Bibelstudium nu

Bibelstudium nu

effata

DVD-tilbud

Information om hjemmesiden

oversigt

s. 282 – Missionsarbejde.

1 Gav Herren enhver af sine tjenere noget, da han forlod dem? Hvad gav han dem?
”Ligesom et menneske, som drog udenlands, forlod sit hus og gav sine tjenere magt og hver sin gerning, og bød dørvogteren, at han skulle våge.” Matt. 13:34.

2 Hvad gav han enhver foruden sin gerning?
”Og gav en frem talenter, en anden to og en anden et, hver efter hans evne, og han drog udenlands.” Matth. 25:15.

3 Benytte alle de, som bekender sig til at være Guds tjenere, deres talenter ret?
”Da gik den, som havde fået fem talenter hen og købslog med dem, og vandt andre fem talenter. . . . Men den, som havde fået det ene, gik bort og gravede i jorden og skjulte sin Herres penge.” 16.-18. vers.

4 Hvilken undskyldning gav den, som havde skjult sit talent i jorden?
”Frygtende herfor gik jeg hen og skjulte dit talent i jorden; se, der har du hvad dit er.” 25. vers. Han grav hele det talent tilbage, som hans Herre havde givet ham; men hans Herre var ikke tilfreds dermed.

5 Hvad sagde Herren til denne tjener, fordi han havde skjult sit talent?
”Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade tjener.” 26. vers.

6 Hvad sagde han, at tjenere i det mindste burde have gjort med sit talent?
”Derfor burde det dig at have overladt vekselererne mine penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med rente.” 27 vers. Dette viser, at Herren venter, at enhver, selv den, som har det mindste talent, skal tjene noget dermed for sin Herre. Men nogle mennesker er ligegyldige og mener, at de ærer retfærdige, når de er uvirksomme.

7 Den mand, som omtales i lignelsen, frygtede, fordi, som han sagde, sin mester var en hård mand. Var det en ret frygt, som ledede ham til at handle således, som han gjorde?
”Men han sagde til ham: Efter din egen mund dømmer jeg dig, du onde tjener! Du viste at jeg er en streng mand, som tager det jeg ikke lagde, og høster det, jeg ikke såede: hvi gav du da ikke mine penge til vekselbordet, da jeg ved min hjemkomst kunne kræve dem med rente.” Luk 19:22,23.
Anmærkning. – Herren viser, at dersom tjeneren virkelig frygtede for sin Herre, så ville han have gjort, hvad han krævede af ham. Hans handlemåde viser tværtimod, at han ikke bekymrede sig om sin Herres fordel. Således undflydede folk sig i almindelighed for at arbejde i Herrens tjeneste, når de ønsker at behage sig selv. De talenter, som bliver givet indbefattede alle de evner og midler, hvorved man kan hjælpe Guds værk frem. De bør hele tiden bruges således, at de kunne hjælpe for at forøge Guds rige på jorden. Manden i lignelsen var måske flittig nok mit sit eget arbejde, men dette var ikke nok. Vi må benytte det, som frembringes ved vor flid, til at fremme Herrens gerning på jorden.

8 Hvorledes gik det med den lade tjener?
”Og kast den udygtige tjener ud i det yderste mørke; der skal være gråd og tænders gnidsel.” Matth. 25:30., Han tabte tilsidst alt, hvad han havde.

9 Hvem må dele skæbne med ham?
”Og han skal svare: Jeg siger jer: Jeg kender jer ikke, hvem I er; vig fra mig, alle I, som gør uret.” Luk. 13:27.

10 Hvad sagde Herren til den tjener, som havde benyttet de talenter, han havde fået?
”Men hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro tjener! du har været tro over det lille, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til den Herres glæde.” Matth 25:21.

11. Hvad udholdt frelseren i stedet for den glæde, han havde for sig?
”Idet vi ser hen til troens begynder og fuldkommer Jesus, hvilket i stedet for den glæde, han havde for sig, led tålmodig korset, idet han foragtede forhånelsen og sidder ved højre side af Guds trone.” Heb. 12:2

12 Hvorledes vil Herren udtrykke sin glæde, når han samler sit folk?
”Herren din Gud i dit midte, din vældige, skal frelse; han skal glæde sig over dig med fryd, han skal tie i sin kærlighed, han skal juble over dig med frydesang.” Zef. 3:17.

13 Hvad ventede Paulus at glæde sig ved på den tid?
”Thi hvem er vort håb eller vor glæde eller vor Æres krone? mon ikke også I, for vor Herre Jesus Kristus i hans tilkommelse? I er jo vor ære og glæde.” 1 Tess. 2:19,20.

14 Eftersom Kristus vil glæde sig, når han får løn for sin selvfornægtelse og sine lidelser for andre, hvad må vi så også gøre for at deltage i denne glæde?
”Det er en troværdig tale: dersom vi er døde med ham, skulle vi leve med ham; dersom vi udholder, skulle vi og regere med ham; dersom vi fornægter, skal han også fornægte os.” 2 Tim. 2:11,12.

15 Hvilken bevæggrund bør findes hos enhver, som deltager i at være med?
”Thi Kristi kærlighed tvinger os, idet vi dømmer således, at dersom en er død for alle, da er de alle døde.” 2 Kor. 5:14,15.
Anmærkning. – Denne kærlighed viser sig i en mærkværdig høj grad hos valdensernes missionærer. Disse vidste, at Gud krævede mere af dem end blot at bevare sandheden blandt bjergene i deres egne hjem. De bragte Guds ord til fjerne land, idet de forklædte sig som kræmmere. Medens de bød deres varer tilsalg, opløftede deres hjerter med bøn til Gud om visdom for at vide, når og hvorledes de kunne åbenbare, at de havde Guds ords skat blandt deres varer som en dyrebar gave til dem, som ville tage imod den. De længtes hele tiden efter at bryde livets brød for Pavekirkens formørkede tilhængere. Deres først glæde var at vække håb i syndsbetyngede hjerter og at henvise dem til Guds lam. De havde den rette missionsånd, som er værd at efterligne på vor tid.

16 Hvem repræsenterer enhver trofast arbejder?
”Derfor er vi sendebud i Kristi sted, som om Gud formanede på grund af os; vi beder i Kristi sted: Lad jer forlige med Gud!” 2 Kor 5:20.

17 Dersom nogen drager sig tilbage fra at arbejde, hvad vil følgen så blive?
”Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den borttager han, og hver den som bærer frugt, renser han, at den skal bære mere frugt.” Joh. 15:2.

18 Hvilken stilling indtager i virkeligheden den, som ikke arbejder for Kristus?
”Hvem, som ikke er med mig, er imod mig; og hvem , som ikke sanker med mig adspreder.” Luk. 11:23.
Anmærkning. – Dersom nogen kunne frelses, som ikke har opfordret noget for at frelse en sjæle fra døden eller på nogen måde har været et redskab til at frelse andre, hvor besynderlig måtte han så ikke føle i Guds stad blandt dem, som hele tiden glæder sig over frugterne af deres arbejde. Er en sådan tilstand mulig?

næste