|
| - som omhandler tro | Tilbage til oversigten |
Kan mennesket blive fuldkomment? Hvorledes opnaas helliggørelse?
Af O. S. Lie.
Tidens tale 1937 nr 4 side 12
Gud skabte Mennesket i sit Billede, og i vore første Forældre åbenbaredes et Genskin af Skaberens Herlighed, De var hellige og lykkelige og vandrede i fuldkommen Lydighed og gjorde Guds Vilje. De levede i Harmoni med Guds store Bud, "Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte, af hele din Sjæl og af hele din Styrke." Men Synden kom ind og gjorde Skilsmisse mellem Gud og Menneskene. Den menneskelige Natur blev fordærvet, og hele Slægten blev Satans
Slaver, dømt til Døden. Men Herren kom Menneskene til Hjælp i deres Nød og lovede gennem Kristus at frelse alle, som vilde omvende sig, og at befri dem fra Satans Bånd og Syndens Lænker, Helliggørelsen er et vigtigt Led i den Plan, Gud har lagt til Slægtens Frelse, og det er af stor Betydning for alle, der vil tjene Herren, at de har en bibelsk Forståelse af dette herlige Nådens Værk.
At Helliggørelsen indtager en betydningsfuld Plads i de hellige Skrifter fremgår klart af disse Ord af Hebræerbrevets Forfatte" "Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren." Heb. 12, 14. Her omtales Helliggørelsen som en Livsbetingelse, og Herren kræver af sine Børn, at de skal leve et helligt Liv i Lydighed og gøre Skaberens Vilje. At Gud kræver Hellig
hed af sine Børn. fremgår videre. af disse Ord af Apostelen Paulus: "Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har velsignet os med al åndelig Velsignelse i det himmelske i Kristus, ligesom han har udvalgt os i ham før Verdens Grundlæggelse til at være hellige og ulastelige for hans Åsyn." Ef. 1,3.4.
Helliggørelsen, som den kræves i Bibelen, angår hele Mennesket, Sjæl - Ånd - og Legeme (l. Tess. 5,23), og må derfor først indbefatte Omvendelse og Syndernes Forladelse. At...... Kristus har betalt Slægtens Overtrædelser og har Magt til at forlade Synd omtales mange Steder i Bibelen. Apostelen Peter vidnede på Pinsefestens Dag for Tusinder, der ønskede at linde Guds Vej: ”Omvend eder, og hver af eder lader sig døbe på Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse." Ap. G. 2,38. Johannes fremholder i sit første Brev den Betingelse, hvorpå man får Syndsforladelse, idet han sige" "Dersom vi bekender vore Synder, er han trofast og retfærdig, så at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed." l Joh, 1,9. Paulus, der engang var en Fjende af Kristus og en Forfølger af Guds Menighed, bærer dette Vidnesbyrd, "Den. Tale er troværdig og al Modtagelse værd, at Kristus Jesus kom tit Verden for at frelse Syndere, iblandt hvilke jeg er den største." l Tim. 1,15.
Herrens Engel sagde om Jesus: "Han skal frelse sit Folk fra deres Synder. På Bethlehems Marker blev det sagt til Hyrderne: "Eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids Stad." At Jesus var Frelseren og havde Magt til at forlade Synd, fremgår af hans Ord til den værkbrudne Mand: "Dine Synder er dig forladt."
Sand Helliggørelse; består i, at man kommer til at leve i fuldstændig Overensstemmelse med Guds Vilje, og Gud har i Kristus gjort det muligt for dem, som tror, at leve et sejrende Liv. Herren frelser ikke bare fra Synder, der er begået tidligere, men han frigør dem, der omvender sig, fra Satans Bånd og Syndens Lænker og giver både Lyst og Kraft til at vandre i Frelserens Fodspor. Jesus sagde selv til nogle Jøder, der var kommet til Troen: "Dersom l bliver i mit Ord, er l sandelig mine Disciple, og I skal erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder." "Dersom da Sønnen får frigjort eder, skal I være virkelig frie." . Joh. 8,31.32.36. Denne Frihed og Sejr i Kristus omtaler Apostelen Paulus så klart i sit Brev til Romerne: "Så er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. Thi Livets Ånds Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov. Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig ved Kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigt Køds Lighed og for Syndens Skyld og således domfældte Synden i Kødet, for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandrer efter Kødet, men efter Ånden." Rom. 8.1-4. I sit andet Brev til Korinthierne fremholder Apostelen Sejrens Mulighed som en kendt Virkelighed, idet: han siger: "Men Gud ske Tak, som altid fører os i Sejrstog i Kristus og lader sin Kundskabs Duft blive kendelig ved os på ethvert Sted." 2 Kor. 2,14.
Det er muligt at sejre over Synden.
"Thi dertil blev .I kaldede, efterdi også Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skal følge i hans Fodspor, han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund." l Pet. 2,21.22. Apostelen Johannes fremholder med Bestemthed, at en Kristen ikke
blot kan sejre, men er forpligtet til at vandre i Lydighed mod Guds Bud og Befalinger. "Den, so", siger, "Jeg kender ham," og ikke holder hans Bud, han er en Løgner, og i ham er Sandheden ikke; men den, som holder hans Ord, i ham er sandelig Guds Kærlighed fuldkommet. Derpå kender vi, at vi er i ham. Den, som siger, at han bliver i ham, han er også skyldig selv at vandre således, som han vandrede." l Joh. 2,4-6. For Jesus var det ikke nogen tung og trykkende Byrde at gøre sin Faders Vilje. Han sagde, "Min Mad er, at jeg gør hans Vilje, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning." Joh. 4,34. På samme Måde vil en sand Kristen glæde sig ved at sige den Store Mester, og Samfundet med Herren er for dem mere dyrebart end alt, hvad Verden kan give dem i Form af timelige Nydelser.
Helliggørelsen begynder, når man Omvender sig til Herren og bliver født på ny til et levende Håb. "Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!" 2. Kor. 5,17. Denne Hjerteforandring omtaler Profeten Ezekiel, når han siger: "Da stænker jeg rent Vand på eder: jeg renser eder for al eders Urenhed og alle eders Afgudsbilleder. Jeg giver eder et nyt Hjerte, og en ny Ånd giver jeg i eders Indre: Stenhjertet tager jeg ud af eders Kød og giver eder et Kødhjerte. Jeg giver min Ånd i eders Indre og virker, at I følger mine Vedtægter og tager Vare på at holde mine Lovbud." Ez. 36,25-27. Ved Genfødelsen skaber Herren et nyt Liv i Menneskets Hjerte og nedlægger ved den hellige Ånd Længsel efter og Lyst til at leve et sejrende Liv i Lydighed mod Guds Befalinger. En Kristen er et Guds Barn. Han er Arving til Himlen og evig Salighed. Hans Synder. er ham forladt for Jesu Skyld, og han er indskrevet i Livets Bog til Glæden i Jerusalem. Kærligheden til Frelseren brænder varmt i hans Hjerte, og han ønsker fra Dybet af sin Sjæl. at gøre Guds Vilje, ikke for at blive en Kristen, men fordi ban er en Kristen, ikke for at blive et Guds Barn, men fordi han er det.
En Kristen kan gøre Guds Vilje.
Herren sagde til Abraham: "Jeg er Gud den Almægtige: vandre for mi! Åsyn og vær ustraffelig!" 1 Mos. 17,l. Gud kunde ikke kræve det umulige af denne sin Tjener; derfor har Abraham været stillet ådan, at han var i Stand til at efterkomme denne Herrens Befaling. Følgende Ord, som Herren mange År derefter udtalte til Isak, viser klart, at Abraham havde lært og gjort Fremgang: "Og jeg vil gøre dit Afkom talrigt som Himlens Stjerner og give, dit Afkom alle disse bljde´,og i.din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi Abraham adlød mine Ord og holdt sig mine Forskrifter efterrettelig, mine Bud, Anordninger og love." 1 Mos, 25;4:5. De Krav, som Herren fordum stillede til Abraham, gentog Jesus for sine, Disciple. "Vær da I fuldkomne, ligesom: eders himmelske Fader er fuldkommen Matt. 5,48. Om Noa siger: var en retfærdig, ustraffelig Mand blandt sine samtidige: Noa vandrede med Gud." l Mos. 6,9. Peter kalder Noa "Retfærdighedens Forkynder", og Herren benytter denne sin Tjener til et forkynde Nådens Budskab for Menneskene på en Tid, da Synd og Ugudelighed tog Overhånd på Jorden. Om Sakarias og Elisabeth siger Lukas:, "Bevar begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter." Luk. 1,6. Disse Mænds Liv og Vandel kaster et herligt Lys over den Bøn, Apostelen Paulus opsender for sine Brødre i Efesus: "For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen, fra hvem enhver Faderlighed i Himle og på Jord har sit Navn, at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at styrkes ved hans Ånd i det ind. vortes Menneske: at Kristus må bo ved Troen i eders Hjerter, for at I, rodfæstede og grundfæstede i Kærlighed, kan sammen med alle de hellige formå at begribe, hvor stor Bredden og Længden ogiDybden og Højden er, og at kende Kristi Kærlighed, som overgår al Erkendelse, for at I kan fyldes indtil hele Guds Fylde." Ef. 3,14-19.
Helliggørelsen spænder over hele Kristenlivet.
Helliggørelsen eller Fornyelsen er den Personlighedsudvikling, som ligger imellem, Kristenlivets Begyndelse´ og dets Fuldendelse. Den frembringer ikke noget nyt Princip i den Kristnes Erfaring, men den er kun en Tilvækst og Fuldkommengørelse af den moralske Forandring, der er foregået med hver den, som er født af Ånden.
Det fremgår heraf at der for en Kristen er Mulighed for Fremgang, Vækst og Udvikling. Peter skrev: "Voks i vor Herre og Frelsers Jesu Kristi Nåde og Kundskab!" Guds Ord er en Lygte og et Lys, og den hellige Ånd vil hjælpe alle sandhedselskende Sjæle i deres Søgen efter Lys i Herrens Ord. Jesus sagde:´ "Men Talsmanden, den Helligånd, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder."
"Men når han, Sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede eder til hele Sandheden: thi han skal ikke tale al sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende Ting skal han forkynde eder." Joh. 14,26:
16,13.
En kristen Forfatter har med Rette sagt: "Kristus søger at genoprette sit Billede i Menneskehjerterne, og dette V ærk vil han fuldføre gennem dem, som tror på ham. Hensigten med Kristenlivet er den, at det skal bære Frugt - at Kristi Karakter kan blive gen´ oprettet i den troende og gennem ham blive genoprettet i andre. Kristus venter med Længsel på at se sit Bil, lede genspejlet i sin Menighed. Når Kristi Karakter viser sig i sin Fuldkommenhed hos hans Folk, .da vil han komme for at tage dem til sig."
Den store Mester kommer,
fuldkærlig er hans Id,
han sidder ved Smeltediglen
og lutrer Sølvet med Flid.
Det Øjeblik han venter
og agter kærlig på,
når klarlig hans eget Billed vil
dybt i Sølvspejlet stå.
Og har i Hjertedybet
sit Billed klart han set,
så glædes den høje Mester,
så er hans Gerning alt sket.