svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 214 - Sabbatens indstiftelse.


1 Idet Profeten omtaler det lille horn, hvad siger han, at denne magt skulle tænke på?
"Og han skal tale ord imod den højeste, og undertrykke den højestes hellige, og tænke på at forandre tider og lov." Dan. 7:25.

2 Hvad sagde Paulus, at dette syndens menneske skulle gøre?
"Thi først må j frafaldet komme, og det syndens menneske åbenbares, fordærvelsens søn, han, som modsætter og ophøjer sig overalt, hvad der kaldes Gud eller Gudsdyrkelse." 2 Tess 2:3,4.
Anmærkning. - Det er blot én måde, hvorpå nogen magt kunne ophøje sig selv over Gud. Om end den indfører utallige ceremonier og befaler, at de skulle overholdes lige så strengt, for Gud kræver, at man skal holde hans bud, så kunne man dog ikke sige om denne magt, at den ophøjede sig selv over Gud, så længe folk tillige adlød Gud; den ville blot være lige med ham. For at denne magt kan ophøje sig selv over Gud, må den nødvendigvis søge at forandre Guds lov eller en del af den og kræve lydighed mod sin lov i stedet for Guds.

3 Hvilken magt har søgt at forandre Guds lov? - Pavemagten, hvilket bevises af historien og af katolikkernes egne tilståelser, som f. eks. følgende:
"Spørgsmål. - Er der nogen anden måde, hvorpå du kan bevise at kirken har magt til at anordne højtider?
"Svar - Dersom den ikke havde denne magt, så kunne de ikke gøre, hvad alle nutidens samfund er enige med dem om, -- den kunne ikke have indført søndagens helligholdelse på den første dag i ugen i stedet for lørdagens helligholdelse på den syvende dag, en forandring hvorfor der ikke er noget bevis i skriften. - Doctrinal catechism (Katolsk), side 174. Se også bibellæsningen: Sabbaten forandring.

4 Hvad kræver sabbatasbudet?
"Kom sabbatens dag ihu, at du holder den hellig. Seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning; Men den syvende dag er sabbat for Herren, din Gud; da skal du ingen gerning gøre, hverken du eller din søn eller din datter, din svend eller din pige eller dit dyr eller din fremmede, som er inden dine porte." 2 Mos 20:8-10.

5 Hvorfor udvalgte Gud den syvende dag til den hellig dag for menneskene?
"Thi i seks dage gjorde Herren himmelen og jorden, havet og alt det, som er i dem, og hvilede på den syvende dag; derfor velsignede Herren sabbatsdagen og helligede den." 2 Mos. 20:11

6 Velsignede den syvende dag, medens han hvilede på den eller efter at han havde fuldendt sin hvile?
"Og Gud velsignede den syvende dag og helligede den; thi på den hvilede han fra al sin gerning som Gud skabte og gjorde." 1 Mos. 2:3. Guds velsignelse kunne ikke henhøre til den første syvende dag; thi den var allerede forbi, og tid der var gået kan ikke velsignes. Den velsignelse, som han udtalte over den syvende dag, må derfor tilhører hver syvende dag i fremtiden.

7 Hvilke tre særskilte handlinger var nødvendige for at indstifte sabbaten?
Gud hvilede på den; han velsignede den; han helligede den At hellige betyder ifølge Molbech: at gøre hellig, at indvie til Guds dyrkelse.

8 For hvem blev sabbaten således til?
"Og han sagde til dem: Sabbaten blev til for menneskets skyld." Mark. 2:27. Sabbaten blev ikke til for jøderne alene. Jøderne fik deres navn fra Juda, en af Jakobs tolv sønner. Sabbaten blev over 2000 år, før der var nogen jøde.

9 Hvorldes bruges ordet på andre steder i bibelen?
"Og Moses sagde til Herren: Folket kan ikke stige op på Sinai bjerg; thi du vidnede for os og sagde: Sæt gærde om bjerget og hellige det. 2 Mos 19:23. Se også Joel 1:14, hvor der står: Helliger [d e, bestemmer] en faste udråber en forsamling samler de ældste alle landets indbyggere, til Herren, jeres Guds hus. " På mange steder i skriften mener hellige at bestemme eller forkynde, såsom i Jos. 20:7; 2 Kong. 10, 21. Således også da sabbaten blev helliget, så må den sidste handling, hvorved den blev til, har været, at sabbaten blev bestemt eller forkyndt for menneskene.

Anmærkning. - "Dersom vi ikke har noget andet skriftsted end dette i 1 Mos. 2:3, så ville det ikke være vanskeligt at udlede en befaling derfra om en almindelig helligholdelse af en sabbat eller syvende dag der skulle ofres til Gud som hellig tid af hele den slægt, hvor hvilken jorden og naturen blev særskilt oprettet. De første mennesker må have kendt den, ellers kan der ikke være nogen mening i ordene, han helligede den. De ville være meningsløse, dersom de ikke havde hensyn til nogen som skulle holde den hellig." - Langes kommentar, 1. bind, side 197.
Luther siger herom i sin udlæggelse af 1 mos. 2:3: "Og Gud velsignede den syvende dag og helligede den" (Par. 15) I Mark. 2:27 siger Kristus, at sabbaten blev til for menneskets skyld, ikke mennesket for sabbatens skyld. Men Moses tier her stille om mennesket og siger ikke, at sabbaten blev påbudt mennesket, men det siger han, at Gud velsignede og helligede sabbaten. Det har han ikke gjort med nogen anden skabning; thi himmel og jord eller nogen anden skabning har han ikke helliget sig, men kun den syvende dag. Betydningen af dette er især den, at vi deraf skulle lære at forstå, at den syvende dag fornemmelig passer sig for og bør anvendes til Gudstjeneste; thi helligt kaldes det, som er afsondret fra alle andre skabninger og indviet til Gud. At hellige vil sige at udvælge og afsondre til helligt brug, eller gudstjeneste, hvilken måde at tale på Moses ofte bruger, såsom når han taler om hellige kar.
"Par. 16. Det følger derfor at denne tekst, at om end Adam havde bestået og var forblevet i sin uskyldighed, så havde han dog helligholdt den syvende dag." - Bugges oversættelse, 1863.

10 Hvorledes sagde Gud, at han ville forsøge Israelitterne, da de knurrede i Ørknen, og Herren bestemte at give dem Manna?
"Da sagde Herren til Moses: Se jeg vil lade regne brød ned fra himmelen til jer, at folket må gå ud at sanke, hvad der hører til dag for dag at jeg kan forsøge det, som det vil vandre i min lov eller ej." 2 Mos. 16:4.

11 På hvilken dag sankede folket dobbelt brød?
"Og det skete på den sjette dag, at de samlede dobbelt brød, to omer for én kom alle fyrsterne af menigheden og gav Moses det tilkende." 2 Mos. 16:22.

12 Hvad svarede Moses, da Fyrsterne gav ham det til kende?
"Da sagde han til dem: Det er det, som Herren sagde: I morgen er det sabbat, helligheds hvile for Herren." 2 Mos. 16:23. Dette var en hel måned, før sabbaten blev forkyndt på Sinai.

13 Hvornår havde Gud sagt dette?
I begyndelsen, da Gud helligede sabbaten og altså undervist mennesket om dens hellighed. 1 Mos. 2:3.

14 Hvad gjorde nogle af folket på den syvende dag?
"Og det skete, på en syvende dag gik nogle af folket ud at sanke, men de fandt intet." 2 Mos. 16:27.

15 Hvorledes irettesatte Gu dem for deres ulydighed? "Da sagde Herren til Moses: Hvor længe vægre I jer ved at holde mine bud og mine love?" 2 Mos. 16:28.

16 Vægrede de sig ved at holde Guds lov, da de overtrådte sabbaten?
"Se at Herren har givet jer sabbaten, derfor giver han jer å dden sjette dag to dages bød; liver hver på sit sted, ingen gå ud fra sit sted på den syvende dag." 2 Mos. 16:29.

17 Hvorledes forsøgte Gud folket (4de vers), om de ville vandre i hans lov eller ej?
Han forsøgte dem med sabbatsbudet; altså var sabbaten en del af Guds lov, før den blev forkyndt på Sinai. Gud bevarede denne hellige anordning ved et mirakel, idet han lod manna falde blot seks dage om ugen. Men de er netop denne anordning, pavemagten har søgt at omstyrte.

18 Hvorfor indstiftede Gud sabbaten?
"Og helligholde mine sabbater, og de skulle være til et tegn imellem mig og imellem jer, at I skulle vie, at jeg er Herren jeres Gud." Ez. 20:20;2 Mos. 31:13.
Anmærkning. - Sabbaten blev givet, for at mennesket skulle ihukomme Guds store skaberværk. Derfor vil man let se, at en magt ,som forsøger at ophøje sig selv over Gud, vil først prøve på at skjule eller bortfjerne det, som især henvender menneskenes opmærksomhed til deres skaber. Dette kan ikke å nogen måde gøres så eftertrykkelig, som ved at tilsidesætte Guds ihukommelse - sabbaten, den syvende dag. Det er til denne del af pavemagtens værk, Daniel hentyder når han siger: "Han skal tænke på at forandre tider og lov." Dan 7:25.

O dag med hellig hvile!
O dag med håb og lys!
Til Gud i bøn vi ile,
Ham bringe Tak og pris.
Her samles vi så villig
At lyde Herrens bud,
Og synge hellig, hellig!
Til dig, vor skaber, Gud.

Du som en havn beskærmer
Mod Satans stærke magt:
Jeg her til Gud mig nærmer,
Mig glæder i hans pagt.
Du er en kølig kilde
I livets tørre ørk,
Og dine stråler milde
Oplyse natten mørk.

Jeg denne dag vil leve
I Jesu samfund glad;
Den skal min længsel hæve
Fra jorden til Guds stad.
Nu nåde her vil finde.
Ja fred og hvile, ro,
Indtil vi kronen vinde
I himlens lyse bo.

næste