Synderen er gået ind af den ydre forgårds dør (anger), sætter sine hænder på det uskyldige offers hoved (bekendelse). Apg. 2,38; Joh. 1,9

Brændofferalteret symboliserer helligelse, død fra selvet og synd. Matt. 13,45-46; Rom. 12,1; Gal. 2,20; Luk. 14,33

Vandkummen repræsenterer genoprettelsens vask, Helligåndens fornyelse. Tit. 3,5; 2. Mos. 30,18-21; Joh. 3,3. Den angrende synder, er inden i forgården omgivet af dens smukke hvide linnedklæder, iklædt med Hans retfærdighed. Rom. 3,24 til Rom. 4,8

Det gyldne røgelsesalter har den hellige ild. Ilden fremviser kærlighedens hellige ild som må optændes på hjertets alter. Røgelsen fremstiller både Guds folks bønner og fortjenesterne af Kristi retfærdighed og mellemkomst, som er blandes sammen med bønnerne. 2.Mos. 30,1-10; l. Kor. 13; Rom. 5,5; Åb. 5,8; 8,3,4; Ef. 5,2

Skuebrødsbordet fremstiller det levende brød, Guds ord. Joh. 6,35-63; 2.Mos. 25,23-30

Den smukke guldlysestage fremstiller Helligåndens opofrende tjeneste. 2 Mos. 37,17; Åb. 4,5; 1.Pet. 1,2

Fuldkommengørelsens erfaring symboliseres ved tjenesten i det allerhelligste. På forsoningsdagen gik ypperstepræsten ind foran arken, som indeholdt de ti bud, for at udslette Israels synder, og derved gøre endelig forsoning for dem. 3. Mos. 16; 5. Mos. 10,1-5; Heb. 10,1-4,15-17

De som i tro går ind i det alvorlige domsarbejde i det Allerhelligste, vil erfare den fuldstændige udslettelse af synd fra livet, og vil modtage Helligåndens endelige dåb, den fuldkommengørende sildigregn. Guds Hellige lov vil besegles i deres hjerter. Heb. 10,1-3, 14 -22; Apg. 3,19; Joel 2,15-29; Åb. 7,2-3. De sidste regnbyger af genløsende nåde, sildigregnen fra Herrens nærvær, som tjener i det allerhelligste, vil modne og udvikle dem som er blevet helliget ved den daglige erfaring. Derved vil et folk gøres klar til Herrens komme. Mark 4,28-29; Åb. 14,14-16