svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 460 – God helbred.


1 Apostlen udtalte et vigtigt ønske angående Kajus. Hvad var det?
”Du elskelige! Jeg ønsker, at du i alt må lide vel og være karsk, ligesom din sjæl lider vel.” 3 Joh. 2.

2 Hvorfor er det nødvendigt at bevare et sundt legeme?
”Derfor formaner jeg jer, brødre! Ved Guds barmhjertighed, at I fremstiller jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer, hvilket er jeres fornuftige Gudsdyrkelse.” Rom. 12,1.

3 Når nogen bliver helliget i overensstemmelse med bibelen, hvor vidt når så denne hellighed?

”Men han selv, den Fredens Gud, hellige jer helt og aldeles, og gid jeres hele ånd og sjæl og legeme må bevares ustraffelig i vor Herres Jesus Kristi tilkommelse.” 1 Thess. 5,23. Hele mennesket, både Ånd, sjæl og legeme hengives til Herrens tjeneste.

4 Hvorfor spægede Apostlen sit legeme eller var afholdende?
”Men jeg spæger mit legeme og holder det i trældom, at ikke jeg, som prædiker for andre, skal selv blive forskudt.” 1 kor. 9, 27.

5 Opbygge det at spise alt, som er tilladt?
”Alt er mig tilladt, men ikke alt er nyttigt; alt er mig tilladt, men ikke alt opbygger.” 1 Kor. 10,23.
Anmærkning. - Der er ingen tvivl om, at Paulus her taler om mad. Han siger, at de kristne for samvittighedens skyld ikke skal spise det, som var ofret til afguderne, da det vil gøre dem til afgudsdyrkere. 20. 21. og 28. vers. Men dersom nogen bød dem til en fest, og de havde lyst til at gå, så kunne de spise, hvad der blev sat frem for dem. I denne henseende skal de ikke blot tage sin tilbøjelighed i betragtning, men Guds ære og deres indflydelse over andre.

6 Bør Guds ære komme i betragtning, når vi spiser og drikker?
”Hvad heller I derfor æder eller drikker, eller hvad I gør, da gør alt til Guds ære.” 1 Kor 10,31.

7 Hvad siger skriften, at menneskenes legemer er?
”Eller ved I ikke, at jeres legemer er Helligåndens tempel, som er i jer, hvilken I har af Gud, og at I ikke er jeres egne?” 1 kor. 6,19.

8 Hvad er derfor en kristens pligt med hensyn til hans legeme?
”Thi I er dyrekøbte; ærer derfor Gud i jeres legeme og i jeres ånd, hvile høre Gud til.” 20 vers.
Anmærkning. - Så snart Guds ånd bor i et menneskes legeme, så er det ikke længere hans, men Gud, og han bør have omsorg for det. Det er hans religiøse pligt at sørge for det, som noget, der tilhører Gud. Dersom han på grund af sin tilbøjelighed spiser noget, som bringer sygdom i legemet, og svækker dets livskraft, så har han sat det i en stilling, hvori det ikke længere ærer Gud.

9 Hvad siger apostlen, at Gud vil gøre med dem, som fordærver hans tempel – menneskets legeme?
”Dersom nogen fordærver Guds tempel, han skal Gud fordærve; for Guds tempel er helligt, hvilket I er.” 1 Kor. 3,17.

10 Kan legemet besmittes med usund mad og drikke?
”Men Daniel satte sig for i sit hjerte, at han ikke ville besmitte sig med kongens mad og med den vin, som han drak.” Dan. 1,8.

11 Hvilken slags mad ønskede Daniel at få?
”Forsøg dog med dine tjenere i ti dage; og lad dem give os grøntsager at æde og vand at drikke.” 12. vers.

12 Hvilken føde bestemte Gud oprindelig for menneskene?
”Og Gud sagde: Se, jeg har givet jer alle urter, som giver sæd, som er over af jorden, og allehånde træer, i hvilke er træers frugt, som har sæd; de skal være jer til føde.” 1 Mos. 1,29.

13 Hvilken slags kød tillod Herren siden efter menneskene at spise?
”Alt det, som har klove, og som har klovene kløvet helt igennem, det, som tygger drøv iblandt dyrene, må I æde.” 3 Mos. 11,3.

14 Ved hvilket udtrykt adskilles disse dyr fra andre?
”Tag dig af alle hånde rent kvæg syv og syv, han og hun; men af det kvæg, som er urent, et par, han og hun.” 1 Mos. 7,2.

15 Hvilket af de dyr, som nu så almindelig spises, omtales som uskikket endog til at røre ved?
”Og svinet, for det har klove, men tygger ikke drøv, det skal være jer urent; I skal ikke æde af deres kød, og ikke røre ved deres ådsel.” 5 Mos. 14,8.

16 Hvorfor indskrænkede Herren hebræerne således?
”Thi du er Herren, din Gud, et helligt folk, og dig har Herren udvalgt at være ham et ejendoms Folk frem for alle Folk, som er på jordens kreds. Du skal ikke æde noget, som er vederstyggeligt.” 2. 3. vers.
Anmærkning. - Svinene var bestemte til ligesom andre skabninger af samme slags at fortære alle ting, som kunne rådne og forpeste luften, og det er endnu svinenes natur. Dette dyr er derfor ofte fuldt af sygdom og urenhed, og det er klart, at Herren ikke ønsker, at hans folk, hvis legemer tilhører ham, skal besmittes med en så væmmelig føde. Meget usundhed i legemet kommer ligesom af nydelsen af Flæsk.

17 Hvad siger Herren om dem, som spiser svin og lignende dyr, når Kristus kommer?
”Thi se, Herren skal komme med ild, og hans vogne skal være som hvirvelvind, for at gengælde med sin grumme vrede, og med sin trussel som ildslue. . . . De, som hellige sig, og som renser sig for at gå ud til haverne efter en, som er i deres midte, de som æder svinekød og vederstyggelige ting og mus: de skal bortrives tilhobe, siger Herren.” Es. 55,15-17.
Anmærkning. - Når Herren kommer, vil han forvandle de levende hellige og danne deres legemer lige med hans herligheds legeme. Fil. 4,21. Dette kan ikke ske, når de er henfaldne til brugen af usund og skadelig føde. Legemets tilstand virker på sjælen, og den, som hengiver sig til frådseri, er mere eller mindre kødelig i sine tanker. Ingen kan få et rent sind, før de lærer ligesom apostlen at holde legemet i tømme (1 kor. 9,27) og antager sådanne baner, som kunne hjælpe til at fremme et åndeligt liv. Dem som har en dårlig helbred, kan ikke så godt ære Gud med sine legemskræfter som den, der har sin fulde styrke, og som er helliget til Guds tjeneste. Det er derfor vor pligt at afstå fra alt, som er skadeligt for helbredelsen, at alle vore sjæls- og legemskræfter kunne bevares i den bedst mulige tilstand.

Ej nogen tanke klædt i ord
Går på sin livsflugt rent tilgrunde -
Omend dens vej er uden spor,
En egen virken i den bor,
den hendør ingenlunde.
Den kæmper med, når det er tid,
Hvis den er god – for lysets strid,
Men var den ond, når den at stride
For dybets ånd på mørkets side.

næste