E F F A T H A

Artikler
                          - som omhandler tro
Tilbage til oversigten





Ske din Vilje

Af T. G. Bunch

Tidens tale 1938 nr 10 side 7



Den tredie Begæring i Herrens Bøn lyder saadan: "Ske din Vilje, som i Himmelen saaledes ogsaa paa Jorden". Luk. 11, 2. Dette danner Højdepunktet af Bønnens første Del, den Del som omtaler Gud og Himmelen, og som har med de himmelske Ting at gøre. Hver Begæring kommer paa sin nøje bestemte Plads. Efter Indledningen, hvor Himmelens Gud erkendes som vor Fader, beder vi om, at hans Navn eller Karakter maa blive helliget i os. Dette sker ved, at vi tillader ham at oprette sit Rige i vore Hjerter og ved at krone ham til Konge i vort Liv. Beviset paa, at Gud hersker over vore Sjæle, er den fuldkomne Underkastelse under hans Vilje.

Tegnet paa Borgerskab i et Land er Lydighed mod Kongens Vilje og mod de Love, som Landet styres efter. Naar Naadens Rige kommer ind i vore Hjerter, bliver vi Borgere i det himmelske Rige. Men da vi fremdeles befinder os i en oprørsk Verden, hvor Guds Vilje næsten ganske og aldeles ringeagtes, beder vi alvorligt om Naade til at underkaste os den himmelske Konges Vilje som Tegn paa, at vi´ er Borgere af hans Rige.

Det Kristus var i denne Verden, skal ogsaa vi være. Han tilbragte over 30 Aar i menneskeligt Kød og blev "fristet i alle Ting i Lighed med os, dog uden Synd". Hebr. 4, 15. Hans Underkastelse under sin himmelske Fader var saa fuldstændig, at hans himmelske Borgerskab aldrig blev brudt eller i mindste Grad svækket. Guds Vilje blev altid udført af Frelseren, ligesom den bliver udført i Himlen. Kristi Karakter og Vandel forblev uforandret under hans jordiske Pilgrimsfærd. Under alle Omskiftelser blev hans Forhold til Loven og Guds Herredømme aldrig forandret. Han sagde: "Jeg søger ikke min Vilje, men hans Vilje, som sendte mig". Joh. 5, 30; 6, 38. Ingen jordiske Omstændigheder kan fritage os fra den samme fuldstændige Underkastelse under vor himmelske Faders Vilje. Det er en saadan Lydighed, Jesus opfordrer os til at bede om, og han beder os aldrig om det umulige. Alle hans Bud og Løfter er mulige:

Guds Riges Principper er afhængige af Lov og Orden. Hans Vilje udtrykkes ved Lov. Alle Kongers eller Rigers Vilje bliver stadfæstet ved Lov og bliver kundgjort for deres Borgere ved Love, der er udstedt for at styre Riget.


Da der ikke kan være noget Rige uden Lov, maa ogsaa Naadens Rige styres af Lov. Evangeliet ændrer eller afskaffer ikke Dekalogen eller svækker i mindste Maade dens Autoritet. Dette fremholder Jesus tydeligt i Matt. 5, 17-19. Og Paulus stiller følgende Spørgsmaal: "Gør vi da Loven til intet ved Troen?" Og han besvarer selv Spørgsmaalet: "Det være langt fra! Nej, vi hævder Loven". Rom. 3, 31. Ved Evangeliet oprettes Guds Rige inden i os og dermed faar Rigets Lov og Kongens Vilje Plads i vort Sind. Synden bliver i den guddommelige Skrift fremstillet som Overtrædelse eller Brud paa Guds Lov (1 Joh. 3, 4), og Evangeliets Hensigt er at borttage Synden, saa at vi maa komme ind under Naaden eller Guds ufortjente Gunst og Velbehag. Paulus spørger atter: "Skal vi blive ved i Synden, for at Naaden kunde blive desto større?" Han svare" "Det være langt fra! Vi, som jo er døde fra Synden, hvorledes skulde vi endnu leve i den?" Rom. 6, 1. 2.

Naadens Rige skriver Guds Riges Lov i Hjertet, saa at Guds Vilje sker i os, saaledes som den sker i Himlen. Naar vi kommer i det nye Pagtsforhold med Faderen, skriver den hellige Aand de guddommelige Bud paa "Hjertets Kødtavler”, saa at vi af Naturen gør det, som Loven kræver. C. M. Gordon skriver: "Den moralske Lov, der blev skrevet paa forgængelige Stentavler og stadfæstet under Sinajs Torden, bliver nu skrevet paa Hjertets uforgængelige Tavler og stadfæstet under Golgathas Torden. Derfor tør ingen af Kristi Undersaatter fortsætte i Synd, for at Naaden skal blive større. Naaden tordner mod Synden lige saa højt, ja endog højere end selve Loven. Lad os aldrig glemme, at mens vi ikke kan blive frelst ved Loven uden Naaden, kan vi heller ikke blive frelst ved Naaden uden Loven. . . . Gennem Kristendommen har en vidunderlig Forening fundet Sted: Retfærdighed og Naade har indgaaet en Ægteskabspagt. Loven og Naaden har kysset hverandre. Sinaj og Golgatha har omfavnet hinanden".

I Sal. 103, 17-21 faar vi et Indblik i, hvorledes Guds Vilje sker blandt Himlens skyldfrie Væsner: "Men Herrens Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærdighed til Børnenes Børn for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, saa de gør derefter. Herren har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt. Lov Herren, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, saa snart I hører hans Røst. Lov Herren, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje". At gøre Guds Vilje er den største Fryd for Engleskaren og den højeste Tjeneste, de kan udføre. Men denne Tjeneste udfører de ikke som en Pligt, ikke som Tjenere, men som Børn, Foreningen mellem dem og Skaberen er inderlig og fuldkommen, og deres Kær" lighed til ham gør Lydigheden til en Glæde. Jesus opfordrer sine Disciple til at bede om, at deres Lydighed maa være ligesaadan.

Den eneste Lydighed, som Gud anerkender, er den, der er drevet af Kærlighed. Kristi Kærlighed vil altid tvinge os til at gøre hans Vilje. Jesus sagde: "Dersom I elsker mig, da hold mine Befalinger." Joh. 14, 15. Dette vil sige, at dersom vi ikke elsker ham, vil vi ikke, og kan vi ikke holde hans Bud. Lydighed er derfor ikke blot et Bevis paa, at vi er Disciple, men ogsaa et Bevis paa Kærlighed. Jesus sagde videre: "Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig, men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og aabenbare mig for ham." "Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skal komme til ham" og tage Bolig hos ham." Joh. 14, 21. 23. Det er aldrig Storheden af det Arbejde, vi gør, men den Kærlighed, vi viser under Udførelsen af det, som bestemmer dets Værdi. Det er Kærlighedens Tjeneste, Gud belønner. Naar denne Kærlighed mangler, bliver Ceremonien blot en Fornærmelse mod ham.

Den Discipel, Jesus elskede, beskriver Kærligheden til Gud og Mennesker saaledes: "Derpaa kender vi, at vi elsker Guds Børn, naar vi elsker Gud og gør hans Bud. Thi dette er Kærlighed til Gud, at vi holder hans Bud; og hans Bud er ikke svære." 1 Joh. 5, 2. 3. En Tjeneste udført i Kærlighed er altid en Glæde. At tjene dem, vi elsker, føles aldrig som en Byrde eller et Offer. Derfor er Kærligheden Lovens Opfyldelse. Og naar Kærlighedens Lov er skrevet i Hjertet, vil Lydigheden føles som en Glæde og ikke blot som en Frygt. Det var den Slags Lydighed, som kom til Syne i Kristi Liv. Det er denne Lydighed, som er Retfærdighed ved Tro. "Hør mig, I, som kender Retfærd, du Folk med min Lov i dit Hjerte," Es. 51, 7. Det er denne nye Pagts Erfaring, som bringer Frelse fra Synd. Kærligheden opfylder de Krav, som stilles af den Lov, der er skrevet i Hjertet.

Vi har frit Valg.
Det største Slag i en Kristens Kamp er Overgivelsen af Viljen. Af Naturen er vi alle egenraadige og stivsindede. Det er Menneskets egen Vilje, der aabner eller lukker Porten til Guds Rige. Vi er frie Væsener med Ret til at vælge, og denne Ret vil aldrig blive taget fra os. Herren vil aldrig tvinge vor Vilje, men hans Budskab til os lyder: "Den som vil", eller "Hvis nogen vil gøre hans Vilje." Kampens Udfald afhænger af vor egen Vilje.

Det var Overgivelsen af Viljen, det gjaldt, da Kristus kæmpede sin sværeste Kamp i Gethsemane Have. Det var dette, der bragte den blodige Sved frem paa hans Pande, men Jesus kunde sige: "Dog ikke som jeg vil, men som du vil." Saaledes vil ogsaa det største Slag, som nogen Sinde vil blive ud. kæmpet af noget Menneske, være Underkastelsen af Selvet under Guds Vilje. Overgivelsen af Hjertet til hans Kærligheds Styrelse.

Det, vi mest trænger til, er at forstaa Viljens sande Kraft. Det er den Kraft, som ligger i vore Bestemmelser, som vil styre vort Liv. Alting afhænger af, om vor Vilje er paa rette Vej. Gennem vor Vilje kan Karakteren blive fuldstændig forvandlet. Naar vi overgiver vor Vilje til Kristus, kommer vi i Besiddelse af en Kraft, der er stærkere end alle Mørkets Magter. Vi vil faa Styrke fra det høje, og ved en stadig Overgivelse til Gud vil vi blive i Stand til at leve et nyt Liv. Gud give, at denne Bøn: "Ske din Vilje som i Himmelen saaledes ogsaa paa Jorden" maa finde Genklang hos os alle!