I det Allerhelligste i den himmelske helligdom er der tre ting, som har afgjort indflydelse på hvert menneske i menigheden og i verden.

Dommen. Dommen som sker i domsstalen, er et bestemt sted og begynder på en bestemt dato. Det allerhelligeste er domssalen. Dan. Dan. 7:9-14; 26-27; Lev. 23:27-32; Lev. 16:1-2; Rev. 14:6-7; Acts 17:31. Det er i denne dom at sende den angrende synder får tilstået nåde.

Forening eller adskillelse. »Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal være ét kød.« Den hemmelighed, der ligger heri, er dyb; jeg sigter hermed til Kristus og kirken. Ef.5,31-32. Kaldet med at forlade har et bestemt formål, det er at gå ind i ægteskabet. Salme 45,11 taler om ægteskabet mellem Kristus og menigheden: ”Glem dit folk og din faders hus.” Ægteskabet finder sted efter at bruden har forladt Babylon Åb. 18 og 19. I den sidste udgydelse af Ånden bliver menigheden hellet eet med Ham. Så vil han kalde Guds tilbageblevne børn ud af Babylon, og så vil brudgommens eller brudens stemmer aldrig kunne høre igen i Babylon.

Mærke eller segl, begge er for altid. Det allerhelligste er ikke kun domsstedet. Dommen sker i bryllupssalen. Kongen ser sig omkring i bryllupssalen. Matt. 22, 12-13. Pagten mellem brud og brudgom besegles. Det er loven som forener brud og brudgom. Rom 7-4. Så får bruden et nyt navn. Det er hendes mands navn og gommens fars navn. åb 14,1;3,12. Sabbaten er seglet eller tegne på denne pagt. Es. 8:16; Ex. 31:12-17; Ezechiel 20:12-20.