E F F A T A

Artiklar
                          - som handlar om tron
Åter till översikten





Den længste profeti (2300)

Profetiska Storacles (fb)

Præcis som det var forudsagt! Profetiske tidsangivelser klarlagte

Hold dig fast! Nu skal vi studere den længste tidsprofeti i Bibelen - den profeti som så perfekt forudsagde Jesu fødsel i Betlehem og endog tidspunktet før hans død. I Åbenbaringens bog 14:6 læser vi, "Englebudskaber fra himmelhvælvingen", hvor Gud har en meget vigtig meddelelse som hele verden må høre inden Jesus kommer tilbage! Den første del af meddelelsen er en befaling til os mennesker at tilbede og æra Gud, thi hans domstime er kommet! (Åbenbaringens bog 14,7). I Daniel 8 og 9 giver Gud os datoen for den endelige doms begyndelse, og et overbevisende profetisk bevis for at Jesus virkelig er Messias. Denne er måske er den vigtigste profeti i hele Bibelen - og der er endog så få mennesker som kender til den! Andre misfortolker den totalt. Læs kapitel 8 og 9 i Daniels bog inden du begynder dette her studiebrev. Glem ikke at bede om Guds Ånd må være med i din læring i dette højest interessante studium.

Vædderen repræsenterer Medo-Persien.
1. I et syn så Daniel en vædder stange mod vest, nord og syd med sine to horn. Intet andet dyr kunne stå ham imod (Daniel 8,3.4). Hvad symboliserer vædderen?
"Vædderen som du så, han med de to horn, betyder Mediens og Persiens konger." Daniel 8,20.

Svar: Vædderen symboliserer verdensriget Medo-Persien, samme land som repræsenteredes af en bjørn i Daniel 7:5. Profetierne i bibelbøgerne Daniel og Åbenbaringen er skrevet efter princippet "repetere og gør tydeligt". D.v.s de repeterer profetier fra tidligere det kapitel og gør det tydeligt de i næste. På denne måde bliver Bibelens profetier klare og entydige.

Bukken symboliserer Grækenland.
2. Hvordan så det næste dyr ud som Daniel fik at se?
"Men bukken er Javans [Grækenlands] konge, og det store horn i hans pande er den første konge. Men at det brast sammen, og at fire andre opstod i deres sted, det betyder at fire riger skal opstå af hans folk." Daniel 8:21,22.

Svar: Derefter så Daniel i sit syn pludselig en buk med et kæmpestort horn. Bukken for frem med vældig fart, og han overfaldt og besejrede vædderen. Derefter brød det store horn af og fire andre horn voksede frem i deres sted. Denne stærke buk symboliserer Grækenland, og det store horn var Alexander den Store. De fire horn som kom efter, symboliserer de fire kongeriger som Alexanders vælde senere deltes op i. I Daniel 7,6 symboliseres disse riger af de fire hoveder på panteren, Grækenland. Disse symboler er så entydigt at de enkelt kan identificeres i historiebøgerne.

Det "lille horn" i Daniel kapitel 8 repræsenterer både det hedenske og det pavelige Rom. Så det lille horn på den sidste tid er pavedømmet.

3. Ifgl Daniel 8,8.9 voksede de et lille horn frem. Hvad repræsenterer dette lille horn?
Svar: Det lille horn repræsenterer Rom. En del antyder at det lille horn skulle være Antiokus Epifanes, en Seleukidesk konge som regerede over Palæstina i det andet århundrede fr.Kr. og som afskaffede den Jødiske gudstjensteform. Andre, deribland reformatorerne, lærte at det lille horn repræsenterer både det hedenske og pavelige Rom. Lad os se hvad Bibelen siger:

A. Ifgl profetiregelen "repetere og gør tydeligt", må det være Rom som der tales om her eftersom både kapitel 2 og 7 i Daniel viser at Rom kommer efter Grækenland. Daniel 7,24-27 fastslår også at pavedømmet Rom skal efterfølges af Kristus´ rige. Det lille horn i Daniel 8 passer præcis: Det kommer efter Grækenland og bliver ødelagt på en overnaturlig måde, "uden menneskehånd", når Jesus kommer tilbage. (Sammenlign Daniel 8,25 med Daniel 2,34.)

B. Daniel 8 siger at Medo-Persien skulle lave "store" ting (vers 4), Grækenland "meget store" ting (vers 8) og det lille horn "overmådelig" store ting (vers 9). Historiebøgerne er enige om at ingen anden magt end Rom blev "overmådelig" stor efter Grækenland.

C. Rom udøvede sin magt mod syd (Ægypten), mod øst (Makedonien), og "mod det herlige land" (Palæstina), præcis som profetien forudsagde (vers 9). Rom er den eneste stormakt som passer ind her.

D. Kun Rom satte sig op imod Jesus, "hærskernes fyrste" (vers 22) og "fyrsternes fyrste" (vers 25). Det hedenske Rom korsfæstede ham og forstødte det jødiske tempel. Og det pavelige Rom slog (vers 11) den himmelske helligdom ned og "trampede på den" (vers 13) ved at byde Jesu præstetjeneste i himlen, mod et jordisk præstedømme som udgiver sig for at kunne forlade synder. Ingen anden Gud kan forlade synder (Lukas 5,21). Og Jesus er vor eneste præst og midler (1 Timoteus 2,5).

Den lille horn-magten forfulgte og tilintetgjorde millioner af Guds folk.

4. Daniel 8 talar om for os at denne lille horn-magt også skal tilintetgøre mange af Guds børn (vers 10.14.15) og slå sandheden til jorden (vers 12). Når en af de hellige spurgte hvor længe Guds folk og den himmelske helligdom skulle trædes under fode, hvad var svaret fra himlen?
"Da svarede han mig: To tusinde tre hundrede aftner og morgener; derefter skal helligdommen komme til sin ret igen." Daniel 8,14.

Svar: Svaret fra himlen var at helligdommen i himlen skulle renses efter 2300 profetiske dage, eller 2300 bogstavelige år. (I studieguide 15 forklares det profetiske år-dags-princip fra Ezekiel 4,6 og 4 Mosebog 14,34.) Vi har allerede lært os at renselsen af den jordiske helligdom i det gamle Israel skete på den store forsoningsdag.

På den dag klargjordes hvem som hørte Gud til, og alle deres synder udslettes. Den som ikke ville vende om fra sin synd, udryddes af Israel. På den måde renses lejren for synd.

Himlen forsikrede her Daniel at synd og det lille horns magt ikke for altid skulle være mægtigt, regere verden og utrættelig forfølge Guds folk. I stedet skal Gud efter 2300 år, på den himmelske forsoningsdag eller domsdag, træde frem, og då skal synd og syndere blive dømte og forvist fra universet for altid. Hele universet skal så at blive syndfrit. Al uret mod Guds folk skal endeligt rettes op, og den fred og harmoni som en gang rådede i Eden, skal atter fylde universet.

Daniel bad Gud om hjælp at forstå profetien om de 2300 år.

5. Hvilken vigtigt punkt understregede englen Gabriel flere gange? »Se nøje til, menneskesøn, thi synet gælder endens tid!« »Se, jeg vil kundgøre dig, hvad der skal ske i vredens sidste tid; thi synet gælder endens bestemte tid. « » Men du skal lukke for synet; thi det gælder en fjern fremtid.« Daniel 8,17.19.26.

Svar: Gabriel poienterede flere gange at synet om de 2300 dage handlede om hændelser ved tidens ende. I studieguide 15 lærte vi at tidens ende begyndte år 1798. Englen ville at vi skulle forstå at profetien om de 2300 dage først gæller os som lever i slutningen af denne verdens historie. Den har et specielt budskab til os i dag.

Indledning til Daniel kapitel 9
Efter Daniels syn i kapitel 8, kom englen Gabriel og begyndte at forklare synet for ham. Men da Gabriel kom til de 2300 dage, faldt Daniel om og blev syg. Men efter en tid fik han det godt igen og gik tilbage til sit arbejde i regeringen. Men hele tiden tænkte han på det som han ikke hade fået forklaret - de 2300 dage. Daniel bad intensivt for sit folk, jøderne, som var taget til fange i Medo-Persien. Han bekende sine egne synder og bad Gud forlade endog folkets synder. Daniels 9. kapitel begynder med Daniels bekendelse og oprigtige bøn til Gud.

Tag dig tid her at læse Daniel 9 inden du fortsætter denne studieguide. Englen Gabriel kom til Daniel og forklarede profetien om de 2300 dage.

6. Hvem var det som pludselig rørte ved Daniel medens han bad, og hvilket budskab havde han (Daniel 9,21-23)?
Svar: Englen Gabriel rørte ved Daniel og sagde at han var kommet for at forklare resten af synet fra Daniel kapitel 8 (sammenlign Daniel 8,26 med Daniel 9,23).

Gabriel forklarede for Daniel vigtige hændelser som skulle ske i de 2300 år.

7. Hvor stor en del af de 2300 år skulle gives til (være bestemt for) Daniels folk, jøderne, og deres hovedstad Jerusalem (Daniel 9,24)?
Svar: Halvfjerds uger skulle være "fastsat over," eller gives til, jøderne. Halvfjerds profetiske uger er det samme som 490 bogstavelige år (70 x 7 = 490). Guds folk skulle snart vende tilbage fra fangeskabet i Medo-Persien, og Gud skulle specielt give dem 490 år af de 2300 år for at de skulle få yderligere en chance at omvende sig og tjene ham.

8. Hvilken hændelse og hvilket årstal skulle angive begyndelsen af de profetiske 2300 og 490 dage (Daniel 9,25)?
Svar: Hændelsen som angiver begyndelsen var et påbud fra den persiske konge Artaxerxes at Guds folk (som var fanger i Medo-Persien) skulle vende tilbage til Jerusalem og genopbygge staden. Påbuddet i Esra kapitel 7, udfærdiges år 457 f.Kr. - kongens syvende regeringsår (vers 7) - og sættes i kraft om efteråret. Artaxerxes regering begyndte år 464 f.Kr. Jesus døbtes præcis hvor bibelprofetien var forudsagt.

9. Englen sagde at Messias skulle komme 69 profetiske uger, eller 483 bogstavelige år (69 x 7 = 483), efter år 457 f.Kr. (Daniel 9,25). Gjorde han det?
Svar: Ja, faktisk! Regner man 483 hele år efter høsten 457 f.Kr., kommer man til efteråret 27 e.Kr. Ordet "Messias" betyder "en salvet" (Johannes 1,14). Jesus salvedes med Helligånden (Apostlenes gerninger 10,38) vid sin dåb (Lukas 3,21.22). Dette skete i kejser Tiberius 15. regeringsår (Lukas 3,1), som var år 27 e.Kr. Tænk, at dette forudsagdes mere end 500 år tidligere!

Jesus begyndte straks med at prædike at "tiden er fuldbyrdet" (hentyder til de 483 år indtil Messias skulle komme). Således forkyndte han profetiernes opfyldelse (Markus 1,14.14: Galaterbrevet 4,4). Jesus begyndte altså sin forkyndelse med at understrege betydningen af at profetien om de 2300 dage var korrekt. Dette er jo et helt uovervindeligt og spænende bevis for at:
A. Bibelen er inspireret.
B. Jesus er Messias.
C. Alle andre datoer i profetien om de 2300 og 490 år også er troværdige. Hvilken fast grund at bygge på!

10. Vi har nu set på 483 af profetiens 490 år, men der er en hel profetisk uge, eller syv bogstavelige år tilbage (Daniel 9,26.27). Hvad sker der derefter? Og hvornår sker det?
Svar: Jesus "tilintetgøres" eller korsfæstes efter "en halv uge", hvilket er tre og et halvt år efter det han blev salvet - om foråret 31 e.Kr. Læg mærke til hvordan evangeliet lyser igennem i Daniel 9,26: "Efter de Toogtres uger skal en som er salvet bortryddes."

Jesus døde på korset for vor skyld! "Han hade ingen synd gjort" (1 Peter 2:22) men døde for vore synder (1 Korinterbrevet 15,3; Esajas 53,5). Jesus ofrede villigt og kærlighedsfyldt sit dyrebare liv for at frelse os fra synd. Halleluja, hvilken Frelser! Det er dette som er kernen i Daniel kapitel 8 og 9.

Disciplene prædikede til store skarer af jøder.

11. Om nu Jesus døde efter tre og et halvt år, hvordan kunde han da "med mange slutte et stærkt forbund" under syv år, som det står i profetien i Daniel 9,27?
Svar: Forbundet er en hellig overenskomst at frelse menneskene fra deres synder (Hebræerbrevet 10,16.17). Efter sin tre og et halv-årige opgave, fortsatte pagten at gælde genom disciplene (Hebræerbrevet 2:3). Han sendte dem først kun til det jødiske folk (Matteus 10,5.6), eftersom hans udvalgte folk fortsat havde tre og et halvt år tilbage af de 490 år, til at omvende sig i.

Efter at Stefanus havde blevet stenet, begyndte disciplene at også prædike for ikke-jøder.

12. Når den 490 år lange nådestid for det jødiske folk endeligt var forbi om efteråret år 34 e.Kr, hvad begyndte disciplene gøre? Svar: De begyndte at også prædike evangeliet for ikke-jøder og andre folk og nationer i verden (Apostlenes gerninger 13,46). Stefanus, en gudfrygtig menighedstjener, blev stenet offentligt år 34 e.Kr. Fra og med den begivenhed var jøderne ikke længere Guds udvalgte folk eller nation, eftersom de havde fornægtet Jesus og Guds plan.

Fra og med da af regner Gud alle mennesker af alla nationaliteter som følger og tjener ham, til sine åndelige jøder. De er blevet hans udvalgte folk - "arvinger efter løftet." Naturligvis indbefatter det også de jøder som personlig tager imod og tjener Jesus (Galaterbrevet 3,27-29 Romerbrevet 2,28.29).

Guds undersøgende dom bevidnes af himlens hærskarer.
13. Hvor mange af profetiens 2300 år var tilbage efter år 34 e.Kr? Hvilket er profetiens sluttidspunkt? Hvad sagde englen skulle ske dette år (Daniel 8,14)?
Svar: Der var 1810 år tilbage (2300 minus 490 = 1810). Profetiens sluttidspunkt er 1844 (34 e.Kr. + 1810 = 1844). Engelen sagde at helligdommen skulle komme til sin ret igen, den skulle renses, og den himmelske dom skal begynde. (Den jordiske helligdom udslettes år 70 e.Kr. Vi så i studieguide 17 at den himmelske forsoningsdag, eller dommen, skal indlede endens tid. Vi ved nu at den begyndte år 1844. Det havde Gud bestemt, og det er liga vidst og sikkert som at Messias skulle træde frem år 27 e.Kr. Guds folk har i den sidste tiden har fået til opgave at forkynde det for hele verden (Åbenbaringens bog 14:6,7). Det bliver både spændende og interessant at læse mere detaljeret om dommen i studieguide 19. Gud sagde på Noas tid at dommens flod skulle komma om 120 år (1 Mosebog 6,3) - og det skete også. Gud sagde på Daniels tid at den endelige dom skulle begynde 2300 år efter Daniel(Daniel 8,14) - og det skete også. Gud har siddet til doms siden 1844.

Betydningen af forsoningen
Det engelske ord for forsoning er "atonement" og det betyder oprindelig "at-one-ment", hvilket nærmast kan oversættes med at være "ét med" eller "forenet med". Det antyder et harmonisk forhold. Fra begyndelsen var hele universet i perfekt harmoni. Men Lucifer, en strålande himmelsk engel (som vi lærde om i studieguide 2), satte spørgsmål ved Gud og hans måde at regere på. Lucifer fik en tredjedel af de himmelske engle med sig i sit oprør (Åbenbaringens bog12,3-4. 7-9).

Det her oprøret mod Gud og hans kærlighedsprincipper kaldes i Bibelen for synd (Esajas 53,6 1 Johannes 3,4). Synd fører kaos, forræderi, skuffelse og all slags ondskab med sig. Værst af alt er straffen for synd, som er evig død i den brændende sø (Romerbrevet 6,23 Åbenbaringens bog 21,8). Synd spreder sig hurtigere og er mere dødelig end den farligste kræft. Synd bragte hele universet i fare.

Så kastede Gud Lucifer og hans engle ud fra himlen (Åbenbaringens bog 12:7-9), og Lucifer fik et nyt navn - Satan, som betyder "fjende." Hans faldne engle kaldes dæmoner. Da Satan forførte Adam og Eva kom synden til hele menneskeheden. Hvilken forfærdelig tragedie! Satan virkede allerede fra begyndelsen at have fået overhånden over den ødelæggende konflikt mellem godt og ondt. Situationen virkede håbløs.

Men, nej! Jesus, Guds Søn - guddommen selv - som var mere værd end alle mennesker som nogen sinde skulle komme til at leve på jorden, gik med på at ofre sit eget liv for at betale dødsstraffen for alle syndere. (1 Korinterbrevet 5,7). Ved at acceptere hans offer kunne syndere blive frie fra deres synder (Romerbrevet 3,25). Den her forunderlige plan indebar endog at Jesus kunne, om han blev anmodet, om at komme ind i ens persons liv (Åbenbaringens bog 3,20), og forandre den person (2 Korinterbrevet 5,17). Jesus kunne da give af sin kraft at modstå Satan og at genskabe hvert omvendt person til Guds afbillede, som det var meningen fra begyndelsen (1 Mose 1,26. 27 Romerbrevet 8,29).

Det velsignede forsoningsoffer indbefatter også en plan for at isolere og tilintetgøre synden - sammen med Satan, hans dæmoner og alle som har valgt syndens vej (Mattæus 25,41 Åbenbaringens bog 21,8). For at alle mennesker over hele jorden skal kunne forstå en intelligent beslutning, vil evangeliet om Guds kærlighed, og kundskaben om Satan og hans onde diktatur blive prædiket overalt. Det enkelte menneske må siden selv vælge side. (Mattæus 24,14 Åbenbaringens bog 14,6. 7).

Hver menneskes fald skal at granskes i den himmelske retssal. (Romerbrevet 14,10-12), og Gud skal tage ethvert individs valg i betragtning. (Åbenbaringens bog 22,11. 12). Til sidst, når synden er udryddet, skal Gud skabe en ny himmel og en ny jord (2 Peter 3,13 Esajas 65,17), hvor synd aldrig mere vil kunne findes (Nahum 1:9), og give den til sit folk som deres hjem for al evighed (Åbenbaringens bog 21,1-5). Faderen og Sønnen skal siden bo sammen med sit folk i himmelsk glæde og harmoni for altid.

Alt dette indbefattes i "at-one-ment," at være "genforenet med". Gud har talt om dette til os gennem sit Ord, og illustreret det i Gamle Testamentets helligdomstjeneste, særlig på forsoningsdagen. Jesus er nøglen til forsoning. Hans kærlighedsfulde offer for os på Golgata gør dette muligt. At blive af med synden i vore liv og i universet er kun muligt gennem Jesus (Apostlenes gerninger 4,12). Ingen undres himmelens trefoldige budskab til verden i dag, påbyder os at tilbede Jesus (Åbenbaringens bog 14,6. 7).

Hvorfor skulle nogen tage en vigtig del af denne profeti bort?

14. Hvorfor tager en del bibeltolkere den sidste uge bort (= de sidste syv år) fra de 490 år som specielt tildeles den jødiske nation, og lægger den ved tiden for verdens ende i samråd med Antikrists virksomhed?
Svar: Det er et godt spørgsmål - "Hvorfor skulle nogen tage de sidste syv år bort fra de 490 år som var tillagte den jødiske nation, og lægge dem til ved tidens ende?"

Låt oss titta på fakta:
A. Der findes ingen som helst anledning eller grund for at skære i de 490 år i profetien. De lægges sammen, præcis som Guds folks 70-åriga fangenskab som det står i Daniel 9,2.

B. Ingen steder i Bibelen deles det op på en tidsangivelse (dage, uger, måneder, år). Det er altid en sammenhængende, kontinuerlig, tidsperiode. Der findes intet bibelsk belæg for at en del af en tidsprofeti skal afskæres eller deles op og lægges nogen andre steder.

C. År 27 e.Kr. (året da Jesus blev døbt) er begyndelsen af profetiens sidste syv år. Det understregede jo Jesus fra begyndelsen sin virksomhed med at sige. "Tiden er fuldbyrdet." Markus 1,15.

D. Da Jesus døde på korset om foråret 31 e.Kr., råbte han og sagde, "Det er fuldbragt." Vor Frelser henviste her klart og tydeligt til profetien om hans død i Daniel kapitel 9, nemlig:
1. Messias skulle "bortryddes" eller korsfæstes (vers 26).
2. Gennem ham skulle "slagtoffer og madoffer være afskaffet". Han døde for os alle som det sande Guds Lam (vers 27 1 Korinterbrevet 5,7; 15,3).
3. Han forsonede vore misgerninger (vers 24).

Der findes altså intet bibelsk belæg eller bevis for at afskære den sidste uge, eller syv år, af de 490 år som det jødiske folk fik som ekstra nådetid, og lægge dem i forbindelse dermed Antikrists virksomhed ved verdens ende. Hvad som er endnu alvorligere er at ved at flytte på disse syv år, forvanskes meningen med profetierne i Daniels bog og Åbenbaringens bog så at folk helt enkelt ikke kan forstå dem. Det er derfor Gud fordømmer private tolkninger af profetier, som f.eks. i det er "syvårs-gabet". Sådanne fortolkninger leder altid mennesker på vildspor.

15. Jeg har taget imod Kristi forsoningsoffer for mit liv, og har bedt ham rense mig fra synd og gøre mig til et nyt menneske.

Spørgsmål til eftertanke
1. En magt, repræsenteret af et lille horn, forekommer både i Daniel 7 og 8. Er det den samme magt?

Den lille horns magt i Daniel 7 symboliserer pavemagten. Den lille horns magt i Daniel 8 symboliserer både det hedenske og det pavelige Rom.
2. Det står "to tusinde tre hundrede aftener og morgener" i Daniel 8,14. Betyder det 1150 dage, som jag har hørt det siges?

Nej, Bibelen viser tydeligt i 1 Mosebog 1,5.8.13.23.31 at en aften og en morgen er en dag. Der findes heller ingen historisk begivenhed efter 1150 dage som skulle kunne være af profetisk betydning.
3. Hvilken betydning har "den frie vilje" i den kristnes liv?

Den er en nøgle til fremgang. Gud har altid ladet menneskene have en fri vilje (Josua 24,15). Selvom om at han helst ville redde alle mennesker (1 Timoteus 2,3.4), så lader han os vælge selv (5 Mosebog 30,19). Gud tillod Satan at gøre oprør. Og han tillod Adam og Eva at vælge at være ulydige. Retfærdighed er intet jeg får automatisk og som tager mig til himlen mod min vilje, upåagtet af hvordan jag lever mit liv. Frit valg betyder at jag kan ændre mig når jag vil. Jesus vil at vi vælger ham (Mattæus 11,28-30), og at vi gør det bevidst hver dag (Sal. 86,3). Om jeg bevidst vælger Jesus hver dag, vil han forandre mig og gøre mig lig ham og til slut tage mig med i sit nye rige. Men husk at jaeg kan ændre mig og gå til et andet sted præcis når jeg vil. Gud tvinger mig ikke. Det er derfor det er så vigtigt at jeg hver dag bevidst vælger at tjene ham.

4. Mange tror at den seleukideske kong Antiochus Epifanes er det lille horn i Daniel 8. Hvordan ved vi at det ikke kan være sådan?

Der findes mange beviser. Her er nogle:

A. Antiochus Epifanes blev aldrig "overmådelig stor", som profetien siger (Daniel 8,9).
B. Han regerede ikke ved "slutningen" eller heller ved slutning af det seleukideske rige som profetien foreskriver (Daniel 8,23), uden omkring i midten.
C. De som lærer at Antiochus Epifanes er det lille horn, regner de 2300 dage som bogstavelige dage i stedet for profetiske dage - en dag for et år. Denne bogstavelige tidsperiode af henved seks år har ingen meningsfuld betydning i Daniel kapitel 8. Alle forsøg at passe ind denne bogstavelige tidsperiode med Antiochus Epifanes er mislykket, hvilket mange gange har været pinligt for dens fortalere.
D. Det lille horn eksisterer fortsat ved "tidens ende" (Daniel 8,12.17.19), men Antiochus Epifanes døde 164 fr.Kr.
E. Det lille horn skulle vokse "overmådeligt stort" mod syd, øst og mod Palæstina (Daniel 8,9). Antiochus Epifanes regerede ganske vidst i Palæstina en kort tid, men han havde ingen fremgang i Ægypten (syd) eller Makedonien (øst).
F. Det lille horn skulle slå Guds helligdom ned (Daniel 8,11). Antiochus Epifanes slog ikke templet ned i Jerusalem. Han vanhelligede det, men templet blev tilintetgjort af romerne år 70 e.Kr. Han tilintetgjorde heller ikke Jerusalem, som det står i profetien (Daniel 9,26).
G. Med ødelæggelsens vederstyggelighed i Daniel 9,26.27 sigtede Kristus ikke til det Antiochus Epifanes allerede havde gjort indtil 167 f.Kr., men den nærmeste fremtid hvor romernes hær skulle angribe Jerusalem og templet allerede under hans generation i år 70 e.Kr. (Lukas 21,20-24). I Mattæus 24,15 nævner Jesus specielt profeten Daniel, og siger at det som forudsiges i Daniel 9,26.27 vil ske når de kristne (i fremtiden) ser ødelæggelsens vederstyggelighed "stå på en hellig plads" i Jerusalem. Dette kan ikke misforstås.
H. Jesus viste klart på forholdet mellem Jerusalems ødelæggelse og Israels endelige vægring at tage imod ham som sin Konge og Frelser (Mattæus 21,33-43 23,37.38 Lukas 19,41-44). Denne forbindelse mellem fornægtelse af Messias og udslettelsen af staden og templet er det centrale budskab i Daniel 9,26.27. Det er et budskab som talar om følgerne af Israels stivnakkede fornægtelse af Messias – endog efter at have fået 490 ekstra nådeår med sig. At overføre denne profeti på Antiochus Epifanes, som døde 164 f.Kr., længe før Jesus var født, giver jo slet ikke nogen mening med Daniel kapitel 8 og 9 overhoved - Bibelens vigtigste tidsprofeti.