Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/2/3/5/effata.se/httpd.www/helligdommen/15.php:1) in /customers/2/3/5/effata.se/httpd.www/helligdommen/15.php on line 1 Tidlig og sildrigregnen

Tilbage til forsiden

Tidlig og sildigregnen

”Af sig selv giver jorden frugt, først strå, så aks og så fuld kærne i akset. Men når frugten er tjenlig, tager han straks seglen frem; thi høsten er inde.« Mark 4,28,29

  • Kristus gik ind i den himmelske helligdom, så at Helligånden kunne udgydes over menigheden. Joh. 14 og 16; 7,37-39; Apg 2,33; DA 671
  • Idet der er to afdelinger i helligdommen, ligeså er der to stor udgydelser af Ånden, tidligregnen og sildigregnen.
  • Efter sin himmelfart, begyndte Kristus sin tjeneste i den første afdeling af den himmelske helligdom. Velsignelsen fra den mellemkomst var pinsen, tidligregnen.

    Kristus gik ind i den anden afdeling i 1844, og når menigheden i tro gør krav på gaverne af Hans mellemkost i det allerhelligste, vil hun modtage sildigregnen.

    “Sildigregnen falder nær slutningen af sæsonen og modner kornet og bereder det for seglet.... T Modningen af kornet fremstiller Guds nådes værks fuldendelse i sjælen. Ved Helligåndens kraft skal Guds sindbillede fuldkommes i karakteren. Vi skal omdannes helt ind i Kristi lighed. Sildigregnen, der modner jordens høst, repræsenterer den åndelige nåde der bereder menigheden for Menneskesønnens komme. Men hvis ikke tidligregnen er faldet, vil der ikke være noget liv; de grønne blade vil ikke spire frem. Hvis ikke tidligregnen har gjort sit arbejde, kan sildig regnen ikke bringe noget frø til fuldendelse.” Vidnesbyrd til Prædikanter 506

    “De havde forsømt den nødvendige beredelse, og derfor kunne de ikke modtage den vederkvægelse, som alle må have for at kunne leve for Guds hellige åsyn.” (Uden en mellemmand i helligdommen) Budskaber til menigheden 90

  • “Når Kristi karakter genspejles i al sin fuldkommenhed i hans folk, vil han komme for at tage dem til sig.” Kristi lignelser 56; Mark 4,28,29; Åb. 14,1-5, 14 -16