svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 557 – Kyskhed.


1 Hvor meget indbefatter det syvende bud?
”I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du skal ikke bedrive hor. Men jeg siger jeg, at hver den, som ser på en kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte.” Matth. 5,27.28.

2 Hvad formanes Guds folk til at undgå?
”Men horeri og al urenhed eller gerrighed nævnes end ikke iblandt eder, som det sømmer de hellige, ublu væsen og gækkelig snak eller letfærdig skæmt, som alt er utilbørligt, men heller taksigelse.” Ef. 5,3.4.

3 Med hvilke synder sætter apostlen denne tilbøjelighed i klasse?
”Kødets gerninger er åbenbare, såsom: Hor, skørlevnet, urenhed, uterlighed.” Gal. 5,19.

4 Hvad vil de, som er skyldige i denne henseene, miste?
”Ligesom jeg og før har sagt, at de, som gør sådant skal ikke arve Guds rige.” 21. vers.

5 Hvad er vor pligt overfor en broder, når vi ved, at han er ukysk?
”Men nu har jeg skrevet til jer, at I skal intet have at skaffe, dersom nogen, der kaldes en broder, er skørlevner.” 1 Kor. 5,11.

6 Hvad bevirker slet omgang? ”Forføres ikke; slet omgang fordærver gode sæder!” 1 kor. 15,33.

7 Hvad kan den person, som tillader, at fordærvelige tanker sås i hans hjerte, vente at høste?
”Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; for hvad et menneske sår, dette skal han også høste. For hvem, som sår i sit kød, skal høste forkrænkelse af kødet; men hvem, som sår i ånden, skal høste det evige liv af ånden.” Gal. 6,7.8.

8 ”Den ugudelige forlade sin vej, og den uretfærdige sine tanker, og omvender sig til Herren, så skal han forbarme sig over ham, og vor Gud; for han er meget rund til at forlade.” Es. 55,7.

9 Hvem bør styre alle vore tanker?
”Idet vi . . . tager al tanke til fange under Kristi lydighed.” 2 Kor. 10,5.

10 Kender Gud vore tanker?
”Hvad heller jeg sidder eller står op, da ved du det, du forstår min tanke langt fra.” Sal. 139,2

11 Hvorledes bør vi forholde os overfor den, som hengiver sig til lav, ukysk samtale?
”Og hav ikke samfund med mørkets ufrugtbare gerninger, men straffer dem hellere. Thi hvad der lønlig bedrives af dem, der skammeligt endog at sige.” Ef. 5,11.12.

12 Hvilke gode ting bør fylde vort sind?
”I øvrigt, brødre! hvad som helst der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, enhver dyd, og enhver hæder: derpå giver agt.” Fil 4,8.

13 Hvilke gode ting bør fylde vort sind?
”I øvrigt, brødre! hvad som helst der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, enhver dyd, og enhver hæder: derpå giver agt.” Fil 4,8.
anmærkning. – Denne regel er anvendelig både på mænd og kvinder. Enhver bør undgå at holde selskab med ham, som hengiver sig til lave, ukyske tanker. Deres nærværelse og indflydelse er lige smitsom. Man kommer snart til at ligne den, som man ofte holder selskab med, enten de er gode eller onde. Enhver bør vogte sig for rå, lave tanker. Ingen kan holde sig længe så lastefulde handlinger, dersom tankerne dvæler uhindret ved ukyske genstande. Et rent levnet er afhængigt af et rent sind. Den eneste måde, hvorpå det første kan opnås, er ved at udvikle det andet. At have sindet fyldt med gode tanker er det eneste, som kan bevare fra synd.

14 Hvad har Gud lovet de rene af hjertet?
”Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.” Matth. 5,8.
anmærkning. – Når man læser 1 Mos. 6,1-13, ser man let, at ukyskhed i samfundet var der den fornemste årsag til syndfloden. Det var også den fornemste årsag til Sodomas og Gomoras ødelæggelse. 1. Mos. 19,1-11. Gud ødelagde en gang 24 000 af israelitterne på grund af deres dårlige opførsel i denne henseende. 4 Mos. 25,1-9. Et mærkeligt eksempel på, hvorledes dyden belønnes, findes i den ældste bibelhistorie. Josef blev hårdt fristet (1 Mos. 39,7-12); men han modstod den snedige fristelser, selvom han derved mistede sin frihed. Gud belønnede ham derfor (1 Mos 41,38-44), idet han ophøjede ham til en plads, som han aldrig kunne have fået, dersom han havde givet efter for sin Frues ukyske forslag. Dette bør tjene en advarsel for alle, idet vi ved, at alle må aflægge regnskab på dommens dag endog for deres hjertes skjulte råd.

15 Fra hvilken kilde kommer mundens ord?
”I øgleunger! hvorledes kan i tale godt. I, som er onde; for af hjertets overflødighed taler munden.” Matth. 12,34.
anmærkning. – Man bør udvikle børnenes tanker med stor omhus; for alt, som indføres i sjælen fra hvilken som helst kilde, vil visselig bære frugt i sin tid. Hersom har pastor T De Witt Talmage træffende sagt: ”Du kan sønderrive din frakke eller sønderbryde en vase og gøre den i stand i gen; men det sted, hvor risten eller bruddet skete, vil altid vise sig. Der behøves mindre end en time til at tilføje dit hjerte en skade, som tiden aldeles ikke kan istandsætte. Se nøje efter med dine børns bøger. Læg mærke til, hvilke bøger de læste i, efter at de er gået i seng. Tænk ikke, at en bog altid er god, fordi den er en søndagsskolebog. Søg så vidt mulig at få at vide, hvem der skrev den, hvem der har skaffet billederne til den, hvem der har udgivet den, og hvem der har solgt den. Det synes, at Ægyptens ti plager er vendte tilbage med vor tids litteratur, og frøerne og lusene hopper omkring og krybe op på vore borde. Forældrene glæder sig over, at deres børn læser; men de bør vide, hvad de læser. Du behøver ikke at gå omkring en eller to dage på en smittet egn for at få kolera eller tyfus. En eneste bølge af moralsk sygdom vil bringe feber og fordærve sjælen for evigt. Måske du læste en dårlig bog uden at vide det. Husker du det ikke alt sammen? – Jo! og måske du aldrig glemmer den. Hvor fast og ædel din karakter end er, så læs aldrig en dårlig bog. Når du får læst det første kapitel, kan du, dømme om resten. Dersom du finder mærker af djævelens hov på billederne er i stilen eller indholdet, så kast den bort. Men jeg tror, der er mere fare ved mange af familiebladene, som udgives en gang om ugen. De indeholder ofte historier om laster og skammelige ting og er fulde af lave hentydninger. De går så vidt, som de kunne uden at udsætte sig for lovens straf. Jeg nævner ingen af dem; Men jeg må sige, at på flere fornemme folks borde ligger familieblade, som er et sandt spy fra afgrunden.”

16 Hvad skulle alle gøre regnskab for på dommens dag?
”men jeg siger jer, at menneskene skal gøre regnskab på dommens dag for hvert utilbørligt ord, som jeg har talt. For af dine ord skal du kendes retfærdig og af dine ord skal du fordømmes.” Matth. 12,36.27.
anmærkninger. – ”Intet kan være mere skadeligt for kyskhed i livet hos begge køn end den forestilling, at en ung mand kan følge sin lyst og alligevel være men meget skikkelig fyr, som man kan give en ansvarsfuld stilling i samfundet. Den omstændighed, at denne forestilling er almindelig, er et bevis på den moralske fordærvelse, som findes i samfudnet. Det vil blive en lykkelig dag for sædelighedens sag, når samfundet siger til den ungen mand, som forlader dydens sti, det samme, som det siger til den unge kvinde under lignende omstændigheder: ”Du har forspildt din ret til ære og agtelse. Du har overtrådt et af Guds og menneskenes tydeligste bud. Du er blevet en spedalsk smitte, som kan gøre mere ondt end klapperslangens gift eller den smitsomme gift i kobber eller kolera. Dersom du ikke angrer dine synder og omvender dig og viser, at du fortjener gode og dydige menneskers tillid, så må du udstødes fra samfundet og lægges under en karantæne, som fuldstændig kan forebygge, at du smitter dine kammerater.” – J. H. Kellogg, formand for den ”amerikanske sundheds- og afholdsforening”, i en tale om kyskhed i samfundet.
Der har i den senere tid været udført et godt værk for at standse ukyskhedens strøm i samfundet. I dette øjemed er en forening blevet ordnet i England. Den kaldes den ”Hvide korses hær”. Snart efter udbredte denne bevægelse sig til Amerika og de ”Unge mænds kristelige forening i New York dannede en forening, hvis øjemed var at ”fremme kyskhed blandt unge mænd, at forædle den offentlige mening om personlig kyskhed og at fastholde den samme regel for mænd og kvinder.” Den samme virksomhed udfoldes af nationale kvindelige kristelige afholdsforening, og denne forening har nu en afdeling, som virker for kyskhed i samfundet. Den amerikanske sundheds- og afholdsforening har også virket imod den forfærdelige ukyskhed i samfundet og har søgt at bevæge andre til at bestræbe sig for at frelse de unge, som er omgivet af så mange store fristelser.

næste