Bibelstudium nu

Bibelstudium nu

effata

DVD-tilbud

Information om hjemmesiden

oversigt

s. 290 - Herrens nadver.

1 Var Zakarias og Elisabeth retfærdige? og hvori bestod deres retfærdighed?
”Men de var begge retfærdige for Gud, og vandrede ustraffelig i alle Herrens bud og anordninger.” Luk. 1:6.

2 Hvad måtte de iagttage i den gamle pagt foruden de ti bud?
”Vel havde også den første pagt anordninger for gudstjenesten og en jordisk helligdom.” Heb. 9:1.

3 Hvori bestod disse anordninger?
”Men alene med hensyn til mad og drikke og de adskillige aftvættelser og kødelige anordninger, som var pålagte indtil rettelsens tid.” 10. vers.

4 Hvad afbildede de?
”For loven som har ikke kun en skygge af de tilkommende goder og ikke tingenes billede selv, kan aldrig ved de samme årlige ofre, hvilke de bestandig frembære, fuldkommen forsone dem, som dermed fremkomme.” Heb. 10:1.

5 Hvorfor var det nødvendigt at frembære disse ofre?
”Men dersom nogen af folket i landet synder af vanvære, så at han gør noget mod et af Herrens bud, hvad der ikke skulle se, og bliver skyldig: når hans synd, hvormed han syndede, bliver ham tilkendegivet, da skal han fremføre sit offer, en ung ged, en hun uden lyde, for sin synd, hvormed han syndede. ” 3 Mos. 4:27,28.

6 Kunne disse ofringer borttage synd?
”Thi det er umuligt, at blod af okser og bukke kan borttage synder.” Heb. 10:4.

7 Hvad så de fremad til?
”Derfor siger han, idet han indtræder i verden: Slagtoffer og madoffer ville du ikke, men et legeme beredte du mig.” 5. vers.
Anmærkning. – Man kan let se, at offerloven ikke var nogen leveregel, men et hjælpemiddel for angergivne syndere. når man henvender sig til Es. 1:13,14; Hos. 8:12,13 og lignende skriftsteder, vil man se, at de ofre, som blev frembårede af mennesker, der ikke holdt Guds lov, var forfængelige og unyttige. Der står endog, at Jehova hadede sådanne ofre. Når en synder, havde overtrådt et af Guds ti bud og angrede sin synd, så kunne han ved at følge offerlovens forskrifter vise sin tro på verdens forløser, som skulle komme og udgyde sit blod for menneskenes synder.

8 Hvorledes blev de ti bud skrevet i den gamle pagt?
”Og Herren sagde til Moses: Stig op til mig på bjerget og bliv der, så vil jeg give dig Stentavler og loven og budet, som jeg har skrevet, for at lære dem disse.” 2 Mos. 24:12. Disse bud gjaldt for hele Israels Menighed, ja for hele verden. Rom. 3:19. Men ved troen blev de elskelige for Guds børn i den gamle pagt, og Guds Ånd indskrev dem i hjertet. Sal. 119:97, 127; 40:9.

9 Kan nogen blive medlem af den nye pagt, uden denne lov bliver skrevet i hans hjerte?
”Men dette er pagten, som jeg vil slutte med Israels hus, efter disse dage, siger Herren: Jeg giver min lov i deres indre, og skriver den i deres hjerte.” Jer. 31:33; Heb. 8:8-10. I den nye pagt bevares Pagtens ark i den himmelske Helligdom. Åb. 11:19.

10 Når vi nu har Guds bud i hjertet, skulle vi så tillige ihukomme Kristi lidelser?
”Ved hvilket I og blive salige, dersom I det beholde, efter den tale, hvormed jeg forkyndte jer det, med mindre I har troet letsindig. For jeg overdrog jer iblandt det første, hvad jeg modtog: at Kristus døde for vore synder, efter skrifterne.” 1 Kor. 15:2,3.

11 Er det nok alene at tro på Kristi død?
”Thi dersom vi tror, at Jesus er død og opstanden, da skal også Gud således føre de hensovende ved Jesus frem ved ham.” 1 Thess. 4:14.

12 Ved hvilken handling ihukommer vi Kristi opstandelse?
”Begravede med ham i dåben, i ham er I også medoprejste på grund af troen på Guds kraft, som oprejste ham fra de døde.” Kol. 2:12. Skriften kræver ikke, at vi skulle helligholde den første dag i ugen til erindring om denne begivenhed.

13 Men hvad bør altid gå forud for dåben?
”Men Peter sagde til dem: Omvend jer, og hver af jer lader sig døbe i Jesu Kristi navn til syndernes forladelse.” Ap. G. 2:38.

14 Hvem må vi omvende os til?
”Og lærte jer offentlig og i jeres egne huse, idet jeg vidende både for jøder og græker om omvendelse til Gud og tro til vor Herre Jesus Kristus.” Ap. G. 20:20,21.

15 Når nogen bliver døbt, hvad bekender han så derved for verden? ”Thi I, så mange, som er døbte til Kristus, har iført Kristus.” Gal. 3:27.

16 Hvorledes ihukommer vi Kristi død?
”For så ofte, som I æde dette brød og drikke denne kalk, forkynder Herrens død, indtil han kommer.” 1 Kor. 11:26.

17 Når og ved hvem blev denne anordning indstiftet?
”Den Herre Jesus i den nat, der han blev forrådt, og brødet, takkede og brød det, og sagde: Tag, æd; dette er mit legeme, som brydes for jer; dette gør til min ihukommelse.” 1 Kor. 11:26.

18 Hvad betegnes med kalken?
”Desligeste og kalken, efter han havde holdt nadver, og sagde: Denne kalk er det nye testamente i mit blod; dette er mit legeme, som brydes for jer; dette gør til min ihukommelse.” 1 Kor. 11: 23, 24.

19 Hvad gjorde Kristus og has disciple, efter at de havde nydt Herrens nadver?
”Og der de havde sunget lovsangen, gik de ud til oliebjerget.” Matth. 26:30.

20 Kan den, som vægrer sig ved at adlyde Gud, få godt af at deltage i Herrens nadver?
”Derfor, hvem, som æder dette brød eller drikker Herrens kalk uværdig, skal være skyldig i Herrens legeme og blod.” 1 Kor. 1:27; 10:21.

næste