svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 228 - Sabbatens forandring.


1 Med hvilke ord vidner profeten om den stilling, Kristus ville indtage overfor Faderens lov?
"Herren har lyst for sin retfærdigheds skyld til at gøre loven stor og herlig." Es. 42:21.

2 Hvor meget af loven stadfæstede han?
"Thi sandelig siger jeg jer: Indtil himmelen og jorden forgå, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel forgå af loven, indtil det sker altsammen." Matth 5:18.

3 Hvorledes skulle de ansees, som bryde et af de ti bud?
"Derfor, hvem, som løser ét af disse mindste bud, og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i himmeriges rige." Matth. 5:19.

4 Hvor meget af loven er afhængigt af de to store kærlighedsbud ifølge Kristi vidnesbyrd?
"Af disse to bud hænger al loven og profeterne." Matth. 22:40.
Anmærkning. - Hele loven, som indeholdes i de ti bud gælder øjensynlig for de kristne. Ovenstående skriftsteder viser, at Kristus ikke tænkte på at forandre noget af dem. Ef af disse bud befaler, at den syvende dag skal helligholdes som sabbat, men de fleste kristne holder den første dag i stedet for; og mange af dem tro, at Kristus forandrede sabbaten. Men vi ser af hans egne ord, at han stadfæstede i stedet for at forandre dem.

5 Hvad siger skriften om den magt, som det lille horn repræsenterer?
"Og han skal tale ord imod den højeste, og undertrykke den højestes hellige, og tnke på at forandre tider og lov." Dan 7:25.

Guds lov.

Således som den er givet af Jehova.
"Jeg vil ikke forandre det om er gået over mine læber."
I
Du skal ikke have andre Guder for mig.
II
Du skal ikke gøre dig udskåret billede eller nogen lignelse efter det, som er i himmelen oventil, eler det på jorden nedentil, eller det som er i vandet, under jorden Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, Herren din Gud er en nidkær Gud, som hjemsøger Fædres misgerning på børn, på dem i tredje og på dem i fjerde led, på dem, som hade mig og den som gør miskundhed i tusinde led mod dem, som elske mig, og mod dem som holder mine bud.
III
Du skal ikke tage Herren din Guds navn forfængelig; thi Herren skal ike lade den være uskyldig, som tager hans navn forfængelig.
IV
Kom Sabbatens dag ihu, at du holder den hellig. Seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning. Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen gerning gøre, hverken du eller din søn eller din datter din svend eller din pige eller dit dyr eller din fremmede, som er inden dine porte. Thi i seks dage gjorde Herren himmelen og jorden, havet og alt det som er i dem, og hvilede på den syvende dag derfor velsignede Herren sabbatsdagen og helligede den.
V
Ær din far og din mor, på det dine dage kunne forlænges i landet, som Herren din Gud giver dig.
VI
Du skal ikke ihjelslå.
VII
Du skal ikke bedrive hor.
VIII
Du skal ikke stjæle.
IX
Du skal ikke svare mod din næste som et falsk vidne.
X
Du skal ikke begære din næstes hus. Du skal ikke begære din næstes hustru eller hans svend eller hans pige eller hans okse eller hans asen eller noget, om hører din næste til.
2 Mos..20:3-17.


Således som den er forandret af mennesker.
"Han skal tænke på at forandre tider og lov."
I
Jeg er Herren, din Gud. Du skal ikke have andre guder end mig; du skal ikke gøre dig noget billede for at tilbede det.




II
Du skal ikke tage Herren din Guds navn forfængelig.
III
Kom ihu, at du helligholder sabbaten.
IV
Du skal ære din fader og din moder, at det må gå dig vel, og du må leve længe på jorden.
V
Du skal ikke slå ihjel.
VI
Du skal ikke begå ægteskabsbrud.
VII
Du skal ikke stjæle.
VIII
Du skal ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste.
IX
Du skal ikke begære din næstes hustru.
X
Du skal ikke begære noget af, hvad der tilhører din næste.
Katolsk katekismus af P J Dehardes.


6 Hvilken magt påstår, at den har ret til at forandre Guds lov? - Den romersk-katolske kirke?
Anmærkning. - "Paven har magt til at forandre tider, at afskaffe love og at tilsidesætte alle ting, endog Kristi bud." - Decretal De Translat. Episcop. Cap.
"Paven har magt til [og han har ofte udøvet denne magt] at ophæve Kristi bud om krig, ægteskab, skilsmisse, sværgen, åger og urenhed." - Pave Nicholas, par. 15, 6. spørgsmål.
Pavens vilje træder i stedet for fornuften. Han kan ophæve en lov og gøre ret af uret, idet han retter og forandrer love." - Pave Nicholas, Dift. 96.

7 Hvilken del af loven har denne magt tænkt på at forandre? - Det fjerde bud?
Anmærkning. - "De [katolikerne] påstår, at sabbaten er forandret til søndagen, Herrens dag, som det synes tvært imod de ti bud. Der er ej heller noget, som de rose sig mere af end sabbatens forandring. Stor, siger de, må kirkens magt og myndighed være, eftersom den har ophævet et af de ti bud." - Den augsburske konfession, art 28.
"Den [den romerske kirke] har forandret det fjerde bud, idet den har afskaffet Guds ords sabbat og indsat søndagen til en helligdag." - R. Summerbell i History of the christians, side 418.

8 Hvem var den første, som udgav en lov om at holde søndagen? - Konstantin den store?
Anmærkning. - "Det første, man ved om søndagen helligholdelse som en befalet pligt, er konstantiens lov år 321. Den befalede, at alle domstole, beboerne i stæder og værksteder skulle hvile om søndagen (solens ærværdige dag) med en undtagelse af gunst for dem, som arbejdede på landet." Encyclopedia Britannica, art. Sunday. 9. udgave, 1887.
"Konstantin den store udgav en lov for hele kejserdømmet (år 321), at søndagen skulle holdes som hviledag i alle stæder og byer, men han tillod folk på landet at udføre deres arbejdet." - Encyclopedia Americana, Art. Sabbath.

9 Hvad fordrede Konstantins lov?
"Lad alle dommere og byfolk og al slags næringsdrift hvile på solens ærværdige dag; men lad dem, som bo på landet, have fuld frihed til at passe deres agerdyrkning, fordi det ofte hænder at ingen anden dag er så passende til at få korn og plante vindruer, at ikke det gunstige øjeblik skulle få forbi og menneskene miste himmelens velsignelse."
Anmærkning. - Man ser, at denne lov ikke anvender noget herligt navn på den dag, som skal holdes. Den kaldes simpelthen solens ærværdige dag og blev blot indskærpet som sådan. Konstantin tilbad solen ligesom hans forfædre. Den første dag i ugen havde i flere tidsaldre været bestemt til denne gudstjeneste, og al denne grund beholdt den navnet søndag. Da Konstantin bekendte Kristus, vægrede han sig ved at forkaste Solens ærværdige dag og bragte den med sig ind i kristenheden. Således blev den overleveret til den kristne kirke.

10 Når og af hvem blev det først pålagt de kristne at holde søndagen som Herrens dag?
Prynne siger: "Den syvende-dags sabbat blev helligholdt af Kristus, Apostlene og de første kristne, indtil kirkerådet i Laodikæa [år 364] . . bestemte først, at Herrens dag [søndagen] skulle helligholdes." - Dissertation on the lords day sabath, side 163.

11 Hvad bestemte dette råd angående sabbaten?
"Fordi Kristne bør ikke leve som jøder eller hvile på sabbaten, men arbejde å den dag, . . . lad dem derfor være forbandede fra Kristus, dersom man finder, at de elver som jøder." - samme værk, side 33, 34. Disse vidnesbyrd er protestanter.

12 Erkender katolikkerne selv at de har forandrer sabbatsbudet? - Ja, det gør de.
"Spørgsmål. - Hvorledes beviser du at kirken har magt til at befale fest- og helligdage?
"Svar. - Netop derved at den har forandret sabbaten til søndag, hvilket protestanterne billigede også ledes ligefrem modsige sig selv, når de helligholder søndagen så streng og dog vanhellige de fleste andre helligdage befalede af samme kirke." - Abridgment of Christian Doctrine, side 58.
"Spørgsmål. - Kan du på nogen anden måde bevise, at kirken har magt til at indsætte festdage?
"Svar. - Dersom den ikke havde sådan magt, så kunne den ikke have gjort, hvad alle nutidens samfund er enige med dem om, - den kunne ikke have indsat søndagens helligholdelse på den første dag i ugen i stedet for lørdagens helligholdelse på den syvende dag, en forandring, hvorefter der ikke er noget bevis i skriften." - Doctrinal Catechism, side 351.

13 Hvem lyder folk i virkeligheden?
"Vilde I ikke at hvem I fremstille jer for tjenere til lydighed, dens tjenere er I, hvem I lyde." Rom.. 6:16

14 Hvad sagde Frelseren om den gudsdyrkelse, som ikke stemmer overens med Guds bud?
"Men de dyrke mig forgæves, idet de lære sådanne lærdomme, som er menneskers bud." Matth. 15:9.

15 Hvilken forskel var der mellem Elias tro og de andre profeters på hans tid?
"Da sagde Elias til folket: Jeg er tilbage som Herrens profet; Men Baals profeter er fire hundrede og halvtredsindstyve mænd." 1 Kong. 18:12.

16 Hvem var de hedenske hebræers Baal?
"Baal eller Bel var den fornemste mandlige guddom hos fønikerne. Overhovedet var det solen, som dyrkes under navnet Baal. Baaldyrkelsen var forenet med de skændigste laster, utugt, menneskeofringer o.s.v. På Elias' tid sværmede Baalprofeter, Astartepræster og tempelbolere i landet. 450 Baalprofeter og 400 Atarteprofeter spiste ved Jesabels bord. 1 Kong. 18:19." - Nystrøms bibelbog.
"Syrernes, fønichernes og de hedenske hebræers Baal er et meget mindre ophøjet begreb en babyloniernes Bel. Den er egentlig solguden Baal Shamen, himmelens Baal (Herren)." - Encyclopedia Britannica, Art. Baal.

17 Hvorledes tiltalte Elias folket?
"Hvor længe ville I halte til begge sider? Dersom Herren er Gud, da vandrer efter ham, men dersom Baal er det, så vandrer efter ham!" 1 Kong. 18:21.
Anmærkning. - Dersom vi bliver dens tjenere, kan vi lyde, og nogen med vidende adlyder den romerske Kirkes befaling, vil han så ikke i Guds øjne blive betragtet som hin kirkes tjener i stedet for Guds Tjenere? Derfor er Elias' ord (med en lille forandring) meget passende på dem ,som vide hvorledes søndagens helligholdelse er blevet til. Hvor længe ville I halte til begge sider? Dersom Herren er Gud, da vandre efter ham, men dersom den romerske kirke er det, så vandre efter den.

næste