|
| - som omhandler tro | Tilbage til oversigten |
Skal vi døbe vore børn?
Af Karl Abrahamsen
Tidens tale 1939 nr 7 side 5
Under denne Overskrift indeholdt et meget udbredt religiøst Blad for nogen Tid siden en længere Artikel, hvori Forfatteren søgte at bevise, at Barnedåben er påkrævet - og bibelsk. Vi skal ikke her standse yed alle de Påstande, den nævnte Artikel indeholder, men søge at besvare Spørgsmålet i Lyset af Guds Ord. Nogle få Henvisninger til Artiklen må vi imidlertid tillade os. Vi citerer:
"Det hænder nu og da, at et Barn pr. Arv får en Sygdom fra sin Mor. I sådanne Tilfælde er det ikke nok, hvis Moderen er under Lægetilsyn. Barnet må også under Lægebehandling. Det er ikke nok, hvis Moderen får Medicin. Barnet må også have Del i Lægemidlet. På samme Måde forholder det sig med Synden... Nu har Gudforordnet et Lægemiddel mod Synden - Forsoningens uforskyldte Nåde. Ligeledes har han forordnet et Middel, hvorigennem Nådens helbredende Virkning skal nå alle. Og Midlet er Dåben."
Vi går ud fra, at det er små Børn - Spædbørn - Forfatteren mener. Det er jo også dem, vi tænker på ved Ordet "Barnedåb". Passer da den ovenfor nævnte Sammenligning med Guds Handlemåde mod sådanne uvidende Spædbørn? Ovennævnte Forfatter nævner "Synden" og Dåben som et "Lægemiddel mod Synden". Hvad er da Synd? "Synden er Lovens Overtrædelse." 1 joh. 3,4.
Skal et Barn dømmes for "Lovbrud", må det kende Loven - eller i det mindste have Forudsætning for at kunne kende Loven. Bibelen siger, at et ufødt Barn ikke har gjort hverken godt eller ondt (Rom. 9,11). Heller ikke vil et Barn, der ikke er gammelt nok til at kende Loven, blive regnet for skyldigt i "Lovbrud", for "hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse." Rom. 4,15.
Kristus lærte, at Menneskene måtte blive som små Børn for at komme ind i Guds Rige (Matt. 18, 1-4; Mark. 9, 34-37). Det er indlysende, at en sådan Udtalelse giver til Kende, at de små Børn er uskyldige, og at der således allerede er sikret dem en Plads i Guds Rige. Jesus sagde også: "Lad de små Børn komme, og formen dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører sådanne til." Det var Børn, der ikke var døbt, og som trængte til Dåb, for de var uskyldige, og de havde allerede Ret til Guds Rige.
I Citatet ovenfor siges det, "at et Barn pr. Arv får en Sygdom fra sin Mor... På samme Måde forholder det sig med Synden." Med andre Ord, Barnet er dømt til evig Fortabelse på Grund af Synd, som dets Forældre har begået. Men er det Bibelens Lære?
I Ez. 18, 20 læser vi: "Den Sjæl, der synder, den skal dø; Søn skal ikke bære Faders Misgerning." Og det nye
Testamente lærer os: "Altså skal hver af os gøre Gud Regnskab for sig selv." Rom. 14,12.
Det vilde også være utænkeligt, at en barmhjertig Gud skulde lade små Børn, som han selv siger er uskyldige, lide for andres Fejl og Synder. Selv har de jo ikke begået nogen Synd, hvad skal de da omvende .sig fra? De kan ikke omvende sig fra Forældrenes Synder, og Peter siger jo i sin store Tale på Pinsedagen, at de, som vilde lade sig døbe, skulde omvende sig, og Dåben skulde da ske til deres Synders Forladelse.
Således .stemmer hele Bibelen overens i det, at Dåben ikke har noget med Spædbørn at gøre. De har aldrig begået nogen Synd og trænger ikke til nogen Omvendelse. De er uskyldige for Gud og er berettiget til Guds Rige uden Dåb.
Kan små Børn tro?
I Forbindelse med Jesu Erklæring om, at "den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst," stiller mange med god Grund det Spørgsmål, Kan et lille Barn tro? Et Barn behøver ikke at være så stort, før det har en fast Tillid og Tro på sine Forældre. En sådan barnlig Tillid var det sikkert, Jesus henviste til, da han stillede et lille Barn frem for Disciplene og kaldte det "en af disse små, som tror på mig" (Matt. 18, 6).
I Forbindelse med den Tro, der skulde være nødvendig, for at et Barn kunde blive døbt, citerer vi videre fra ovennævnte Forfatter:
"Kunde de tro" Kunde de tage imod Guds Rige? Nej, ikke ud fra deres egen forstand og Vilje, men Gud kunde lægge sine Gaver ind i deres Sjæl, for her var ingen Vilje til Modstand,"
Lad os da se, hvilken Tro, Gud kræver, for at et Menneske kan omvende sig og blive døbt. Vi har allerede citeret Jesu Ord om, at det er dem, der tror og bliver døbt, som skal blive salige. Hvorledes kan man få en sådan Tro? "Altså kommer Troen af det, som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord." Rom. 10, 17. En frelsende Tro får man således ved at tage imod noget, der bliver forkyndt - ved at høre Kristi Ord og tage Standpunkt for det. Man må have Forstand og Dømmekraft for at kunne gøre dette. "Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne." Luk. 24, 45.
En sådan Tro må gå forud for Dåben. Men har Spædbørn Tro, sådan at de kan bedøm")e, hvad de hører og tage Standpunkt til det?
Den Overfladiskhed, mange betragter Trosspørgsmålet med, når det gælder Dåben, minder os om afdøde Docent Astings Udlæggelse af dette Spørgsmål i en Brochure, han udgav i 1931. Vi tillader os at citere lidt herfra, fordi det går ud på det samme som ovennævnte Artikel:
"Det er tilstrækkeligt, om Forældrene, der kommer med Børnene til Dåben, har en - om end aldrig så ufuldkommen - Tro på, at Gud giver Børnene noget i denne hellige Handling. Har de blot så meget af denne Tro, at de linder det Umagen værd at bringe Børnene til Dåben, er det tilstrækkeligt for Gud til, at han velsigner deres Børn. . . Men hermed er ikke sagt, at Dåben er unyttig der, hvor Forældrene helt mangler Tro, og hvor de bringer deres Børn til Dåben, kun fordi det er Skik og Brug... Selvom Forældrene mangler Tro, er selve den Ting, at Dåben foretages med Barnet, Udslag af Tro i alt Fald Menighedens Tro. Og denne kommer i så Fald Barnet til gode," - Ragnar Asting, Docent ved Universitetet i Oslo, "Dåben", Side 31, 32.
Når ledende og´ indflydelsesrige Mænd blandt Ordets Forkyndere i Dag behandler et Emne af Frelsesbetydning på en så skødesløs og ligegyldig Måde, er det lettere for os at forstå Jesu Ord, "Mon Menneskesønnen, når han kommer, vil linde Troen på Jorden ?"
Alle Forsøg på at lå Barnedåben til at stemme med Bibelens Lære, vil være forgæves. Den, såvel som den populære Dåbsmåde - Bestænkelsen - er og bliver en Vildfarelse, der er kommet til os fra Hedenskabet, gennem den katolske Kirke. Hør, hvad Katolikkerne selv sige" "Dersom vi skal rådføre os med Bibelen alene uden Traditionen... så bør vi som Baptisterne lade de små Børn, som umuligt kan tage imod Undervisning, dø uden Dåb, for ifølge Tekstens Ord alene befalede Jesus først at lære og siden at døbe," - Deharbes Catechism", Side 73.
”Også under Hedenskabet brugte man, som flere gamle Folkeslag, at øse Vand på Barnet straks efter Fødslen, eller som det kaldes at vadne det, hvorved det blev ligesom indviet til Livet, indlemmet i sin Slægt og helliget til Stedets og Slægtens Skytsguder. Med denne Skik var tillige Navngivningen forbundet." Professor N. M. Petersen: "Danmarks Historie i Hedenold", København 1855, 3. Bind, Side 336.
Lad os da hellere holde os til Bibelens klare og tydelige Ord. Lad os gribe fat i den sande bibelske Tro og følge den hellige Skrifts Lære, også hvad Dåben angår.