svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 276 - Sabbatens genoprettelse


1 Da Kristus talte om at tilsidesætte Guds bud for menneskers bud, hvad kaldte han så den gudsdyrkelse?
”Men de dyrke mig forgæves, idet de lære sådanne lærdomme, som er menneskers bud.” Matth. 15:9.

2 Angående hvilket bud irettesatte Kristus farisæerne ved denne lejlighed?
”Thi Gud har påbudt, sigende: Ær fader og moder . . . men I sige: Hvem, som siger til fader og moder: Det hvormed jeg kunne have hjulpet dig, er en gave, som behøver ikke at ære sin fader eller sin moder.” 4.-6. vers.

3 Hvad var Følgen af deres handlinger?
”Således har I tilintetgjort Guds bud for jeres vedtægt skyld.” 6. vers.

4 Hvad spurgte Kristus disciplene om, kort efter at han havde sagt dette?
”Ved du, at farisæerne har forarget sig, der de hørte denne tale?” 12. vers.

5 Hvad svarede frelseren?
”Men han svarede og sagde: Hver plantning, som min himmelske fader ikke har plantet, skal med rod oprykkes.” 13.vers.
Anmærkning. – Det, som gælder om det femte bud i denne henseende, gælder også om ethvert af de andre bud. Dersom menneskene på grund af en tradition har tilsidesat noget andet Guds bud, så er Kristi ord til farisæerne anvendelig på dem, så længe de vedbliver at tilsidesætte Guds bud for deres tradition.

6 Hvor og ved hvem blev sabbaten anordnet?
”For i seks dage gjorde Herren himmelen og jorden, havet og alt det, som er i dem, og hvilede på den syvende dag; derfor velsignede Herren sabbatsdagen og helligede den.” 2 Mos 20:11.

7 Hvem påstår, at de har anordnet søndagen som helligdag? – Katolikkerne.
Spørgsmål: Har kirken magt til at forandre Guds bud?
”Svar. – I stedet for den syvende dag og andre højtider foreskrevet i den gamle lov har kirken helliget søndagen og andre helligdage til gudstjeneste, og vi er nu skyldige at holde disse på grund af Guds bud i stedet for den gamle sabbat. – Catolic Christian Instructed, side 204, udgivere Kelly, Piet & Co., Baltimore.
”Vi katolikker har altså samme ret til at holde søndagen hellig i stedet for lørdagen som vi har til at følge enhver anden artikel i vor trosbekendelse, nemlig den ret og myndighed, som tilhører den levende Guds menighed, sandhedens piller og grundvold. 1 Tim 3:15. Derimod har I protestanter virkelig slet ingen ret dertil; for bibelen giver ingen fuldmagt dertil, og I ville ikke indrømme, at nogen anden kan give fuldmagt. Både I og vi følger i virkelighed traditionen i dette stykke; men vi følger den, fordi vi tror, at den er en del af Guds ord, og fordi kirken er forordnet af Gud til at bestyrke og tolke ordet. I følge den og forfalske den dog hele tiden som en fejlbarlig og bedragerisk leder, der ofte tilintetgør Guds bud.” – Clitton tracts, 4. bind, art. A question for all bibel christians, side 15.

8 Hvornår skulle Guds folk få frelse?
”Hvilke ved Guds magt bevogtes ved troen til den frelse, som er rede til at åbenbares i den sidste tid.” 1 Pet. 1:5; Es, 25:9; 25:4. Den frelse, her tales om, er den forløsning, Kristus bringer sit folk ved sit andet komme.

9 Når Guds frelse er nær til at komme, og læren om Kristi andet komme forkyndes, hvem vil da Gud udtale sin velsignelse over?
”Thi min frelse er nær til at komme og min retfærdighed til at åbenbares. Saligt er det menneske, som gør dette, og det menneskes barn, som holder fast derved, den, som holder sabbat, at han ikke vanhelliger den, og som varer sin hånd, at den aldrig gør ondt.” Es. 56:1,2.

10 Kan denne forjættelse alene anvendes på jøderne på hin tid?
”Og de fremmede, som har sluttet sig til Herren for at tjene ham og elske Herrens navn, for at være hans tjenere; hver af dem, som holder sabbat, så at han ikke vanhelliger den, men holder fast ved min pagt, dem vil jeg føre til mit hellige bjerg, og glæde dem i mit bedehus.” 6. 7. vers.

11 Hvilke forjættelser har Herren endvidere givet hedningerne, som vil holde sabbaten?
”Dem vil jeg give en plads i mit hus inden mine Mure, og et bedre navn end sønner og døtre; jeg vil give dem et evigt navn, som ikke skal forgå.” 5. vers. Det er klart ifølge disse skriftsteder, at i de sidste dage, når menneskene forvente frelserens åbenbarelser, vil de, som virkelig elsker Herren, blive opfordrede til at skille sig fra verden ved at helligholde Herrens sabbat.

12 Hvad siger Gud, at hans tjenere skulle vidne for dem, som bekender hans navn på denne tid?
”Råb af struben, spar ikke, opløft din røst som en basun, og kundgør mit folk deres overtrædelse, og Jakobs hus deres synder.” Es. 58:1.

13 Efter at han har talt om deres mangel på gudsfrygt i forskellige retninger, og har vist dem, hvorledes den kan afhjælpes, udpeger han en anden fejl. Hvilken fejl er dette? og hvorledes kan den afhjælpes?
”Dersom du holder din fod i hvile på sabbaten, og ikke gør hvad du selv har behag i, på min hellige dag, og dersom du kalder sabbaten en lyst og Herrens Helligdag en herlighed, og der du ærer ham, så du ikke går dine egne veje, og ikke gør, hvad dig behager, og ikke fører tom tale.” 13. vers.
Anmærkning. – Jehovas sabbat kaldes ikke en lyst eller en herlighed på vor tid af de fleste. Men brænde mærker den som ”Jødisk”. Profeten så uden tvivl, hvorledes det ville gå på vor tid i denne henseende, og Guds Ånd vejledte ham til at tale derom, således som han gjorde, på Grund heraf. ”Dersom du holder din fod i hvile på sabbaten.” Dette viser, at de hidtil har foragtet og nedtrådt sabbaten, men nu omvender de sig og finde behag i Herrens helligdag.

14 Hvad lover Herren de, som har mod til at lyde ham i dette stykke?
”Du skal forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare frem over landets høje, og lade dig nyde Jakobs din Faders arv; thi Herrens mund har talt.” 14. vers.

15 Og hvad skulle de kaldes, som vender om fra deres overtrædelse?
’”Og du skal kaldes det revnedes tilmurer, vejenes forbedrer, så at man kan have bolig.” 12. vers.

16. Hvad siger en anden profet, at de, som bekender sig til at være Guds tjenere, ville gøre?
”Dets præster forgribe sig på min lov og vanhellige mine helligdomme, de gør ingen forskel imellem helligt og vanhelligt, og forskellen imellem rent og urent gør de ikke bekendt; og de lukker deres øjne for mine sabbater, og jeg vanhelliges midt iblandt dem.” Ez. 22:26.

17 Hvad siger han, at de har gjort for at støtte deres lærdomme?
”Og dets profeter anstryger dem med løs kalk, idet de bringer dem forfængelige synder og spå løgn for dem, siger: ”Så siger den Herre, Herre;” skønt Herren ikke har talt.” 28. vers.

18 Hvad siger Herren om den mur, som er overstrøget med løs kalk?
”Så sig til dem, som anstryge med løs kalk, ad den må falde af: Der kommer en overskyllende regn, og I hagelstene! fald ned, og et stormvejr bryder løs.” Ez. 13:11.

19 Hvornår skulle disse haglstene falde?
”Er du kommet til forrådskamrene for sneen, eller får du forrådskamre for hagelsten, hvilke jeg har sparet til trængselstid, til strids og krigs dag.” Job 38: 22,23.

20 Under hvilken af di sidste syv plager vil denne krig finde sted?
”Og den syvende engel udgød sin skål i luften. ., . .Og hedningernes stæder nedfaldt; . . . og hver ø flyede, og bjergene blev ikke fundet. Og hver stor hagel, cetnertung, faldt ned fra himmelen på menneskene.” Åb. 16:17-21.

21 Hvad venter Gud, at hans tjenere skal gøre for at berede hans børn for denne forfærdelige tid?
”I stillede jer ikke op for gabet, og murede ikke muren op om Israels hus, for at kunne holde stand i krigen på Herrens dag.” Ez 13:5.

22 Hvad ville de gøre i stedet for at prøve på at tillukke det gab, som er gjort i Guds lov (idet sabbaten er taget bort), og således mure muren op?
”Deres synder er forfængelighed og løgnagtighed spådom, når de siger: ”Herren siger det,” skønt Herren ikke har sendt dem, og de har dog, at ordet skal stadfæstes.” 6. vers.

23 Hvilket budskab vil Gud udsende i den sidste tid for at henled menneskenes opmærksomhed på sine bud?
”Og den tredje engel fulgte dem og sagde med høj røst: Dersom nogen tilbeder dyret og dets billede og tager mærket i sin pande eller i sin hånd, han drikker og Guds vredes vin. . . . Her er de helliges tålmodighed; . . . Her er de helliges tålmodighed, Her er de, som bevarer Guds befalinger og Jesu tro.” Åb. 14:9-12.
Anmærkning. – Dette er det sidste budskab, før Herren kommer. Under det vil der blive to klasser af mennesker. Den ene klasse vil antage dyrets (den romerske kirkes) mærke, og den anden vil bevare Guds bud. De sidstnævnte er et mindretal, ellers ville de ikke trænge så meget til tålmodighed. Tålmodighed forudsætter prøvelser; uden prøvelser behøves ikke tålmodighed. Heraf følger, at de bliver udsatte for modstand og forfølgelse.

24 Hvorledes bliver levningen af Guds menighed behandlet?
”Og dragen forbitres på kvinden, og gik bort at føre krig mod de øvrige [Levningen] af hendes sæd, dem som bevarer Guds befalinger og holder ved Jesu Kristi vidnesbyrd.” Åb. 12:17.

25 Når jorden bliver ny, og Guds frelste børn skulle bo deri, hvor ofte vil de så samles for at tilbede Herren?
”Og det skal ske, fra nymåned til nymåned og fra sabbat til sabbat, at alt kød skal komme for at tilbede for mit ansigt, siger Herren.” Es. 66:23. Edens sabbat vil blive genoprettet, når Guds folk atter bo deri. Da vil de have den samme grund til at holde sabbat, som Adam havde, før han mistede sin ret til livets træ. Det er derfor klart, at et budskab må forkyndes, som leder menneskene til at holde sabbaten; for det er nødvendigt gennem Kristus at holde alle Guds bud for at få den evige salighed.

26 Vil livets træ også blive genoprettet for de hellige?
”Salige er de, som gør hans befalinger, på det de må få adgang til livets træ og indgå gennem portene i staden.” Åb. 22:14.

O skønne dag, blandt dagens travle dage,
Når sabbatssolen yndig bryder frem,
Man som på ny får nådens brød at smage
Og hæver tanke til sit himmelhjem.

O skønne dag! som har foragtet været,
Århundreder af tusinder forkast’
Men dog af nogle sjæle blevet æret
Som har glad ve Herrens ord holdt fast.

O skønne dag! velsignet af sin skaber
I paradisets skønne edenhjem;
Derfor den aldrig sig i mørket taber,
Mod verdens aften bryder yndig frem.

O! måtte denne dag velsignet blive
For hver en sjæl, som elsker Herrens ord,
Af lunkenhed ret mangen sjæl oplive
At nyde freden i Guds nåde stor.

En sabbatshvile ved jeg er tilbage
For Herrens folk, som Jesus har beredt;
Jeg ønsker gerne denne hvile smage
Og havne født i himmelens herlighed.

næste