Bibelstudium nu

Bibelstudium nu

effata

DVD-tilbud

Information om hjemmesiden

oversigt

149 s. 546 – De syv segl. – Åbenbaringen 6.

år 31	Det første segl. - Den hvide hest betegner troens renhed i det første århundrede. At den som sad på den, havde en krone og drog ud sejrende, betegner Kristi første tjeneres nidkærhed	69 år
100	Det andet segl. - Den røde hest betegner, at troens oprindelige renhed var blevet tabt. Uretfærdighedens hemmelighed havde begyndt at virke. 2 Thess. 2,7. Vildfarelser fremkom, verdslighed kom ind, kirken søgte at forene sig med staten, og besvær og uroligheder blev følgen deraf. Dette segl nåede til Konstantins tid.	223 år
323	Det tredje segl. - Fordærvelsen på denne tid antydes ved en sort hest. Mellem årene 323 og 538 fremkom de værste vildfarelser i kirken, og den første verdslighed herskede. Præsternes cølibat, billedernes og relikviernes tilbedelse og en stor mængde overtro blev indført i stedet for sand religion og ægte fromhed.	215 år
538	Det fjerde segl. - Den bleggule hest er et meget passende symbol på kirkens tilstand fra år 538 til begyndelsen af reformationen. Døden sad på hesten, og den havde magt til at ihjelslå menneskene. Det var netop, hvad pavemagten gjorde gennem de mange hundrede år, hvori den havde magt, hvilket 50 000 000 martyrers blod bevidner.	979 år
1157	Det femte segl. - Dette indbefatter reformationens tid. Hver fremstilles de sjæle, som blev ihjelslået under det foregående segl, og de råber om hævn over deres forfølgere. Hvide kjortler b lev givet dem; det er:; Retfærdighed (åb 19,8) blev dem tilregnet, og det blev dem sagt, at de skulle hvile endnu en lille tid.	238 år
1755	Det sjette segl. - Under dette segl forefaldt det store jordskælv i 1755, som efterfulgtes af den mørke dag i 1780. Derpå kom stjerneregnen 13. november 1833. Dette er det sidste tegn, som gives i denne profetiske følgerække, førend himmelen viger bort lig en bog, der sammenrulles.	ubestemt tid
enden	Det syvende segl. - Dette bringer Herrens komme og evigheden.

1 Beskriv, had profeten så, da det første segl blev opladt?
”Og jeg så, at Lammet oplod et af de syv segl. . . Og jeg så, og se en hvid hest, og den som sad på den, havde en bue; og han blev givet en krone, og han drog ud sejrende og til sejr.” Åb. 6,1.2.
anmærkning. – Tallet syv betegner ofte fylde eller fuldkommenhed i skriften. Man antager derfor, at de syv segl indbefatter den hele række af en vis slags begivenheder, som når til prøvetidens ende. De syv basuner er symboler på krig, men de syv segl viser, hvorledes det går med den såkaldte kristne kirke. Den hvide hest med dens rytter er et passende symbol på evangeliets sejr i det første århundrede efter Kristus.

2 Hvad fremgik, da det andet segl blev åbnet?
”Og der det oplod det andet segl, . . . fremgik en anden hest, som var rød, og han, som sad derpå, blev givet at tage fred fra jorden, og at de skulle slagte hverandre; og han blev givet et stort sværd.” 3.,4. vers.
anmærkning. – Dersom den første hests farve betegner evangeliets renhed, så må den forandrede farve hos den anden hest vise, at fordærvelig lære og vandel begyndte at indsnige sig på den tid, dette symbol er anvendeligt. Det er sandt, at en sådan tilstand begyndte efter den apostolske menigheds tid. Verdslighed indsneg sig. Kirken søgte at forene sig med den borgerlige magt, og følgen deraf blev besvær og forvirring. Dette symbol når muligvis til Konstantins tid, da kirken og staten blev fuldstændig forenet, år 323.

3 Hvilken farve havde symbolet under det tredje segl?
”Og der det oplod det tredje segl, hørte jeg det tredje dyr sige: Kom og se! Og jeg så, og se, en sort hest, og den, der sad på den, havde en vægt i sin hånd.” 5. vers.
anmærkning. – Tiden fra Konstantin til 538, da pavemagten blev fuldstændig oprettet, kan rettelig betegnes ved en sort hest, når vi betragter de grove vildfarelser og overtro, som kom ind i kirken på hin tid. Herom siger Mossheim: ”De forfængelige indbildninger, som de fleste kristne lærere havde antaget før Konstantins tid på grund af deres vedhængen ved Platons Filosofi og ved populære meninger, blev nu stadfæstede uden videre og smykkede på forskellige måder. Heraf opstod den overordentlige ærbødighed for afdøde hellige og de urimeligste forestillinger om en vis ild, som var bestemt til at rense afdøde sjæle, hvilke nu blev herskende.” – Ecclesiastical history, 4. årh, 2. del, 3. kap. par 1

4 Hvilken forandring så man under det fjerde segl?
Og der det oplod det fjerde segl så jeg, ”en bleggul helst, og den, som sad derpå, hans navn var døden, og helvede fulgte med ham; og ham blev givet magt over den fjerde del af jorde, at ihjelslå med sværd og med hunger og med pest og med jordens vilde dyr.” 7., 8., vers.
anmærkning. – Den bleggule farve er unaturlig. Dette symbol henviser øjensynlig til den romerske kirkes forfølgelser. ”Ham blev givet magt.” Det når fra 538 til den tid, da reformationen begyndte at åbenbare pavemagtens sande karakter.

5 Hvad blev set under alteret, da det femte segl blev opladt?
”Og der det oplod det femte segl, så jeg under alteret deres sjæle, som var myrdede for Guds ords skyld og for det vidnesbyrds skyld, som de bar.” 9. vers. Da reformatorerne afslørede pavemagtens Uretfærdighed, blev man opmærksom på de mange martyrer, som var ihjelslået for deres tro.

6 Hvad siger profeten om disse martyrer?
”Og de råbte med høj røst og sagde: Herre, du hellige og sandrue! hvor længe tøver du at dømme og hævne vort blod på dem, som bo på jorden?” 10. vers. De råbte om hævn, ligesom Abels blod råbte fra jorden. 1 Mos. 4,10. De kunne ikke være i himmelen og råbte om hævn, men de var under det alter, hvorpå de var ofrede eller ihjelslået. Herom siger Dr. A Clarke: ”Alteret er på jorden, ikke i himmelen.”

7 Hvad blev givet disse martyrer, fordi de således råbte?
”og dem blev givet, hver i sær, lange hvide kjortler, og der blev sagt til dem, at de skulle hvile sig endnu en lille tid, indtil tallet af deres medtjenere og deres brødre blev fuldt, hvilke herefter skulle ihjelslåes ligesom de.” 11. vers.
anmærkning. – Disse sjæle eller personer var myrdede i de mange hundrede år, som det foregående segl indbefattede. Det er klart at de er de samme personer, som omtales i Åb. 20,4, ”Som var halshuggede for Jesu vidnesbyrd og for Guds ords skyld.” Om disse sjæle vidner skriften tydelig, at de blev levende i den første opstandelse. Åb. 20,4.5. I Åb. 6 fremstilles de talende eller personificerede. Herren kan tale om de ting, der ikke er, som om de var. Se Rom 4,17. Disse martyrer var nedsteget i dødsriget under det foregående segls mørke, og overtroen bedækkede dem med foragt og skam som kættere. Reformationens lys viste, at de var retfærdige, og deres forfølgere ugudelige; derfor siges det, at hvide kjortler blev dem givet, hvilket betegner ”de helliges retfærdighed”. Åb. 19,18 De blev nu erkendt med vor retfærdighed og må hvile en lille tid, hvor de er (under alteret), indtil alle, som skal lide for deres tro, har fulgte dem. Da vil de opstå til udødelig herlighed.

8 Hvad så profeten først, da det sjette segl blev åbnet?
”Og jeg så, at det oplod det sjette segl, og se, der skete et stort jordskælv.” 12 vers, første del.
anmærkning. – Dette hentyder uden tvivl til det store jordskælv den 17 november 1755, hvilket strakte sig over et fladeindhold af 4 000 000 (engelske) kvadratmile. Lissabon, hovedstaden i Portugal, som før havde haft 150 000 indbyggere, blev næsten helt ødelagt. Det siges, at 90 000 personer omkom ved denne lejlighed. (se encyclopedia britannica.) En forfatter beskriver denne begivenhed således: Jordens bæven påfulgte øjeblikkelig af bygningernes fald. Næsten enhver kirke og ethvert kloster, de fleste store offentlige bygninger og en fjerdedel af husene styrkede om. To timer derefter brød ilden ud på forskellige steder og rasede med en sådan voldsomhed i tre dage, at staden blev helt ødelagt. Jordskælvet fandt sted på en helligdag, da kirkerne og klostrene var fulde af folk, og ganske få af dem undkom. Folkets forfærdelse var ubeskrivelig. Ingen græd. Tårer kunne ikke udtrykke forfærdelsen. De løb hid og did forvirrede af forfærdelse og slog sig i deres ansigt og på deres bryst, idet de råbte: Mieseri cordia! Verden forgår! Mødre glemte deres børn og løb omkring belæssede med krusefikser. Uheldigvis løb mange til kirkerne for at finde beskyttelse; Men sakramentet blev forgæves udstillet. Forgæves omfavnede de arme skabninger altrene. Billeder, præster og folk blev alle begravede under ruinerne. Mange antager, at 90 000 personer omkom på den skæbnesvangre dag.”

9 Hvad skulle følge efter det store jordskælv?
”Og solen blev ført som en hårsæk, og månen blev som blod.” 12. vers, sidste de. Disse henviser til den mørke dag den 19 maj 1780, da mørket var så stort, at folk var af den almindelige mening, at dommens dag var nær. Se bibellæsningen: Vor frelsers store profeti.

10 Hvad var den næste begivenhed under dette segl?
”Og Himmelens stjerner faldt ned på jorden, som et figentræ nedkaster sine umodne figen, når det røres af et stærkt vejr.” 13. vers. Dette blev opfyldt ved den underfulde stjerneregn den 13. november 1833. En forfatter, som beskriver scenen i nærheden af Niagarafaldet siger ”Mennesker har aldrig betragtet en så forfærdeligt, storartet og ophøjet skue. Det var, som himmelens udstrakte besætning steg ned i ildstrømme over det mørke, brusende vandfald.” – Our first century, side 330.

11 Hvad skal følge efter stjernefaldet?
”Og himmelen veg bort lig en bog, der sammenrulles, og hvert bjerg og hver ø flyttes af deres steder.” 14 vers. Vi står nu mellem disse to begivenheder: Det sidste tegn i himlene og tiden, da himlene og den faste jord skal flyttes fra deres steder. De tegn, som henviser til frelserens komme og alle jordiske tings ødelæggelse, er alle opfyldte, og verden venter på den sidste basuns lyd, som skal slutte dette rystende drama. Da skal de ugudelige af alle samfundsklasser fly til bjergenes huler og kløfter, idet de forgæves søger at skjule deres synd for ham, som sidder på tronen.

12 I Åb 7 omtales beseglingen, hvilken foregår under det sjette segl; hvorledes indføres dernæst det syvende segl?
”Og der det oplod det syvende segl, blev der stilhed i himmelen ved en halv time.” Åb. 8,1.
anmærkning. – Det sjette segl omtaler de begivenheder, som står i forbindelse med Kristi andet komme. Det syvende segl må derfor indeholde denne begivenhed og de virkninger, som følge deraf. Når Kristus kommer, kommer alle de hellige engle med ham. Matth. 25,31. Dersom alle de himmelske harpespillere forlader himmelens sale, så følger deraf at der vil blive stilhed i himmelen i deres fraværelse. En halvtime profetisk time, vil være omtrent syv dage. – Se bibellæsningen: Et mærkværdigt symbol.

næste