|
| - som omhandler tro | Tilbage til oversigten |
De tre engles budskabers kronologi.
prophecy again
1. engels budskab
Derefter så jeg en engel flyve midt oppe under himmelen; han havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, for alle folkeslag og stammer og tungemål og folk. Og han råbte med høj røst: »Frygt Gud og giv ham ære; thi nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene.« Åb.14,6.7
I 1833 fik Miller tilladelse til at prædike i den baptistmenig-hed, hvor han var medlem. Et stort antal af præsterne i hans kirke samfund bifaldt også hans arbejde, og det var med deres formelle billigelse, at han fortsatte sine bestræbelser. Han rej-ste og prædikede ustandselig, skønt hans personlige gerning hovedsagelig indskrænkede sig til Ny England og Midtstater-ne. I adskillige år blev alle hans udgifter betalt udelukkende af hans egne penge, og siden hen modtog han aldrig tilstrækkeligt til at afholde udgiften ved sine rejseomkostninger til de steder, hvortil han var indbudt. Således var hans arbejde for det of-fentlige langtfra en økonomisk fordel, men tværtimod en tung belastning for ham, og hans midler svandt ind på dette tids-punkt af hans liv. Han havde en stor familie, men da de alle var nøjsomme og flittige, ydede hans gård tilstrækkeligt til både deres og hans eget underhold.
I 1833, to år efter at Miller var begyndt at fremføre beviserne for Kristi nære genkomst offentligt, viste det sidste af de tegn sig, som Frelseren havde lovet som varsel om sit andet komme. Jesus sagde: "Stjernerne skal falde ned fra himlen!" Matt. 24, 29. Og i Åbenbaringen forkyndte Johannes, da han i et syn så de begivenheder, der skulle forkynde Herrens dag: "Himlens stjerner faldt ned på jorden, ligesom et figentræ kaster sine umodne figner, når det rystes af en stærk storm." Åb. 6, 13. Denne profeti fik en tydelig og betagende opfyldelse ved den store byge af meteorer den 13 november 1833. Det var det mest vidtrækkende og forunderlige skue af faldende stjerner, som der nogen sinde er berettet om: "Hele himmelrummet alle vegne over De Forenede Stater var dengang i timevis i flammende be-vægelse. Der er aldrig i dette land, siden den første kolonisati-on, forekommet et himmelfænomen som blev betragtet med så inderlig beundring af en slags mennesker i landet, eller med en sådan rædsel og frygt af en anden slags." "Dets ophøjede og frygtindgydende skønhed huskes endnu af mange. ... Aldrig er regnen faldet tættere, end meteorerne faldt imod jorden; i øst, i vest, i syd eller nord var det det samme. Kort sagt, det var, som hele himlen var i bevægelse. ... Dette skue, som beskrives i professor Sillimans dagbog, kunne ses over hele Nordamerika. ... Fra klokken 2 til det blev klart dagslys - himlen var fuld-stændig klar og skyfri - vedblev det ustandselige spil af blæn-dende, strålende lyslegemer i hele himmelrummet." - R. M. Devens: American Progress; or The Great Events of the Grea-test Century, ch. 28, pars. 1-5. . . . . . . .
I New Yorks Journal of Commerce, 14. november 1833 stod der en lang artikel med omtale af dette vidunderlige fænomen. Den indeholdt denne beretning: "Jeg tror, at ingen filosof eller lærd nogen sinde har fortalt eller berettet om en begivenhed som den, der skete i går morges. For 18 hundrede år siden for-udsagde en profet den nøjagtigt, hvis man vil gøre sig den ulej-lighed at forstå, at faldende stjerner betyder stjerner, der falder ... den eneste måde, hvorpå det er muligt at holde sig bogstave-ligt til sandheden!" - Den store strid 2012 side 252
I det forbilledlige ritual, som var en skygge af Kristi offer og præstegerning, var renselsen af helligdommen ypperstepræ-stens sidste handling under den tjeneste, som foregik året rundt. Den var afslutningen på forsoningen - en fjernelse af Israels synder. Den symboliserede det afsluttende arbejde i vor himmelske ypperstepræsts gerning ved at fjerne eller udslette sit folks synder, der er opskrevet i de himmelske bøger. Dette arbejde rummer både en forundersøgelse og en domfældelse, og det sker umiddelbart før Kristi genkomst i himlens skyer med kraft og megen herlighed, for når han kommer, er enhver sag afgjort. Jesus siger: "Jeg har min løn med mig for at gen-gælde enhver, efter som hans gerning er." Åb. 22, 12. Det er denne dommens gerning, som foregår lige før genkomsten, der forkyndes i den første engels budskab i Åbenbaringen det 14. kap. vers 7: "Frygt Gud og giv ham ære; for nu er hans doms time kommet!" - Den store strid 2012 side 264
William Miller og hans medarbejdere fik betroet at forkynde advarselsbudskabet i Amerika, og det var i dette land, at den store adventbevægelse fik sit midtpunkt. Det var her, at profe-tien om den første engels budskab fik sin mest direkte opfyl-delse. Miller og hans medarbejderes skrifter blev bragt til fjer-ne lande. Der hvor missionærerne trængte frem, blev budskabet om Kristi snare genkomst forkyndt. Overalt lød det evige evan-geliums budskab: "Frygt Gud og giv ham ære; for nu er hans doms time kommet."
Vidnesbyrdet om de profetier, som syntes at varsle Kristi komme i foråret 1844, fæstede sig dybt i menneskenes sind. På sin vej fra stat til stat vakte budskabet stor interesse overalt. Mange blev overbevist om, at de argumenter, som grundede sig på de profetiske tidsperioder, var rigtige, og de lagde i ydmyg-hed deres egne meninger til side og tog imod sandheden med glæde. Nogle prædikanter opgav deres sekteriske indstilling, forlod deres lønnede stilling og deres menigheder og sluttede sig til forkyndelsen af Jesu komme. I det store og hele var der dog kun få prædikanter, som antog budskabet, og dets forkyn-delse blev derfor for den største del betroet de ydmyge læg-mænd. Landmænd forlod deres marker, håndværkere deres værktøj, købmænd deres varer og lærde mænd forlod deres embede, og dog var de folk, der stod til rådighed, få i sammen-ligning med den opgave, som skulle løses. Tilstanden inden for en ugudelig kristenhed og i en ond verden hvilede som en tung byrde på de sande vægteres hjerter, og de veg ikke tilbage for hårdt arbejde, afsavn og lidelser for at kunne lede mennesker til omvendelse og frelse. Trods Satans modstand gik værket støt fremad, og mange tusinder antog budskabet om Kristi an-det komme. - Den store strid 2012 side 264
2. engels budskab
»Faldet, faldet er det store Babylon, som har givet alle folkeslagene at drikke af sin utugts harmes vin.« Åb 14,8
Den anden engels budskab som står gengivet i Åbenbaringens 14. kapitel, blev først forkyndt i sommeren 1844, og det tog den gang mere direkte sigte på de amerikanske kirker, hvor ad-varselen om dommens dag i særlig grad var blevet forkyndt og som oftest forkastet, og hvor forfaldet inden for kirkerne havde været særlig voldsomt. Men den anden engels budskab blev ikke helt opfyldt i 1844. Kirkerne kom da ud for et moralsk forfald, fordi de ikke ville tage imod adventbudskabet, dog var dette fald ikke fuldstændigt. Men da de har forsat med at for-kaste de særlige sandheder, som gælder for vor tid, er de faldet dybere og dybere. Dog kan det endnu ikke siges, at "faldet er det store Babylon, som har givet alle folkeslagene at drikke af sin utugts harmes vin." Hun har endnu ikke fået alle folkesla-gene til dette. Verdslighed og ligegyldighed over for de prø-vende sandheder i vor tid findes i højere og højere grad i de protestantiske kirker i alle de kristne verdens lande, og den an-den engels højtidelige og frygtelige trussel er også møntet på disse kirker; men frafaldet har endnu ikke kulmineret. - Den store strid 2012 side 286
3. engels budskab 1. del 1846
Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der hol-der fast ved Guds bud og troen på Jesus.
I efteråret 1846 begyndte vi at lægge mærke til den bibelske sabbat og at lære og forsvare den. Min opmærksomhed blev først rettet mod sabbaten da jeg var på besøg i New Bedford, Massachusetts, tidligt i dette samme år. Der blev jeg bekendt med ældre Joseph Bates, som tidligt havde antaget adventtroen og var en aktiv arbejder for sagen. Ældre B helligholdte sabba-ten og gav udtryk for dets betydning. Jeg følte ikke dens be-tydning og mente derved at ældre B begik fejl, i at dvæle mere ved det fjerde bud end ved de andre ni. Men Herren gav mig et syn om den himmelske helligdom. Guds tempel var åbent i himlen og jeg fik vist Guds ark tildækket med nådestolen. To engle stod, en ved hver ende af arken, med deres vinger spredt over nådestolen og deres ansigter vendte mod den. Min ledsa-gende engel fortalte mig at disse repræsenterede hele den him-melske hær, der med ærbødig ærefrygt ser mod den hellige lov som har skrevet af Guds finger. Jesus løftede arkens dække og jeg så stentavlerne hvor på de ti bud var skrevet. Jeg blev for-bavset da jeg så det fjerde bud i netop midten af de ti regler, med en dæmpet stråleglans af lys omkranse om det. Englen sagde: "Dette er det eneste af de ti, som forklarer den levende Gud, som skabte himlene og jorden og alt levende som er der-på. Da jordens grundvold blev lagt, blev grundlaget for sabba-ten også lagt." - Vidnesbyrdene bind 1 s 75
Budskaber til menigheden side 42-44
Vi mærkede bønnens ånd i en usædvanlig grad, og idet vi bad, kom Helligånden over os. Vi var meget lykkelige. Jet mistede snart bevidstheden om jordiske ting og blev indhyllet i et syn af Guds herlighed. Jeg så en engel flyve hastigt hen over mig. Han førte mig hurtigt på Jorden til den hellige stad. I staden så jeg et tempel, hvor jeg gik ind. Før jeg kom til det første for-hæng, gik jeg gennem en dør. Dette forhæng blev løftet til side, og jeg gik ind i det Hellige. Der så jeg røgelsesaltert, ly-sestagen med syv lamper samt bordet med skuebrødene på. Ef-ter at jeg havde set Herligheden i det hellige, trak Jesus det an-det forhæng til side, og jeg gik ind i det allerhelligste.
I det allerhelligste så jeg en ark. Dens låg og sider var af det reneste guld. Ved hver ende af arken var der en yndig kerub, som spredte sine vinger over den. De vendte ansigtet mod hin-anden og så nedad. (2Mose 25,18. og 22) Imellem englene var der et røgelseskar af guld. Over arken, hvor englene stod, var der en overmåde klar glans af herlighed, der så ud som en tro-ne, hvor Gud var. (2Mose 25,20. og 22) Jesus stod ved arken, og idet de helliges bønner kom op til ham, opsteg der røg fra røgelsen i røgelseskarret, og han opsendte deres bønner med røgen af røgelsen til sin Fader. (Åb 8,3-4) I arken var guld-krukken med manna, Arons blomstrende stav og stentavlerne, der var foldet sammen som en bog. (Heb 9,4) Jesus åbnede dem, og jeg så de ti bud skrevet derpå med Guds finger. (2Mose 31,18) På den ene stentavle var der fire bud og på den anden seks. De fire på den første tavle skinnede klarere end de øvrige seks; men det fjerde, sabbatsbuddet, overstrålede dem alle, for sabbatten var bestemt til at skulle holdes til ære for Guds hellige navn. (Esajas 58,13-14) Den hellige sabbat havde et herligt udseende den var helt omgivet af en glans af herlig-hed. Jeg så at sabbatsbuddet ikke blev naglet til korset. Hvis det blev det, så blev også de andre ni bud, og vi har da frihed til at overtræde dem alle lige så vel som til at overtræde det fjerde. Jeg så, at Gud ikke havde forandret sabbatten, for han forandres aldrig. (Malak 3,6) Men paven har forandret den fra den syvende til den første dag i ugen; thi han skulle forandre tider og lov. (Dan 7,25)
Og jeg så, at hvis Gud havde forandret Sabbatten fra den sy-vende dag til den første, ville han have forandret ordlyden i sabbatsbuddet, som var skrevet på stentavlerne, der nu er i ar-ken i det allerhelligste i det himmelske tempel, (Åb 11,9) og det ville have lydt således: "Den første dag er sabbat for Herren din Gud." Men jeg så, at det har den samme ordlyd, som da det blev skrevet på stentavlerne med Guds finger og overgivet til Moses på Sinaj: "Men den syvende dag er sabbat for Herren, din Gud." (2Mose 20,10) Jeg så, at den hellige sabbat er og vil vedblive at være det, som skiller Guds sande Israel og de van-tro, og at sabbatten er det store tema, der vil forene Guds kære, ventende helliges hjerter.
Jeg så, at Gud havde børn, som ikke ser sabbatten eller holder den. De har ikke forkastet lyset om dette. Og ved trængselsti-dens begyndelse blev vi fyldt med Helligånden, (Hoseas 6,2-3) idet vi gik ud og forkyndte sabbatten mere fuldstændigt. Dette forbitrede kirkesamfundene og navn adventisterne, fordi de ik-ke kunne gendrive sandheden vedrørende sabbatten. Og ved denne tid indså alle Guds udvalgte klart, at vi havde sandhe-den, og de trådte ud og udholdt forfølgelse sammen med os. Jeg så sværd, hungersnød og stor forvirring i Landet. (Ezek 7,10. og 19) De ugudelige mente, at vi havde bragt straffe-dommene over dem, og de rejste sig op og rådslog om at ud-rydde os af jorden, idet de mente, at så ville det onde ophøre. Det følgende citat er ikke i den danske oversættelse. Jeg så at alle der ikke ville tage dyrets mærke på deres hånd eller i deres pande, ikke kunne købe eller sælge. (Åb 13,15. og 17) Jeg så at dyrets tal var 666 (Åb 13,8) og at det var dyret der havde ændret sabbatten, og at dyrets billede havde fulgt efter og holdt pavens og ikke Guds sabbat. Og at alt hvad vi skulle gøre var at opgive Guds sabbat og holde pavens og derved tage dyrets mærke.
3. engels budskab - 2. del 1847
Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd,. så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæ-ger; og han skal pines med ild og svovl for de hellige engles og for Lammets øjne. (Og røgen fra deres pine stiger op i evigheders evigheder; og de har ikke hvile hverken dag eller nat, de, som tilbeder dyret og dets billede, og enhver der ta-ger dets navn som mærke.)
Da vi begyndte at bringe lys over sabbatsspørgsmålet, havde vi ingen klar defineret forestilling af den tredje engels budskab i Åbenbaringen 14,9-12. Da vi kom til folk, var vort vidnesbyrds byrde, at den store genkomstbevægelse var fra Gud, at det før-ste og andet budskab var bragt ud og at det tredje skulle gives. Vi så at det tredje budskab sluttede med ordene: »Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.« Og vi så, klart vi kunne, at disse profe-tiske ord antydede en sabbatsreform; men hvad tilbedelsen af dyret, omtalt i budskabet, egentlig er, eller hvilket billede eller mærke dyret har, havde vi ingen præcis stilling til. - Vidnesbyrdene bind 1 side 78-79