svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 68 – De fire store riger.


1.På hvilken tid blev Daniels andet syn givet ham?
I Belsazars, kongen af Babels, første år, så var Daniel en drøm og sit hoveds syner på sit leje; da skrev han drømmen op, hovedindholdet fremsatte ham.” Dan. 7:1.

2. Hvad så profeten først?
”Daniel fortalte og sagde: Jeg så i mit syn om natten, og se, de fire veje under himmelen brøde frem på det store hav.” Da. 7:2.

3. Hvad blev følgen af denne bevægelse?
”Og der opsteg fire store dyr af havet, det ene anderledes end det andet.” Dan. 7:3.

4. Hvad betegnede disse dyr?
”Disse store dyr, af hvilke der er fire, betyde, at fire konger skulle opstå af jorden.” Dan. 7:17. Ordet konger betyder her det samme som riger, hvilket man kan se af 23. og 24. vers.

5. Hvad betegner vejr i Profetierne? – Jer. 25:31-35; 49:36,37.
Anmærkning. – Den strid og bevægelse, som frembringer af denne ødelæggelse, kaldes en vældig storm. At vinde betegne strid og krig ses videre ved at betragte selve synet; thi som en stor følge af at vejret brød frem, far der riger, som opstod og faldt; og disse begivenheder frembringes ved politisk strid.

6. Hvad betegnes ved udtrykket hav eller vande?
”Og han sagde til mig: De vande, som du så, der hvor søgen sidder, er folk og skarer og slægter og tungemål.” Åb. 17: 15; Es. 8:7.
Anmærkning.– I Daniels andet kapitel omtales fire verdensriger, nemlig: Babylon, Persien, Grækenland og Rom. Disse fremstilles ved hovedet af guld, brystet og armene af sølv, lænderne af kobber og benene af jern, med fødderne dels af jern og dels af ler. Da nu fire riger også fremstilles i det syvende kapitel, så kunne vi tryggelig drage den slutning, at disse riger, som er symbolsk fremstillede ved en løve, en bjørn en leopard og et stort og forfærdeligt dyr med ti horn, er de selv samme riger som de, der omtales i Daniels andet kapitel. Men hvorfor omtales de så ofte? De samme ting omtales atter og atter, for at flere kendetegn kunne blive fremstillede og flere omstændigheder og egenskaber omtalte. Således gives os linje på linje. De jordiske riger fremstilles her for os, således som Gud ser på dem. Deres sande karakter vises, idet de fremstilles ved symboler af vilde dyr.

7. Hvad lignede det første dyr?
Det første var som en løve, og det havde vinger som en ørn; jeg så til, indtil dets vinger blev afrevet, og det blev rettet i vejret fra jorden og rejst op på fødderne som et menneske, og det blev givet et menneskehjerte.” Dan. 7:4.
Anmærkninger.. – ”Det første af disse dyr (ligesom guldhovedet i Nebukadnezars drøm) betegner øjensynlig Babylons rige og beskrives som en løve med ørnevinger.” – Cottage Bible..
Løven havde først ørnevinger, hvilke betegnede den hurtighed, hvormed Babylon udvidede sine erobringer under Nebukadnezar. På den tid, Daniel fik dette syn, var der foregået en forandring. Dens vinger var afrevet. Den fløj ikke længere som en ørn på sit bytte. Løvens mod og ånd var borte. Et svagt, frygtsomt og ængsteligt menneskehjerte var kommet i stedet. Dette var i højeste grad tilfældet med Babylon undre Belsazar.

8. Hvorledes blevet det andet rige fremstillet?
”Og se, et andet dyr, næst efter, ligt en bjørn, og det rejste sig til den ene side, og det havde tre ribben i sin mund, imellem sine tænder; og man sagde således til det: Stå op, æd meget kød.” Dan. 7:5.
Anmærkning. – ”Det rige, som her omtales, var uden tvivl det mediske-persiske, som Cyrus oprettede.” – Barnes’ forklaringer over Dan. 7:5.
”Dette var det medisk-persiske rige. Det fremstilles her symbolsk som en Bjørn. . . Mederne og Perserne er sammenlignede med en Bjørn på Grund af deres grusomhed og Blodtørstighed, eftersom en bjørn er et meget grådigt og grusomt dyr. Aristoteles kalder Bjørnen et dyr, som opsluger al ting. Mederne og perserne er kendt for at have været flere røvere og ødelæggere. Se Jer. 51: 48-56.” – A. Clarkes Forklaring over Dan. 7:5.
”Ligesom det store billede i Daniels andet kapitel således mærker man også i denne række symboler, at ethvert efterfølgende rige bliver ringere end det foregående. Brystet og armene af sølv var ringere end guldhovedet, bjørnen ringere end løven. Det medisk-persiske rige nåede ikke op til Babylon i vælde, pragt og historisk glans. . . De tre ribben antydede sandsynligvis de tre provinser Babylon, Lydien og Ægypten, hvilke tær blev nedtrådte og undertrykkede af denne magt.” – Betragtninger over Daniels bog. side 95.

9. Hvilket symbol fremstiller det tredje verdensrige?
”Derefter så jeg og se, et andet dyr, ligt en parder, og det havde fire vinger, som af en fugl, på sin ryg; og dette dyr havde fire hoveder, og der blev givet det magt.” Dan. 7:6.
Anmærkninger. – Da bjørnen forsvandt, så profeten en meget besynderlig leopard, som opstod i dens sted. Den bar et billede på det græske eller macedoniske rige, hvilket på den tid var mest berømt i verden.
To vinger, så ledes som løven havde, var ikke nok; leoparden måtte have fire. Dette må betegne overordentlig hurtige bevægelser, hvilket vi finde stadfæstet i historien om det græske rige. Grækenlands Erobringer under Alexander er uden lige i historien med hensyn til hurtighed.
I mindre end otte år marcherede Alexander med sin hær over 5000 (eng.) mile, hvilket indbefatter hans tilbagegang til Babylon.
”Og dette dyr havde fire hoveder.” Det græske rige bevarede ikke sin enhed længe efter Alexanders død. Inden femten år, efter at hans glimrende løbebane sluttede ved et drikkelag [323 før Kristus] blev riget delt mellem hans fire overgeneraler. Cassander fik Macedonien og Grækenland i vest; Lysimakus fik Thrakien og Aften ved Hellespont og Vosperus i nord; Ptolemæus fik Ægypten, Lydien, Arabien, Palæstina og Cølesyrlen i syd; og Selenkus fik Syrien med alle Alexanders øvrige besiddelser i Øst. Disse delinger betegnes ved Leopardens fire hoveder.

10. Hvorledes fremstilles det fjerde rige?
”Derefter så jeg i nattesynerne og se, et fjerde dyr, frygteligt og forfærdeligt og meget stærkt, og det havde store jerntænder, det åd og knuste og nedtrådte det overblevne med sine fødder; og det var anderledes end alle de dyr, som havde været før det, og det havde ti horn.” Dan. 7:7.
Anmærkninger. – ”Det fjerde rige, som er symbolsk fremstillet ved det fjerde dyr, repræsenteres nøjagtig af den romerske magt.” – Barnes’ forklaring over Daniel7.
Daniel gjorde ingen spørgsmål om de første tre dyr i denne række symboler, uden tvivl fordi han forstod, hvorledes de skulle anvendes, ifølge den oplysning han havde fået, da udtydningen af Nebukadnezars drøm blev kundgjort for ham. Men han blev forbavset over det fjerde dyr. Det var så unaturligt og frygteligt. Jo længere vi komme nedad tidens strøm, desto mere må man afvige fra naturen for at danne billeder, der nøjagtig kunne fremstille jordens udartede riger.
”Alle indrømme, at dette dyr betegner det romerske rige. Det var frygteligt, forfærdeligt og meget stærkt . . . og blev i virkeligheden, hvad de romerske forfattere finde behag i at kalde det, hele verdens rige.” – A. Clarkes forklaring over Dan. 7:7.

11. Hvad betegne de ti horn?
”Men de ti horn betyder, at der af samme rige skal opstå ti konger; og en anden skal opstå efter dem, og han skal være anderledes end de foregående og nedtrykke de konger.” Dan. 7.24.
Anmærkning. – De ti horn, som her omtales, svare til de ti tæer på Nebukadnezars billede.

Agt på Guds vejmærker under rejsen hjem,
Et efter et for vort blik de stige frem.
Svunden for evig de fire riger er,
Hvor er vi? – Den store dag er nær.

Babylons rige først herredømmet har,
Persiens banner dernæst opløftet var.
Grækenland stærkt snart fik sin trone svag,
Rom greb nu Sceptret. hvor er vi i dag?

Her er tæer af jern og af ler,
Svage og delte, - snart ses de aldrig mer.
Hvad må vi vente, at scenen slutter med?
Kristus vil komme med liv og evig fred.

næste