Bibelstudium nu

Bibelstudium nu

effata

DVD-tilbud

Information om hjemmesiden

oversigt

s. 149 - Moralske pligter på patriarkernes tid.

1 Hvor længe har djævelen syndet?
"Hvo som gør synd er af djævelen; for djævelen synder fra begyndelsen." 1 Joh 3:8.

2 Hvem syndede tillige med ham?
”For dersom Gud sikke sparede de engle, som syndede, men nedstyrtede dem til helvede og overgav dem til Mørkets længer at forvares til dommen." 2 Pet. 2:4.

3 Kan der være synd vor der ikke er lov?
"Loven virker straf; for hvor der ikke er lov, der er heller ikke overtrædelse." Rom 4:15. Der er blevet én måde, hvorpå det kan afgøres, om nogen har syndet eller ikke, og det er ved en åbenbar regel for pligt. Dersom Satan og de onde engle ikke havde overtrådt nogen lov så kunne ingen vrede være blevet åbenbaret over dem; for da havde de vedblevet at leve i harmoni med Guds åbenbarede vilje. Synden er den samme gennem alle tider. Hvad der er fejl nu var fejl den gang, og omvendt. Det vil blive lige så fejl i den tilkommende evighed at handle med Guds åbenbarede ord, som det er nu.

4 Hvorledes får man kundskab om synd?
"Men jeg kendte ikke synden uden ved loven; for ved begærligheden kendte jeg ikke, dersom loven ikke havde sagt: Du skal ikke begære. Rom 7:7.

5 Hvad bragte døden ind i verden?
"Synden kom ind i verden ved et menneske, og døden ved synden, og døden trængte igennem til alle mennesker, idet de syndede alle." Rom. 5:12. Dersom loven virker straf, og straffen kom over menneskene fra det første på grund af Adams fald, så følger visselig straf, at loven var til, da Adam syndede.

6. Herskede døden hele tiden fra Abel til Moses?
”For synden var i verden indtil loven men hvor der ikke er lov, tilregnes synd; dog herskede døden fra Adam til Moses." Rom. 5: 13,14. Det vil sige, synden var i verden indtil loven blev forkyndt på Sinai. For at gøre dette punkt endnu klarere siger apostlen: "Hvor der ikke er lov, tilregnes ikke synd." Blev da synden tilregnet på hin tid? Ja, visselig; for de døde alle, og døden var straffen for synden. Altså blev synden dem tilregnet hvilket viser at loven var på hin tid.

7 Hvad var årsag til det første dødsfald?
"Og Kain talte med sin bror, og det hændte sig, der de var på Marken, da stod Kain op imod sin broder Abel og ihjelslog ham." 1 Mos. 4:8.

8 Hvad var forskellen mellem disse to mænds karakter?
"Ikke som Kain var af den onde, og myrdede sin broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans gerninger var onde, men hans broders retfærdige." 1 Joh 3:12 Der må have været en regel hvorefter disse to menneskers karakter kunne bedømmes og denne regel må have på eget forskellen mellem ret og uret og fremholdt menneskets pligter, ellers kunne man ikke vide, om nogen gjorde ret eller uret.

9 Tilregnede Herren det som synd, da Kain slog sin broder ihjel?
"Og han sagde: "Hvad har du gjort? Din broders blods røst råber til mig af jorden. Og du, være du forbandet fra Jorden, som oplod sin mund til at tage din broders blod af din hånd." 1 Mos. 4:10,11.

10 I hvilken tilstand var mennesket før syndfloden?
"Men Jorden var fordærvet for Guds ansigt, og jorden var fuld af blod." 1 Mos. 6:11.

11 Hvad besluttede Gud at gøre med menneskene på den tid?
"Da sagde Gud til Noa: "Alt køds ende er kommet for mit ansigt, jorden er fuld af vold af dem; og se, jeg vil fordærve dem med jorden." 1 Mos. 6:13. Apostlen siger (Rom 4:15), at det er loven som virker straf. Dersom der ikke før syndfloden havde været nogen morallov, som viste, hvad der var ret og uret, hvorledes kunne Gud så have været retfærdig, da han bragte straf over disse mennesker?

12 Hvad blev Noa kaldt"
"Og ikke sparede den gamle verden ,men bevarede Noa, den retfærdighedens prædiker, selv ottende, der han førte syndfloden over de ugudeliges verden." 2 Pet. 2:5. Der var altså en regel for retfærdighed på den tid.

13 Hvorfor ødelagde Herren Sodoma?
"For vi skulle ædelægge dette sted, for deres skrig er blevet stort for Herrens Åsyn." 1 Mos 19:13.

14 Efter hvilken regel blev deres gerninger dømte?
"og udfriede den retfærdige Lot som plagedes ved de ugudeliges uterlige omgængelse; for denne retfærdige, imedens han boede iblandt dem, ængstede sig dag fra dag i sin retfærdige sjæl over de retfærdige gerninger, som han så og hørte." 2 Pet. 2:7,8. Lot var retfærdig og de andre mennesker var ugudelige. Der må altså have været en regel, som påpegede forskellen mellem deres opførsel.

15 Hvad sagde Josef, da han blev fristet?
"Hvorledes skal jeg gøre denne store ondskab og fryde imod Gud?" 1 Mos. 39:9. Denne handling ville ikke alene have været synd imod Potifar, Josefs Herre, men også imod Gud. Dette viser, at Gud allerede den gang havde undervist menneskene om, hvad der var synd.

16 Hvad sagde Gud til Abraham?
"Og i den fjerde slægt skulle de komme hid igen; for amorittens ondskab er endnu ikke fuld. " 1 Mos. 15:16.

17 I hvilken synd var de især skyldige?
"Og han handlede såre vederstyggelig idet han vandrede efter de stygge afguder, aldeles ligesom amoritterne gjorde, hvilke Herren fordrev for Israels børns ansigt." 1 Kong. 21:26.

18 Hvorfor væmmedes Herren ved de nationer, som boede i Kanaan?
"Så skulle I holde alle mine skikke og alle mine bud, og gøre dem, at landet, som jeg vil føre jer ind udi, til at bo derudi, ikke skal udspy jer. Og I skulle ikke vandre i det folks skikke, hvilket jeg skal udkaste for jer: for alle disse ting har de gjort, og jeg væmmes ved dem." 3 Mos. 20:22,23.
Anmærkning. - Når der står: "alle disse ting har de gjort," så viser det hen til de ting, som er omtalte ovenfor, hvilke Herren forbød Israelitterne. Blandt disse var hor (2 mos. 20:30), falsk ed (3 Mos. 19:12), løgn, tyveri o. s. v. 3 Mos. 19:11. Dette viser tydelig, at endog Hedningerne var ansvarlige for loven, og at Gud væmmes ved dem, fordi de overtrådte den.

19. Hvorfor gav Gud sit løfte til Abrahams sæd?
"Fordi Abraham lød min røst og bevarede det, jeg vil have bevaret, mine bud, mine skikke og mine love." 1 Mos. 26:5.

20. Hvad bør Abrahams børn gøre?
"De svarede og sagde til ham: Abraham er vor fader. jesus sagde til dem: Dersom i var Abrahams børn, gjorde I Abrahams gerninger." Joh. 8:39

21 Hvilke er Abrahams børn?
"Men er I Kristi, da er I jo Abrahams sæd og arvinger efter forjættelsen." Gal. 3:29.

Forskellen mellem et verdsligt menneske og en kristen.

Et verdslig menneske	En kristen.
Syndens tjener. Rom 6:16,23	Guds tjener. 1 Pet.2:15,16
I trældom. Gal 5:1	Frigjort. Rom 6:22
Synder Rom 3:23	Hellig 1 Kor 1:2
Djævelens barn. Joh 8:44	Guds barn. Gal 4:3-7
Den fortabte søn Luk 15:13-17	Den genfundne søn. Luk 15:20-24
Solgt under synden. Rom 7:14	Dyrekøbt 1 kor 6:20
Besnæret af djævelen 2 Tim 2:26	Drevet af Guds ånd. ROm 8:14
Flygter. Ordsp. 28:1	Er tryg Ordsp. 28:1
Skal omkomme Luk. 13:3	Skal ikke fortabes Joh. 10:28
Jesus kender ham ikke. Matth 25:12	Jesus kender ham. Joh 10:27
Forbandet. Matth 25:41,46.	Velsignet. Matth. 25:34.
"Og de skulle gå hen, disse til den evige pine	men de retfærdige til evigt liv. Math. 25:46

næste