svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 130 - Nådens rige og herlighedens rige


1 Gav vor frelser den "lille hjord" et særskilt løfte?
"Frygt ikke, du lille hjord! for det er jeres fader behageligt at give jer riget." Luk. 12:32.
Anmærkning. - Dette skriftsted viser ikke, at Guds folk har fået riget men at det er faderen behageligt at give dem det (i fremtiden), så Herren taler uden tvivl om det tilkommende herlighedsrige og ikke om det nærværende nåderige. Der er i det mindste fem ting, som nødvendigvis må til for at danne et rige: 1) en konge, som regerer 2) en trone, hvor kongen kan udsende sine befalinger; 3 et bestemt territorium som kongen kan herske over. Uden dette kan der ikke være noget virkeligt rige; 4) undersåtter eller borgere, som han hersker over; 5) love, hvorefter undersåtterne styres.

2. Til hvilken trone må vi komme for at finde nåde?
"Derfor lader os træde frem med frimodighed for nådens trone, på det vi kunne få barmhjertighed og finde nåde til betimelig hjælp." Heb. 4:16. Det var forgæves at komme til en trone for at få en gunstbevisning, dersom ingen sad på tronen. Når Herren taler om nådens trone, så viser det, at der må være en nådens konge. Dersom der er en konge, så må han have undersåtter og love, hvorefter han styrer dem Derfor må de, som får Guds nåde i denne verden, være i nådens rige.

3 Hvilket andet rige henleder skriften vor opmærksomhed på?
"Men når menneskenes søn kommer i sin herlighed, og alle hellige engle med ham, da skal han sidde på sin herlighedstrone." Matth. 25 :31. Dette rige skal oprettes ved Kristi andet komme.

4 Hvorved frelses menneskene fra synden?
”For af nåde er I frelste på grund af troen, og det ikke af jer, det er en Guds gave" Ef. 2:8; Rom. 6:23. Heraf følger, at alle, både Abraham, Moses og David såvel som de troende under den nye pagt, må være blevet frelste ved Guds nåde; for der er ikke nogen anden måde, hvorpå syndere kunne frelses. Alle disse må derfor have været i nådens rige; og det må være blevet oprettet, så snart der var fortabte mennesker, som behøvede nåde.

5 Hvad betegner den gode sæd i lignelsen om rajgræsset og hveden?
Men ageren er verden; og den gode sæd er rigets børn; og klinten er den ondes børn." Matth. 13:38.

6 Hvem såede rajgræsset i riget?
"Og fjenden, som den såede, er djævelen." Matth. 13:39. Satan såede først syndens rajgræs i eden. Derfor var riget til på den tid. Jorden var Guds rige, og det var hans plan, at den altid skulle være det.

7 Hvem betroede Gud sit rige til?
"Og Gud sagde: Lad os gøre et menneske i vort billede, efter vor lignelse, og de skulle regere over havets fisk og himmelens fugle og over fæet og over jorden og over alt kryb, som kryber på jorden." 1 Mos. 1:26.
Anmærkning. - Mennesket faldt, og verden blev en bolig for synd. Mennesket kan ikke længere regere over den, før synden bliver udslettet deraf. Efter faldet må enhver, som vil være borger i Guds rige, skille sig fra det rige, som Satan har anmast sig, og adlyde Guds lov. Når de gør dette i overensstemmelse med den plan, som Gud har lagt, så bliver de hans undersåtter og spsige deres tjeneste hos Satan. Da er de i Guds nåderige, fordi de har fået Guds nåde.

8 Hvad sagde Jesus til sine disciple, at de skulle prædike da han sendte dem ud?
"Og sendte dem ud at prædike Guds rige og at helbrede de syge." Luk. 9:2.

9 Hvad prædikede de, idet de udførte dette hverv?
"Men de gik ud og drog fra by til by, prædikede evangeliet og helbredte alle vegne." Luk. 9:6. Det er derfor vist, at Guds nåde hvorpå evangeliet er grundet, har været virksom, lige siden mennesket behøvede frelse fra synden.

10 Hvilket løfte gav Gud Israelitterne på betingelse af lydighed, efter at det første rige var tabt?
"Og nu, dersom I kun ville lyde min røst og holde min pagt, da skulle I være mig en ejendom frem for alle folk; for mig hører al jorden til. Og I skulle blive mig et præsteligt kongerige og et helligt folk." 2 Mos. 19:5,6. Selvom hele riget var i Satans hænder, så ville Herren tage Israelitterne, dersom de ville lyde ham, og ville i det overvundne rige af dem danne et rige, som skulle vedblive, indtil den, som har ranet det, blev omstyrtet.

11 Hvad forlangte Israels børn af profeten Samuel, efter at de havde bosat sig i Kanaan.
"Se, du er blevet gammel, og dine sønner, de vandrede ikke i dine veje, så sæt nu en konge over os til at dømme os, ligesom alle hedningerne have." 1 Sam 8:5.

12 Hvorledes blev Samuel undervist, da han bragte denne sag til Gud?
"Og Herren sagde til Samuel: Hør folkets røst i alt det, som de talte til dig; for ikke dig have de forkastet, men mig have de forkastet, at jeg ikke skal regere over dem." 1 Sam. 8:7. Folket var hidtil blevet undervist og styret af Gud ved hans profeter, men de ønskede nu at ligne det rige, som Herren havde kaldt ud af, at ligne alle nationerne omkring dem.

13 Hvad lovede Herren David, Israelitternes konge, trods deres genstridige sind?
"Evindelig vil jeg stadfæste din sæd, og jeg har bygget din trone fra slægt til slægt." Sal. 89:5.
14. Gennem hvem skulle Davids trone foreviges?
”For et barn er os født, en søn er os givet, og Fyrstendommet skal være på hans skulder, og hans navn kaldes under, rådgiver vældig Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste; for at fyrstendømmet må blive stort og der må blive fred uden ende over Davids Trone." Es. 9:6,7.

15. Hvem er Davids sæd, den rette arving til hans trone?
"Du skal kalde hans navn Jesus. Han skal blive stor og kaldes den højestes søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders trone."

16 Hvad blev forudsagt angående riget, medens det endnu var under de jødiske konger?
"Du ugudelige, du Israels fyrste hvis dag kommer til den tid, når misgerningen medfører enden! Så siger den Herre, Herre: Ypperstepræstehuen skal borttages, og kongekronen bortføres." Ez 21:25,26

17 Hvad mere var der forudsagt om dette rige, efter at kronen var borttaget fra den jødiske konge, og riget var blevet skatskyldigt til babylonierne?
"Omvæltning, omvæltning, omvæltning vil jeg gøre det til; heller ikke denne skal vare ved - indtil han kommer, hvem retten hører til, og jeg giver ham den." Ez. 21:27.
Anmærkning. - Denne trefoldige omvæltning blev udført, idet Babel, Medo-Persien og Grækenland blev omstyrtede det ene efter det andet. Jøderne var under hver af disse magters Herredømme. Den sidste omvæltning fandt sted, da romerne overvandt grækerne 168 f. kr. Men det berømte forbund mellem jøderne og romerne, som blev oprettet 161 f. Kr., bragte jøderne mere fuldstændig under hin jernmagt. Det sidstnævnte år kan derfor betragtes som den tid, da romerne først fremstilles i profetien År 70 blev jøderne adspredte til alle dele af verden, og Davids trone, som deres rige repræsenterede, skulle ikke være mere, indtil han kommer, hvem den tilhører.

18 Kristus overtog ikke Davids trone, da han var på jorden. Fik han den, da han opsteg til himmelen? eller satte han sig på faderens trone?
"Den som sejrer, han vil jeg give at sidde med mig på min trone, ligesom også jeg har sejr og sidder hos min fader på hans trone." Åb. 3:21.

19 Hvad udretter Jesus ved Faderens højre hånd?
"Herren sagde til min Herre. Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg lægger dine fjender til dine fødders fodskammel." "Herren svor, og det skal ikke angre ham: Du er præst evindelig, efter Melkisedeks vis." Sal 110: 1,4; Heb. 10: 12,13.
20 Hvad vil Kristus gøre når hans gerning som præst er fuldendt?
"Derpå kommer enden, når han har overgivet Gud og Faderen riget." 1 Kor. 15:24.
21. På hvis trone skal han sidde, når han kommer til jorden?
"Men når menneskenes søn kommer i sin herlighed, og alle hellige engle med ham, da skal han sidde på sin herligheds trone" Matth. 25: 31; Åb. 11:15.

22. Hvad vil han da sige til de forløste?
"Da skal kongen sige til dem ved hans højre side: Kom hid, min faders velsignede! arv det rige, som jer er beredt, fra verdens grundvold blev lagt." Matt. 25: 34.

23. Hvorledes ville de retfærdige da se ud, når de indgår i riget?
"Da skulle de retfærdige skinne som solen i deres faders rige." Matth. 13.43.

Himmel-stad, som salig lyser
På min vej til fredens hjem,
hvor Guds Børn sig evig fryder,
I det ny Jerusalem.
Sol og måne ej behøves
Under Salems gyldne tag;
for Guds lam så herlig fylder
Zion med en evig dag.

Himmel-stad ,hvor Jesus samler
Os omkring sin Æres sol,
Hvor Guds venners blanke kroner
Stråle som en evig sol.
Hvid som sne, hver kjortel skinner,
Sejrssangen lyder glad:
Halleluja, Halleluja:
Det er Zions skønne stad!

næste