svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 585 – Se og lev.


1 Hvilken henseende er Jesus sammenlignet med kobberslangen i ørken?
”Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørken, så bør det menneskenes Søn at ophøjes, på det er hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men har et evigt liv.” Joh. 3,14.15.

2 Hvad henviser Jesus til for at vise, at hans vidnesbyrd var pålideligt?
”Dersom jeg siger jer de jordiske ting, og I ikke tror, hvorledes skal I tro, om jeg sagde jer de himmelske? Og ingen farer op til himmelen uden den, som fór ned af himmelen, menneskenes søn, som er i himmelen.” Joh. 3,12.13.

3 Hvad hentydede Jesus til, da han talte om at fare op til himmelen og fare ned?
”Han påpegede, at ingen var steget op til himmelen og steget ned igen for at fremstille de ting, som er i himmelen.

4 Hvorfor bør det menneskenes søn at ophøjes?
”Burde det ikke Kristus at lide dette og at indgå til sin herlighed?” Luk 24,26. Jesu lidelse var nødvendig, for at Guds plan til menneskenes frelse kunne blive gennemført.

5 Hvad mener Jesus med, at han bør ophøjes?
”Derfor sagde Jesus til dem: Når I så ophøjede menneskens søn, da skal I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; Men som min fader har lært af mig, således taler jeg.” ”Men han sagde dette for at betegne, hvad død han skulle dø.” Joh. 8,28; 12,33.

6 Hvad lovede Jesus at gøre, når han således blev løftet op på et kors, ligesom slagen blev løftet op i østen?
”Og jeg, når jeg bliver ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig?
”Op jeg, når jeg bliver ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.” Joh. 12,32.

7 Hvad var det, som gav anledning til, at slangen blev oprejst i ørken?
”Og folket talte imod Gud og imod Moses: Hvorfor førte I os op af Ægypten for at dø i ørken? For her er hverken brød eller vand, og vor sjæl kædes ved denne ringe mad.” 4 Mos. 21,5.

8 Hvorledes straffede Herren dem?
”Da sendte Herren giftige slanger iblandt folket, og de bed folket, og der døde meget folk i Israel.” 4 Mos. 21,6.

9 Hvad sagde folket til Moses?
”Da kom folket til Moses, og de sagde: Vi har syndet, for vi har talt imod Herren og imod dig, bed til Herren, at han vil tage de slanger fra os; og Moses bad for folket.” 4 Mos. 21,7.

10 Hvad bad Herren Moses at gøre?
”da sagde Herren til Moses: Gør dig en slange og sæt den på en stang, og det skal ske, at hver, som er bidt og ser den, han skal leve.” 4 Mos. 21,8.

11 Hvorledes gik det med dem, som så til kobberslangen?
”Og det skete, når en slange havde bidt nogen, og han så til den kobberslange, da blev han i live.” 4 Mos. 21,9.

12 Hvad byder Herren alle at gøre?
”Vend jer til mig, og bliv frelste, alle I fra jordens ender! for jeg er Gud, og ingen ydermere.” Es. 45,22.

13 Hvad sagde Johannes Døber, da han så på Jesus?
”Og der han så på Jesus, som gik der, sagde han: Se det Guds lam! Joh. 1,36.

14 Hvem må vi se hen til både først og sidst for med standhaftighed at kunne gennemløbe den og anviste bane?
”Derfor lad os, fordi vi har en sådan skare af vidner omkring os, aflægge al byrde og synden, som lettelig forvasker os, og med standhaftighed gennemløbe den os anviste bane, idet vi ser hen til troens begynder og fuldender Jesus, hvilken, i stedet for den glæde, han havde for sig, led tålmodig korset, idet han foragtede forhånelsen og sidder nu ved højre side af Guds trone.” Hebr. 12,1.2.

15 Hvorledes vidner Johannes, at han beskuede Kristus?
”Det, som var fra begyndelsen, det, vi havde hørt, det, vi havde set med vore øjne, det, vi havde beskuet, og vore hænder følt på, nemlig om det livets ord (thi livet er åbenbaret, og vi har set og vidner og forkynder jer livet, det evige, hvilket var hos faderen og blev åbenbaret for os); hvad vi havde set og hørt, forkynder vi jer, at også I skal have samfund med os; men vort samfund er med Faderen og med hans søn Jesus Kristus.” 1 Kor. 1,1-3.

16 Hvorledes skal Guds børn til sidst se op til Jesus for at leve?
”Men når disse ting begynder at ske, da se op, og opløft jeres hoveder, fordi jeres forløsning stunder til.” Luk. 21,28.

næste