Bibelstudium nu

Bibelstudium nu

effata

DVD-tilbud

Information om hjemmesiden

oversigt

s. 496 – Sabbaten i historien.

1 På hvilken måde blev sabbaten til? Og hvornår blev den til?
”Og Gud har fuldkommet på den syvendedag sin gerning, som han havde gjort, og hvilede på den syvende dag fra al sin gerning, som han havde gjort. Og Gud velsignede den syvende dag, og helligede den: for på den hvilede han fra al sin gerning, som Gud skabte og gjorde.” 1 Mos. 2,2.3.

2 Hvilken vigtig tidsinddeling fremkom ved sabbaten? - ugeinddelingen?
Anmærkning. - ”Et af de mærkværdigste beviser på sandheden af Moses' historie om skabelsen er, at menneskene overalt inddelte tiden i uger. Denne inddeling strækker sig fra de kristne riger i Europa til hinduernes fjerne kyster, og den er blevet almindelig antaget blandt hebræerne, ægypterne, kineserne, grækerne, romerne og de nordiske barbarer. Nogle af disse folkeslag havde haft lille eller intet samfund med hverandre, og hebræerne kendte dem ikke engang af navn. Man må lægge mærke til, at der er for stor forskel mellem, at nationerne er enige om at dele tiden i uger, og at de er enige om at dele den i år, måneder og dage. De sidstnævnte inddelinger forekommer af sådanne naturlige årsager, som ses overalt. Men Tidens inddeling i uger synes at være aldeles vilkårlig. At denne tidsregning bruges i fjerne lande og nationer, som ikke har noget samkvem med hver andre, er derfor et stærkt bevis på, at de må have holdt den fra en meget gammel overlevering (sådan som af historien om skabelsen), hvilken aldrig er blevet aldeles udslettet af hedningerne ihukommelse – en overlevering, som må være ældre end menneskernes adspredelse til jordens forskellige egne.” - Hone's Introduction, første bind, side 69.

3 2500 år efter skabelsen blev sabbaten forkyndt tillige med de andre moralske bud fra Sinaj bjerg. Hvorfor siger Gud, at han har velsignet den dag?
”Thi i seks dage gjorde Herren himmelen og jorden, havet og alt det, som er i dem, og hvilede på den syvende dag; derfor velsignede Herren sabbatadagen og helligede den.” 2 Mos. 20,11.

4 Hvad skete med Jerusalem, da den blev indtaget af Babylons konge?
”Og alle kar fra Guds hus. . . førte han alt sammen til Babel. Og de opbrændte Guds hus og nedbrød Jerusalems mure, og de opbrændte alle paladser med ild.” 2. Krøn 36,18.19

5 Hvilken profeti blev derved opfyldt?
”Men dersom I ikke hører mig, om at helligholde sabbatens dag, og om ikke at bære byrde og gå ind ad portene i Jerusalem p sabbatens dag, da vil jeg antænde en ild i dets porte, og den skal fortære Jerusalems paladser og ikke udslukkes.” Jer. 17,27 Sammenlign dette skriftsted med 2 krøn. 36,21.

6 Efter at israelitterne kom tilbage fra det babylonske fangenskab, hvad omtales så som en årsag til deres straf?
”Da trættede jeg med de ypperste i Juda, og jeg sagde til dem: Hvad er dette for en ond ting, som I gør, at vanhellige sabbatens dag? Gjorde ej jeres fædre så, og vor Gud førte al denne ulykke over os og over denne stad? Og I fører mere vrede over Israel ved at vanhellige sabbaten:” Nej. 13,17.18.

7 Hvorledes agtede Kristus sabbaten, medens han var på jorden?
”Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik i Synagogen efter sin sædvane, og stod op at forelæse.” Luk. 4,16.

8 Ønskede han, at hans disciple skulle holde den i ære ved Jerusalems belejring omtrent 40 år efter hans død?
”Men bed, at jeres flugt skal ikke ske om vinteren, ej heller på sabbaten.” Matth. 24,20.

9 Hvad siger Clement af Alexandria om sabbaten i år 194?
”Den syvende dag betragtes som hellig ikke blot blandt hebræerne, men også blandt grækerne.” - Mescellanies of clement, 5 bog, 14. kap.

10 Hvilken var den første bestræbelse af den romerske kirke for at fremhæve søndagen?
”År 196 forsøgte Victor, Biskoppen af Rom, at tvinge alle menighederne til at følge den romerske skik, at holde påske hvert år på en søndag? - Bowers history of the popes, 1. bind, side 18

11 hvilken var en af de fornemste grunde for at sammenkalde kirkerådet i Nicæa?
”Spørgsmålet angående påskens helligholdelse, som vakte strid på Polykarps tid og siden efter på Victors, var endnu uafgjort. Dette var en af de fornemste grunde til at sammenkalde kirkerådet i Nicæa, da dette var den fornemste genstand til overvejelse efter den ariske Strid.” - Boyle'e historical view of the council of Niche, side 92, udgaven fra 1839.

12 Hvorledes blev sagen til sidst afgjort?
”Påsken blev bestemt at skulle holdes på den første søndag efter den nymåne, som er jævndøgn.” - Samme, side 23.

13 Hvad havde Konstantin allerede gjort år 321 for at hjælpe søndagen frem til mere agtelse?
Han havde udgivet en lov, som befalede ”alle dommere og folk i stæderne og alle slags håndværkere at hvile på solens ærværdige dag.” - Encyclopedia Britannica, Art, Sunday.

14 Eufebius, biskop i Cæsarea, var en af Konstantinus mest pålidelige hjælpere. Hvem sagde han havde forandret sabbaten til søndag?
”Alle ting, som det var menneskenes pligt at øre på sabbaten, har vi overført på Herrens dag.” - Eufebius' forklaring over salmerne, anført i Cox's sabbath litterature, første bind, side 361.

15 Hvad gjorde Sylvester, Biskop i Rom, for søndagsanordningen i det fjerde århundrede ved sin apostolske myndighed?
”Han forandrede navnet den første dag til Herrens dag. - Se Historia Ecclesiastia per M Ludovicum Lucium, 4 årh., 10. kap., side 739, 740, udgave Basilea, 1624.

16 Hvad befalede kirkerådet i Laodicea år 364?
”Kirkerådet i Laodicea . . . afgjorde først helligholdelsen af Herrens dag og forbød at holde den jødiske sabbat under en forbandelse.” Dissertation of the Lord's day sabbath, side 33.34.44.

17 Holdt mange kristne alligevel sabbaten på den tid?
”Helligholdelse af den jødiske sabbat vedblev i den kristne menighed lige til det femte århundrede.” - Coleman's Ancient Christianity eksemplified, 26. kap. Par.2

18 Hvilken dag helligholdt valdenserne i forfølgernes tider?
”De helligholdt sabbatsdagen og brugte dåben på samme måde, som den første menighed, og de underviste deres børn om de kristne trosartikler og om Guds befalinger.” - Jone's Church History, 2. bind, 5. kap., par. 4. De blev også kaldte sabbati eller Sabbatati, fordi de helligholdt den syvende dag. Se Benedict's General History of the Baptist Denomiation, side 412, 413, udgaven fra 1813.

19 Vi har set, at Hedningerne kaldte søndagen solens ærværdige dag, og at biskopperne gav den navn af ”Herrens dag.” Hvad påstår den romerske kirke angående sabbatens forandring til søndag?
”Spørgsmål. - Har du nogen anden måde, hvorpå den kan bevise at kirken har magt til at forandre og befale højtider?
”Svar. - Dersom den ikke havde denne magt, så kunne den ikke have gjort, hvad alle nutidens kristne er enige med den om; - den kunne ikke have indført søndagens helligholdelse på den første dag i ugen i stedet for lørdagen, den syvende dag – en Forandring, hvorfor der ikke findes noget bevis i skriften.” - Doctrinal Catechism. Det samme fremstilles i næsten alle katolske lærebøger.

20 Var der nogen iblandt reformatorerne, som helligholdt den syvende dag?
”Carlstadt fastholdt sabbatens guddommelige myndighed fra det gamle testamente.” - Lifte of Luther, side 402.

21 Hvad sagde Luther om Carlstadts standpunkt med hensyn til sabbaten?
”I sandhed, dersom Carlstadt skulle vedblive at skrive om sabbaten, så måtte søndagen give efter, og sabbaten – det vil sige Lørdagen – måtte holdes hellig.” - Luther against Celestial prophets, quoted in the Life of Martin Luther i Pictures, side 147.
Anmærkning. - Ved deres bestræbelser, som satte sig imod sabbaten på reformationens tid, blev søndagen overført fra den katolske til den protestantiske kirke, og den agtes nu af de fleste protestanter som en guddommelig anordning. Det er imidlertid klart, at Herren ikke har plantet den, men hans fjende. Herren såede god sæd i sin mark, men en fjende har gjort dette for at lede Guds børn bort fra Sandheden. Der lød??? nu et budskab for at genoprette sandheden i dette stykke. Nogle ville agte derpå, og når budskabet slutter, vil Gud have et folk, som er villigt til at anerkende ham ved at holde hans foragtede sabbat. Til han vil Herrens ord lyde: ”Vel, du gode og tro tjener.”

næste