svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 434 – Hvorledes bør vi helligholde sabbaten?


1 Med hvilke ord byder Herren alle mennesker at helligholde sabbaten?
”Kom sabbatens dag i hu, at du holder den hellig.” 2 Mos. 20,8.

2 Hvoraf består en dag?
Og der blev aften, og der blev morgen, første dag.” 1 Mos. 1,5.8.13.
Anmærkning. – ”Dagen fremkom ved jordens omdrejning om sin akse. Enhver fuldstændig omdrejning udgør en dag eller et døgn, hvilket er delt i 24 timer. Dersom Solen blev aldeles mørk, så ville døgnet vedblive at have samme længde, som det har nu. Således var der også døgn eller dage, før solen blev sat til at regere dagen. Jorden begyndte sin omdrejning, så snart den blev skabt; hver omdrejning frembragte en dag. Ved den fjerde omdrejning blev solen sat til lysbærer. Solen frembringer ikke dagen, men de regerer den. De store lys blev satte på himmelens udstrakte besætning til at regere om dagen og om natten.
”Da Jorden blev skabt, var der mørke oven over afgrunden. Udtrykket i begyndelsen fremstiller begyndelsen af tidens første dag; altså begyndte tidens første dag i mørket. Før Jorden havde fuldendt sin første omdrejning, sagde Gud: Der være lys; og der blev lys, og Gud gjorde skilsmisse imellem lyset og mørket. Lyset kaldte han dag og mørket nat, og der blev aften (mørke), og der blev morgen (lys) den første dag. Jordens første omdrejning eller døgn var fuldstændig, da den kom til den linje, som skiller mellem lys og mørke; og ligesom den første del af det første døgn var mørke, således begyndte det andet døgn også med mørke. Og fordi tiden begyndte med mørke, har den første del af hvert døgn i tiden været mørke. Menneskene kunne antage så mange teorier, som de behager, men ethvert døgn af tiden har begyndt med aften og vil vedblive dermed, så længe tiden varer.” – E. J. Waggoner i ”International S S Lessons.”.

3 Hvornår begynder aftenen?
”Men på det sted, som Herren den Gud skal udvælge til der at lade sit navn bo, der skal du slagte påskeofret om aften, mod Solens nedgang.” 5 Mos. 16,6.

4 Hvad siger det nye testamente om dette?
”Men der det var blevet aften, der solen var nedgået, førte de alle, som var syge, og de besatte til ham.” Mark. 1,32.

5 Hvornår begyndte og endte den tiende dag i den syvende måned? ”Fremdeles på den tiende dag i den syvende måned er det forligelsens dag. . . Denne er jer en hvilens sabbat, at I skal ydmyge jeres sjæle; på den niende dag i måneden om aften, var den ene aften til den anden skulle I hvile på jeres sabbat.” 3 Mos. 23,27-32.
Anmærkning. – Det er klart, at dersom denne dag begyndte om aftenen når solen gik ned, og varede til solens nedgang den næste dag, så begynder hver dag i ugen således: Sabbaten begynder altså om aftenen ved slutningen af den sjette dag, når solen går ned.

6 Hvilket arbejde er tilladt gennem ugen?
”Seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning.” 2 Mos. 2,9. Alt lovligt arbejde, som et menneske har at udføre til sin egen nytte er tilladt at udføre på hvilken som helst af de seks arbejdsdage. Ez. 46,1 Dette kaldes ”din gerning”.

7 Er noget arbejdet lovligt på sabbaten?
”Altså er det tilladt at gøre vel på sabbaten.” Matth. 12,12.

8 Hvilket eksempel gav vor frelser for at vise betydningen af sine ord?
”Da sagde han til mennesket: Udræk din hånd! og han rakte den ud, og den blev igen sund for den anden.” 13. vers. Uegennyttige kærlighedsgerninger mod mennesker og dyr er altså tilladelige at udføre på sabbaten, fordi de er ikke vore gerninger, eftersom vi ingen fordel får af dem. Når man læser hele kapitlet ser man, at frelseren viser, at præsternes gerning i templet, om den end var nok så streng, var nødvendig på sabbaten, fordi der var Herrens gerning, og derfor var der ingen overtrædelse af sabbatsloven.

9 Hvad kaldes dagen før sabbaten?
”Og den var beredelsens dag, og sabbaten stundede til. Luk. 23,54.

10 På hvilken dag fik Isralitterne deres Manna for sabbaten?
”Og det skete på den sjette dag, at de sankede dobbelt brød, to omer for en.” 2 Mos. 16,22.

11 Hvilken underretning fik de angående denne dobbelte del?
”Da sagde han til dem: Det er det, som Herren sagde: I Morgen er det sabbat, helligheds hvile for Herren; hvad I vil bage, det bager, og hvad I ville koge, det koger; men alt et, som bliver tilovers, skal I lade ligge i forvaring for eder til morgnen.” 23. vers.

12 Var der nogen dag, da der ingen manna faldt?
”Seks dage skal I sanke det, men på den syvende dag, på sabbaten, på den skal det ikke være at finde.” 26 vers. Guds handlemåde med hans folk i ørknen viser, at det ikke er ret at besvære sig med megen tilbedelse af mad på sabbaten.

13 Hvad skal Guds folk gøre på Sabbatsdagen på hin tid?
”Seks dage skal al gerning gøres, men på den syvende dag er en hvilens sabbat, en hellig sammenkaldelse.” 3 Mos. 23,3.

14 Hvilket eksempel har vor Frelser givet os i denne sag?
”Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt og gik i synagogen efter sin sædvane på sabbatsdagen og stop op for at forelæse.” Luk 4,16.

15 Hvor højtidelig bør sabbaten helligholdes?
”Dersom du holder din fod i hvile på sabbatsdagen, og ikke gør, hvad du selv har behag i, på min hellige dag, og dersom du kalder sabbaten en lyst, og Herrens helligdag en herlighed, og dersom du ærer ham, så ikke gå dine egne veje, og ikke gør, hvad dig behager, og ikke fører tom tale; da skal du forlyste dig i Herren.” Es. 58,13.

næste