Bibelstudium nu

Bibelstudium nu

effata

DVD-tilbud

Information om hjemmesiden

oversigt

s. 568 – Ægteskabet

Det oprindelse.

1 Hvilken var en af de første anordninger, som blev indstiftet til gavn for menneskeslægten?
”Og Gud Herren byggede af det ribben, som han have taget af mennesket, en mandinde, og ledte hende til Adam.” 1 Mos. 2,22. Ligesom sabbaten er ægteskabet af guddommelig oprindelse og blev indstiftet i eden.

Hensigten.

2 Hvorfor indstiftede Herren ægteskabet?
1 ”Og Gud skabte mennesket i sit billede, han skabte det i Guds billede; mand og kvinde skabte han dem. og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Værer frugtbare og mangfoldige, og opfyld jorden, og gør jer den underdanig” (1 Mos. 1,27.28); for ”han skabte den” ikke ”til at være øde, men dannede den til at beboes.” Es. 45,18.

2 ”Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at mennesket er ene, jeg vil gøre ham en hjælp, som skal være hos ham.” 1 Mos. 2,18. Manden behøver den forædling, som kommer af selskab med sand kvindelighed, såvel som hjælp i livets timelige anliggender. Det var der skaberens hensigt med ægteskabet at befolke jorden og tillige at gøre menneskene lykkelige.

Plan.

3 Hvor mange ægteskaber anordnede Gud i begyndelsen, at manden skulle have for at opnå denne dobbelte hensigt?
”Derfor skal manden forlade sin fader og moder, og blive fast hos sin Hustru [ikke hustruer], og de [to] skal være ét kød.” 1 Mos. 2,24. ”De to skulle være ét kød.” Ef. 5,31. ”Og Gud Herren byggede af det ribben, som han tog af mennesket, én mandinde, og ledte hende til Adam.” 1 Mos. 2,22.
Anmærkning. – Så langt er vidst nok alle enige om Skaberens handlemåde; Men fordi nogle af hans skabninger har brugt en forskellig fremgangsmåde, har man i et usselt skrift, som er kommet fra dem, der hylder flerkoneri, frækt nægtet Guds visdom og hans første bestemmelse (én kvinde for én mand) og selvfølgelig også hans naturs uforanderlighed.
I dette skrift hedder det: ”Århundreders overleveringer og fordomme, trosbekendelser frembragte af mænd på vor tid og lov blandt alle nationer, som bekender sig til at tro på Kristus, indprente i forening den Idé, at det er synd for en mand under alle omstændigheder at have mere end én levende hustru(som ikke er fraskilt) på samme tid. En omhyggelig gennemlæsning af skriften vil imidlertid åbenbare den kendsgerning, at denne skik, som nu ansees for så afskyeelig, er i harmoni med Guds lov, som er blevet givet det gamle Israel, at mange af de bedste og mest begustigede mænd, som bibelen omtaler, fulgte den, hvilket Gud billigede og velsignede, og at Gud aldrig har fordømt denne skik”.
Disse frække påstande, som er frembragte af kødelig lyst, danner den grundvold, hvorpå flerkorneriets ugudelige bygning er opført, fra hvis tilstængte, mørke vinduer tusender af blege, skinsyge ansigter kikker frem. Dersom vi udlader ordene i fremhævet skrift og læser ”få” i stedet for ”mange”, så fortæller den anførte paragraf sandheden nøjagtig; for få ”af de bedste og mest begunstigede mænd, som bibelen omtaler”, brugte flerkoneri; men vi bør overveje, om deres godhed på nogen måde hidrørte fra flerkoneriet, eller om de velsignelser, de fik, blev skænket, fordi de brugte flerkoneri. Dersom de påstande, som er anførte i kursiv, er sande, så har Gud forandret sin oprindelige plan. Dersom de er falske, så vil ”en omhyggelig gennemlæsning af skriften. . . åbenbare den kendsgerning, at selvom denne skik . . . [blev brugt] af mange få af de bedste og mest begunstigede mænd som bibelen omtaler”, så er dog Herren ”i går og i dag den samme, ja til evig tid”, så vidt det angår hans hensigter; men han er ”langmodig og af meget miskundhed” i sin handlemåde mod dem, som undlader at udføre hans planer.

Falsk ægteskab.

4 Fra hvem havde flerkoneriet sin oprindelse?
Det første tilfælde, som er nedskrevet, findes i Lameks historie. Han ”tog sig to hustruer . . . Og Lamek sagde til sne hustruer: . . . Jeg har slået en mand ihjel.” Når vi følger Lameks forældre tilbage gennem seks slægter til Kain, så læser vi om ham, at han stod ”op imod Abel sin broder, og ihjelslog ham.” Angående de menneskers herkomst, fra hvem flerkoneriet har sin oprindelse, er følgende skriftsted anvendeligt: ”I er af en fader Djævelen, og vil gøre jeres faders begæringer. Han var en manddraber fra begyndelsen af, og han blev ikke bestående i sandheden.” Joh. 8,4. Han havde besluttet, at hans fordærvede tilhængere skulle overgå Guds børn i antal; derfor tilskyndede han denne morderiske og horagtige Lamek til at tage sig to hustruer. Lad os altid erindre, at i begyndelsen gav skaberen en hustru og djælvelen gav to. Om det var Herren, som siden efter antog Satans plan, eller om det blot var visse mænd, som, selvom de var udvalgte af Gud, siden efter blev forførte og henrevede af deres egne lyster, er et meget vigtigt spørgsmål. At antage det første uden bevis af skriften og således påstå, at den uforanderlige Gud udførte Satans gerning, er ikke andet end at forene sig med den allerede omtalte store familie, hvis fader ikke alene er en morder, men ”en løgner og løgnens fader”.

5 Hvilken virkning havde Lemeks efterkommeres eksempel, idet de tog flere hustruer, på Guds børn?
”Og det skete, der menneskene havde begyndt at formeres på jorden, og døtre fødtes dem, da så Guds sønner menneskenes døtre, at de var skønne, og tog sig hustruer af alle, hvilke de valgte.” 1 Mos. 6,1.2.

6 Beviser denne henvisning til flerkoneri iblandt dem, som kaldes ”Guds sønner”, at Herren havde antaget Satans plan?
”Da så Gud jorden, og se, den var fordærvet; thi alt kød havde fordærvet sin vej på jorden.” 1 Mos. 6,12. Som vi allerede har bevist, var Guds vej angående ægteskabet, at en mand skulle blot have én hustru. Menneskene foragtede Guds vej. De tog mange hustruer og gik til andre yderligheder, indtil løsagtighed, strid og mord herskede. Derfor sagde Gud til Noah: !Alt køds ende er kommet for mit ansigt; for jorden er fuld af vold af dem; og se, jeg vil fordærve dem med jorden.” 1 Mos. 6,13. Dette er slutningen på den første kamp mellem det oprindelige og det falske ægteskab.

Den første genoprettelse af den oprindelige plan.

7 Hvilken karakter havde Noah? og hvor mange hustruer tog han og hans sønner med sig i arken i betragtning af de omstændigheder, som omgav dem?
”Noah, en retfærdig mand, var ustraffelig i sin tid; Noah vandrede med Gud.” 1 Mos. 6,9. ” På den selv samme dag gik Noah og Sem og Kam og Jafet, Noahs sønner, og Noahs hustru og hans sønners tre hustruer med dem i arken.” 1 Mos 7,13.

8 Hvem ved, om de ikke havde andre hustruer, som ikke var gode nok, så at de kunne få tilladelse til at gå ind i arken?
”Og Herren sagde til Noah: Gå ind, du og dit ganske hus, i Arken; for dig har jeg set retfærdig for mig i denne slægt.” 1 Mos. 7,1. Syv personer foruden Noah gik ind i og kom ud af Arken. 2 Pet 2,5; 1 Mos. 8,18. Dette var anden gang, Gud søgte at befolke Jorden efter den plan, at en mand blot skal have én hustru. Ikke en eneste af flerkoneriets forsvarere blev levende tilbage undtagen djævelen og hans engle. Dersom Gud, da der var så få beboere på jorden som i begyndelsen og på syndflodens tid, bestemte, at én kvinde for én mand var tilstrækkelig til slægtens formerelse og lykke, så er det vist, at hver efterfølgende slægt formindskede den undskyldning for at have flere hustruer, som man kunne have fremført ved skabelsen, og da de, som levede før floden, blev ødelagte. Dersom man nogensinde kunne fremføre den, og dersom man henviser til, at manden behøver selskab, så har der aldrig været større trang dertil, end da Adams levendegjorde ribben var hans eneste ledsager, og da arken kastet omkring af stormen hvilede på Ararats bjerg.

Den anden genoprettelse af den oprindelige plan.

9 Efter floden søgte Satan at omstyrte Guds plan og ledte atter menneskene til afguderi og flerkoneri. Hvorfor valgte Herren da til Stamfader for den åndelige slagt en mand, som blot havde én hustru?
”Hvad gjorde den ene? Han søgte den af Gud forjættede sæd.” Mal. 2,15. ”Så tog Abram Sarai sin hustru, . . . og de drog ud for at rejse til Kanaans land, og de kom til Kanaans land.”

Forsøg på forfalskning.

10 På grund af mangel på tro syntes det, at Guds løfte om en søn ikke kunne blive opfyldt på grund af Sarajs alder. Hvilken dårlig herskende skik på den tid søgte Sarai at overtale Abram til at følge i håb om derved at få den lovende arving?
”Så tog Sarai, Abrahams hustru, Hagar, sin ægyptiske pige, efter udløbet af de ti år, Abram havde boet i Kanaans land, og hun gav Abram sin mand til hans hustru.” 1 Mos. 16,3.

11 Sarai indså snart efter det dårlige i sin handlemåde, at hun således søgte at forandre Guds uforanderlige plan og hentydede aldrig mere til Hagar som Abrams hustru, men hun kaldte hende ”Min Pige” og ”denne tjenestekvinde” (ikke Abrams anden hustru). Abram betragtede aldrig Hagar som en hustru. Når han talte til Sarai, sagde han: ”Din pige” (ikke min hustru)., Hagar anså ikke sig selv for Abrams Hustru. Hun kaldte Sarai ”Min frue”. Herrens engel kaldte Hagar ”Sarais pige” og sagde til hende: ”Gå tilbage til din frue” (ikke, gå tilbage til din mand). Og Herren erklærer selv i sit guddommelige ord, at hun var ”ægypterinden Hagar” og Abrams ”tjenestekvinde” (ikke hans anden hustru). Abrams anden hustru var Ketrura, som han ægtede efter Sarais død. 1. Mos. 23,1.2; 25,1. Den anførte stykker af den hellige skrift beviste ikke, at Abram havde mere end én hustru, men han overtrådte det syvende bud. Selvom bibelen vidner, at han ikke tvivlede ”i vantro på Guds forjættelse”, så er det dog lige så sandt, at han vaklede på dydens sti ved sin hustrus overtalelse. Men han hyldede ikke flerkoneri.

12 Hvad er det næste, som er nedskrevet om Abrahams erfaring hvilket viser, athan ikke var fuldkommen ligesom Enok og Noah?
”Og Abram var ni år og halvfemsindstyve år gammel, og Herren åbenbaredes for Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit ansigt og vær fuldkommen.” 1 Mos. 17,1.

13 Kain var fader til mordere og mænd, som begunstigede flerkoneri. Fulgte Abram hans eksempel og søgte at retfærdiggøre og undskylde sig?
”Da faldt Abram på sit ansigt.” 3. vers. Abram blev velsignet på grund af sin ydmyghed og lyst til at behage Gud, ikke fordi han undertiden syndede mod ham. Ved denne lejlighed forandrede Gud hans navn til Abraham, og beretningen om hans efterfølgende liv viser, at han også var en forandret mand.

14 Da Ismael var seksten år gammel, forlagte Sara, at Abraham skulle uddrive ”Tjenestekvinden og hendes søn”. 1 Mos. 21,10. Underviste Herren dem på en måde, som viser at han ikke havde forandret sin oprindelige plan – én hustru for én mand?
”I hvad som helst Sara siger til dig, lyd hendes røst; for udi Isak skal sæden kaldes dig.” ”Da stod Abraham årle op om morgnen, og tog brød og en flaske vand, og gav Hagar og lagde det på hendes skuldre og flyede hende drengen, og lod hende fare.” 1 Mos. 21,12.14.

15 Dersom Hagar virkelig havde været Abrahams hustru i disse seksten år, ville han så have sendt hende bort med Guds tilladelse?
”Hvad Gud har sammenføjet, skal mennesket ikke adskille.” Matth. 19,6.

16 Hvad sagde Gud om Abraham, efter at hans bitre erfaring var blevet ham til nytte (1 Mos. 21,11.), og hvorledes blev det til dels opfyldt?
”For jeg kender ham, at han skal byde sine børn og sit hus efter, sig at de skal bevare Herrens vej i at gøre retfærdighed og dom.” 1 Mos 18,19. ”Og Abraham sagde til sin ældste svend i sit hus, som rådte over alt hans gods: . . . Du skal gå til mit land og til min slægt, og tage min søn Isak en hustru.” 1 Mos. 24,2-4.

17 Hvad var Isaks sidste formaning til Jakob, da denne var ved at forlade hjemmet?
”Du skal ikke tage en hustru af Kanaans døtre; stå op, og gå til Paddam-Aram til Betyuel din morfaders hus, og tag dig derfra en hustru af Laban din morbroders døtre.” 1 Mos. 28,1.2. Han blev ikke alene formanet til at tage en hustru, men også at tage sig en god hustru.

Tre eksempler på falske ægteskaber.

18 Havde ikke Jakob to Hustruer?
Jo, men enten han havde to eller 40, så forandrede det ikke det tydelige råd, som Gud gav ham ved Isak i overensstemmelse med den oprindelige plan. Der var to grunde, hvorfor Jakob tog sin anden hustru: 1 Laban brugte bedrageri, idet han gav Jakob Lea, de ældste af de to søstre, som han ikke elskede. 2 Egenkærlighed bevægede Jakob til at tage begge søstrene heller end at bøje sig for Guds orden og være tilfreds med Lea og således uforskyldt lide skilsmisse fra Rakel, så længe han levede. Men egenkærlighed og bedrageri er ikke egenskaber, som tilhører Gud; derfor tilskyndede han ikke denne handling, ej heller blev han ansvarlig for dens følger. Eftersom ét fejlskridt leder til et andet, så ledte flerkoneriet til misundelse, skinsyge, had, medbejlen og strid mellem søstrene. Som en følge deraf tilskyndede først den ene og derefter den anden alt for villige Jakob til at afvige endnu længere fra Guds plan, indtil hans historie er fuld af vanære og fornedrelse. Men hvem tror, at Gud velsignede Jakob for disse tings skyld? Bibelen vidner intet derom. Og hvem ved ikke, at han blev velsignet på grund af sin ydmyghed og anger over sin synd, især gennem den lange nat, da han ved bækken ”blev tilbage for sig selv alene! og der brødes en mand med ham, indtil det dagedes”? Bibelen siger, at det var Herren, og at ”han velsignede ham der”, - medens han bekendte sine synder, ikke medens han begik dem.

19 Havde Jakob glæde af sit flerkoneri?
Få og onde hvad mit livs års dage været.” 1 Mos 47,9.

20 Blev David velsignet af Gud, fordi han havde flere hustruer?
”Hvorfor har du foragtet Herrens ord, at du gjorde det, som er ondt for hans øjne? Hethiteren Uria har du slået med sværdet, og hans hustru har du taget dig til hustru. . . Så skal nu sværdet ikke vige fra dit hus evindelig, fordi du foragtede mig og tog hethitheren Urias hustru, at hun skulle være dig til en hustru. Så sagde Herren: Se, jeg rejser ulykker over dig fra dit eget hus og tager dine hustruer for dine øjne og giver din næste dem.” 2 Sam. 12,9-11.

Anmærkning. – Herren tillod andre at tage Davids hustruer, ligesom han tillod David at tage Sauls hustruer og Urias hustru. men disse handlinger var ikke rette, for de kaldes her ”onde” og stridende mod ”Herrens ord”. Skriftstedet i 1 kong. 15,5, som siger, at ”David gjorde det, som var ret for Herrens øjne, og veg ikke fra alt det, som han bød ham, alle sine livs dage, uden i den handel med Hethiteren Uria,” må ikke forstås så bogstavelig, at det skal bevise, at det var ret for David at tælle Israels folk, for hvilken handling Herren lod 70 000 af folket omkomme. Og dog beviser dette skriftsted lige så godt dette, som det beviser, at det var ret for David at tage Sauls hustruer. I 1 Kong. 14,8 siger Herren om David: ”Som holdt mine bud, og som vanordnede efter mig af sit ganske hjerte til at gøre, alene hvad ret var for mine øjne.” Men det er klart, at disse skriftsteder er anvendt på hans liv i almindelighed og ikke på enhver handling, han udførte; ellers beviser det sidst anførte skriftsted, at det også var ret for ham at begå den største synd, hvori han gjorde sig skyldig, nemlig Urias mord.

21 Hvilken anledning siger Herren, at der blev givet dem, som hyldede flerkoneri, og andre onde mennesker ved Davids dårlige eksempel?
”Fordi du ved denne gerning var givet Herrens fjender lejlighed til at spotte.” 2 Sam. 12,14.

22 Hvorledes kunne David da være en mand efter Guds eget hjerte?
”Jeg bekendte min synd for dig og skjulte ikke min misgerning, jeg sagde: ”Jeg vil bekende mine overtrædelser for Herren,” du forlod mig min syndeskyld.” Sal 32,5 ”Ofre for Gud er en sønderkunst ånd; et sønderbrudt og sønderstødt hjerte skal du, o Gud! ikke foragte.” Sal, 51,19.
Anmærkning. – Ligesom Jakob havde David en ond natur og vandrede ofte bort fra retfærdighedens sti; men ligesom han angrede han sine synder og modtog forladelse. Disse var to af de mest begunstigede mænd, bibelen omtaler, ikke fordi de havde mange hustruer, men fordi den, som står de fleste synder tilgivne, er mest begunstiget. Men han kan ikke finde, at Gud billigede deres flerkoneri mere, end han billigede Abrahams overtrædelse af det syvende bud, Jakobs bedrageri, eller at David begik bord. Dersom nogle få mænds eksempler var bestemte til at træde istedet for Guds bud med hensyn til ægteskabet, så må man komme til den slutning, at bedragere, horkarle og mordere nu har fri bevilling.

23 Blev Salomon velsignet, fordi han havde mange hustruer?
”Den tid Salomo blev gammel, bøjede hans hustruer hans hjerte efter andre Guder.” ”Og Herren blev vred på Salomo, fordi hans hjerte bøjede sig fra Herren, Israels Gud, som havde åbenbaret sig for ham to gange.” ”Derfor sagde Herren til Salomo: Fordi sådant er hos dig, og du ikke har holdt min pagt og mine skikke, som jeg har påbudt dig, vil jeg visselig rive riget fra dig og give din tjener det.” 1 Kong. 11,9.11.
Anmærkning. – Disse tre mænds liv, især Jakobs og Davids, er eksempler både på menneskets svaghed og på Guds nådes rigdom. Helligånden har nedtegnet den mørke og uforanderlige beretning om deres fejltagelse i fristelsens stund; Men på den anden side ser man i klare linjer historien om deres kamp imod det onde, deres inderlige bønner om hjælp og deres ydmyghed og dybe anger, så at de fik himmelens gunst. For alt dette tilkommer Guds nåde ære, selvom syndere faldt mest i øjnene ved første blik, fordi de blev begåede af ansete mænd. Derfor havde mange i stedet for at undersøge denne genstand næret den tanke, at det var meget almindeligt iblandt Guds udvalgte folk at få flere hustruer, og at denne skik herskede blandt ”mange af de bedste og mest begunstigede mænd, som bibelen omtaler”. Men dette er ikke sandt. Fra Adams tid til vor findes beretninger om flere tusinde tilfælde, hvor man har fult Guds plan angående ægteskabet, imod de få tilfælde af flerkoneri iblandt Guds folks ledere. Man forlod ikke blot skaberens plan i begyndelsen, men den blev stadfæstet ved floden, ved Abrahams kaldelse, ved Moses og ved Kristi herkomst. Nogle forsøgte at bevise, at Mosees havde flere hustruer, men dette stemmer ikke overens med skriften; for der er intet bevis for, at Moses havde nogen anden hustru end Zippora. Enten er hun den, som omtales i 4 Mos 12,1 som ”en morlandsk hustru” på grund af, at hendes fædre var Midianiter og Chusiter (Chus’ efterkommere boede i Morland), eller også Zippora var død, forend Moses tog denne morlandske hustru. Men de er uden tvivl samme person; for Moses ville ikke være den første til at overtræde Guds bud, at Israel ikke skulle indgå i ægteskabet med fremmede (se 2 Mos. 34, 16), Og undervisningen herom blev givet blot omtrent et år før Aarons og Marias knur imod Moses.

Ingen guddommelig bevilling for flerkoneri.

24 Hvilke er de fornemste skriftsteder, som bruges, når man forsøger at bevise flerkoneriet ved Guds bud? og hvad kan man sige om dem?
1 Men dersom han trolover hende med sin søn, skal han gøre mod hende efter døtrenes ret. Dersom han tager ham en anden, da skal han ikke formindske hendes livs ophold, hendes klædning og ægteskabspligten mod hende.” 2 Mos 21,9.10. Dersom faderen trolovede sin søn med en anden pige, så skal han ikke støde den pige bort, som han først havde trolovet med sønnen. Hun skal have samme ret som hans døtre; han skal sørge for hende og opholde hende.
2 ”Når brødre bor til hobe, og en dør af dem, og han har ingen søn, da skal den dødes hustru ikke være en fremmed mands udenfor slægten; hendes mands broder skal . . .tage hende til sin hustru.” 5 Mos. 25,5. Som forklaring over dette skriftsted er det tilstrækkeligt at sige, at i overensstemmelse med Guds lov om ægteskab måtte den afdøde ”mands broder ” eller slægtning, som her henvises til, være en ugift mand, hvilket var tilfældet med Boas, som ægtede Ruth; for ikke et eneste tilfælde er nedskrevet, at Gud nogen sinde rådede en mand til at tage flere end én hustru eller nogen sinde gav et bud i denne hensigt.
3 ”Og syv kvinder skal på den dag tage fat på én mand og sige: Vi vil æde vort eget brød og klæde os i vore egne klæder; lad os ikke kun kaldes efter dit navn, bortag vor forsmædelse.” Ef. 4,1 Enten dette blev opfyldt for flere hundrede år siden, eller det er anvendeligt på Mormonerne på vor tid, så beviser det ikke, at det nu er Guds bestemmelse, at en mand skal have syv hustruer i stedet for én. Der er profetier om ondt såvel som godt. At Absalons, Akabs og Judas’ forbrydelser og forfølgelserne under hedenskabet og pavedømmet var forudsagte beviser ikke, at Gud billigede dem.

Den oprindelige plan stadfæstet.

25 Hvilket vidnesbyrd giver profeterne, Kristus og apostlene med hensyn til, at Guds oprindelige plan er uforanderlig?
”Du skal ikke tage en hustru tilligemed hende søster, til at vække hendes skinsyge, . . . medens hun lever.” 3 Mos 18,18. ”Så skal I vogte jer for jeres ånds skyld, og ingen handle troløst imod sin ungdoms hustru! Thi jeg hader skilsmisse, siger Herren Israels Gud.” Mal 2,15.16. Kristus siger: ”Men fra skabningens begyndelse gjorde Gud dem mand og kvinde; derfor skal manden forlade sin fader og moder, og blive fast hos sin hustru og de to skal være ét kød, så at de ikke længere er to, men ét kød. Derfor, hvad Gud har sammenføjet, skal mennesket ikke adskille.” Mark. 10,6-9. ”Der er sagt, at hvem, som skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev. Men jeg siger jer, at hvem som skiller sig fra sin hustru, uden for hors sag, gør, at hun bedriver hor, og hvem, som tager en adskilt til ægte, bedriver hor.” Matth. 5,31-32.
Paulus siger: ”Dog [bør] I også, hver især, elske sin hustru som sig selv; Men hustruen har ærefrygt for manden.” Ef. 5,33. ”Derfor bør det en biskob at være ustraffelig, én kvindes mand og vel forestå sine egne børn og sit eget hus.” 1 Tim 3, 2.12. Ikke at andre i menigheden måtte have mere end én hustru; men dersom sådanne mænd, som har flere hustruer, antog evangeliet og blev medlemmer af menigheden, så skal de ikke vælges til at beklæde disse embeder; for dertil kræves ustraffelige mænd. Ikke ét tilfælde er nedskrevet, hvor Gud valgte en mand med mere end én hustru til at udføre en særskilt vigtig gerning, som vi allerede har vist, er der blot nedskrevet nogle få tilfælde, hvor mænd tager flere hustruer, efter at de var valgte af Gud.

26 Hvilken uundgåelig slutning må vi derfor komme til med hensyn til flerkoneri?
”Dog, se dette har jeg fundet, at Gud skabte mennesket ret; men de søger mange spidsfindigheder.” Præd 7,29.

næste