|
Kristus Jesus fremstilles som altid stående ved alteret hvor han hvert øjeblik frembærer ofret for verdens synd. han tjener ved det sande tabernakel som Gud har rejst, og ikke mennesker. De forbilledlige symboler fra det jordiske tabernakel har ikke længere nogen værdi. Der foretages ikke mere en daglig og årlig forsoning, men det forsonende offer gennem en forbeder er absolut nødvendig fordi der stadig begås synder. Jesus forretter midlertjeneste i Guds nærvær og ofrer sit udgydte blod, som af et slagtet lam. Jesus frembærer offeret for enhver forseelse, mangel hos synderen. Kristus, vor mellemmand, og Helligånden går stadig i forbøn for mennesker, men Helligånden beder knap så intenst for os, som Jesus, som frembærer sit blod, der har været udgydt fra verdens grundlæggelse. Ånden drager vore hjerter, leder os til bøn og andagter, lovprisning og taksigelse. Den taksigelse der strømmer fra os er udtryk for, at Ånden berører sjælens strenge i hellige minder og frembringer hjertets musik. Gudstjenesten, bønnerne, lovsangen og den angerfyldte syndsbekendelse stiger op fra de sande troende ligesom røgelse til den himmelske helligdom; men ledet igennem menneskehedens fordærvende kanaler, er de så besmittede at, medmindre de renses med blod, kan de aldrig have nogen værdi for Gud. De opstiger ikke i pletfri renhed, og medmindre Mellemmanden, som er ved Guds højre hånd, præsenterer og renser alle med sin retfærdighed, er de ikke antagelige for Gud. Al røgelse fra jordiske tabernakler må vædes med Kristi rensende blod. Han bærer røgelseskarret med hans egne fortjenester helt uden plet eller jordisk fordærv, frem for Faderen. I sit røgelseskar samler han sit folks bønner, lovsang og bekendelser og han tillægger (dem) sin egne pletfri retfærdighed. Sammen med vellugten af Kristi forsoning, stiger røgelsen op og antages helt og fuldt af Gud. Derefter gengældes de med nådefulde bønnesvar. Oh, om blot alle kunne se, at alt, der vedrører lydighed, anger, lovprisning og taksigelse må prøves som gennem ild med Kristi retfærdighed. Vellugten af denne retfærdighed stiger op som en sky omkring nådestolen. (MS 50, 1900) - Bibelkommentar bd 6 1077-78 |