Bibelstudium nu

Bibelstudium nu

effata

DVD-tilbud

Information om hjemmesiden

oversigt

s 250 – Den anden engels budskab

1 Hvilket budskab forkynder den anden engel i Åb. 14?
”Og en anden engel fulgte, som sagde: Den er faldet, den er faldet, Babylon den store stad; for den har givet alle hedninger at drikke af sit horeries giftige vin.” Åb 14:8.

2 På hvem anvendes ordet Babylon på andre steder?
”Og kvinden var klædt i purpur og skarlagen. . . . og på hendes pande var skrevet et navn: Hemmelighed! Babylon den store, en moder til skøger og al vederstyggelighed på jorden.” Åb 17:4,5.
Anmærkning. – Ordet kvinde betegner en menighed, når det bruges symbolsk i profetien. Ez. 23:2-4; Jer. 3:1-14, 20; Rom 7:4; Åb. 14:4,5.
Ordet Babylon kommer fra Babel og betyder blanding eller forvirring. Denne forvirring kan være en følge af afgudsdyrkelse. Prof. Bush siger i sin Anmærkning om 1 Mos. 10:10: ”Babel (det er forvirring) er blot et andet navn for Babylon, hvilket på grund af, at det var det fornemste sæde i despotisk rige og muligvis det fornemste sæde for afgudsdyrkelsen, er blevet anvendt i den hellige skrift, især i Åbenbaringen bog, som et symbolsk navn på både borgerlige og gejstlige regeringer, der undertrykke og forfølge.”

3 Hvad kalder Apostlen sådanne menigheder, som er blevet fordærvede ved at forene sig med verden?
”I horkarle og horkvinder! ved I ikke, at verdens venskab er Guds fjendskab? Jak. 4:4. Der tales også om Babylons horeri. Åb. 18:3.

4. Hvad kaldes det, som skulle åbenbare syndens menneske eller pavemagten?
”Lad ingen bedrage jer i nogen måde; thi først må jo frafaldet komme og det syndens menneske åbenbares, fordærvelsens søn.” 2 Thess. 2:3. Dersom Frafald i dette tilfælde er affald fra Gud, så må Babylons fald være et åndeligt fald, som forårsages ved afvigelse fra evangeliets renhed.

5 Hvilket værk beskæftigede denne søgernes moder sig med?
”Og jeg så kvinden drukken af de helliges blod og Jesus vidners blod.” Åb. 17:6.

6 Hvad holdt denne kvinde i sin hånd?
”Og kvinden var klædt i Purpur og skarlagen og udziret med guld og ædelstene og perler; hun havde et guldbæger i sin hånd fuldt af vederstyggelighed og hendes horeries urenhed.” 4. vers.

7 Hvilken virkning havde denne vin (falske lærere) på dem, som tog imod den?
”Og de, som bo på jorden, er blevet drukne af hendes horeries vin.”

8 Det siges om denne kvinde, at hun er en moder til skøgerne. Er der andre kirker, som er kommet fra moderkirken, Rom, middelbart eller umiddelbart, som ligner denne kirke i deres lære eller på andre måder?
”Dersom den romerske kirke nogensinde har været skyldig i afgudsdyrkelse med hensyn til dens helgener, så er dens datter, statskirken i England, skyldig i det samme; for den har ti kirker, som er indviede til Maria, for hver, som er indviet til Kristus.” – Catolic Christian Instructed, side 18.
Hr. Hopkins siger i en afhandling om tusindårsriget: ”Der er ingen grund til at tro, at antikristens ånd og gerning blot findes i den romerske kirke. Der er meget af Antikristens ånd i de protestantiske menigheder. De er langt fra at være fuldstændig reformerede fra fordærvelse og ugudelighed.”
”Der er et stærkt katolsk element i alle de store protestantiske samfund. De gejstlige underviste ikke folk af bibelen i dens rene og simle lære; men de fordre, at de skulle antage præsternes forklaring af bibelen i stedet for.” – Liberal Christian.

9 Hvilke tilståelser har vi af fremstående mænd, som viser, at de er overbeviste om, at menighederne er i en falden tilstand?
”Man kan få tilståelser fra prædikanter i de fleste af vore menigheder, hvori de bevidner, at der er ugudelige, vanhellige og fordærvede mennesker, som beholder deres plads i menigheden og slipper for velfortjent irettesættelse på grund af rigdom eller deres stilling i samfundet. Dette gælder om denne menighed, og det gælder om mange menigheder rundt omkring os. Dersom et skib ville gå til søs med lige så mange rådne planter, som vi har åndelig rådne medlemmer, så ville det gå til bunds inden 24 timer. . . En betænksom og forstandig lægmand som er leder for en menighed, sagde forleden dag: Vor menighed har udartet, indtil den er blevet en stor, stærk, selskabelig og anset forening.” - Pastor Geo. F. Pentekost i ”Christian Statesman”, den 8. januar 1876.
”Mange af vore menigheder styres på samme måde som sociale klubber. De gøres til et midtpunkt for indflydelse i samfundet. Mange bliver medlemmer for at gøre bedre fremgang i samfundet, i forretninger og politisk. Man vælger prædikanter, som forstår at pynte de anstødelige skriftsteder, for at de passer vil fornemme øren; forbandelsen og staten sætter man forsigtig tilside. Søndagsgudstjenesten giver anledning til at vise de elegante klæder af nyeste mode tilskue. Dersom ”reglerne” læses , så sker det blot for at holde sig til bogstaven af en lov, hvis ånd for længe siden er forsvundet. Klassebøgerne er fyldte med navne af uomvendte mænd og kvinder. I fornemme selskaber, operaer og Theatre kan man finde dem, som har embeder i menighederne. De, som går til Herrens bod, besøge væddeløb og deltager i kortspil og dans. Forskellen mellem at være i menigheden eller at være udenfor er så dunkel, at en person smiler, når man spørger, om han vil forene sig med menigheden, og undertiden fortælle han os, at man finder de bedste mænd udenfor. Disciplenes bogstav kan ikke misforståes, men dersom man indskærpede den et eneste år, så ville det afskære halvdelen af vore medlemmer. Vor missionsforening vil gå fallit. Vore fornemme kirker vil blive lukkede. Vor interesse og indflydelse vil blive lammet. Vore præster og biskopper vil miste deres løn og komme i nød. Men den kendsgerning står tilbage, at det ene eller det andet af disse ting må ske; enten må disciplinen rense menigheden, eller Guds Ånd forlader os og gå til andre samfund. Øksen ligger allerede ved roden af træet. Vi kaldes til omvendelse. Guds værk må udføres. Dersom vi står i vejen , så vil han bortskære os.” – Således skrev Biskop Morre, Redaktøren for Metodisternes blad, vesten christian advocate, Cincinnati, den 19. juli 1893.

Robert Atkins siger i en prædiken, som han holdt i London: ”De retfærdige forsvinder fra jorden, og ingen lægger det på hjertet. Religionsbekendere på vor tid i enhver menighed elsker verden, fornøjer sig efter verdens vis, elsker magelighed og hige efter ære. De er kaldte til at lide med Kristus, men de viger endog tilbage fra forsmædelse. Frafald, frafald, frafald! er skrevet på enhver kirke. Dersom de vidste det, dersom de følte det, så var der håb; men de råbe: Vi er rige og har overflod og fattes intet!”

10 Hvad siger Paulus om menighedens tilstand i de sidste dage?
”Men vid dette, at i de sidste dage skulle vanhellige tider være at forvente; for menneskene skulle være egenkærlige, pengegerrige, overmodige hovfærdige, bespottere, . . . som mere elsker vellyst, end de elsker Gud, som har gudfrygtigheds skin, men fornægter dens kraft. Fly også disse.” 2 Tim. 3:1-5.
Anmærkning. – Dr. H Mattison henvender sig til sine brødre på følgende måde: ”I methodister var en gang fattige og ubekendte; men nu er i blevet rigere og højt ansete i verden. I har forladt den trange vej, som I vandrede på for 20 eller 30 år siden. I har ophørt at besøge klassemøderne, og bede sjældent i hjemmet eller ved bønnemøderne, som I en gang gjorde. Mange hengivede sig til vor tids almindelige forlystelser, såsom at spilde skak, domino, billard og kort. De går til dans og på teatre, eller de tillader deres børn at gøre det.” – Populære Amisements, side 3.
The christian commenwealth, et fremstående religiøst tidsskrift i England, siger: ”Vi har ofte advaret imod den fordærvelige indflydelse, som kommer af at spille om penge på forskellige måder, og vi venter ikke andet, end at vi må vedblive at åbenbare mange gange, før denne onde vande ophører. Vi kunne visselig ikke tie, når vi erfarer, at endog menigheden er besmittet af denne pestagtige syge. De lotterispil, som bruges ved Bazar, er en slags spil om penge, og det er forbavsende at kristne vil begunstige dem på p nogen måde. I Biringham spille man for kort tid siden på den måde om banknoter til en værdi af ti pund sterling. Dette er lige så vist spil om penge, som når man indgår væddemål ved hestevæddeløb eller deltager i pengespil i Mote Carlos spillehuler. Hvorledes kunne kristne mennesker tale imod verdens laster, når deres egne hænder er besmittede?”

11 Hvorledes beskriver profeten Babylons tilstand på et andet sted?
”Den er falden, den er falden, Babylon den store, og er blevet djævelens bolig og et fængsel for alle urene ånder og et fængsel for alle urene og afskyede fugle.” Åb. 18:2.
Anmærkning. – ”Jeg tror, at halvdelen af dem som bekendte sig til at tro evangeliet, ikke er bedre end fritænkere.” – Dr. Cummings i ”Time of the end”, side 183.
”Den engelske kirke synes at være aldeles gennemtrængt af formalisme, og de, som afviger fra den, er næsten lige så meget indviklede i filosofisk vantro. De mennesker, om hvem man skulle tro bedre ting, vender sig bort fra troens grundvold, den ene efter den anden. Jeg tror, at hele Englend er gennemtrænget af en fordærvelig vantro, som alligevel drister sig til at bestige Prædikestolen og kalde sig selv kristelig.” – Hr. Spurgon i ”The Record.”.
Mange af de onder, som er omtalte i de foregående udtog, fandtes i 1844 (Selvom i en midlere form). De var vidstnok årsagen til, at menighederne forkastede den store adventbevægelse. Siden den tid har budskabet, ”Babylon er faldet”, lydt for verden.

12 Hvor findes mange af Guds folk, når dette budskab lyder stærkest?
”Og jeg hørte en anden røst fra himlen, som sagde: Gå bort fra hende, I mit folk! at I ikke skal blive delagtige i hendes synder, og at I ikke skal rammes af hendes plager.” Åb. 18:4.
Anmærkning. – ”Jeg tror også, at Kristus har en sand menighed på jorden; men dens medlemmer er adspredte i alle menigheder, og de er alle mere eller mindre under indflydelsen af den store hemmelighed, Babylon og hendes døtre.” – Wm. Kinkaid i Bible Doctrine, side 294.

13 Hvilket budskab sender Herren for at vejlede sit folk i den sandhed, som tilhører de sidste dage?
”Og den tredje engel fulgte dem og sagde med høj røst: Dersom nogen tilbeder dyret og dets billede og tager mærket i sin pande eller i sin hånd, han drikker og Guds vredes vin, som er iskænket ublandet i hans fortørnelses kalk. . . . Her er de helliges tålmodighed; her er de, som bevarer Guds befalinger og Jesu tro.” Åb. 14:9-12.
Anmærkning. – Det er værd at lægge mærke til, at den første af disse engle forkynder, at dommens time er kommet. Den anden vidner om tilstanden i den religiøse verden og påpeger, hvor uskikkede menneskene er til at fremstå i den dom, som den første engel omtaler. Den tredje engel omtaler de midler, hvorved menneskene kunne berede sig til at fremstå i dommen og møde deres konge, som kommer snart.

næste