svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 126 - Den kongelige lov efter skriften.


1 Hvad vidner apostlen Jakob om den kongelige lov?
"Dersom I da fuldkomme den kongelige lov efter skriften: Du skal elske din næste som dig selv, gøre I vel, men dersom I anse Personer, gøre I synd og overbevises af loven som overtrædere." Jak. 2:8,9.

2 Kan nogen overtræde ét bud af den kongelige lov uden at blive lovens overtræder?
"For hvem, som holder hele loven, men støder an i ét bud, er blevet skyldig i alle." Jak. 2:10.

3. Hvilken lov henviser apostlen til som den kongelig lov efter skriften?
”For den, som sagde: Du skal ikke bedrive hor, sagde også: "Du skal ikke ihjelslå. Dersom du da ikke bedriver hor, men ihjelslår, da er du blevet lovens overtræder. " 11 vers.

4 Hvilket andet navn giver han også denne lov?
"Tal således og gør således som de, der skulle dømmes efter frihedens lov." 12. vers.

5 Hvorledes skal det gå i dommen med dem, som ikke har handlet i overensstemmelse med denne lov?
"For der skal gå en ubarmhjertig dom over dem, som ikke gør barmhjertighed; men barmhjertighed træder frimodig for dommen." 13. vers.

6 Hvad vidner en anden apostel om de ti buds gyldighed i den nye pagt?
"Ær din far og moder (hvilket er det første bud med forjættelse)." Es. 6:2. Apostlen kunne ikke indskærpe dette bud, dersom sædeloven ikke var gyldig i den nye pagt.

7 Hvad siger han om de ti bud som den store regel for opførsel bede for jøder og hedninger?
"Se, du kalder dig en jøde og forlader dig tryggelig på loven og roser dig i Gud, . . . . uforstandiges tugtemester enfoldiges lærer, som har regelen for sandhed og kundskab i loven. Du derfor, som lærer andre, du lærer dig ikke selv! du, som prædiker, at man ikke skal stjæle, du stjæler! du, som siger, at man ikke skal bedrive hor, du bedriver hor!" "Dersom nu forhuden holder lovens bud, mon da ikke hans forhud regnes som omskærelse? Og den legemlige forhud, som opfylder loven, skal dømme dig som med bogstav og omskærelse er lovens overtræder." Rom. 2:17 20-22, 26, 27.

8 Hvilken lov underviser om, hvad synd er i den nye pagt?
"Hvad skulle vi da sige? Er loven synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke synden uden ved loven; for end begærligheden kendte jeg ikke, dersom loven ej havde sagt: Du skal ikke begære." Rom. 7:7. Det er de ti buds lov, som siger dette.

9 Har evangeliet noget fællesskab med loven?
Ja! meget i alle måder De gå hånd i hånd havde i den nye og den gamle pagt. "Og du skal sætte nådestolen ovenpå arken, og lægge det vidnesbyrd, som jeg vil give dig, i arken. Og der vil jeg komme til dig og tale med dig ovenfra nådestolen, imellem de to keruber, som er på vidnesbyrdets ark, at det, jeg vil byde dig angående Israels børn." 2 Mos. 25:21,22. Arken fik tilværelse for vidnesbyrdis (de ti buds) skyld. Det samme kan siges om nådestolen og hele tjenesten i tabernaklet.

10 Hvad var der skrevet på stentavlerne? og hvem havde skrevet disse bud?
"Og han forkyndte jer sin pagt, hvilken han bød jer at holde, de ti ord; og han skrev de på to stentavler." 5 Mos. 4:13. "Og han gav Moses, der han havde endt at tale med ham på Sinai bjerg, to vidnesbyrdets tavler, stentavler skrevne med Guds finger." 2 Mos. 31:18.

11 Hvad var årsag til, at tabernaklet og dets tjeneste fik tilværelse?
"Og på den dag, da tabernaklets blev oprejst skjulte skyen vidnesbyrdets telts tabernakel; og om aftenen var der over tabernaklet som en ild at se til, indtil om morgnen." 4 Mos 9:15. "Og det skete i det andet år, i den anden måned på den tyvende dag i måneden, da hævede skyen sig op fra vidnesbyrdets tabernakel." kap. 10:11. Dersom tabernaklet var vidnesbyrdets telt eller bolig, så må det have fået tilværelse for vidnesbyrdets skyld.

12 Hvad kaldtes pagtens ark på grund af den kongelige lov, den indeholdt?
"Og hun sagde: Herligheden er flyttet fra Israel; for Guds ark er taget." 1 Sam. 4:21,22.

13 Hvad vidner salmisten om det samme?
"Der Gud det hørte, blev han fortørnet, og han foragtede Israel såre Han forlod boligen i Silo, det telt, som han havde sat til at bo i blandt menneskene Og han gav sin magt i fangenskab og sin herlighed i fjendens hånd." Sal. 78: 59-61.

14 Er den himmelske helligdom også blevet til for vidnesbyrdets eller den kongelige lovs skyld?
Og derefter så jeg og se, vidnesbyrdets tabernakel i himmelen blev opladt." Åb. 15: 5. Det himmelske tempel, hvor Jesus tjener, kaldes også vidnesbyrdets tabernakel, fordi Guds vidnesbyrd (den kongelige lov, som den højeste konge selv talte med sin egen røst og skrev med sin egen finger) bevares deri.

15 Er Guds pagts ark virkelig i det himmelske tempel?
"Og Guds tempel blev opladt i himmelen, og hans pagts ark blev seet i hans tempel.." Åb. 11:19. Lige så vist som den jordiske ark og helligdom blev til for vidnesbyrdets skyld, så vist er også den himmelske ark og helligdom blevet til for den kongelige lovs skyld.

16 Tjener Jesus i dette tempel? og hvad er hensigten med hans tjeneste?
"Så er da summen af det, som her siges; Vi har en sådan ypperstepræst, som sidder ved højre side af majestætens trone i himlene, som er helligdommens tjener og det sande tabernakels, hvilket Herren har oprejst og ikke et menneske" Heb 8:1,2. "Således er og Kristus en gang ofret for at borttage manges synder; anden gang skal han uden synd ses af dem, som forvente ham til saliggørelse." Heb. 9:28.
Anmærkning. - Dersom den kongelige lov ikke var gyldig i den nye pagt, så kunne menneskene ikke overtræde den, og Jesus behøvede ikke at tjene i helligdommen; for Synden er lovens overtrædelse, og forsoning er Syndens udslettelse. Men nu er Guds lov i arken og gælder for alle mennesker til alle tider derfor behøve vi at komme til nådestolen, at vi ved vor himmelske ypperstepræsts tjeneste "kunne få barmhjertighed og finde nåde til betimelig hjælp". Heb 4:15, 16.

Din lov er fuldkommen er, o Gud!
Dit vidnesbyrd er rent.
Hvor vise er dit riges bud;
Dem i min sjæl indprent.

Lad dem min sjæl omvende her
Og give mig forstand.
Din lov min glæde daglig vær
I prøvens mørke land.

Lad mig benytte nådens tid,
Din lov giv i mit sind.
Frels mig, o Gud! fra syndig id;
Rens mig fra al min synd.

Da skal min tanke, hvert mit ord
Og gerning prise dig.
Jeg på min Jesus stadig tror,
Han vil antage mig.

næste