svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 307 – Hvad er mennesket?


1 Agter Herren på mennesket? Hvem sammenligner han det med?
”Hvad er mennesket, fordi du kommer ham i hu? eller menneskets søn, fordi du agter på ham? Et lidet gjorde du ham ringere end englene.” Heb. 2:6,7.

2 Hvilken natur har Englene?
”Men de, som agtes værdige til at få del i hin verden og i opstandelsen fra de døde, tager hverken til ægte eller bortgiftes. De kunne jo ikke mere dø; for de er engle lige og er Guds børn, fordi de er opstandelsens børn.” Luk. 20:35, 36.

3 Hvad kaldes englene?
”Om englene hedder det: Han bruger sine engle som vinde og sine tjenere som ildslue.” Heb. 1:7.

4 Hvilken forskel er der mellem den første og den anden Adam?
”Således er der også skrevet: Det første menneske, Adam, er blevet til en levende sjæl, den sidste Adam til en levendegørende ånd.” 1 Kor. 15:45.

5 Adam blev gjort til en levende sjæl; var han ikke også et åndeligt væsen?
”Det åndelige er ikke de første, men det sanselige; derefter det åndelige.” 46. vers.

6 Hvornår bliver mennesket et åndeligt væsen?
”Der såes et sanseligt legeme, der opstår et åndeligt legeme. Der er et sanseligt legeme, der også et åndeligt legeme.” 44. vers.

7 Hvortil henviser ordet i dette skriftsted?
Således er og de dødes opstandelse; det såes i forkrænkelighed, det opstår i uforkrænkelighed.” 42 vers.
Anmærkning. – Menneskene kommer ikke i besiddelse af englenes udødelige åndelige natur før i opstandelsen. Da kunne de retfærdige ikke mere dø; for de er engle lige. Luk. 20:36.

8 Hvorledes betegnes Menneskets natur?`
”Det første menneske var af jord, jordisk.” 1 Kor. 15:47

9 Hvilken natur har Gud?
”Men den evige konge, den uforkrænkelige, usynlige, den alene vise Gud være pris og ære i evighed! Amen!” 1 Tim. 1:17.

10 Hvoraf blev mennesket dannet i begyndelsen?
”Og Gud Herren dannede mennesket af støv af jorden.” 1 Mos. 2:7, første del.

11 Hvorledes blev mennesket til en levende sjæl?
”Og [Gud] blæste livets ånde i hans næse; og mennesket blev til en levende sjæl.” 1 Mos. 2:7, sidste del.
Anmærkninger. – Den levende sjæl blev ikke indført i mennesket; Men livets ånde gjorde mennesket til en levende sjæl eller skabning.
Det ord, som her er oversat levende sjæl, er nephesh chaiyah. Om brugen af dette ord i 1 Mos 1:24 siger Dr. Clarke således: ”Et almindeligt udtryk, som betegner alle skabninger, der er begavede med dyrisk liv i en eller anden af de uendelig mange gader, fra den halvt forstandige elefant til den dumme pungrotte eller endnu lavere til Polyppen, som synes at deltage både i planteliv og dyreliv.”
Professor George Bush siger i sine anmærkninger om 1 Mos. 2:7: ”udtrykket levende sjæl er i den foregående beretning flere gange anvendt på de lavere dyrearter, som ikke har nogen levende sjæl i den forstand, hvori man bruger udtrykket om mennesket. Det synes derfor, at den må mene det samme, når det anvendes på mennesket som når det bruges om dyr, nemlig: et levende væsen, ens skabning som har liv og følelse og er i stand til at udføre alle de legemlige forretninger, som skiller dyr fra planter, såsom at spise, drikke, gå o.s.v. . . Man kan i sandhed sige, at skriften i almindelighed giver langt færre bestemte beviser for, at der i et menneske eksisterer en tænkende ulegemlig person, som er i stand til at handle adskilt fra legemet, end man almindelig antager.”

12 Er der andre skabninger foruden mennesket, som bibelen kalder levende sjæle?
”Og alle dyr på jorden og alle fugle under himmelen og alt kryb på jorden, i hvilke er en levende sjæl.” 1 Mos. 1:30; Åb 16:3.

13 Er der andre skabninger foruden mennesket, som har livets ånde?
”Så udåndede alt kød, som rørte sig på jorden af fugle og af kvæg og af vilde dyr og af al den vrimmel, som vrimlede på jorden, og hvert menneske. Alt det, som have livets ånde i sin næse, alt det, som har på det tørre, døde.” 1 Mos 7:21,22.

14 Er det samme slags ånd, som mennesket har?
”Som disse dø, så dø og hine, og de har alle én mand, og mennesket har intet fortrin frem for dyret; for alt er forfængelighed” Præd 3:19.

15 Gud indblæste livets ånde i menneskets næse i begyndelsen. Hvad kalder Job det, som er i menneskets næse?
”For endnu er min ånd i mig, og Gud ånde er i min næse.” Job. 27:3.
Anmærkning. – Det, som blev indblæst i mennesket, var Guds ånde eller ånd; det var hans liv. Dette kunne menneskene beholde, så længe de ville lyde Gud; Men når de syndede, ville Gud tage det fra dem. Med denne ånd i sin næse blev et menneske, som var af jord, jordisk, til en levende sjæl; Men når livets ånde tages bort, så dør mennesket. Da mennesket syndede og derved bragte døden ind i verden, forspildte det sin ret til ånden eller livets ånde; med andre ord: når mennesket nu dør, må det opgive ånden.

16 Kan sjælen og ånden adskilles?
”For det Guds ord er levende og kraftigt, og skarpere end noget tveægget sværd, og trænger igennem, indtil det adskiller både sjæl og ånd.” Heb. 4:12.

17 Hvor går Ånden hen, når mennesket dør?
”Og støvet kommer til jorden igen, som det var før, og ånden kommer til Gud igen, som gav den.” Præd. 12:7. Det er: Livets ånde, hvorved mennesket levede, var blot et lån af Gud. Ved døden går den tilbage ti llivets store kilde. Den tilhører Gud og mennesket kan ikke beholde den til evig tid uden som en gave fra Gud ved Jesus Kristus. Rom. 6:23., Når Ånden går tilbage til Gud, så går støvet, som i begyndelsen blev til en levende sjæl, tilbage, hvor det kom fra, nemlig til jorden.

18 Kan nogen beholde livets ånde evindelig, uden han har Kristus?
”Hvem, som har sønnen, har livet; hvem som ikke har Guds søn, har ikke livet.” 1 Joh. 5:12.
Anmærkning. – Den værste synder og gudsfornægter har et jordisk liv men når han opgiver ånden, har han ingen udsigt til, at det evige liv vil blive ham givet; for det kan alene fås gennem Kristus.

19 Hvorfor blev vore første forældre drevet bort fra livets træ, efter de have syndet?
”Men nu, på det at han ikke skal udrække sin hånd og tage også af livets træ og æde og leve evindelig; da forviste Gud Herren har af edens have.” 1 Mos. 3:22;23.

20 Hven kan skaffe de troende den tabte ret tilbage?
”For I er døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, vort liv, åbenbares, da skulle også I åbenbares med ham i herlighed.” Kol. 3:3,4.

21 Ordet udødelighed forekommer i 1.Tim. 1:16, og det anvendes der på Gud. Siges der om andre, at de har udødelighed?
”Hvilken den salige og alene mægtige, den kongers konge og herrernes Herre, skal vise i sin tid, han, som alene har udødelighed.” 1 Tim 6:15,16.

22 Hvem har bragt udødelighed for lyset?
”Men nu er kundgjort ved vor Frelsers Jesus Kristi åbenbarelse, som tilintetgjorde døden, og bragte liv og uforkrænkelighed for lyset ved evangelium.” 2 Tim 1:10.

23 Hvorledes kan mennesket få udødelighed?
”Dem, som ved bestandighed i god gerning søger ære og hæder og uforkrænkelighed, et evigt liv.” Rom. 2:7. Ingen behøver at søge det, som han allerede har.

24 Hvornår ville de troende få udødelighed?
”Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal vel ikke alle hensove, men vi skal alle forandres, i en hast, i et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelighed og vi skal forandres.” 1 Kor. 15:51,52.

25 Hvad skal da opsluges.
”Men når dette forkrænkelighed er iført uforkrænkelighed, og dette dødelige er iført udødelighed, da opfyldes det ord, som skrevet er: Døden er opslugt på grund af sejr.” 54. vers.

26 Hvorledes fås denne sejr?
”Men Gud være tak, som giver os sejr på grund af vor Herre Jesus Kristus.” 57 vers.
Ustadig som en hyrdes hytte
På jorden er vort opholdssted,
og hastig som en bæverskytte
Henile tidens slette fjed;
Kun møje er vor død og id,
Det længste liv er spand af tid.

Hvo vil for Gravens rædsel grue?
Hvo bæver for den vise død?
Se, håbet byder os at skue
Et glimt af dag i nattens skød!
En lys, en herlig morgenstund
Skal ende dødens korte blund.

næste