|
| - som omhandler tro | Tilbage til oversigten |
Hvem skal redde KLIMAET for os?
Lennart Sundstad
Folk væmmes for flyrejser og er angste for klimaet over tanken om Jordens formodde snarlige undergang. Bliver skønheden i ovenstående billede blot et minde, eller findes der en udvej af kniben? Et antal videnskabelige faktaers væsentlige oplysninger leder os frem til det håbefulde svar!
Det kosmologiske argument
Frembringe tusindkronssedler, når der tændes for papir?
Knap nok! Selvom det forventes at vi tror på antagelser angående livets opkomst. Vor tro i dette tilfælde påvirker vor menneskesyn og vort fremtidshåb.
En grundsten i teorien om altets opkomst lyder således: ”Det synlige univers kan være udviklet fra et uendeligt lille punkt. Da er det fristende at gå et trin videre og antage, at hele vedensaltet udvikles af bogstavelig talt ingenting.” Alan Guth & G.P. Steinhart, Scientific American, Maj, 1984, s. 128. Denne svimlende tankegang belyses i Vance Ferrells opslagsværk i tre dele, ”Evolution Encyclopedia”, Chapter 1, The Origin of Matter, Part 4, på evolutionfacts.com:
Ingentings tomhed er lig med nul
Uden hjælpemidler mente ingenting således sammen med sig selv til et yderst lille, tomt punkt. Siden efter udvidede eller sprængte punktet sig, uden energi. Så fremkom der helium og brint – tomrummet havde fyldt sig selv med indhold! Øvrige grundemner menes at have opstået gennem yderligere sprængninger. Men i mangel på tyngdekraft skulle sammenpresningen aldrig være standset. Ingenting havde da i evighed faldet ind i sig selv. Og uden gravitation skulle udvidelsen ikke heller være ophørt. Da fandtes ingenting fortsat og du havde ikke fået denne artikel. (En anden variant hævder, at i begyndelsen var universet materie samlet i et lillebitte punkt, som siden strak sig ud til ovenstående. Materien mås altså have skabt sig selv, hvorefter den er trængt sig sammen og sprængt sig til kosmos og liv. Hvilken præstation! Tag dig til hovedet, Zlatan…)
Det allerede umulige urknald skulle dog bare have fremkaldt stråling, og det giver intet univers. Skabelsen, derimod, bygger op, det forstyrrer ikke. Big Bang udelukker dermed sig selv. Så Du det?
Gasser, en slags bring og helium, klumper sig ikke sammen. Altså skulle materien i den friktionsfrie (= uden modstand) verdensrummet spreder sig fortsat i al evighed. Selvom man lærer at materien har samlet sig, uden plan eller Skaber, til universet. Naturlovene må, ifølge evolutionstanken, have opfundet sig selv. Tror du det?
Derudover er universet matematisk opbygget, yderst velordnet og fint afstemt. Uden præcise naturlove fra første begyndelse, skulle planeterne have faret vilkårligt omkring, eller have styrtet ind mod hinanden! En ”stor brag” havde derfor umuliggjort himmellegemernes præcise omløbsbaner. En eksplosion medfør kaos, ikke orden.
Den heldige planet!
I den fængslende DVD The Privileged Planet (bestilles hos illustramedia.com, eller ses gratis på YouTube) lærer vi, eksempelvis, omkring tyve forudsæt-ninger for liv i rummet. Her er nogle af dem: Planeten skal ligge inden for den beboelige zone (ligger Jorden 5 % nærmere Solen, var den varm som Venus; 20 % længere bort og den skulle være kold som Mars). Den skal kredse omkring den rigtige slags stjerne; være beskyttet af gaskæmper; have en næsten cirkelrund omløbsbane omkring sin sol; have en iltrig atmosfære; besidde den rigtige masse; selv blive omkredset af en måne; være udrustet med et magnetfelt. Endvidere kræves der bevægelige dele i jordskorpen, flydende vand, korrekt forhold mellem vand og kontinenter og tilpas hurtig rotation. Alle disse forudsætninger må opfyldes samtidigt. At det skulle være sket spontant, er matematisk umuligt. Endvidere skulle små fejl i fysikkens love – som er ensartede i verdensaltet – forhindre liv. Lige lidt som at man fremtryller motorkøretøjer, ved at kaste ind en tændt dynamitstav på Volvo, lige så lidt skaber tilfældigheder et univers og liv!
Hvordan kom den første, encellede skabning frem?
”I mange år var den middelalderlige tro på spontan fremkomst af liv en antagelig forklaring. Men ifølge The Webster Ency-clopedia er begrebet ´spontan fremkomst af liv fra ikke-levende materiale taget fra en efterhånden forladt opfattelse at de organismer man finder i organisk materiale under nedbrydning, spontant skulle være frembragt fra dette materiale.´
Man mente, at det af forrådnende materie under gunstige forhold af temperatur, tid og sted, osv. helt enkelt opstod organisk liv. Denne naive tro dominerede videnskabens tænkning, indtil Louis Pasteur år 1846 fuldstændig tillintetgjorde teorien gennem sine eksperimenter. Han blotlagde hele begrebet som overordentlig dårskab. Under kontrollerede forhold i laboratorium, og i halv-vakum, opstod ikke en eneste gang organisk liv af nedbrydende, ikke-levende materie. Modvillig blev teorien opgivet som et gældende videnskabeligt begreb.” – Joe Crews, How Evolution Flunked the Science Test, s. 3 (kan at læses og downloades gratis på amazingsfacts.org, Media Library, og hoppetsrost.org, klik på ”Bibliotek”).
Gør evolution det alligevel umuligt?
”Dr. George Wald, Nobelpristagare ved Harvard University, forklarer det så kryptiskt og ærligt som en evolutionist kan gøre:
´Man behøver bare at begrunde betydning af erkendelsen, at spontan fremkomst af levende organismer er en umulighed. Selvom vi er her – som et resultat, tror jeg, af spontan frembring-else.´ – Scientific American, August, 1954.
Denne udtalelse af dr. Wald viser en meget større tro, end hvad en religiøs skabelsetroende kan afstedkomme. Læg mærke til, at den store, evolutionstroende videnskabsmanden siger, at det ikke kunne være sket. Det var umuligt! Og han tror endda på det. Hvad kan vi sige om en sådan tro? Den skabelsetroende mener i det mindste, at Gud var i stand til, at skabe liv. Han har ingen blind tro på nogen ting, som han over for sig selv må erkende er umuligt.” – Crews, side. 4-5.
Så et tilfælde?
”Sandsynligheden for at et tilfælde har skabt en korrekt kombination af molekyler for aminosyrer, som siden dannede levende proteiner, er helt urealistisk. Tidsskriftet The American Scientist gjorde følgende erkendelse i Januar, 1955: ´Fra sandsynlighedens synspunkt, skulle forvandlingen af nuværende ydre miljø til en eneste aminosyremolekyle være fuldstændig usandsynlig under al den tid og volumen, som var tilgængelige for fremkomsten af jordisk liv.´
Den schweiziske matematiker Char-les Eugene Guye beregnede faktiskt sandsynligheden for, at dette skulle indtræffe til en mulighed på 10 multipliceret med sig selv 160 gange. Dette er et éttal med ethundredeogtres nuller efter. Det er for stort for at udtale. En anden videnskabsmand udtrykte det på denne måde:
´Mængden af nødvendig materie for at ryste sammen og dermed fremstille en eneste proteinmolekyle, skulle være millioner gange større end den er i hele universet. At det kun skulle ske på Jorden, skulle kræve mange, ja, næsten uendelig mange milliarder år.´ – The Evidence of God in an Expanding Universe, s. 23.” – Crews, side 7-8.
Langt til en fungerende celle
Den undersøgende journalist Lee Strobel belyser cellen på DVDen The Case for a Creator (udgivet af illustramedia.com og tilgængelig på YouTube): Uanset antallet molekyler der fremkommer i en oprindelig atmosfære, er man alligevel langt, langt borte fra at skabe en levende celle. Tag et sterilt reagensglas og tilsæt den rigtige blanding af salt og den rigtige temperatur. Tilsæt en levende celle, som har alting den behøver for at leve. Stik hul på cellen med en steril nål. Da lækker cellens indhold ud i reagensglasset. Alle molekyler er nødvendige for liv findes nu i reagensglasset. Det er stadig umuligt at skabe en levende celle af dem. Det går ikke, at sætte Humty Dumpty (en figur på engelsk vers) sammen igen. Nogle amino-syrer i et ocean giver heller ingen levende celler. Ikke levende komponenter kan ikke have ordnet sig til den første, levende celle. Materialistiske forklaringer til livets fremkomst er derfor behæftede med alvorlige fejl. Alligevel tror vi på dem! Her er det på tide, at lægge om tænk-ningen om!
Programmerede du dig selv?
Molekylære maskiner forekommer i cellen, som man før troede var yderst enkle. En typisk celle er en tiendedel så stor som et knappenålshoved. Tre milliarder enheder af DNA findes i cellen! Takket være DNA har vi molekylære maskiner, som gør at cellen fungerer.
Menneskekroppen består af billioner indviklede celler. Disse sættes sammen på en avanceret ”fabrik” og må passe sammen samt udrette sit eget arbejde. DNA er universets mest virksomme system for informationshåntering. Heri ingår livets sprog, dets kode. DNA-molekylen bærer firecifret kode med sig en, det vil sige fungerer som software i en computer, men er meget mere indviklet. Koden kræves for cellens og molekylernes maskiners funktion. Denne information lagres i form af fire forskellige kemikalier, hvilke videnskaben beskriver med bokstaverne A, T, C og G. Serier af disse informationsstykker udgør koden på indviklede molekyler, hvilke for sin del bidrager til fremkomsten af komplekse sager som øjne og ben, vinger og hjerte. Koden er universets mest tætpakkede information.
DNA har indbygget beskyttelses-mekanismer mod fejlkodning. Præcise kopier skal fremstilles. Det udelukker overgang, udvikling, til andre arter med sit DNA.
Hvorfra kom informationen i DNA? Bläckets evne til at skrive ned på papir forklarer ikke, hvordan indholdet i dagens tidsskrifter kom frem. Der findes en kemisk forklaring til, hvordan blækket sætter sig på papiret, men det forklarer ikke, hvordan blækket arrangeredes på så den måde, at meningsfuld information kan læses i tidsskriftet. Informationen overgår redskabet, som formidler den.
Der findes bare et kendt ophav til information, nemlig intelligens. Infor-mationen i DNA kræver således en intelligens som ophav.
(Læs også Steve Parkers Menneske-kroppen, med tilhørende DVD, udgivet af Tukan forlag.)
Må alt ikke være på plads?
Enhver evolutionær forandring må indebære en slags fordel. Det naturlige fravalg skulle gå forbi ufuldstændige fordele – de savner værdi. Udvælgelsen sker kun mellem eksisterende ting, det er ude af stand til at skabe dem. Altså indskrænker udviklingen sig til små forandringer inden for en slægt, den afstedkommer ikke vældige forandringer: overgange mellem arter. Nu indser vi det skadelige i arters udryddelse: Den indviklede skabelse hænger sammen. Evolutionens udslettelse af arter er farlig!
Tegnserieskaberen Jim Pinkoskis album A Creationist´s View of Dinosaurs and the Theory of Evolution burde få os at besinde os: Alle dele i øjet mås være på plads samtidig, for at fungere. Også enkle livsformer har indviklede øjne og disse fungerer først, når delene sidder på sin plats. Pinkoski citerer selveste Darwin: ”At tro at øjet, med alle sine uforlignelige anordninger for at tilpasse synssansen til forskellige afstande, for at slippe forskellige lysmængder ind, og for korrigering af form- og farveafvigelse, kan være fremkommet gennem det naturliga udvalg, må jeg tilstå virker som værende fornuftigt i højeste mulige grad” (Origin of Species, 1902 -udgaven, del 1, s. 250). Dermed modbeviser øjet Darwins lære (s. 12). Da det blev bestemt at alle enøjede dyr, at de skulle udvikle yderligere et øje? Hvorfra kommer alle enøjede kæmpeøgler, f.eks. (s. 13)? Netop derfra af mellemformer er en ekstra belastning for udviklingslæren.
Derudover: Burde evolutionen ikke fortsætte? Hvor er, for eksempel, dyr med et ekstra ben, eller noget andet nymodens (s. 14)? Hvordan forandrer man sit eget, uforanderlige DNA i dette tilfælde?
Månen, Solen og mutationer
Månen fjerner sig med omkring 5 cm hvert år fra Jorden. Havde Månen (og Jorden) opstået for flere milliarder år siden, skulle Månen have været for nær på Jorden. Konsekvensen? Jo, at alt liv her var druknet to gange i døgnet af vældige tidevandesbølger! Da vi landede på Månen, var støvlaget kun omkring 2,5 centimeter dybt. Skulle Månen være flere milliarder år gammel, skulle støvlaget have været flere decimeter dybt. Solen forbrænder sin masse og krymper med omkring 1,5 meter i timen. Havde Solen og Jorden befundet sig på sine nuværende pladser for milliarder år siden, skulle Solen have været mere end kæmpestor end i dag. Solen skulle dermed have brændt vort hjem op i kosmos (Pinkoski, s. 19).
Næsten alle mutationer er skadelige, man tror endog at de har bidraget til mennesker, buske og sten (s. 20). Over-gangsformer mellem ikke-levende materie, urdyr, osv. endog til aber og mennesker er omfattet. Pludselige hop i udviklingskæden skulle have indebåret, at en øgle har lagt et æg og af det kom en fugl (s. 21). Hvornår hørte Du senest dette på TV?
Hvad er evolutionært selvmord?
Jo, at en livsform er under udvikling beslutter sig for at dele på sig i to køn! Kun en idiot til livsform skulle kræve en udfordring, gennem at forvandle sig til to køn og tvinge hanen og hønen at finde hinanden præcis i rette øjeblik under deres forplantningscykler, for at garantere slægtens overlevelse (Pinkoski, s. 15).
Hvad er mere, end umuligt?
”Forskellige æggehvidemolekyler kan bestå af 50, 100, 200, 300, eller rent af 400 sammensatte aminosyrer. Hver aminosyre, for sin del, udgør 4 til 5 særskilte samordnede kemiske elementer. Hver kemisk element består af en bestemt kombination neutroner, protoner og elektroner. … Oddset for at livets kode, DNA-proteiner, opstår på egen hånd, er gigantiskt: 1 af 10167 625!!! … Matematiker betragter 1 på 1050 som en umulighed!!” (Pinkoski, sid. 16-17. Hæftet findes hos Amazing Facts på afbookstore.com).
Kendte Du til dette om de geologiske aflejringer?
”I den nordamerikanske Glacier National Park ligger der en ”en milliard år gammel” blok af kalksten fra ”Prekambrium” ovenpå en ”et hundrede millioner år gammel” formation med skifferler fra ”Krita”” (Pinkoski, sid. 22-23). Ifølge udviklingslære burde dette være stik imod. Er der sket et uheld? Så var det uheld stærkt, da kalkstensblokken er henved 563 km lang, 56,3 km bred og mere end 9,5 km tyk! Vældige, ufattelige stærke strømme ved en verdens-omspændende syndflod skulle kunne stable forskellige sedimentlagre fra forskellige hold (indeholdende skeletter fra alle slags dyr) fra hinanden. Sammenlign første Mosebog 6-8, i begyndelsen på Bibelen!
Se også Vor Oprindelse?, af Mats Molén og andre bøger om skabelse kontra evolution fra xpmedia.org.
Besøg desuden den svenske side genesis.nu, som udgiver et tidsskrift og arrangerer møder i emnet.
”Lyder fornuftigt…”
Fra Vance Ferrells nævnte opslagsværk: ”Kaos får aldrig at tilfældighederne til at ændre sig selv til kosmos; ikke organiseret materie kan aldrig forvandle sig selv af en tilfældighed til de yderst velorganiserede grundemner med sine hvirvlende atompartikler, eller til stjernerne som kredser sig omkring hinanden i helt præcise og balancerede baner. Og den kan heller ikke forvandle ler og havvandet til planter og dyr.”
Fra Lee Strobels bog Frie eller fælde i hans samtale med filosoffen Peter Kreeft på side 37: ”´Hvis der ikke findes nogen skaber og altså ingen skabelseshandling, så er alt et resultat af evolution. Hvis der ikke har fundet nogen begyndelse sted, har universet jo altid eksisteret. Da må det have udviklet sig i en uendeligt tidrum – og så burde alting allerede nu være fuldkomment. Evolutionen må have haft masser af tid til at blive klar og få det onde væk. Men ondskaben og lidelserne og ufuldkommenheden findes fortsat her – og det beviser at ateisten er fået fejl med universet.´” Ateisten tror heller ikke, at Skaberen redder planeten og mennesker.
Skabelsens krone, hønen & ægget
I Salmerens bog 14,1 står der: ”Dårene siger i sit hjerte: ´Der findes ingen Gud.´ Onde og afskyelige er deres gerninger, der findes ingen som gør det gode.” Skaberen, derimod, giver og opretholder livet, og så dannede Han her i begyndelsen: ”Himlen er skabt genom HERRENS ord, alle dens hærskarer genom hans munds ånde. … Thi han sagde og det blev til, han befalede og det stod der.” Salmerne 33,6. 9. Gud talte således materiet frem. De første mennesker var dog et håndværk: ”da formede HERREN Gud mennesker af jord fra marken og blæste ind liv gennem hans næsespor, så at han blev en levende væsen.” Første Mosebog 2,7. Gud formidlede ingen bevidsthed, omvandrende ånd, uden liv. Kun Gud er udødelig af naturen: ”Evighedernes konge, den uforgængelige… Gud”. Første Timoteus-brev 1:17. Uforgængelig er det samme som udødelig. På Ham beror vore liv: ”Thi i ham er det vi lever, rør os og er til”. Apostenes Gerninger 17,28.
Hønen kom derfor før ægget, for ægget kunne ikke have lagt sig selv. Da hønen ikke formåede, at trylle sig selv frem, havde den – og hanen! – en Skaber. Siden kunne ægget lægges og kyllingen titte frem. Adam og Eva dannes som voksne og kunde derefter få børn.
En afgørende uge
Skaberen talte således materien frem og befalede den at antage en ønsket form og natur (Første Mosebog 1-2:3). På dag ét indførtes døgnet – lys skiltes fra mørke og døgnsrytmen bør være indledt med igangsættelsen af Jordens rotation omkring sin egen akse (måske brugte Han et midlertidig lys, i medens Solens stråler noget senere?). På dag to kom atmosfæren, med en rigtig blanding af ilt og kvælstof. Allers kunne en gnist have fået planeten til at brænde op, ellers havde ingen kunne indånde og fuglene ikke haft noget at flyve i. På dag tre fremkom land, hav og grønne urter. Det gav plads til hav- og landdyr plus mennesker samt føde til dyrene og os. På dag fire ordnede Gud Solen og Månen, til at regulere årstider og give lys nat som dag. På dag fem befalede Han havdyrene og fuglene frem, dag seks landdyrene samt formede Gud mennesker. Alle forudsætninger for liv var på plads.
Den syvende dag reserveres til hvile og menneskelig omgang med Gud (Første Mosebog 2,1-3; Anden Mosebog 20,8-11; Åbenbaringens Bog 14,6-7).
Et døgn er denne hellige hvile, ej lange tidsaldrer, som visse hævder at skabelsesugen bestod af. Den syvende dag indtræffer mellem solnedgang Fredag og solnedgang Lørdag, for Kristus korsfæstes på en Fredag, lagdes i graven ved aftenstide – da Sabbaten skulle begynde – og opstod om Søndagen, første ugedag. Mellem disse døgn kommer vor Lørdag, som afslutter ugen og er den eneste egentlige helligdag (Tredje Mosebog 23,32 og evangelierne). Vi ”starter hvilen” om Fredagen.
Ganske vidst blev ugens rækkeorden lavet om i kalenderen i 1973, hvorefter Mandag betegnes som første ugedag. Gud skabte dog ikke om verden til dette. Derfor gælder Hans oprindelig uge-orden. Ingen kan flytte sin fødselsdag med et døgn, og Jesus opstod ikke på en Mandag. Se også Skabelsen – Jorden er et vidne på YouTube.
Den første vielse
Af første Mosebog 2,18-25 fremgår, det at det ikke var godt for Adam at være alene. Derfor skabtes en kvinde, en ligesindet, som ham. Hun blev hans hustru. Endog kirken skammer sig nu ved hetro-seksualitet, selvom det var fra begyndelsen. Alligevel kræver det en plus- og en minuspol, for at naturen skal fungere. Dette affinder vi os hurtig med.
Intet vand er kogt bort!
Bemærk og husk noget af dette: Havde Solen strålet i det første 24-timers-døgn, skulle fraværet af en beskyttende atmosfære have gjort, at Solens varme kogte vandet bort på planeten. Dermed måtte skabelsesarbejdet gøres om fra begyndelsen, for at Jorden skulle kunne huse liv. Desuden: Hvis lange tidsaldre og ikke bogstavelige 24-timers-døgn var gået mellem skabelsesdagene, skulle det have medført brændende hede i årevis på planetens ene side, samtidig med at den anden frøs til is.
Adam levede, ifølge første Mosebog 5,5, i 930 år. Havde den første uges dage varet, efter sigende, tusinde år lange, skulle han have været betydeligt ældre ved sin død.
”Fortræffeligt på alle måder”
Sådan lød Mesteringeniørens vidnesbyrd for den verden Han netop havde dannet (Første Mosebog 1,31). Bibelen beskriver først en lykkelig verden, uden lidelse og død. Så ville mennesket lære, hvad selv-stændighed fra Gud indebærer. Det var blevet advaret mod de farlige følger. Udrustet med fri vilje, måtte han dog vælge vej. Gud ønsker ikke tvangslydighed, og har ikke gjort os til robotter (se første Mosebog 1-3).
Siden beskriver næsten hele Bibelen Guds ihærdige forsøg, at få mennesket til at vende om fra skilsmissen fra Ham. Han sonede desuden hendes oprør gennem det guddommelige Kristi syndfrie liv og frivillige, tilstrækkelige offer (for historiske bevis om Frelseren, læs Faldet Jesus, af Lee Strobel).
Kristus adlød altid buddene: Være ærlig, venlig, advare livet og naturen, ikke begære den anden livsledsager eller ejendele, osv. Når vi lever så, fungerer samfundet. I stedet saver vi den gren af vi sidder på, ved at trodse buddene og undrer sidenefter, hvorfor planeten og menneskene trues! I stedet skulle vi se på hinanden som en familie og bede Gud om, at befri os fra ondskabens forurening. Det ligeså naturligt, som at lindre miljøets forurening og bruge harmløse energikilder, videokonferenser og andet fornuftigt for klimatets skyld (ifgl klimatupplysningen.se). Til sidst vil vi opleve et klima Skaberen har reddet!
Sikker landing for os alle, om vi ønsker det
Det fortælles at en pilot, som skulle lande sit lille fly i udkanten af Los Angeles. Det var mørkt og vejret dårligt. Rundt omkring ham færdes flere andre flyvemaskiner. At forsøge at lande på egen hånd, ville være selvmord. Derfor talte piloten med flylederne og sagde følgende: ”Jeg skal gøre præcis som I siger.” Flylederne så alle maskiner på deres radarer. Altså kunne de sikkert og roligt dirigere samtlige ned på pladsen.
Gud har overblik over alting i vore liv – Hans radarskærm er uovertruffen! – og Skaberen vil ikke noget hellere, end at lede os i tryghed.
Omsorg og hjælp
Her følger nogle eksempler på Guds mange indsatser for vort evige vel:
Han er livskraftens kilde og opretholder (Apostlenes gerninger 17,28). Han er retfærdig og kærlig (Anden Mosebog 33,19; Johannes evangelium 3,16-17). Han giver os brugsanvisningen for lykke (Guds Ti Bud i Anden Mosebog 20:1-17; Mattæusevangeliet 19,16-26; Jakobs brev 2,10-26). Han lover, at Han vil bo ibland menneskene for evigt (Åbenbaringens bog 21,1-7). Der vil frygt for klimaet ikke råde!
Endemålet
Til sidst beskriver Bibelen en verden for evigt fri for ondskab og død (Åbenbaringens bog 21-22). Der virkeliggøres den oprindelige, sunde mening med tilværelsen. Den plan omfatter en frisk natur.
For den kristne er den selviske, onde verden et inferno. For den ikke-troende ville det uselviske, almindelige paradis være et inferno. Hvilken gruppe indgår du i?
Vi får et liv på os, at afgøre, om vi for altid skal være frie fra oprørets ånd (Hebræerbrevet 9,27-28; Andet Korintierbrev 5,10), eller vælge den evige døds tilintetgørende tomhed.
Evolutionslæren byder kun på strid og undergang, uden mening med livet. Gud fylder tomrummet ud med godhed og fremtidshåb for den, som tager imod Kristi stedfortrædende offer og opgiver sine synder! Tænker du gøre det i dag?
Studér, så at du bliver rede til den lykkelige evighed!
Bogrullen (bogrullen.dk) har adskillige højklassiske, gratis elektroniske kurser.
Dette flyveblad skrives af syvendedags-adventister. Besøg i dag lightchannel.dk; endtime.net; svenske adventkyrkan.info og nordiske lifestyle-tv.se for fakta og kontaktinformation!