svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 224 - Det nye testamentes sabbat.


1 I hvilken orden står sabbaten og den første dag i ugeregningen?
"Men efter sabbaten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se graven." Matth. 28:1.

2 Der var nogle kvinder, som fulgte Jesus; hvilken dag helligholdt de efter korsfæstelsen?
"Men de vendte tilbage og beredte vellugtende urter og salver; og sabbaten over holdt de sig stille efter loven." Luk. 23:56.

3 Hvilken dag er sabbat efter loven?
"Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen gerning gøre." 2 Mos. 20:10.

4 Hvorledes betragtede de hellige kvinder den første dag i ugen?
"Men på den første dag i ugen, meget årle, kom de til graven, og bar de vellugtende salver, som de havde beredt; og nogle andre kom med dem." Luk. 24:1

5 Hvad var Kristi sædvane med hensyn til sabbaten?
"Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik i Synagogen efter sin sædvane på sabbatsdagen, og stod op at forelæse." Luk 4:16.

6 Da Jesus forudsagde Jerusalems Ødelæggelse og påpegede nødvendigheden af at fly fra Judæa før den tid, hvad befalede han så i denne anledning sine disciple at gøre?
"Men bed, at jeres flugt skal ikke ske om vinteren, ej heller på sabbaten." Matth 24:20. Jerusalem blev ødelagt af romerne år 70 ef. Kr. Altså lærte Jesus sine disciple, at de skulle bede om hjælp til at holde sabbaten i det mindste så sendt som 39 år efter hans himmelfart.

7 Hvilket navn giver den hellige skrift den dag, da jøderne forsamledes i synagogerne?
"Thi Moses har fra gammel tid i hver stad dem, som han prædike, og læses hver sabbat i synagogerne." Ap. G. 15:21. Jøderne læste Moses' skrifter i synagogerne alene på den syvende dag - aldrig på den første dag; men de dage, på hvilke Moses skrifter blev læste, indbesatte ifølge dette skriftsted hver sabbat.

8 Hvem fik Paulus i sær fuldmagt til at prædike for?
"Men Herren sagde til ham Gak hen; for denne er mig et udvalgt redskab, at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn." Ap. G. 9:15; 22:21; Rom 1:5.

9 På hvilken dag gik han og Barnabas ind i Synagogen i Antiokia?
"Men de drog videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien, og gik ind i Synagogen på sabbatssdagen og satte sig." Ap. G. 13:14.

10 Hvad forlangte hedningerne af apostlene, efter at Paulus havde prædiket, og de forlod synagogen?
"Men der de gik ud af jødernes synagoge, og bad hedningerne, at de samme ord måtte tales for dem på den følgende sabbat." Ap. G. 13:42.
Anmærkning. - Dette var så langt hen i tiden som år 45. Da Paulus var hedningernes apostel, så var der ikke noget, som hindrede ham i at bestemme et møde for dem den næste dag, søndagen, dersom den skulle være den kristne sabbat. Men der tales aldeles ikke om noget sådant i dette skriftsted eller i de andre, som står i forbindelse med det.

11 Hvad blev følgen af hedningernes bøn?
"Men på den følgende sabbat forsamledes næsten den ganske sabbat, at høre GUds ord." Ap. g. 13:44.

12 På hvilken dag holdt kvinderne i Filippi deres bønnemøder?
"Og på sabbatsdagen gik vi udenfor staden ved en flod, hvor der plejede at være et bedehus, og vi satte os og talte til de kvinder, som kom sammen." Ap. G. 16: 13.

13 Hvad er der, som viser, at apostlen, efter at han kom til staden, ventede indtil sabbaten, før han forsøgte at holde møder?
"Og derfra til Filippi, hvilken er den fornemste stad i den del af Marcedonien og en romersk koloni. I denne stad opholdt vi os nogle dage." Ap. G. 16:12.

14 På hvilken dag plejede Paulus at holde møder?
"Men de rejste igennem Amfioplis og Apollonia og kom til thessalonika, hvor Jøderne havde en synagoge. Men Paulus gik ind til dem, for han plejede, og talte på de tre sabbater med dem af skrifterne." Ap. g. 17: 1, 2.

15 Hvorledes anvendte apostlen ugens arbejdsdage, mens han var i Korint?
"Derefter forlod Paulus Athen og kom til Korint der fandt han en jøde ved navn Aquilas, født i Pontus, som nylig var kommet fra Italien med Prisciilla; . . . og fordi han var af det samme håndværk blev han hos dem og arbejdede; thi de var teltmagere af håndværk." Ap. G. 18:1-3.

16 Hvad gjorde han om sabbaten?
"Men han talte i synagogen på hver sabbat og overbeviste jøder og græker." Ap. G. 18:4.

17 Hvor længe vedblev han at virke således?
"Og han blev der et år og seks måneder og lærte således Guds ord iblandt dem." Ap. G. 18:11.
Anmærkning. - Man ser her, at Paulus prædikede på 78 sabbater i denne stad. Beretningen siger endvidere, at han arbejdede med sit håndværk, og vi kunne med god grund slutte, at han arbejdede som teltmager lige så mange søndage, som han prædikede på sabbater. Dersom vi til disse 78 sabbater lægger de tre, han prædikede i Tessalonika, en i Filippi og to i Antokia, så havde vi en beretning om 84 sabbater, hvor hvilken apostlen holdt gudstjeneste. Derimod holdt han blot ét møde på den første dag, og det var et aftenmøde, som fulgte lige efter sabbaten. Se bibellæsningen: Den første dag i ugen.

18 På hvilken dag blev Johannes henrykket i ånden?
"Jeg henryktes i Ånden på Herrens dag, og jeg hørte bag mig en høj røst som en basun." Åb. 1:10.

19 Hvem er Sabbatens Herre?
"Således er menneskenes søn en herre også over sabbaten." Mark. 2:28.

20 Hvem kalder sabbaten sin hellige dag?
"Dersom du holder sin fod i hvile på sabbaten, og ikke gør, hvad du selv har behag i, på min hellige dag." Es. 58:13.

21. Hvorfor kaldte Gud den sin dag?
"Thi i seks dage gjorde Herren himlen og jorden, havet og alt det, som er i dem, og hvilede på den syvende dag; derfor velsignede Herren sabbatsdagen og helligede den." 2 Mos. 20:11.

22 Hvorledes skabte Gud verden?
"Efter at Gud fordum havde talt mange gange og på mange måneder til fædrene ved profeterne, så har han i disse sidste dage talt til os ved sønnen, hvem han har sat til en arving over alle ting, ved hvem han og har gjort verden." Heb. 1:1,2.
Anmærkning. - Dette viser, at da Gud hvilede fra sit skaberværk, så hvilede sønnen, ved hvem dette værk blev udført, også. Derfor kunne han som skaber gøre forandring på at være sabbatens herre lige såvel som Gud selv; det var uden tvivl af denne grund, han sagde, at han var Herre også over sabbaten.

O hvilens dag, af Gud velsignet,
På dig vi synge Herrens pris:
Ved dig vi altid ihukomme
Den store skaber, mægtig, vis,
og al den gerning skøn og god,
Som han på jord fremkomme lod.

Lyt til den sag, som himmelsalen
Omkring Guds trone fyldes med;
For himlens høje majestæt
Guds engle ydmyg falde ned.
Lad jorden villig stemme i
Og love Gud, så nåderig.

O kom, du evig skønne dag,
Da alt det skabte lover Gud;
Da hver en skabning Herren ærer
Og glædes ved hans gode bud.
Da Zion skal med fryd fremstå,
Når Synd og sorg og død forgå.
    Annie R Smith.

næste