|
| - som omhandler tro | Tilbage til oversigten |
Sandheden om Tusindaarsriget. Kan vi vente det snart?
Tidens tale 1940 nr 7 side 8
Der er dem, der mener, at Tusindårsriget allerede for nogen Tid siden er begyndt, men at Satan ikke er helt bundet endnu. Andre fortæller os, at Syndere vil få en ny Chance, at Satan vil blive fjernet. så at Menneskene er nødt til at blive gode. Atter andre mener, at de retfærdige skal være i Himlen i de tusinde År, mens Prædikanter skal forkynde Evangeliet for de ugudelige på Jorden i dette Tidsrum. Og så er der dem, som tror, at der vil blive Verdensfred på Jorden i de tusind År, at Kristus skal herske, og at det overvejende Flertal af alle Mennesker fra alle Tider skal blive frelst.
Hvad siger Bibelen?
Alt dette lyder ganske interessant, men hvor meget af det er sandt? Hvad siger Guds Ord? I Matt. 7, 13-23 læser jeg disse Ord: "Gå ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de er mange, som går ind ad den; thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet, og de er få, som finder den.. . Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, som gør min Faders Villie, som er i Himlene. Mange skal sige til mig på hin Dag: Herre, Herre, har vi ikke profeteret ved dit Navn, og har vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn? Og da vil jeg bekende for dem: Jeg kendte eder aldrig; vig bort fra mig, I, som øver Uret!
Det er et sørgeligt Faktum, vi bliver gjort opmærksom på her. Mange Religionsbekendere vil blive frygteligt skuffet den Dag. Hvorfor? Fordi de har været mere optaget af deres egen Mening end af Sandheden.
I Luk. 17, 26-30 finder vi en Be skrivelse af de sørgelige Forhold, Menneskene lever under, lige lør Kristus kommer igen. Vi læser: "Og som det skete i Noas Dage, således skal det også være i Menneskesønnens Dage: De spiste, drak, tog til Ægte, blev bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle. Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede; men på den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alk på samme Måde skal det være på den Dag, da Menneskesønnen åbenbares."
l Stedet for Fred møder vi i disse sidste Dage Vanskeligheder, Frådseri og Udsvævelser og en fuldstændig Ringeagt for Guds Lov. Når Apostelen Paulus taler om de sidste Dage i Menneskenes Historie, siger han i 2 Tim. 3, 13: "Onde Mennesker og Bedragere vil gå frem til det værre; de forfører og forføres." Men til Trods
for disse tydelige og klare Vidnesbyrd fra Guds Ord fortæller fremstående religiøse Ledere os, at Verden gradvis vil blive bedre og bedre, og at Tusindårsriget ganske naturligt snart vil begynde.
"Herrens Vredes Dag", er et Udtryk for den mørke og triste Periode, der vil gå hen over vor Jord som en Afslutning på den Tid af vor Klodes Historie, i hvilken Synden har spillet en sådan forfærdelig Rolle og "denne Verdens Fyrste" har svunget sit Scepter over store Menneskemasser. Den strækker sig over godt tusinde År, thi "een Dag er for Herren som tusinde År, og tusinde År som een Dag", og den begynder med de syv sidste Plager og Kristi Genkomst og afsluttes, efter de tusinde Års Regering i Himmelen, med det store Opgør med Satan og alle hans Tilhængere. Efter at disse er blevet fuldstændig tilintetgjorte, fornyes Jordens Skikkelse og den føres tilbage til sin paradisiske Tilstand. Da er ”Herrens vredes Dag forbi, og den Tid oprinder for Guds Børn, om hvilken Profeten skriver: ”Glæder eder og fryder eder indtil evig Tid ved det jeg skaber; thi se, jeg skaber Fryd og dets Folk til Glæde." Es. 65,18
Begivenheder i Forbindelse med Tusindårsriget.
Lad os nu nøje lægge Mærke til Begivenhederne både før, i Løbet af og efter de tusinde År, sådan som Bibelen fremholder dem. Apostelen Paulus siger i 1 Thess. 4, 16. 17: "Herren selv skal stige ned fra Himmelen med et tilråb, med Overengels Røst og med Guds Basun, og de døde i Kristus skal opstå først; derefter skal vi levende, som bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i Skyer til at møde Herren i Luften; og så skal vi altid være sammen med Herren."
Her lægger vi Mærke til to Begivenheder, som finder Sted samtidig. De retfærdige døde bliver oprejst til evigt Liv, og de retfærdige levende bliver forvandlet.
I Joh. 14, 1-3 forklarer Jesus os, at når han kommer igen, vil han straks tage sit Folk med sig til Himlen. Vi læser: "Eders Hjerte forfærdes ikke! Tro på Gud, og tro på mig! I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var så, havde jeg sagt eder det; thi jeg går bort for at berede eder Sted. Og når jeg er gået bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skal også I være." Og hvad skal de så bestille i Himlen? Johannes siger i Åb. 20,4: "Jeg så Troner og de satte sig på dem, og Dommermagt blev givet dem. . . og de blev levende og blev Konger med Kristus i tusinde År."
Dette er altså de retfærdige. Når Jesus kommer, bliver de taget med til Himlen, hvor de skal få Plads på
Troner og regere med Kristus i tusind År. Men hvad sker der med de ugudelige, som lever, når Frelseren kommer? Svaret er dette: De vil blive dræbt af Herligheden ved hans Åbenbarelse.
l Matt. 28, 1-4 læser vi, at Soldaterne, der holdt Vagt ved Jesu Grav, faldt om som døde, blot fordi en Engel åbenbarede sin Herlighed for dem et Øjeblik. Men når Kristus kommer, vil alle Englene i al deres Herlighed komme sammen med ham. "Når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone." Matt. 25, 31. Og Johannes siger: "Hvert øje skal se ham." Åb. l, 7. "Da skal Menneskesønnens Tegn vise sig på Himlen; og da skal alle Jordens Stammer jamre sig, og de skal se Menneskesønnen komme på Himlens Skyer med Kraft og megen Herlighed." Matt. 24, 30.
David siger: "Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det såre.” Sal. 50, 3 (æld. Ovs.) Paulus beskriver de ugudeliges Ødelæggelse på denne Måde: "Da skal den lovløse åbenbares, hvem den Herre Jesus skal dræbe med sin Munds Ånde og tilintetgøre ved sin Tilkommelses Åbenbarelse." ". ved den Herres Jesu Åbenbarelse fra Himlen med sin Krafts Engle, med Lueild, når han tager Hævn over dem, som ikke kender Gud, og over dem, som ikke lyder vor Herres Jesu Evangelium." 2 Thes. 2, 8; 1,7.8. Jeremias udtrykker det med disse Ord: "Thi så siger Hærskarers Herre: Se, Ulykken går fra det ene Folk til det andet, et vældigt Vejr bryder los fra Jordens Rand. Herrens slagne skal på den Dag ligge fra Jordens ene Ende til den anden; der skal ikke holdes Klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes; de skal blive til Gødning på Marken." Jer. 25, 32. 33.
Med andre Ord, den Herlighed, som stråler ud fra Frelseren og Englene, vil være en fortærende Ild, som bringer Død over de ugudelige. Men er dette de ugudeliges Endeligt? Nej, for vi læser i Åb. 20, 5: "De øvrige af de døde blev ikke levende, førend de tusinde År var til Ende."
Samtidig med de retfærdiges Forvandling og de ugudeliges Ødelæggelse finder der et frygteligt Jordskælv Sted. Byerne vil blive ødelagt, Bjerge og Øer bliver flyttet fra deres Sted, og Jorden vil blive en vældig Ødemark.
I Es. 24, I. 3. 22 læser vi: "Se, Herren gør Jorden tom og øde og vender op og ned på dens Overflade; han spreder dens Beboere. ... Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi Herren har talt dette Ord. De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Lås og Lukke og straffes lang Tid efter." Og igen læser vi hos Jeremias, denne Gang om Jordens Udseende i de tusinde År: "Jeg så på Jorden, og se, den var øde og tom, på Himlen, dens Lys var borte; Bjergene så jeg, og se, de skjalv, og alle Højene bæved; jeg så, og se, der var mennesketomt, og alle Himlens Fugle var fløjet; jeg så. og se, Frugthaven var Ørken, alle dens Byer lagt øde for Herren, for hans glødende Vrede. Thi så siger Herren: Al Jorden bliver Ørk, men helt ødelægger jeg ikke." Jer. 4, 23-27.
Satan bundet.
I Åb. 20, 1_3 læser vi, at Satan vil blive bundet på den gamle Jord, når den Tid kommer: "Jeg så en Engel stige ned fra Himlen, han havde Afgrundens Nøgle og en stor Lænke i sin Hånd. Og han greb Dragen, den gamle Slange, som er Djævelen og Satan. og bandt ham for tusinde År og kastede ham i Afgrunden og lukkede og forseglede over ham, for at han ikke mere skulde forføre Folkeslagene, førend de tusinde År var til Ende; derefter skal han løses en lille Tid." I tusind År vil Satan og hans Engle gå omkring på denne øde Jord og tænke. på Straffen, som venter dem, når denne Tidsperiode er endt.
Lad os i Korthed gentage disse Hovedtræk:
Jesus kommer, de retfærdige bliver taget med til Himlen, de ugudelige bliver udryddet og Jorden lagt øde. Hernede bliver Satan i tusind År. Det er let at se, at der ikke kan !inde nogen Omvendelse Sted i dette Tidsrum. De retfærdige er i Himlen og de døde på Jorden. Sådan vil Situationen være i tusind År.
Ved Slutningen af Tusindårsriget.
Lad os nu mærke os, hvad der !inder Sted ved Slutningen al disse tusind År. I Åb. 20, 5 læser vi: "De øvrige af de døde blev ikke levende, førend de tusinde År var til Ende." Det første, der linder Sted ved Slutningen af de tusinde År, er altså de ugudeliges Opstandelse til Liv. De kommer frem fra Graven med alle Syndens Mærker på sig, og de linder Satan beredt til at føre dem, for der står i Åb. 20, 7: "Når de tusinde År er til Ende, skal Satan løses al sit Fængsel."
Lænken bliver brudt ved, at Satan nu lår Mennesker, som han endnu en Gang kan lede og bedrage. Hvilket Syn! Der står de ugudelige foran den Leder, de har valgt sig, rede til at tage Del i det sidste store Oprør mod Gud. De ser op og opdager "den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned fra Himmelen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket for sin Brudgom." Åb. 21, 2. Inden for Byens Mure er de frelste fra alle Slægter.
Satan ægger sine Tilhængere til Strid. denne Hær, der er talrig "som Havets Sand", og sammen marcherer de til det sidste store Angreb på Byen. "Og de drog frem over Jordens Flade og omringede de helliges Lejr og den elskede Stad. Og Ild faldt ned fra Himlen fra Gud og fortærede dem." Åb. 20, 9.
Her har Synden og Oprøret nået sin Klimaks. Ilden, dette frygtelige Ødelæggelseselement, fortærer dem. "Og Døden og Dødsriget blev kastet i Ildsøen. Dette er den anden Død." "Syndens Sold er Død." Åb. 20, 14; Rom. 6, 23.
Men de retfærdige skal leve i evig Herlighed og Glæde.