svensk   norsk   dansk


Bibelstudium nu



effata



DVD-tilbud



Information om hjemmesiden



oversigt

s. 318 – Evig straf.


1 Når de ugudelige engang har fået deres straf, hvor længe ville så virkningerne deraf være?
”Hvilke skulle lide straf, en evig fortabelse fra Herrens ansigt og fra hans magts herlighed.” 2 Thess. 1:9.

2 Hvad er syndens straf?
”For syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.” Rom 6:23. Evig død er det modsatte af evigt liv. Evig straf eller fortabelse er derfor det samme som evig død – en død, som aldrig ophører. I Matth. 25:46 står i vor oversættelse, evig pine; Men i den engelske oversættelse såvel som i den svenske står, evig straf, og ordet kolasis, som er brugt i grundsproget, betyder ikke pine, men straf. – Se bergs græsk-danske ordbog.

3 Hvor mange gange skulle de ugudelige dø?
”Men de feje og vantro og vederstyggelige og manddrabere og Skørlevnere og troldkarle og afgudsdyrkere og alle løgnere, deres del skal være i søn, som brænder med ild og svovl; dette er den anden død.” Åb. 21:8.
Anmærkning. – Både gode og onde mennesker må dø den første død; men den er blot timelig og varer ikke længere end til opstandelsen. Efter opstandelsen må de ugudelige dø den anden død, og den er evig i sine virkninger.

4 Hvor længe vil pinen vare i ildsøen?
”Han skal pines med ild og svovl for de hellige engles og for lammets åsyn. Og deres pines røg opstiger i al evighed” Åb. 14:11.
Anmærkning. – Det græske ord, som er oversat ”al evighed” i dette skriftsted, har forskellige betydninger. Dets vedvaren kommer an på i hvilken forbindelse det bruges. Ifølge græske ordbøger betyder aion tidsrum, levetid, lang tid, evighed.

5 Hvorledes forstås ordet evig mange steder i skriften?
”Og dette skal være jer til en evig skik, at gøre forligelse for Israels børn for alle deres synder en gang om året.” 3 Mos. 16:29, 31,34; 2 Kor. 5:1. I sidstnævnte skriftsted siges, at den bygning, de troende har af Gud, er evig i himlene.
Men Åb. 21. viser, både at det nye Jerusalem kommer ned af himlen til jorden, og at menneskene ikke altid skal leve i himmelen, efter at de har fået udødelighed, men på den nye jord.

6 Hvor lang tid skænkede Samuels moder ham til Herren for at tjene i templet?
”Da vil jeg føre ham hen, at han skal ses for Herrens ansigt, og han skal blive der evindelig.” ”Derfor har jeg også skænket ham til Herren alle de dage, han skal være til, for han er begæret af Herren.” 1 Sam. 1:22,28. Her står tydelig, at evindelig er det samme som alle de dage, Samuel skulle leve. Dersom han ikke har levet mere end én uge eller én måned, så har den ”evighed” ikke varet længere. Dette beviser tydelig, at ordet evindelig betegner, så længe som den genstand, det anvendes på, kan være til.

7 Hvor længe var Johans i Hvalfiskens bug?
”Jeg sank ned til bjergenes grunde, jordens porte var lukkede efter mig for evigt.” Joh. 2:7. I dette tilfælde varede evigt tre dage. Matth. 12:40.

8 Hvilken ild er det, de ugudelige til sidst skulle kastes i?
”Da skal han sige til dem ved den venstre side: Gå bort fra mig. I forbandede! i den evige ild, som er beredt djævelen og hans engle.” Matth. 12:40.

9 Hvad står der om denne ild på et andet sted?
”Han skal gennemrense sin lo, og samle sin hvede i laden; men averne skal han opbrænde med uslukkelig ild.” Matth. 3:12
Anmærkning. – Ilden kaldes evig, fordi den ikke bliver slukket. Dersom et hus brænder, og ilden bliver slukket, så kan huset frelses. Men dersom ilden er uslukkelig, så vil den udrette den gerning, som omtales i sidstnævnte skriftsted; den vil opbrænde de ugudelige, som her kaldes avner. Ilden kaldes evig, fordi den varer så længe, som der er noget for den at fortære, og tillige fordi den er evig i sine følger.

10 Er menneskene nogensinde i fortiden blevet hjemsøgte med evig ild?
”Ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende stæder, der de på samme måde som disse var henfaldne til utugt og var gået efter fremmed kød, er sat til et eksempel, idet de bærer en evig Ilds straf.” Jud. 7.

11 Hvad var den evige ilds virkning på disse stæder?
Og gjord Sodoma og Gomorras stæder til aske og fordømte dem til ødelæggelse, så han satte dem til et eksempel for dem, som i fremtiden lever ugudelig.” 2 Pet. 2:6. Den evige ild forvandlede disse stæder til aske, og apostlen siger, at de blev sat til eksempel for dem, som i fremtiden skulle leve ugudelig. Dette eksempel viser ikke, at disse stæder nu brænder; for det døde havs vande flyde over den plet, hvor de en gang stod.

næste