svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 273 – Ceremonialske sabbater


1 Hvorpå blev de ti bud skrevet?
”Og han forkyndte jer sin pagt, hvilken han bød jer at holde, de ti ord; og han skrev dem på to stentavler.” 5 Mos. 4:13.

2 Hvorledes blev de skrevet på disse stentavler?
”Og tavlerne var Guds arbejde; og Skriften var Guds skrift, indgraveret i tavlerne. 2 Mos. 32:16.

3 For hvem blev den ugentlige sabbat til?
”Og han sagde til dem: Sabbaten blev til for menneskets skyld, ikke mennesket for sabbatens skyld. Mark 2:27.

4 Hvornår blev sabbaten til?
”Og himmelen og jorden blev fuldkommede, og al deres hær. . . . Og Gud velsignede den syvende dag og helligede den; for på den hvilede han fra al sin gerning, som Gud skabte og gjorde.” 1 Mos. 2:1-3.

5 I hvilken tilstand var mennesket på den tid?
”Og Gud så alt det, han havde gjort, og se, det var meget godt; og der blev aften, og der blev morgen den sjette dag.” 1 Mos. 1:31.

6 Ville mennesket være blevet en synder, dersom det havde adlydt Gud oprigtig fra begyndelsen?
”Thi ikke lovens hørere er retfærdige for Gud, men lovens gørere skulle retfærdiggøres.” Rom 2:13. Dersom Mennesket aldrig havde syndet, så havde det heller ikke behøvet en Frelser, og Kristus ville selvfølgelig ikke have lidt døden for mennesket. Derfor tilhørte Herren sabbat mennesket, for det behøvede en frelser.

7 I hvilken hensigt blev de sabbater anordnede, som udgjorde en del af jødernes højtider?
”Derfor dømme ingen jer i mad eller drikke, eller i henseende til højtider eller nymåner eller sabbater, hvilket er en skygge af det, som skulle komme, men legemet er Kristi.” Kol 2:16, 17. De pegede fremad til og var en skygge af Kristus.
Anmærkning. – Dr. Adam Clarke siger om dette skriftsted: ”Der er ikke noget i dette skriftsted, som viser, at Sabbaten blev afskaffet, eller at dens moralske nødvendighed blev ophævet ved Kristendommens indførelse. Jeg har vist på et andet sted, at budet om at komme sabbatens dag i hu og holde den hellig glæder for alle tider og aldrig kan tilsidesættes, så længe tiden varer. Eftersom sabbaten er et forbillede på den hvile, som er tilbage for Guds folk, den evige salighed, så må den vedblive at være fuldgyldig, indtil evigheden kommer; for intet forbillede kan ophøre, før modbilledet kommer. Forøvrigt er det ikke klart, at apostlen på dette sted henviser til sabbaten, hverken den jødiske eller den kristne. Sabbaton (Sabbaters eller ugers) hentyder til trolig til deres ugehøjtider, hvilket jeg har omtalt i anmærkninger om mosebøgerne.” – Anmærkning over Kol. 2:16.

8. Hvad henviser Herrens sabbat os til? – Skabelsen.
”Thi i seks dage gjorde Herren himmeln og jorden, havet og alt det, som er i dem, og hvilede på den syvende dag; derfor velsignede Herren sabbatsdagen og helligede den.” 2 Mos. 20:11. Herrens sabbat er altså ikke en skygge af det ”som skulle komme”, men en ihukommelse af Guds skabermagt.

9 Var der sabbater i den gamle pagt, som blot tjente som en skygge?
”I den syvende måned, på den første dag i måneden skal der være jer en hvile.” 3 Mos. 23:24. ”Fremdeles på den tiende dag i denne syvende måned er det forligelsens dag. . . Denne er jer en hviles sabbat, at I skulle ydmyge jeres sjæle.” 27.-32. vers.

10 Hvad tjente disse sabbater til?
”Disse er Herrens bestemte tider, som I skulle udråbe som hellige sammenkaldelser, at ofre for Herren Ildoffer, brændoffer og madoffer, slagtoffer og drikoffer, hver dages gerning på sin dag.” 37 vers.

11 Var de fuldstændig adskilte fra Herrens sabbater?
”Foruden Herrens sabbater og foruden jeres gaver, og foruden alle jeres løfter og foruden alle jeres frivillige ofre, som I skulle give Herren.” 38. vers.
Anmærkning. – Betragtningen af dette emne viser klart, at Herrens sabbat og disse skyggesabbater var meget forskellige anordninger, og at de blev til i meget forskellige øjemed. Den første skulle være ihukommelse om Guds store skaberværk. De øvrige var skygger, som henviste til legemet, nemlig Kristus. Da han kom, som de pegede hen til, behøvedes de ikke længere.

Vi vil’ ej sabbaten glemme,
Hvilens dag, som Gud os gav;
Vi vil’ Herrens ære fremme,
Han, som skabte jord og hav.
Gud os nådigt bød at hvile
Efter ugens arbejdstid:
Han vil venlig til os smile
Under al vor trang og strid.

Vi vil’ ej sabbaten glemme,
Om end videnskab og kunst
Taler med forførisk stemme,
lokker os med Guld og gunst.
Vi vil’ samles med Guds venner
Omkring Herrens sandhedsord;
Lide ondt med Jesu Frænder,
Vente på den nye jord.

Vi vil’ ej sabbaten glemme,
Om end verden er os vred;
Men i hjertet vi vil gemme
Herrens bud, det giver fred.
Jesus letter al vor byrde
Her på Herrens sabbatsdag;
Han os leder som vor hyrde,
Fremmer mildt den gode sag.

næste