|
| - som omhandler tro | Tilbage til oversigten |
1. Profetiske symboler og fremtiden for denne verden
v Daniel Pel
Tiden går... Hvad har fremtiden at byde os? Dette spørgsmål stiller millioner af mennesker i vort samfund i dag. Terrorisme, en usikker økonomi, moralsk forfald – Hvor ender vi henne? – Hvad kan vi se frem til? – Hvad kan vi forvente af den nærmeste fremtid? Der er et svar på spørgsmålene og den usikkerhed, som gennemtrænger vor verden i dag. Hvad vi ser i nyhederne i dag, var forudsagt for mange hundrede år siden, ja, endog morgendagens overskrifter er forudsagt. Gådefulde symboler, mystiske tal og fascinerende fantasier! Alt er åbenbaret i den profetiske del af Bibelen. Disse åbenbaringer er nu i hænde på millioner af mennesker over hele verden. Hvad er det for specielle budskaber? Har de virkelig nogen betydning for os i dag? Seminar i bibelske profetierMange tror, at Bibelen er en kedelig gammel bog. Andre nyder fortællingerne og det historiske i den, men kan ikke se dybden af, hvad denne bog indeholder. Hensigten med dette seminar i bibelske profetier er, at give dig indblik i dette spændende spørgsmål: Hvad har fremtiden at byde? Lad os først klart definere, hvad vi mener med et studium i bibelske profetier. Bibelen: Bibelen består af 66 individuelle bøger skrevet over en periode på 1500 år. Bibelen er skrevet af 35 forskellige forfattere på tre forskellige kontinenter. Til trods herfor har Bibelen sammenhæng og danner en utrolig enhed. Lærde er forundret over harmonien i Bibelen, når de betragter de meget forskellige omstændigheder, kulturer, religioner og tidsperioder, som forfatterne levede i. Mange konkluderer, at påstanden om, at ’Bibelen forklarer sig selv’ er berettiget. 2 Peter 1:21- for ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud. Profetier: Definitionen på en profeti er meget enkel: Forudsigelse af fremtidige hændelser. Forudsigelse af begivenheder, som endnu ikke er sket. Mange ved ikke, at 30% af Bibelen er profetier. Dette faktum adskiller Bibelen fra andre religioner. Skrifterne fra Muhammed, Buddha, Confucius og andre indeholder ikke profetier. Bibelske profetier stadfæster Bibelen som en sand og pålidelig bog. For at kunne forudsige fremtiden, må du kende fremtiden. Bibelens Gud præsenteres af profeterne gennem profetierne som den, der kender fortiden, nutiden og fremtiden! Es 46:9, 10 – Husk, hvad der skete tidligere, for længe siden! For jeg er Gud, der er ingen anden, jeg er Gud, der er ingen som jeg. Fra begyndelsen har jeg forkyndt fremtiden, i fortiden det, der endnu ikke var sket. Nu siger jeg: Min beslutning står fast,alt det, jeg vil, gør jeg. Måske er du stadig ikke overbevist om dette, men jeg vil udfordre dig til at sætte Bibelen på prøve. Gennem dette studium vil vi lære spændende ting om den nære fremtid. Vi vil også se, hvordan Gud har en interesse i vore personlige liv. Det er vigtigt at forstå, at Gud ikke kun forudsiger fremtiden, men at han også kontrollerer fremtiden. Hvem anden end ham kan vi stole fuldt og fast på? Han skabte os og har det bedste i tanke for vor nuværende og fremtidige tilstand. Hvorfor studere bibelske profetier?Vigtigheden af at studere profetierne bliver overset i verden i dag, men det er nødvendigt for at få en korrekt forståelse af Guds ord. I begyndelsen af den sidste bog i Bibelen ’Johannes Åbenbaring’ læser vi følgende løfte: Åb. 1:3 – Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær. En velsignelse er lyst over dem, der studerer Johannes Åbenbaring. Gennem vort profeti-studium vil vi se på dele af denne bog sammen. Der er faktisk to bøger i Bibelen, som stort set omhandler profetier. Det er Daniels bog og Johannes Åbenbaring. Den ene er i det Gamle Testamente og den anden i det Nye Testamente. Lad os kaste et hurtigt blik på bøgernes baggrund. Daniels bog: Daniels bog er skrevet med det gamle Babylon som baggrund. Daniel var en ung jøde, som blev taget til fange og ført til Babylon af kong Nebukadnesars hær. Dette skete i 605 f.Kr. Jerusalem var tilintetgjort og den jødiske nation underlagt babylonisk herredømme. I det første af kong Nebukadnesars angreb, som blev efterfulgt af yderligere to angreb, tog kongen mange jøder til fange. De skulle tjene i hans rige. Daniel blev udvalgt blandt fangerne til at tjene kongen på slottet. Dette skyldtes den intelligens, som babylonerne fik øje på i denne unge mand. Du kan læse mere om dette i første kapitel af Daniels bog. Gennem mange år tjener Daniel den babyloniske konge, men han hverken glemmer eller fornægter sin sande konge i himlen. Profeten Daniel udviser trofasthed og karakterstyrke midt i en hedensk nation. Vi husker alle historien om Daniel, der kastes i løvekulen, blot fordi han ikke vil fornægte sin Gud. Herren tog vare på Daniel gang på gang. Herren gav ham drømme og syner om fremtiden. Mange af Daniels profetier er særligt rettet til vor tid, og Jesus anbefaler os at studere denne bog. Daniel 12:4 – Og du, Daniel, skal holde ordene skjult og forsegle bogen til endetiden. Mange skal flakke om, men kundskaben skal blive stor. Matt 24:15 – Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund – den, der læser dette, skal mærke sig det! Johannes Åbenbaring: Johannes Åbenbaring er skrevet af Johannes. Dette er den selvsamme Johannes, som var en af Jesu disciple i de 3½ år, som Jesus virkede. Efter Jesu korsfæstelse, genopstandelse og himmelfart, prædikede Johannes sammen med de andre disciple og apostle budskabet om en frelser til den daværende kendte verden. Mange tog imod dette budskab med glæde og håb, mens andre var bitre modstandere af denne såkaldte nye bevægelse. Disciplene blev forfulgt og ofte jaget som vilde dyr af de religiøse ledere. Johannes var en af dem, og han blev taget til fange og kort efter forvist til øen Patmos, hvor han levede resten af sine dage. Johannes var nu en gammel mand, og han havde levet et liv i tjeneste for den, han elskede højst. Mens denne ensomme skikkelse sidder på øen langt væk fra hjem, venner og familie, hører han pludselig lyden af en basun bag sig. Kristus viser sig i et syn og åbenbarer mange fantastiske ting til sin elskede discipel. Åbenbaringerne, der blev givet til Johannes, strækker sig over en tidsperiode fra hans levetid til verdens ende. Åb 22:10 – Og englen sagde til mig: »Forsegl ikke profetiens ord i denne bog, for tiden er nær. Den grundlæggende profeti Gennem dette studium, vil vi fokusere på profetierne, som direkte omhandler os, der lever i denne spændende tid af jordens historie. For at forstå de profetier, der går i opfyldelse for vore øjne, må vi forstå endetids-profeten Daniels første store profetiske syn. Denne profeti lægger fundamentet for alle følgende profetier. For at forstå efterfølgende profetier, må vi starte med begyndelsen. De begivenheder, som danner optakt til profetien, er yderst bemærkelsesværdige. Dan 2:1-6 – I sit andet regeringsår havde Nebukadnesar en drøm; han blev grebet af uro og kunne ikke falde i søvn igen. Så befalede kongen, at mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene og stjernetyderne skulle tilkaldes, for at de kunne fortælle kongen, hvad det var, han havde drømt. De kom og trådte frem for kongen. Kongen sagde til dem: »Jeg har haft en drøm, og jeg er fuld af uro, fordi jeg ikke forstår drømmen.« Stjernetyderne sagde til kongen på aramaisk: »Kongen leve evigt! Fortæl os drømmen, herre, så skal vi tyde den.« Kongen svarede stjernetyderne: »Dette er min faste beslutning: Hvis I ikke kan gengive drømmen for mig og tyde den, skal I sønderlemmes og jeres huse lægges i grus. Men hvis I kan fortælle drømmen og tyde den, skal I modtage gaver og foræringer og store æresbevisninger af mig. Altså: fortæl mig drømmen og tyd den!« Dan 2:12, 16, 17 – Da blev kongen meget vred og harmfuld og befalede, at alle Babylons vismænd skulle tilintetgøres.. Så gik Daniel til kongen og bad om at få en frist, så han kunne tyde drømmen for kongen. Daniel gik nu hjem og satte sine venner, Hananja, Mishael og Azarja, ind i sagen. Dan 2:19-23 – Da blev hemmeligheden åbenbaret for Daniel i et nattesyn, og Daniel priste himlens Gud. Han sagde: Lovet være Guds navn fra evighed til evighed, ham tilhører visdommen og styrken. Han lader tider og tidsrum skifte, han afsætter konger og indsætter konger; han giver vismændene visdom og de forstandige forstand.Han åbenbarer det uudgrundelige og skjulte, han kender det, som er i mørket, hos ham har lyset sin bolig.Jeg takker og lovsynger dig, mine fædres Gud, for du har givet mig visdom og styrke; nu har du kundgjort mig det, vi har bedt dig om, du har kundgjort os svaret til kongen. DrømmenDan 2:31-35 – Du så en mægtig billedstøtte, konge; den var stor, og dens pragt var overvældende, som den stod foran dig; den var frygtindgydende at se på. Billedstøttens hoved var af fint guld, dens bryst og arme var af sølv, dens mave og hofter af kobber, dens ben af jern, og dens fødder dels af jern, dels af ler. Mens du så på den, blev en sten revet løs, men ikke ved menneskehånd; den ramte billedstøttens fødder af jern og ler og knuste dem. Derefter knustes på én gang jernet, leret, kobberet, sølvet og guldet; det blev ført bort af vinden som avner på en tærskeplads om sommeren og var sporløst forsvundet. Men stenen, der ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden. Profetisk fortolkningFør vi går videre, er der to ting, som vi må gøre os klart. Forstår vi ikke disse to ting, vil vi ikke kunne forstå andre profetier. Profetiernes spændende verden bliver vakt til live for vore øjne ved hjælp af to simple nøgler. Dette er de to principper, som Bibelen giver til fortolkning af profeti: 1) Profetierne er symbolske (billedtale) Hoseas 12:11 – Så vil jeg tale til profeterne, og give dem mange syner; ved profeterne vil jeg tale i billeder. Synet i Daniel-bogen, som vi lige har læst, er tydeligvis givet i symbolsk form. Umiddelbart giver det ingen mening. Herren gav drømmen i en symbolsk form, og sådan er det ofte med profeti. Det meste af Bibelen står i et bogstaveligt sprog og skal forstås bogstaveligt, men når det kommer til profeti, bruges der koder eller symboler. 2) Vi må tillade Bibelen at forklare disse symboler. Esajas 28:9, 10 – »Hvem kan han give kundskab, hvem kan han få til at fatte et budskab? Børn, der lige er vænnet fra, lige er taget fra brystet? Han siger jo: Savlasav savlasav, kavlakav kavlakav, lidt her og lidt der! 1 Kor 2:13 – Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige. Hvis vi skal få en korrekt forståelse af profeti, må vi tillade Bibelen at forklare sig selv. Hvis vi fortolkede efter vort eget hoved - eller som flertallet kunne blive enige om - kunne vi måske komme med nogle interessante idéer, men de ville være lige så forskellige som folk flest. Gud har givet profeti, og Gud alene kan lære os, hvad det betyder. Hvis vi leder i Bibelen, finder vi frem til, at det er akkurat, hvad Gud har gjort. Symbolerne, der er brugt i profetierne, er altid forklaret andre steder i Bibelen. Bibelen er sin egen fortolker. Nu, når vi har set, hvordan bibelske profetier skal tydes, lad os da benytte disse to enkle principper for at tyde Nebukadnesars gådefulde drøm. Hoved af guld - Babylon 605 – 538 F. KrDan 2:36-38 – Det var drømmen, og nu vil vi fortælle kongen dens tydning. Konge, kongernes konge, dig har himlens Gud givet kongedømme, magt, styrke og ære; i din hånd har han overgivet menneskene, jordens dyr og himlens fugle, hvor de end bor, og han har givet dig herredømmet over dem alle. Du er hovedet af guld. Hovedet af guld er Nebukadnesar, konge af Babylon. Ergo er dette hoved af guld det babyloniske kongedømme. I Esajas 14:4 (i den engelske version – ikke den danske) [667] er Babylon kendt som den ”gyldne by.” Babylon var verdenskendt for at bruge guld i overflod. Der var et guldtempel for den gyldne gud Belmarduke. Denne gud af guld sad på en guldtrone foran et guldbord ved et guldalter i et guldtempel. Babylon var ”den gyldne by”, helt korrekt omtalt af Gud som ”hovedet af guld.” Babylon var en luksuriøs by. Den havde påfugle. Den havde floden Eufrat løbende igennem byen, og på bunden var den belagt med kakler. Arkæologer har fundet nogle af disse kakler; de er smukke, delikat malet med påfugle og af en prægtig blå farve. Babylon var hjemsted for de hængende haver. Babylons bymure var tohundrede fod høje, og de var så brede, at man kunne køre om kap med to hestevogne på toppen. Babylon havde madforsyninger nok til alle borgere til mange år. Det var en uindtagelig fæstning i ødemarken. Dette var hovedet af guld, som Nebukadnesar havde ført til storhed. En lertavle var gravet op, muligvis skrevet af Nebykadnezar selv. Om Babylon skriver han: ”Disse portaler prydede jeg med skønhed til forundring for mængder af folk. Må det vare evindeligt.” Nebukadnesar havde opbygget Babylon til denne pragt, til denne gyldne by, og det var hans drøm, at dette skulle vare altid som en evig, uovervindelig by. Bryst og arme af sølv – Medo-Persien 538 – 331 F. Kr Dan 2:39 – Efter dig skal opstå et andet kongerige, ringere end dit, og derpå et tredje kongerige, det af kobber, som skal herske over hele jorden. Selvom Nebukadnesar havde forestillet sig, at Babylon skulle eksistere evigt, afslørede Gud for denne stolte konge, at Han havde magten, og at det ikke skulle komme til at gå sådan. Og præcis som Gud havde forudsagt, blev Babylon besejret af et mindre betydeligt kongerige. Dette kongerige bestod af to kongeriger. Kongerigerne Medien og Persien gik sammen om at underlægge sig provinserne Lydia og Ægypten og til slut også Babylon. Efter en af Babylons festdage, hvor de fejrede deres gud, fulgte den skæbnesvangre nat, som bragte en ende på det storslåede babyloniske rige. Kyros af Persien havde slået lejr uden for Babylon, men det bekymrede ikke babylonierne. De havde mad og vand nok til flere år, og hvem kunne gennembryde disse massive mure? Så i stedet for at holde vagt afholdt de en enorm fest med druk og udskejelser. Denne selvsamme nat afbøjede Kyros den mægtige Eufratflods løb og fyldte et kæmpe reservoir, dette sænkede vandstanden nok til, at hæren kunne marchere ind under bymuren, ind i hjertet af Babylon. Det ville ellers have været umuligt at trænge ind i Babylon - medmindre portene til byen havde været åbne. Det mest enestående ved denne hændelse er, at Gud i Himlen havde forudsagt, at Kyros, ved navns nævnelse, ville besejre Babylon på akkurat denne måde, 150 år inden han blev født! Esajas 44:27, 28; 45:1 – Til havdybet siger jeg: »Bliv tørt!« Jeg udtørrer dine strømme. Til Kyros siger jeg: »Min hyrde!« Han skal udføre alt det, jeg vil. Jeg siger til Jerusalem: »Du skal genopbygges, og templet skal grundlægges.«.... Dette siger Herren til sin salvede, til Kyros, hvis højre hånd jeg har grebet for at nedtrampe folk foran ham og løse kongernes bælter, så døre åbnes for ham, og porte ikke står lukket: Jeg går foran dig og jævner forhindringerne; bronzedøre knuser jeg, jernslåer hugger jeg over. Mave og lænder af bronze – Grækenland 331 – 186 F. Kr. Drømmen fortsætter. Læg mærke til Daniel 2:39: Efter det ringere kongerige skulle der komme et tredje kongerige af bronze, som skulle herske over hele jorden. Selv om Nebukadnesar havde forestillet sig, at Babylon skulle eksistere altid, åbenbarede Gud for denne stolte konge, at Han har kontrollen og at det ikke skulle gå, som Nebudkadnezar havde forestillet sig. Ved at studere historien ser vi, at det skete præcist, som Gud forudsagde. Det var den unge græske general, Alexander den Store, som med 50-tusinde mænd sejrede over den persiske hær på en million mand. På slagmarken ved Arbela udtalte kong Darius af Persien disse ord: ”Du kan være kongen af Vest, og jeg vil være kongen af Øst.” Alexander den Store gav følgende svar: ”Ligesom der ikke er plads til to sole på himlen, er der ikke plads for dig og mig.” Og han sejrede fuldstændig over Darius på trods af et styrkeforhold på 1 til 20. Derefter erobrede han hele den dakendte verden, fra Grækenland til Indien, i løbet af 8 år. De marcherede uophørligt, de erobrede og erobrede. Den eneste grund til, at de standsede, var, fordi det så ud til, at der ikke var mere tilbage at erobre, og fordi hans soldater var trætte af konstant krigsførelse. . Ben af jern – Rom. 168 F. Kr. – 476 E. Kr. Dan 2:40 – Og et fjerde kongerige skal blive stærkt som jern, for ligesom jernet knuser og sønderslår alt, skal det knuse og sønderbryde alle de andre. Det fjerde rige, som opstod, var intet mindre end Rom, som svarede nøje til billedet af jernbenene. Det bestod i sekshundrede år. Det var stærkt og grusomt – overmåde grusomt. Det var Rom, der befalede Josef og Maria at foretage turen til Betlehem. Det var Rom, som dræbte alle spædbørnene i Betlehem. Det var Rom, som korsfæstede Jesus. Det var Rom der beseglede Jesu grav. Det er fra Rom, at vi har arvet vore måneder juli og august, fra Julius Caesar og Augustus Caesar. Og de vandt magt over hele verden, ligesom Gud forudsagde. Historikeren Edward Gibbon så en nøjagtig opfyldelse af det ’metalliske’ billede i Daniel 2, da han skrev: ”Republikken [Rom] gik frem med hastige skridt mod Eufrat, Danuben, Rhinen og havet, somme tider besejret i kamp, men altid sejrende i krig; og billederne af guld eller sølv eller messing, som nok tjente til at repræsentere nationen og deres konger, blev efterhånden ødelagt af monarkiet af jern, Rom.” Decline and Fall of the Roman Empire, vol. 3, ch. 38, pg. 634. Fødder af jern og ler – opdelt Europa 476 E. Kr. - ? Dan 2:41-43 - Men når du så, at fødderne og tæerne dels var af pottemagerler, dels af jern, betyder det, at dette kongerige vil være delt, men dog besidde noget af jernets hårdhed; du så jo, at jernet var blandet med ler. Og at tæerne dels var af jern, dels af ler, betyder, at kongeriget dels skal være stærkt, dels skrøbeligt. Når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal blande sig gennem ægteskab; men de holder ikke sammen, ligesom jern heller ikke lader sig blande med ler. Ifølge menneskelig logik ville vi forvente, at et femte rige ville overvinde det fjerde af jern, men det var ikke det, Gud forudså og heller ikke det, som skete. I stedet for en femte verdensmagt forudsagde Gud en opsplitning, en smuldren af benene af jern. Gik det i opfyldelse? Fra årene 351 e.Kr. til 476 e.Kr. invaderede barbariske tropper hele Vesteuropa og opsplittede det engang mægtige Romerrige. Der var angelsaksere, som drog til Englands kyster, frankerne, som etablerede Frankrig, allemanderne, som byggede Tyskland, burgunderne, vandalerne, ostrogotherne, suevierne, herulierne, lombarderne og visigoterne – ti i alt. Rom var delt, og Gud har forudsagt, at det aldrig ville samles igen. Mange har prøvet at ’vende’ profetien, men til ingen nytte. Charlemagne i 800 tallet, Charles V, Louis XlV, Napoleon, Hitler; men ikke en eneste har været i stand til at bevise Daniels vision som værende falsk. Napoleon erklærede, ”Jeg ville skabe et europæiskt system, en europæisk lovkodeks, en europæisk appeldomstol.” Europa ville være blevet én nation, ét folk. Men det var ikke, hvad Gud havde forudsagt. Da Napoleon blev besejret ved Waterloo, sagde han: ”Gud den Almægtige har været for meget for mig.” Guds ord har sagt, ”De vil ikke holde fast ved hinanden,” og ikke engang i Roms tid er disse ord blevet modbevist. Guds ord står fast. Når vi ser dem, som prøver at forene Europa igen, ved vi på grund af autoriteten i Guds ufejlbarlige ord, at det vil endnu engang ende med en sørgelig katastrofe. Udfordringen blev besvart I det sjette århundrede før Kristus, da denne grundliggende profeti blev givet, gav Herren et panoramisk syn af det, der nu er verdenshistorie. Enhver historiestuderende i dag lærer om disse fire efterfølgende rigers fremgang og undergang, men dengang, dette syn blev givet, var det stadig en forudsigelse. I dag er denne forudsigelse opfyldt så nøje, at vi kan være sikre på, at Gud kan se, hvad der vil ske i de sidste tider, helt fra begyndelsen af. Hvis denne profeti var forkert, ville enhver skeptiker i verden have forkyndt vidt og bredt, at Guds ord var slået fejl, og at det ikke var til at stole på. Men vi hører ikke dette. Hvorfor? Fordi det sikre profetiske ord aldrig har fejlet, men har bevist Guds ultimative udfordring. Det evige rige Dan 2:44-45 - I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed. Du så jo en sten blive revet løs fra bjerget, men ikke ved menneskehånd; den knuste jernet, kobberet, leret, sølvet og guldet. Den store Gud har kundgjort kongen, hvad der skal ske i fremtiden. Drømmen er sand, og dens tydning står fast.« Selv om profetien er et billede på verdensrigernes opståen og undergang, verdens ufred og krige, så efterlader Gud os ikke uden håb. Efter at have skildret verdens historie, løfter han sløret for det største løfte, som han kunne give. Verdens kongeriger kom og svandt. Nebukadnesar ventede, at Babylon skulle stå til evig tid, men den ligger nu i ruiner i ødemarken. Hvor menneskelige kræfter kommer til kort, vil Gud indsætte et kongedømme, hvor ingen sorg, pine eller død eksisterer – det bedste af alle riger, som er uden ende. I dage med et delt Europa og i en delt verden, vil Gud sende stenen, som vil knuse alle kongeriger af denne verden. I Skriften bliver stenen ofte brugt som et symbol på Jesus Kristus. 1 Kor 10:3 – og drak alle den samme åndelige drik – for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus Matt 21:42-44 - Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne? Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter. Og den, der falder over denne sten, bliver kvæstet, men den, som stenen falder på, vil den knuse. Stenen, der vil blive til et kongerige, som vil fylde hele jorden, er et symbol på Kristus Jesus og hans ledsagere, som vil indstifte Hans evige kongedømme. Ønsker vi at blive en del af dette perfekte, evige rige, skal vi blot åbne døren for Ham til vort hjerte og lukke Ham ind. I Åbenbaringen beder Johannes os om at åbne døren til vore hjerter. Åb 3:20-21 - Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone. Ønsker du at være borger i det evige kongerige? Det kongedømme giver til sidst stabilitet i dit liv i denne verden med konstant forandring. Vil du åbne hjertet for Herren Jesu Krist og lukke ham ind? Vil du tillade ham at være Herren i dit liv, så du kan leve med ham i evighedernes evigheder?