svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 96 – Forligelsen i den gamle pagt.


1. Var der et forbillede, som var meget fremtrædende i forblindelse med den gamle pagt?
"Nu havde vel også den første pagt anordninger for gudstjenesten og en jordisk helligdom. Heb. 9:1. (Den norske oversættelse).

2. Hvem befalede at bygge denne Helligdom?
"Og Herren talte til Moses og sagde: Sig til Israels børn, at de skulle tage mig en offergave" "Og de skulle gøre mig en Helligdom, og jeg vil bo iblandt dem." 2. Mos. 25:1,2,8.

3. Lagde Moses selv planen til helligdommen?
"Efter alle de ting, som jeg vil vise dig; efter forbilledet til tabernakelet og efter forbilledet til alle dets redskaber, således skulle I gøre det" 2. Mos. 25:9; Ap.G. 7:44; Heb. 8:5.

4. Hvorledes blev tabernaklet bygget?
"Og du skal gøre overliggerne til tabernaklet af Sithimtræ, så at de kan stå." 2 Mos. 26:15.

5. Hvormed beslog man overliggerne?
"Og du skal beslå overliggerne med guld og gøre deres ringe af guld, til at skikke stængerne udi; og du skal beslå stængerne med guld." 2 Mos. 26:29.

6. Hvad blev tabernaklets dække lavet af?
"Og du skal gøre tabernaklet af ti tæpper af hvidt tvunet linned og blåt uldent og purpur og skarlagen; keruber skal du gøre med kunstigt arbejde på dem." "Du skal og gøre tæpper af gedehår til et telt over tabernaklet; elleve tæpper skal du gøre." "Du skal og gøre et dække over teltet af rødlødede vædderskin, og et Dække derover af Grævlingeskin" 2. Mos. 26:1,7,14.

7 Hvor mange afdelinger har helligdommen?
"Og du skal hænge forhænget under hagerne, og føre vidnesbyrdets ark derhen indenfor forhænget og forhænget skal skille for eder imellem det hellige og imellem det allerhelligste." 2. Mos 26:33.
Anmærkning. - Helligdommen eller tabernaklet var omtrent 45 fod (13.7 meter) langt og femten (5.57 meter) bredt. Det var delt i to dele. Den første afdeling eller det hellige optog to tredjedele af hele bygningen, og den bagerste afdeling eller det allerhelligste en tredjedel. Tre sider af bygningen bestod af opretstående overliggere beslåede med guld, men den østlige eller første ende bestod af et tæppe, hvilket blev draget til side, når man ville gå ind.

8. Hvad var der i den første afdeling?
"Thi der var indrettet de forreste tabernakel, hvori lysestagen var og bordet og skuebrødene; dette kaldtes det hellige." Heb. 9:2.

9. Hvilke andre redskaber var der i den første afdeling?
"Og han satte guldalteret i forsamlingens telt, lige for forhænget? 2. Mos. 40: 26; 30:1-6.

10. Hvad indeholdt den anden afdeling eller det allerhelligste?
"Men bag det andet forhæng var det tabernakel, som kaldes det allerhelligste, som havde det gyldne røgelseskar og pagtens ark, overalt beslået med guld." Heb. 9:3,4; 2. Mos 40:20,21. Arken var den fornemste genstand i det allerhelligste.

11. Hvad blev Arkens låg kaldt?
"Og du skal sætte nådestolen ovenpå arken, og lægge det vidnesbyrd, som jeg vil give dig, i arken." 2. Mos. 25:21.

12. Hvor ville gud møde israelitternes ypperstepræst ved symbolet på sin nærværelse?
"Og der vil jeg komme til dig og tale med dig ovenpå nådestolen, imellem de to keruber, som er på vidnesbyrdets ark." 2. Mos. 25-22.

13. Hvad var der i arken under nådestolen?
"Da skrev han på tavlerne, ligesom den første skrift, de ti ord . så vendte jeg mig og gik ned af bjerget, og jeg lagde tavlerne i den ark, som jeg havde gjort; og de blev der, som Herren havde befalet mig." 5 Mos. 10:4,5.

14. Hvad blev denne bygning brugt til, da den var færdig? og hvem tjente daglig i den første afdeling?
"Da nu dette var således indrettet, gik præsterne altid ind i det forreste tabernakel, når de forrettede tjenesten." Heb 9:6.

15. Hvem var den eneste, der havde tilladelse til at gå ind i den anden afdeling? Hvor ofte og i hvilken hensigt gik han derind?
"Men i det andet gik den ypperstepræst alene ind en gang om året, ikke uden blod, hvilket han ofrede for sig selv og folket forseelser." Heb. 9:7.
Anmærkning. - Tjenesten i den jordiske helligdom var Guds tjeneste. Den blev anordnet på grund af folkets synder Det blod, som blev ofret, kunne visselig ikke borttage deres synder; thi bibelen siger udtrykkelig (Heb. 10:4), at dette var umuligt men de kunne vise deres tro på Kristi blod, som skulle udgydes, hvortil tjenesten i helligdommen bestandig henviste. Det værk, som der blev udført, var et forbillede eller en skygge af Kristi forsoning. Således havde det en betydning, som man ikke kan vurdere for højt. Med denne tanke for øje ville vi videre betragte den måde, hvorpå deres synder forbilledlig blev borttagede.

16. Hvorledes begår et menneske synd?
"Han, som gør synd, begår også overtrædelse af loven, og synden er lovens overtrædelse." 1. Joh. 3:4.

17. Hvad er syndens løn?
"Syndens løn er døden." Rom. 6:23.
Anmærkning. - Dersom nogen syndede i Israel, så overtrådte han et af de ti bud, som var i arken under Guds nådestol. Disse bud var Guds regerings grundvold. At overtræde et af dem var det samme som at gøre oprør mod Guds regering og således gøre sig skyldig til døden. Men der var en nådestol oprettet ovenover disse hellige og retfærdige bud. I sin nådes husholdning giver Gud syndere ret til at bringe en i deres sted og således tilfredsstille lovens fordringer.

18. Når en af folket således syndede, hvad måtte han så gøre for at frelse sit liv?
"Men dersom nogen af folket i landet synder af vanvare, så at han gør noget mod et af Herrens bud,. . . da skal han fremføre sit offer, en ung ged, en hun uden lyde, for sin synd, hvormed han syndede. Og han skal lægge sin hånd på Syndofrets hoved og slagte syndofret på brændofrets sted." 3 Mos. 4: 27-29.

19. Hvad gjorde man med blodet?
"Og præsten skal tage af dets blod på sin finger og komme det på hornene af brændofrets alter, og udøse alt det øvrige blod ved alterets fod." 3. Mos. 4:30.

20. Hvad skulle de gøre med syndofrets legeme?
"Og dette er loven om skyldofret: Det er en højhellig ting. På det sted, hvor de skulle slagte brændofret, skulle de slagte skyldofret." "Alt mandkøn iblandt præsterne skal æde det, det skal ædes på et helligt sted; det er en højhellig ting." 3 Mos. 7:1,2,6.
Anmærkning. - Når et menneske kom til syndserkendelse ved loven, som krævede, at overtrædere skulle dø, så bragte han først et offer; derpå bekendte han sin synd, idet han lagde sin hånd på ofrets hoved og således billedlig overførte sin synd på ofret. Derefter blev ofret slagtet og noget af dets blod smurt på hornene af brændofrets alter, og præsten spiste kødet. Således gjorde man med et syndoffer for folket. Men dersom en pnræst eller hele menigheden havde syndet, så blev ofret brændt uden for lejren, og blodet blev båret ind i Helligdommen. På denne måde blev synden overført til Helligdommen.

21. Hvad skete på den tiende dag i den syvende måned, efter at synden således var overført til helligdommen gennem året?
"Og det skal være jer en evig skik: I den syvende måned på den tiende dag i måneden, skulle I ydmyge jeres sjæle. . . . Thi på denne dag skal han gøre forligelse for jer til at rense jer; af alle jeres synder skulle I være rene for Herrens ansigt." 3. Mos. 16: 29, 30. Dette viser, at forligelsen ikke blev fuldbragt før ved slutningen af det ceremoalske år. "Forsoning er at gøre forligelse for menneskets synder." - Molbech.

22. Hvad gjorde ypperstepræsten, efter at han havde ofret for sig selv?
"Og han skal tage de to bukke, og han skal stille dem for Herrens ansigt, for forsamlingens telts dør, og Aron skal kaste lod over de to bukke, en lod for Herren og en lod for Asasel." 3. Mos. 16:7,8.

23.Hvad gjorde de med den buk, på hvilken loddet for Herren kom ud?
"Og han skal slagte syndofrets buk, som er for folket, og bære dens blod indenfor forhænget, og gøre med dens blod, ligesom han gjorde med tyrens blod, og stænke det mod nådestolen og for nådestolen." 3 Mos. 16:15.

24. Hvorfor var det nødvendigt at gøre denne forligelse?
"Og han skal gøre forligelse for Helligdommen og rense den fra Israels børns urenheder og fra deres overtrædelser i alle deres synder; og således skal han gøre ved forsamlingens telt som står hos dem midt iblandt deres urenheder." 3. Mos 16:16. Se også 18. og 19. vers.
Anmærkning. - Som vi allerede har set, blev synderne båret ind i Helligdommen gennem året ved blodet og kødet af de almindelige syndofre, som blev ofrede hver dag ved tabernaklets dør. Her forblev de indtil forligelsens dag, da ypperstepræsten gik ind i det allerhelligste med blodet af den buk, på hvilken loddet kom ud for Herren. Således har han hele årets synder frem for nådestolen, hvor han gjorde forligelse for dem for Gud, og på denne måde renses Helligdommen. Ez. 45: 18; 2 krøn. 29: 24; 3 Mos. 10: 17; 2 Mos. 28:38.

25. Efter at ypperstepræsten havde gjort forligelse for synderne i det allerhelligste og kom ud af Helligdommen med synderne, som endnu hvilede på ham, hvad gjorde han da?
"Og når han har fuldkommet at gøre forligelse for helligdommen og for forsamlingens telt og for alteret, da skal han føre den levende buk frem, og Aron skal lægge begge sine hænder på den levende buks hoved og over den bekende alle Israels børns misgerninger og alle deres overtrædelser i alle deres synder, og han skal lægge dem på bukkens hoved, og sende den bort til ørken ved en mand som er skikket dertil." 3 Mos. 16:20,21.

26. Hvem bar folkets synder, efter at ypperstepræsten havde aflagt dem, og lejren var renset fra dem?
"Og bukken skal bære alle deres misgerninger på sig til et udyrket land, og han skal lade bukken løs i ørken." 3. Mos. 16:22.
Anmærkning. - På denne måde blev Israels synder bortfjernede hvert år. Men vi bør lægge mærke til, at forligelsens tjeneste i den gamle helligdom blot kom dem til gode, som havde bekendt deres synder og overført dem til helligdommen ved de ofre, som daglig blev ofrede ved tabernaklets dør. Dersom nogen efterlod dette, så hvilede hans synder på ham selv, og der blev ingen forligelse gjort for ham. Han blev tværtimod udryddet fra Guds folk ved slutningen af denne dags tjeneste. Dog havde folket tilladelse til at ofre, endog medens ypperstepræsten var beskæftiget med at udføre den sidste tjeneste i året. Se. 4. Mos. 29:7-11. Det er derfor klart at ingen forligelse kunne gøres for nogen, før han bekendte sin synd.

At Herre, jeg er fuld af synd,
Vanhellig er jeg født og blind.
Jeg er hans sæd, hvis fald har bragt
os alle under dødens magt.

Vi fødes her til sorg og død,
til møje her til sorg og død, til møje smerte, synd og nød.
Gud fordrer nu et hjerte sundt,
I lovens lys det er blot ondt.

Ej jordens præster, kalves blod
på synd og død kan råde bod;
Ej følelser, ej levned ret
Kan tage bort én syndeplet.

Min Jesus, du alene kan
Borttage syndens onde brand;
Dit blod kan gøre hvidt som sne;
O lad det med mit hjerte ske.
Isak Watts.

næste