E F F A T A

Artiklar
                          - som handlar om tron
Åter till översikten





Kristi Genkomst

Citater sammenstillet af Henning Pedersen

Adventbevægelsen har siden Ellen Whites tid gennemgået skiftende tider. Men budskabet er stadig det samme. I forventningen om Kristi snarlige genkomst, ønsker adventfolket at være beredt til den store dag. Nedenunder findes forskellige vidnesbyrd for dette.

Genkomsten
Advent betyder komme. Det er Kristi ankomst og genkomst der er tale om.

Forventningen om Kristi genkomst er meget betydningsfuld, især for mig personligt. Læs først Matt kap. 24 og Åb 1,7. Følgende uddrag fra Ellen G. Whites bog Den store strid side 566-567 og Konfrontation side 522-524 giver et ganske levende indtryk af denne store begivenhed:

Snart viser der sig i øst en lille, sort sky, som kun er halvt så stor som en mands hånd. Det er denne sky, som omgiver Frelseren, og som på afstand ser ud til at være hyldet i mørke. Guds folk ved, at dette er Menneskesønnens tegn. I højtidelig tavshed stirrer de på skyen, der kommer jorden nærmere og bliver lysere og mere strålende, indtil den er en stor, hvid sky, der forneden gløder som fortærende ild og foroven er den omspændt af pagtens regnbue. Jesus kommer som en mægtig erobrer. Han kommer ikke som en smertens mand for at drikke skammens og smertens bitre kalk, men som Himmelens og jordens sejrherre, der skal dømme levende og døde. Troværdig og sanddru er han, og han dømmer og kæmper med retfærdighed . Åb 19,11.14. Og de himmelske hærskarer følger ham. En talløs engleskare ledsager ham og synger lovsange med himmelsk melodi. Himmelrummet synes opfyldt af strålende skikkelser - titusinde titusinder og tusinde tusinder . Ingen menneskelig pen kan beskrive dette skue, ingen dødelig kan fatte dets herlighed. Hans højhed skjuler himmelen, hans herlighed fylder jorden. Under ham er glans som ild. Hab. 3,3.4. Da den levende sky kommer nærmere, ser hvert øje Livets fyrste. Ingen tornekrone vansirer nu dette hellige hoved, men herlighedens krone hviler på hans hellige pande. Hans åsyn overstråler middagssolens blændende glans, Og på sin kappe, på sin lænd, har han et navn skrevet: Kongernes Konge og Herrernes Herre! Åb. 19,16.

I hans nærhed må alle åsyn blegne , og de, der har forkastet Guds nåde, fyldes af evig fortvivlelse. Ængstede hjerter, rystende knæ..... Og alle ansigter blegner. Jer. 30,6; Nah. 2,11. De retfærdige råber skælvende: Hvem vil være i stand til at bestå? Englenes sang forstummer, og der indtræder en højtidelig stilhed. Så høres Jesu røst. Han siger: Min nåde er eder nok. De retfærdiges ansigter lyser op, deres hjerter svulmer af glæde, og englene stemmer i på ny, denne gang i en højere tone, og synger, idet de nærmer sig jorden.