svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 286 – Ydmygelsens anordning.


1 Vor frelser længtes efter den sidste påskefest; hvad sagde han til sine disciple herom?
”Og han sagde til dem: Jeg har hjertelig længtes efter at æde dette påskelam med jer, førend jeg lider. Thi jeg siger jer, at jeg skal ingenlunde mere æde af det, førend det bliver fuldkommet i Guds rige.” Luk. 22:15,16.

2 Hvilket sindelag viste disciplene ved denne lejlighed?
”Der var og en trætte iblandt dem derom, hvem af dem skulle holdes for at blive den første.” 24. vers.

3 Hvorledes irettesatte Kristus disciplene?
”Men hans sagde til dem: ”Folkets konger hersker over dem, og de, som har magt over dem, kaldes nådige herrer. I derimod ikke således; men den største iblandt jer være som den yngste, og den øverste, som den, der tjener.” 25. 26. vers.

4 Hvad sagde frelseren om sin egen stilling?
”Thi hvilen er størst: den, som sidder tilbords, eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.” 27. vers.

5 Hvilket ypperligt eksempel på ydmyghed viste Kristus, på samme tid som han havde en klar bevidsthed om sin egen magt og myndighed?
Han rejse sit ”fra nadveren og lagde sin klæder fra sig, og han tog et lindklæde og bandt op om sig. Derefter slog han vand i et bækken, og begyndte at vaske disciplenes fødder og at tørre dem lindklædet, som han var ombundet med.” Joh. 13:4,5.

6 Hvad sagde Peter, da han kom til ham?
”Da kom han til Simon Peter, og han sagde til ham: Herre tvætter du mine fødder?” 6 vers.

7 Hvad svarede Frelseren?
”Jesus svarede og sagde til ham: Hvad jeg gør, ved du ikke nu, men du skal forstå det herefter.” 7. vers.
Anmærkning. – Af Peters spørgsmål og Herrens svar fremgår tydelig, at denne fremgangsmåde var noget nyt, og at det ikke var en, som nogle fejlagtige antog, østerlandsk skik.

8 Hvorledes følte Peter med hensyn til at gå ind på Frelserens forslag?
”Peter siger til ham: Du skal i evighed ikke vaske mine fødder. Jesus svarede ham: Dersom jeg ikke vasker dig, har du ingen del med mig.” 8. vers.

9 Da Peter fik at vide, at hans salighed var afhængig af hans lydighed mod Kristus, hvad ønskede han så, at der skulle gøres?
”Simon Peter siger til ham: Herre! ikke mine fødder alene, men også hænderne og hovedet.” 9. vers.

10 Var dette virkelig nødvendigt?
”Jesus siger til ham: Hvem, som er vasket, har ikke behov uden at vaske fødderne, men er helt ren; og I er rene, men ikke alle.” 10 vers.
Anmærkninger. – Den tanke, som ligger i disse ord, er, at eftersom de andre var rene, idet de havde badet, før de nøde påskemåltidet, i overensstemmelse med Jødernes lov (4 Mos. 9; 2 Krøn. 30; Joh. 18:28), så behøvede de ikke at bade hovedet og hænderne for at rense dem; men det var nødvendigt at bruge den ceremoni, som krævedes ved fodtvætningen, for at vise deres ydmyghed og deres tro på genfødelsens bad, som Kristus alene kan give.
”Hvem, som er vasket. – Det er: den, som er badet, hvilket apostlene uden tvivl alle var for at beredes des bedre for påskehøjtiden; for ved denne anledning var det jødernes skik at bede sig to gange.” – A. Clarke, anmærkning over Joh 13:10.

11 Hvad sagde Kristus, efter at han havde udført denne handling, at hensigten med den var?
”Thi jeg har giet jer et eksempel, at ligesom jeg gjorde jer, skulle også I gøre.” Joh. 13:10.

12 Hvad sagde han, at de derfor skulle gøre for hverandre?
”I kalder mig mester og Herre, og tale ret; for jeg er det. Dersom da jeg, Herren og Mesteren, har vasket jeres fødder, så er i også skyldige at vaske hverandres fødder.” Joh. 13:13,14.

13 Hvad har han lovet dem, som udfører denne handling?
”Dersom I ved dette, er I salige, om I gør det.” 17. vers.

14 Hvorledes brugte man altid at vaske fødderne ifølge østerlandske stil.
”Kære, lad hente lidt vand, og vaske jeres fødder, og hvile jer under træet.” 1 Mos. 18:4; 19:2; Dom. 19:21; 2 Sam. 11:8; Luk. 7:44. Handlingen blev altid udført af gæsterne selv, aldrig af værten. Dette var uden tvivl en grund, hvorfor Peter ikke forstod, hvad Frelserens handling mente, og hvorfor han i begyndelsen vægrede sig ved at tillade den.

15 Hvad var en af de betingelser, apostlene opstillede så langt hen i tiden som år 65 for at afgøre, om en enke var værdig til at forsørges af menigheden?
”At hun har opfødt børn, at hun gerne lånt hus, at hun har vasket de helliges fødder, at hun har forsørget de betrængte, at hun har lagt sig efter al god gerning.” 1 Tim. 5:10. Hvornår man viste gæstfrihed i østerlandene, bragte man vand til enhver gæst, enten han var troende eller ikke. I denne kristne anordning derimod, skal man blot tvætte de troendes fødder.

16 Hvorledes betragter Kristus en handling, som udføres mod en af hans ringeste disciple?
”Hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, har I gjort mod mig.” Matth. 25:40.
Anmærkninger. – Hr. C Schmidt, theologisk professor i Strassburg, siger i sin historie om albigenserne eller katharerne på side 26: ”De har antaget den skik at vaske hverandres fødder. Heri efterlignede de frelserens eksempel; for han tvættede sine disciples fødder for at lære dem ydmyghed.”
Anordningen om fodtvætningen blev øjensynlig givet for at irettesætte det menneskelige hjertes naturlige tilbøjelighed til at følge magt og ære. Dersom denne anordning benyttes ret, så vil den gøre meget ti at forene hjerterne i et kristeligt samfund. Den er en streng og ydmygende prøve for dem, som har tilbøjelighed til hovmod og til at herske. Frelseren valgte denne ceremoni for at vise sine efterfølgere at de er Kristi tjenere. Det er også meget passende, at den blev indstiftet og højtideligt holdt før Herrens nadver og i forbindelse med den, så at de, som deltager deri, bedre kunne beredes for at komme til Herrens bord på en ret måde.

næste