Bibelstudium nu

Bibelstudium nu

effata

DVD-tilbud

Information om hjemmesiden

oversigt

s. 431 – Løfter.

1 Kræver Gud, at vi skal betale vore løfter?
”Når du lover Herren din Gud et løfte, da skal du ikke tøve med at betale det; for Herren din Gud vil kræve det af dig, og det vil være dig en synd.” 5 Mos. 23, 21.

2 Er Herren tilfreds med, at man blot til dels betaler sine løfter?
”Når en mand lover Herren et løfte, eller sværger en ed, så han pålægger sin sjæl en forpligtelse, da skal han ikke vanhellige sit ord; han skal gøre efter alt det, som er udgået af hans mund.” 4 Mos. 30,3

3 Hvorfor er Gud så nøjeregnende med løfter?
Fordi han er trofast i at opfylde sine løfter, og han ønsker, at hans børn skal ligne ham. ”Det, som er udgået af dine læber, skal du holde og gøre, således som du h ar lovet Herren din Gud frivillig det, som du har talt med din mund.” 5 Mos. 23,23.

4 Hvad kalder han dem, som er ligegyldige med at betale deres løfter?
”Hvornår du lover Gud et løfte, så tøv ikke med at betale det, for han har ikke velbehag til dårer; hvad du lover, det betal.” Præd. 5,3.

5 Vil Gud undskylde sådanne løfter, som man har gjort i overilelse, så at man kan være ligegyldig med at betale dem?
”Det er bedre, at du intet lover, end nu lover og ikke betaler. Tilsted ikke din mund at bringe synd over dit kød, og sig ikke for englenes ansigt, at det var en overilelse; hvem skulle Gud fortørnes for din røst og fordærve dine hænders gerning.” Præd. 5,4.5.

6 Hvad vil Gud gøre for os, når vi med troskab opfylder, hvad vi har lovet?
”Ofre Gud taksigelse, betal den højeste dine løfter! Og kald på mig på nødens dag; Jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.” Sal. 50, 14.15.

7 Er det forstandigt at betænke forud, om vi er i stand til at betale vore løfter eller ej?
”Det er mennesket en snare, ubesindig at sige: ”Helligt” og først efter løfterne at betænke det.” Ordsp 20,25.

8 Er det godt at undlade at gøre løfter?
”Gør et løfte og betal Herren jeres Gud det; alle i, som er omkring ham, skulle bringe ham, den forfærdelige, gave.” Sal. 76,12.

9 Hvad gjorde Jakob, efter at Herren havde åbenbaret sig for ham?
”Og Jakob gjorde et løfte og sagde: Dersom Gud vil være med mig og beskærme mig på denne vej, som jeg rejser, og give mig brød at æde og klæder at iføre mig, og jeg kommer igen til min faders hus med Fred, og Herren vil være mig en Gud, da skal denne sten, som ejg har oprejst til en mindesten, være et Guds hus, og jeg vil visselig give dig tiende af al det, du giver mig.” 1 Mos. 28, 20-22.

10 Glemte Herren Jakobs løfte?
”Og den Guds engel sagde til mig i drømme: Jakob! . . . jeg er den Gud fra Bethel, hvor du salvede en mindesten, hvor du gjorde mig et løfte; gør dig nu rede, far ud af dette land og vend tilbage til din slægts land.” 1 Mos. 31,11-13.

11 Holdt Jakob sit løfte?
”Da sagde Jakob til sit hus og til alle, som var med ham: Bortkast de fremmede guder, som er iblandt jer, og rens eder og omskift jeres klæder. Og lad os gøre os rede og drage op til Bethel, og jeg vil der bygge et alter for den Gud, som bønhørte mig på min nøds dag, og har været med mig på vejen, som jeg har vandret.” 1. Mos. 35,2.3.

12 Er Herren nøjeseende med hensyn til, hvad vi lover ham?
”Forbandet er den, som bedrager, når han dog har en han i sin hjord, o g den, dom gør løfte og ofrer noget beskadiget til Herren; thi jeg er en stor konge, siger den Herre Zebaoth, og mit navn er forfærdeligt iblandt hedningerne.” Mal. 1,14.

13 Hvad viser et sådant løfte hos den, som fremfører gaven? – Foragt?
”Og når i fremfører noget blindt til at ofres, se I intet ondt deri; og når I fremfører noget halt eller sygt, se I intet ondt deri; bring dog din landshøvding det; mon han vil finde behag i dig eller være dig nådig? siger de Herre Zebaoth.” Mal. 1,8.

14 Hvorfor har Gud ret til at kræve det bedste? – Fordi han giver os alt, hvad vi skal have?
”Og hun vidste ikke, at det var mig, som havde givet hende kornet og mosten og oljen, og som havde givet hende meget sølv og guld.” Hos. 2,8.

15 Hvem tilhører vi?
”Eller vid I ikke, at jeres legeme er Helligåndens tempel, som er i jer, hvilken I har af Gud, og at I ikke er jeres egne? Thi I er dyrtkøbte; ær derfor Gud i jeres legeme og i jeres ånd, hvilke hører Gud til.” 1 Kor. 6,19, 20.

16 Hvilken opmuntring giver Herren dem, som eneste nøjagtig at opfylde hans fordringer?
”Fører al tiende til forrådshuset, at der kan være spise i mit hus, og prøv mig dog derved, siger den Herre Zeaboth, om jeg ikke vil åbne jer himmelens sluser og udgyde velsignelse over jer i overmål. Og jeg vil for jeres skyld tro æderen, at den ikke skal fordærve jer jordens frugt; og vintræet på marken skal ikke slå jer fejl, siger den Herre Zeaboth.” Mal. 3,10.11

17 Men dersom Herren ser, at det er bedst ikke at velsigne os, fordi vi har egenkærlige bevæggrunde, eller han tilbageholder sine velsignelser af andre grunde, kunne vi da være fornøjede?
”Thi figentræet skal ikke blomstre, og der er ingen afgrøde på vintræerne, oljetræets frugt slår fejl, og markerne giver ikke spise; fårene er revet bort fra folden, og der er ingen okser i staldene. Men jeg vi glæde mig i Herren; jeg vil fryde mig i min frelses Gud.” Hab. 3,17.18.

næste