|
| - som omhandler tro | Tilbage til oversigten |
Hvad tror Syvende Dags Adventisterne?
Tidens tale 1938 nr 9 side 19
Syvende Dags Adventisterne er Kristne og beviser dette ved deres urokkelige Tro på Bibelen og deres Hengivenhed for Frelseren, Jesus Kristus. Gennem hele Adventisternes Historie har de vist sig at stå fast i Troen på en historisk Kristus og en historisk Kristendom. De tror på de store kristelige Lærepunkter om Forsoningen, Kristi Forudtilværelse, hans; guddommelige Menneskevorden, hans guddommelige Sønneforhold, hans Jomfrufødsel, hans; undergørende Kraft, hans guddommelige Autoritet, hans stedfortrædende Død, hans legemlige Opstandelse, hans; Himmelfart, hans Midlertjeneste som Præst og hans; personlige, synlige Genkomst. Disse er nogle af Grundprincipperne i Syvende Dags Adventisternes Tro og Lære.
De betragter Bibelen som Kilden til al Sandhed, som en ,vejleder til Hellighed og som det levende Guds Ord.
Syvende Dags Adventisteme tror, at det eneste Grundlag for Medlemskab i Menigheden er Omvendelse og Frelse gennem Jesus Kristus.
Syvende Dags Adventisterne betragter de ti Guds Bud som evige og uforanderlige. De tror, Kristi Nåde boende i en Kristens Hjerte vil lede ham til at søge at komme i Harmoni med hver enkelt Del af denne Lov. Lydighed mod denne Lov betragtes som en Frugt af Frelsen. Lydighed er ikke en Årsag til, men et Resultat af Frelsen.
I denne Lov fremholder Gud Retfærdighedens Standard, som Verden engang skal dømmes efter. Jak. 2, 10-12; Præd. 12, 13. 14. Denne Standard er Fuldkommenheden selv. Sal. 19, 8. Hver Del af den er evig. Sal. 11, 7. 8. Kristus kom ikke til Verden for at forandre eller afskaffe denne Lov. Matt. 5, 17-19. Den danner Grundlaget for al Sandhed og Retfærdighed. Sal. 119, 142. 172. Loven ophæves ikke ved Troen på Kristus. Rom. 3, 31.
Syvende Dags Adventisterne ønsker trofast at følge deres Frelser´ og varetager derfor de Anordninger, han har indstiftet - Herrens Nadver og Dåb - og søger nøje at helligholde hans; egen Dag, Sabbaten. De ser i Sabbaten ikke blot et Minde om, at Jordens Skabelse blev fuldført i Løbet af seks bogstavelige Dage, men også et Minde om den sande Kraft, som er virksom ved den nye Fødsel.
Det var Jesus selv, som frembragte Verden. Joh. 1, 1-3. 10. 14; Kol. 1, 12-17. Derfor var det også den samme Herre Jesus, som hvilede på den syvende Dag. Det var Jesus, som gjorde den syvende Dag til Sabbat. Fordi Jesus således både er Stifteren af den kristne Religion og Indstifteren af Sabbaten, følger Syvende Dags Adventisterne deres Frelser ved at holde hans Dag hellig.
Ligesom Kristus er den, som helliger Sit Folk, bliver Sabbaten et Tegn på, hvad Kristus gør for den troende. Den er et Minde om vor Hvile i ham, vor Hvile fra Synd, samt et Minde om Fuldendelsen af hans; Frelsergerning i os. Et sligt Minde skal Sabbaten være til evig Tid.
Bibelens Sabbat er den syvende Dag. 2 Mos. 20, 8-11. Denne syvende Dag kan spores tilbage til den bibelske Tid. Bibelens; syvende Dag begynder ved Solnedgang Fredag Aften og slutter ved Solnedgang Lørdag Aften. 3 Mos. 23, 32. Tiden mellem disse to Solnedgange udgør Guds hellige Tid. Det er denne hellige Tid, vi skal komme "i Hu", så vi "holder den hellig". Han helligede den, og han byder Mennesket at holde den hellig.
Syvende Dags Adventisteme venter, at deres Frelser snart skal komme igen. De tror hans Ord, at han vil komme igen. Joh. 14, 1-3; Matt. 25, 30; Luk. 21, 25--27. De tror, at dette bliver et personligt Komme, og at det snart vil finde Sted. De venter, at han personlig skal åbenbare sig. Hebr. 9, 28. De venter at se ham. Matt. 24, 30. De tror, at hele Verden skal se ham. Åb. l, 7.
De tror, hvad Bibelen lærer, at de døde ikke ved noget (Præd. 9, 5. 6), og at Menneskene ikke har Udødelighed i sig selv, men kun opnår den gennem Kristus. Døden betyder ikke en anden Form for Liv, ikke en Fortsættelse af Livet under forandrede Forhold, ikke en Overgang til et bedre Liv, ikke et Liv i Smerte, ikke et Liv i Lykke. Døden er ikke Liv. At dø betyder at ophøre med at leve. De tror, at Gud alene har Udødelighed. 1 Tim. 1, 17; 6, 13-16. At dø betyder ikke at gå til Himmelen, til Helvede eller til Skærsilden, men i Graven. Sjælen lever ikke. Det er ingen Tanke, ingen Bevidsthed, ingen Hukommelse i Dødsriget.
I Overensstemmelse med Bibelens Lære tror Syvende Dags Adventisterne på et fremtidigt Llv. Men dette fremtidige Liv er ikke en Fortsættelse af det nuværende. Det er helt og holdent et nyt Liv, som ikke begynder ved Døden, men ved Opstandelsen fra de døde. De tror, at Kristus vil kalde sine hellige til Liv igen. Det er på den Tid, når de opstår fra de døde, de venter at modtage Udødelighed. 1 Kor. 15, 51-54. Den Opstandelse vil finde Sted ved Kristi Genkomst. 1 Thess. 4, 13-17.
De retfærdiges Opstandelse vil danne Indledningen til et Liv i Evigheden. Det evige Hjem vil blive oprettet her på Jorden, som skal blive renset og fornyet, så at den får den Skønhed og Herlighed igen, den havde i sin Edentilstand. Synd og Syndere skal for evigt være udslettet af den. . Den vil blive Guds Paradis, som det oprindelig var bestemt, og Guds Folk vil bo der gennem evige Tider. Sal. 37, 11; Matt. 5, 5; Åb. 21, 1; 2 Pet. 3, 13; Åb.21,24;22,5.
De ugudelige derimod skal ikke leve evindeligt. Da de ikke har Udødelighed i sig selv og ikke får den af Frelseren, vil de fuldstændig blive udryddet. Nah. 1, 9. De vil blive opbrændt og blive til Aske. Mal. 4, 1-3. Den Løn, som Synden giver, er Døden, og denne Død er evig. Den er den evige Straf og den evige Fortabelse, som Bibelen taler om.
Dåb ved Neddyppelse er den eneste Dåb, Syvende Dags Adventisterne godkender, fordi den alene er bibelsk og i overerensstemmelse med Jesu eget Eksempel.
Syvende Dags Adventisterne tror på Enkelhed i Levned, som det sømmer sig Kristi Efterfølgere. De søger at efterleve Skriftens Ord: "Enten I altså æder eller drikker, eller hvad I gør, så gør alt til Guds Ære." 1 Kor. 10, 31. De tro, dette hør være en Følge af den Sandhed; som findes omtalt i 1 Thess. 5, 23; 1 Kor. 3, 16. 17; 16, 19. 20. Da deres Legemer er den Helligånds Tempel, har de søgt fra Skriften at finde Vejledning for, hvorledes en Kristen bør leve.
Syvende Dags Adventisterne betragter ikke Kristendommen som en mørk og trist Religion, men som en Kilde til virkelig Glæde og guddommelig Lykke.