Bibelstudium nu

Bibelstudium nu

effata

DVD-tilbud

Information om hjemmesiden

oversigt

s. 312 -Mellemtilstanden.

1 Ved hvilke billeder fremstilles døden i bibelen?
"Men jeg vil ikke, at I skulle være uvidende, brødre! om de hensovede, på det I ikke skulle sørge som de andre, der ikke har håb." 1 Thess. 5:13; 1 Kor. 15:18, 20. Joh. 11:11-14. I sund søvn er et menneske aldeles bevidstløst Tiden svinder bort uden at måles, og tankens virksomhed ophører for en tid.

2 Hvor sove de døde?
"Og mange af dem, som sove i støvets jord, skulle opvågne.." Dan. 12:2.

3 Hvor længe sover de her?
"Således lægger og et menneske sig og står ikke op; indtil himlene ikke mere er, opvågner de ikke, og de opvækkes ikke af deres søvn." Job. 14:.12.

4 Hvad må ske, før Job kan vågne op?
"Når en mand dør, mon han da skal leve op igen? så ville jeg vente alle mine stridsdage indtil min afløsning kom." 14. vers.

5 Hvor venter han?
"Dersom jeg end forventer noget, da er det graven som min bolig; jeg har redet mit leje i mørket." Job 17:13.

6 Hvad ved et menneske i denne tilstand om de efterlevende?
"Er hans børn i ære, da ved han det ikke; er de ring, da mærker han det ikke." Job 14:21.

7 Ved de døde noget?
"For de levende ved, at de skal dø; men de døde ved ikke noget, og de har ingen løn ydermere; men deres ihukommelse er glemt. Præd. 9:5.

8 Hvor megen del har de i det, som sker under solen?
"Både deres kærlighed og deres had deres avind er for længst forsvundet, og de har i al evighed ingen del ydermere i alt det, som sker under solen." Præd 9:6,
Anmærkning. - Dersom en mand vedblev at have bevidsthed i døden, så ville han vide om hans børn kom til ære eller ej. Men Job siger at han ved det ikke. Dersom Mennesket i døden, som ovenanførte skriftsted viser, mister sin tankekraft, så det hverken kan elske eller hade, s er det klart, at det ikke an have noget mere at gøre med de levende. Men dersom en mand kan tænke i døden, så lever han, og dersom han lever, så på han være i et sted. Hvor er han? Er han i himmelen eller i helvede? Dersom han straks efter døden går til et af disse steder, hvad tjener så dommen til ved verdens ende? Kan man tænke sig muligheden af, at en eller anden ved døden gik til et forkert sted og, når dommen kommer, må sendes til et andet sted, efter at han måske har været i herlighed eller pine i mangfoldige år?

9 Kunne de døde love Herren?
"De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem som nedfare til det stille." Sal. 115:17.

10 Hvor meget ved et menneske om Gud i døden? Sal 6:6.
Anmærkning. - Ingen kan vide noget om Gud i døden. Bibelen fremstiller de døde sovende; dersom de var i himmelen er helvede så ville det ikke være passende at sige, at de sov. Var Lazarus, som Jesus elskede, i himmelen, da Frelseren sagde: "Vor ven Lazarus sover"? oh. 11:11. Dersom han var i himmelen, så berøvede hans opstandelse ham himmelens velsignelse. Dette strider mod al rimelighed såvel som mod bibelen. Lazarus blev bragt tilbage fra dødsriget ved Guds kraft. Da Kunne han atter love Herren i de levendes land med sine kære søstre.

11 Men er ikke de retfærdige døde i himmelen?
"For David fór ikke til himmelen." Ap. G. 2:34.

12 Dersom de døde ikke kunne love Herren, hvad må så ske, for at de kunne gøre det?
"Dine døde skulle leve, mine afdøde skulle opstå; Vågn op og syng med fryd, I, som bo i støv! for din dug er dug over grønne urter, og jorden skal give dødningerne tilbage." Es 26:19.

13 Hvad var det eneste, som kunne tilfredsstille David?
"Men jeg skal beskue dit ansigt i retfærdighed; jeg skal mættes ved dig skikkelse, når jeg opvågner." Sal. 17:15.

14 Dersom de døde aldrig vågnede op, hvad ville så følgen blive?
"For dersom de døde ikke opstår, da er Kristus ikke heller opstanden. Men dersom Kristus ikke er opstanden, da er jeres tro forfængelig; så er I endnu i jeres synder; så er og de fortabte, som er hensovede i Kristus." 1 Kor. 15:16-18.

15. Når skulle de retfærdige opstå?
"For Herren skal komme ned af himmelen med et anskrig, med overengelens røst og med Guds basun, og de døde i Kristus skulle opstå først." 1 Thess. 4:16.
Anmærkning. - Vi har set i Præd. 9:5, at de døde ikke ved noget; selvfølgelig har de heller ingen kundskab om tidens løb. En dag eller tusinde år er for dem som et øjeblik. At gå ned i dødsriget og venter til opstandelsen, selv om det varede tusinde år, ville være for dem som en pludselig overgang fra dette liv til det næste. Det er en trøstefuld tanke for dem, hvis liv er fuldt af sorg og bekymring p grund af, at kære venner fremture i ugudelighed, at vide, at de har ro i døden. Det ville også forstyrre de sagliges glæder i himmelen, dersom de kunne se, at deres venner og slægtninge blev mishandlede eller på anden måde lide ondt. Gud har virkelig anordnet det således, som Patriarken siger: "Er hans børn i ære, da ved han det ikke; er de ringe, da mærker han det ikke" Job 14:21.

næste