standpunkt. Et tåbeligt menneske, som bliver ved at stå på en jernbane, har grund til at vente besværlighed, når han hører støjen af toget, som kommer. Dersom han vil læse tidernes tegn i pibens lyd og det flammende lys, så kan han forandre sin stilling og undgå faren; men dersom han ikke vil lade sig advare af disse, så vil hans mørkeste forventninger blive opfyldte, når toget støder imod ham. Således også med jer, naboer; dersom I har besluttet på grund af fordom eller et uomvendt hjertes fjendskab at modstå denne nations fremskridt, når den opfylder sit kald som et redskab i Guds hånd til at forny det menneskelige samfund, så måtte i med ´rette vente besvær; det vil sikkerlig komme over jer.” – Pastor W. T. McConell, repræsentant for den national reformforening, i et åbent brev til redaktørerne for ”The american Sentinal”, trykt i ”The Christian Nation”14. dec. 1887.

15 Har Staten ret til at indskærpe søndagens helligholdelse som en borgerlig pligt?
Nej; thi sabbaten er ene og alene en religiøs anordning, og den borgerlige magt har ikke noget med menneskenes religiøse pligter at gøre.

16 Hvem har anordnet Søndagens Helligholdelse? – kirken.

17. Hvorfor blev de gamle søndagslove udstedte?
Blot for at tilfredsstille kirkens fordringer.

19 Hvad sagde Kristus om vore pligter mod regeringen?
”Giv kejseren det, som kejserens er, og Gud det, som Guds er.” Matth. 22,21. Kirken er ikke kejser, ej heller er den Gud; derfor har den ingen ret til at befale søndagens helligholdelse. Sabbaten er Guds værk, og vi bør helligholde den for at søge vor Frelsers formaning.

20 Søndagens helligholdelse begyndte med den romerske magt (dyret), og den pavelige magt henviser til den som et særskilt mærke på dens magt. Dersom det lykkes det nationale reformationsparti at indføre en lov, som tvinger alle til at holde den dag, hvem lyde de da, og hvem tilbede de da selvfølgelig?
”Vid I ikke, at hvem I fremstille eder som tjenere til lydighed, dens tjenere er I, hvem I lyde.” – Rom. 6,16.

21 vil alle lyde denne magt?`
”Og jeg så som et glarhav blandet med ild, og dem, som havde vundet sejr over dyret og over dets billede og over dets mærke og over dets navns tal, stående ved glarhavet, og holdende Guds harper.” Åb. 15,2.

22 Hvilken sang synger de?
”Og de sang moses’, den Guds tjeners, sang og lammets sang.” 3. vers.

23 Hvad var Moses sang?
En sang om befrielse fra undertrykkelse. 2 Mos. 15.

næste