E F F A T A

Artiklar
                          - som handlar om tron
Åter till översikten





4. Antikrist afsløres

v Daniel Pel

Mange taler om antikrist. Hvornår kommer denne magt? Hvor dukker den op? Hvad vil denne antikrist gøre? Hvem er denne mystiske magt? I dette studie vil vi afsløre antikrist, og du vil tydeligt se hvad Bibelen siger om denne magt. Vi vil ikke studere menneskelige teorier, men Guds ord.

Vi vil igen studere Daniels Bog og Åbenbaringens Bog. Disse to bøger indeholder ubestridelige fakta om dette emne. Men før vi studerer profeten Daniels syn hvori han bliver vist antikrists opståen, må vi repetere nogle få ting fra vores første studieaften

Den grundlæggende profeti

Den første profeti i Daniels Bog er grundlæggende for forståelsen af de følgende profetier som leder hen til vores tid. Budskabet i denne profeti blev givet til den hedenske konge Nebukadnesar. Gud så at kongen var en ærlig mand. På dette tidspunkt i historien havde Nebukadnesar ved hjælp af sine militære sejre underlagt sig de stærkeste og mægtigste riger i verden, og han var lige blevet indsat som konge. Han var på magtens tinde og var i færd med at planlægge hvordan hans kongerige kunne bestå for evigt da han modtog et budskab fra den skjulte hersker over verdensbegivenhederne. Kong Nebukadnesar blev forvirret og forstod ikke drømmen som Gud sendte ham. Hans vismænd kunne heller ikke forstå eller forklare synet. Men Gud havde valgt en særlig person til at tyde drømmen. Daniel fik det samme syn som Nebukadnesar, og han fik en forklaring. Nu kom denne unge mand frem på scenen og forklarede denne fantastiske profeti.

Metalmanden

Daniel 2,31-35: ”Du så en mægtig billedstøtte, konge: den var stor, og dens pragt var overvældende, som den stod foran dig; den var frygtindgydende at se på. Billedstøttens hoved var af fint guld, dens bryst og arme var af sølv, dens mave og hofter af kobber, dens ben af jern, og dens fødder dels af jern, dels af ler. Mens du så på den, blev en sten revet løs, men ikke ved menneskehånd; den ramte billedstøttens fødder af jern og ler og knuste dem. Derefter knustes på en gang jernet, leret, kobberet, sølvet og guldet; det blev ført bort af vinden som avner på en tærskeplads om sommeren og var sporløst forsvundet. Men stenen, der ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.”

Efter at have bedt hele natten sammen med sine venner bad Daniel om foretræde hos Babylons mægtige hærsker. Da Daniel stod foran kongen, gjorde han det klart at det ikke var ham selv der skulle have æren for at han nu kunne forklart kongen synet – nej, æren tilfaldt den barmhjertige Gud i himmelen. Efter denne indledende bemærkning gik Daniel straks i gang med at minde kongen om det syn han havde haft. I sit syn havde kongen set en majestætisk billedstøtte, men det var ikke en almindelig billedstøtte, det var en sammensat metalmand! Dens store hoved funklede smukt i et guldskær, så kom det skinnende bryst og armene af sølv efterfulgt af lårene og hofterne af bronze, derefter de hårde, grå ben af jern og til sidst kom fødderne, sammensat af en skrøbelig blanding af jern og ler. Mens Nebukadnesar stod fuldstændig tryllebundet af dette frygtindgydende syn, blev en sten kastet mod billedstøttens fødder så hele støtten blev fuldstændig knust. Kongen havde aldrig før haft en lignende drøm, men hvad kunne den betyde?

Principper for tydning af bibelske profetier

For at kunne forstå denne usædvanlige drøm er det vigtigt at forstå de to grundlæggende principper som Bibelen selv giver når det gælder tydning af profetier. Hvis vi benytter disse to grundregler når vi ser nærmere på profetierne, vil Guds Ord åbne sig for os.Bibelens profetier er skrevet i en symbolsk sprog. Bibelen forklarer selv symbolerne:Hoseas 12,11: ” Så vil jeg tale til profeterne og give dem mange syner; ved profeterne vil jeg tale i billeder.”

Åbenbaringen 1,1: ”Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske, og som han kundgjorde og sendte med sin engel til sin tjener Johannes”Bibelen forklarer sig selv når vi sammenligner skriftsteder med hinanden:Esajas 28, 9-10: ”Whom shall he teach knowledge? And whom shall he make to understand doctrine? Them that are weaned from the milk and drawn from the breasts. For precept must be upon precept, precept upon precept; line upon line, line upon line; here a little, and there a little (fra engelsk, King James version)

1. Kor. 2,13: ”Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.”

Disse vers viser tydeligt de to grundlæggende principper vi må benytte for at løse profetiernes

mysterium. For det første bruger Gud symboler når han taler til sine profeter. For det andet skal vi sammenligne skriftsted med skriftsted når vi ønsker at tyde symbolerne. Vi kan ikke tillade os at overføre vore egne holdninger til teksten eller tolke i henhold til flertallets meninger om emnet, vi skal lade teksternes ord forklare og støtte hinanden. Skridt for skridt skal det åndelige tolkes åndeligt, således at vort studium ikke bygger på forudfattede meninger eller populære holdninger.

Tolkningen

Daniel 2, 36-45: ”Det var drømmen, og nu vil vi fortælle kongens dens tydning. Konge, kongernes konge, dig har himlens Gud givet kongedømme, magt, styrke og ære; i din hånd har han overgivet ,menneskene, jordens dyr og himlens fugle, hvor de end bor, og han har givet dig herredømmet over alle. Du er hovedet af guld. Efter dig skal opstå et andet rige, ringere end dit, og derpå et tredje kongerige, det af kobber, som skal herske over hele jorden. Og et fjerde kongerige skal blive stærkt som jern, for ligesom jern knuser og sønderslår alt, skal det knuse og sønderbryde alle de andre. Men når du så, at fødderne og tæerne dels var af pottemagerler, dels af jern, betyder det, at dette kongerige vil være delt, men dog besidde noget af jernets hårdhed; du så jo, at jernet var blandet med ler. Og at tæerne dels var af jern, dels af ler, betyder, at kongeriget dels skal være stærkt, dels skrøbeligt. Når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal blande sig gennem ægteskab; men de holder ikke sammen, ligesom jern heller ikke lader sig blande med ler. I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed. Du så jo en sten blive revet løs fra bjerget, men ikke ved menneskehånd; den knuste jernet, kobberet, leret, sølvet og guldet. Den store Gud har kundgjort kongen, hvad der skal ske i fremtiden. Drømmen er sand, og dens tydning står fast.”

Fordi Nebukadnesars drøm er der første profeti i Daniels bog, er tydningen enkel at finde idet den kronologisk følger fremstillingen af drømmen. I forbindelse med mange andre af Bibelens profetier er deres tydning ikke så nemme at gå til, men her, i dette indledende panorama over verdensbegivenhederne, er drømmen og dens tydning fremstillet side om side. Forklaringen på synet er ganske enkel: hvert metal repræsenterer et kongerige eller en stormagt. Hovedet af guld repræsenterer Nebukadnesars babyloniske rige, hvilket han jo var overhoved for og repræsentant for (hvert af de følgende metaller står for kongeriger eller stormagter, ikke nødvendigvis overhovedet for disse riger). Idet Daniel gennemgik de forskellige metaller, forklarede han at hvert kongerige ville opstå efter hinanden og opnå verdensherredømme. Der ville opstå fire verdensmagter, derefter ville det fjerde gå i opløsning, og til sidst ville Guds evige rige afløse dem alle og udslætte alle verdens magter.

Med dette i tanke vil vi gå videre og se på synet som Daniel senere fik og som fremstilles parallelt med den første profeti. Når vi studerer Bibelens profetier, er der et andet vigtigt princip vi må huske: princippet om gentagelse og uddybelse. Når en profeti bliver givet, kommer der ofte en ny profeti senere som bygger på den første ved at gentage dele af den første profeti, for derefter at uddybe visse dele af profetien ved at tilføje nye detaljer. Vi får med andre ord flere informationer. Lærere og andre undervisere har opdaget at denne måde at undervise på gør det lettere for eleverne at huske det de skal og at forstå nye ting. På samme måde har Gud gjort sit ord lettere for os at forstå. Følg nu godt med:

Et udvidet synsfelt

Daniel 7,1-7: ”I babylonerkongen Belshassars første regeringsår havde Daniel et drømmesyn, og der gik syner gennem hans hoved, da han lå på sit leje. Bagefter skrev han drømmen ned, og således begynte hans beretning. Daniel sagde: I mit nattesyn så jeg, at himlens fire vinde bragte det store hav i oprør, og fire store dyr steg op af havet, det ene forskelligt fra det andet. Det første var som en løve, og det havde ørnevinger. Mens jeg så på det, blev dets vinger revet af, det blev løftet op fra jorden og stillet på to fødder som et menneske, og det fik et menneskehjerte. Det andet lignede en bjørn. Det blev hejst halvt op, og i sit gab holdt det tre ribben mellem tænderne; så blev der sagt til det: ”Rejs dig, og æd meget kød!” Derefter så jeg endnu et dyr; det så ud som en panter. Det havde fuglevinger på ryggen, og dyret havde fire hoveder, og det fik overdraget magt. Derefter så jeg i nattesynet et fjerde dyr. Det var frygteligt, rædselsvækkende og meget stærkt; det havde store jerntænder,og det åd og knuste alt og trådte det, der var tilbage, ned med fødderne. Det var forskelligt fra alle de andre dyr, og det havde ti horn.”

Daniel 7:17,23- At der er fire store dyr, betyder, at fire konger skal komme op af jorden...

Således sagde han: ”Det fjerde dyr betyder, at et fjerde kongerige vil opstå på jorden. Det skal være forskelligt fra alle de andre kongeriger, opæde hele jorden, søndertrampe den og knuse den.”

Næsten halvtreds år efter den drøm som blev givet til Nebukadnessar modtog Daniel, som ikke længere var en foragtet ung israelitisk fange, men en anerkendt, klog og erfaren rådgiver, en drøm fra himlens Gud. Nu var verdens storhed og velstand ikke længere afbildet som en betagende billedstøtte, men her stiger fire dyr op af det urolige Store Hav (Middelhavet). Atter blev der givet en klar og simpel forklaring; de fire dyr repræsenterer fire konger eller kongeriger. Så igen ser vi fire verdensriger, men denne gang bliver der givet mere information og detaljer om det fjerde dyr.

Det første kongerige: Babylon 605 – 539 f.Kr.Det er meget passende at Babylon, det første rige, blev symbolsk repræsenteret ved hovedet af guld og løven med ørnevinger. I Esajas 14, 4 bliver Babylon beskrevet som ” den gyldne by ” (ifølge den engelske King James version) Babylon var kendt over hele verden for sin rigdom. Babylons forgyldte gud Belmarduke sad på en gylden trone foran et gyldent bord ved det gyldne alter i et tempel af guld. Disse to symboler, hovedet af guld og den gyldne løve, er en passende beskrivelse af denne by eller dette kongerige. Byen Babylon var en by fyldt med mange luksuriøse ting. Langs med floden Eufrat, som løb igennem byens center, var der nedlagt smukke fliser. Arkæologer har fundet nogle af disse fliser; de er detaljeret malet med nydelige påfugle i en smuk blå farve. I byen fandtes også de kendte hængende haver. Murene rundt Babylon var næsten 70 meter høje, og de var så brede at to hestevogne kunne køre om kap på dem. Byen rummede et madforråd stort nok til at mætte alle dens indbyggere i flere år. Den var en uindtagelig fæstning i ørkenen. Dette var hovedet af guld som Nebukadnesar havde bygget op til storhed. På en lertavle fundet under en udgravning er det måske Nebukadnesar selv som udtaler: ”Jeg smykker disse porte med en skønhed som vil forundre folkemasserne. Må de bestå til evig tid.” Nebukadnesar havde skabt den fantastiske by af guld, og det var hans drøm at den ville bestå for altid, uindtagelig og evig.

Men selv om Nebukadnesar havde bygget det han håbede ville forblive en uovervindelig metropol, forudsagde profetien noget andet. Løvens vinger blev revet af, og i stedet for at besidde løvens overlegne dygtighed og snedighed, blev han stillet op på to fødder, sårbar som et menneske. Rigets svaghed bliver her åbenbaret, og denne by, bygget til at modstå alle angreb, giver efter for det kødelige hjertes stolthed og overfladiskhed og forbereder på denne måde selv vejen for det næste kongeriges overherredømme.

Det andet kongerige: Medio-Persien 539 – 331 f.Kr.

De stærke arme og brystpartiet af sølv passer naurligt sammen med den glubende bjørns utrolige styrke. En bjørn som ikke var tildelt den samme snedighed og majestæt som løven, men som var stærk og nærmest uovervindelig. Nu er det Medio-Persiens tur til at røre på sig. Kongedømmerne Medien og Persien blev forenet og undertvang provinsen Lydia, Ægypten og til sidst Babylon (det symboliseres af de tre ribben i bjørnens mund). En af babylonernes festdage for deres gud blev den skæbnenat som gjorde ende på det fantastiske babylonisk rige. Perseren Kyros havde slået lejr uden for Babylon, men hvorfor skulle babylonerne tage sig af det? De havde vand og mad til flere år, og hvem kunne forcere disse massive mure som omgav byen? Så i stedet for at være opmærksomme og på vagt holdt indbyggerne en stor fest med drikkeri og udsvævelser. Denne nat ledte Kyros vandet i Eufratfloden ned i et kæmpe bassin som var gjort klar til dette formål, og på denne måde sænkedes vandstanden så meget at hans hær kunne komme under byen og ind i hjertet af Babylon. Alligevel ville han havde været uden chancer for at komme i byen hvis det ikke var for at byens porte var blevet ladt stå åbne. Den mest fantastiske ting ved denne hændelse er at Gud i himlen havde forudsagt at Kyros, som blev nævnt ved navn, skulle erobre Babylon på nøjagtig denne måde 150 år før han endnu var født. Den svære, kraftfulde bjørn fra Medio-Persien havde nu taget sin plads som verdens absolutte hersker og den bevingede løve havde forladt scenen.

Esajas 44:27; 28; 45:1 ”Til havdybet siger jeg: ”Bliv tørt!”. Jeg udtørrer dine strømme. Til Kyros siger jeg: ”Min hyrde!” Han skal udføre alt det, jeg vil....... Dette siger Herren til sin salvede, til Kyros, hvis højre hånd jeg har grebet for at nedtrampe folk foran ham og løse kongernes bælter, så døre åbnes for ham, og porte ikke står lukket.”

Det tredje kongerige: Grækenland 331 – 168 f. Kr.

Det er ikke endnu en løve eller en bjørn der nu kommer op af havet, derimod et dyr som aldrig nogen sinde tidligere er blevet set – en panter med fire hoveder og fire vinger. I vore tanker står en løve for noget majestætisk og kongeligt, bjørnen får os til at tænke på styrke og magt, og en panters vigtigste egenskab er dens hurtighed og smidighed. En panter er ikke særlig stærk eller mægtig, men den er udspekuleret og kvik. I tillæg er den frygtløs og viger ikke tilbage for nærkampe. Dette gør den til et overvældende dyr. I Bibelen er vinger meget passende et symbol for hastighed. (Habakkuk 1,8; 2. Mosebog 19,4) Historien bekræfter profetiens nøjagtighed. Den unge græske general, Alexander den Store, besejrede Persiens militære styrke på en million mand med halvtreds tusind mand. På Arbelas marker sendte den persiske kong Darius følgende tilbud til Alexander: ”Du kan være konge i Vest, og jeg kan være konge i Øst.” Alexander den Store svarede: ”På samme måde som der ikke er plads til to sole på himmelen, er der ikke plads til os begge.” Derefter knuste han Darius totalt, med én soldat for hver af Darius´ tyve. Herfra besejrede han hele den dakendte verden, fra Grækenland til Indien i løbet at otte år. Hans hær marcherede uafbrudt, fra det ene slag til det andet. Da der ikke var noget tilbage af indtage, stoppede soldaterne og truede med mytteri. Panteren med de fire vinger ”fik overdraget magt” og overtog bjørnens plads i historiebøgerne.

Den usædvanlige panter havde ikke kun fire vinger, men også fire hoveder. Ligesom dyr og horn, repræsenterer hoveder konger eller kongedømmer i bibelens profetier (Åb. 17,9-10). Fire konger skulle fremstå fra Alexander den Stores rige. Efter at have opnået kontrol med næsten hele verden, var der én magt Alexander ikke kunne kontrollere – sig selv. Da han ikke længere kunne få øje på noget at angribet og indtage, brugte han tiden på festligheder, druk og svir. En nat, efter en særlig våd aften, blev han febersyg og døde i sin seng. Siden Alexander kun var en ung mand, havde han ingen arving til riget, så de stærkeste generaler aftalte at de vi alle styre riget i fællesskab indtil en egnet arving var fundet. Men denne aftale holdt ikke længe, for generalerne havde alle ambitioner på egne vegne, og de begyndte at bekæmpe hinanden for at opnå herredømme over større og større områder af riget. I løbet af kort tid havde de fire stærkeste generaler overtaget styret af Alexanders kæmpe rige – det var Kassander, Lysimakus, Selukeus og Ptolemæus. Disse er de fire hoveder på den engang så snedige og hurtige panter.

Det Fjerde Rige: Romerriget 168 f.kr – 476 e.kr

Da det fjerde dyr kom op af havet, kunne Daniel ikke finde noget der var mage til. Det var fuldkomment forskelligt fra noget dyr eller nogen skabning han nogensinde havde set. Fordi han ikke kan sammenligne det med noget andet dyr, beskriver han det som ”frygteligt, rædselsvækkende og meget stærkt”. Dette dyr var ikke majetætisk som løven, heller ikke var det hurtigt som panteren, men det havde en enorm styrke som jern. I lighed med benene af jern i den første profeti ser vi her at dyret har store tænder af jern. Det nådesløse og tyranniske romerrige som kom til at vare over 600 år kunne ikke have været beskrevet på en bedre måde. Det var som Guds ord havde fortalt: ”Det fjerde kongerige skal knuse og sønderbryde alle de andre” (Daniel 2:40), så Pompejus og Cæsars romerske hære erobrede og underlagde sig alle rigerne rundt omkring dem. Eller som Julius Cæsar udtrykte det: ”Veni vidi, vici.”Rom kom, det så, og det vandt. Det var Rom der bestemte at Josef og Maria skulle tage turen til Betlehem. Det var Rom som dræbte alle spædbørnene i Betlehem. Det var Rom som korsfæstede Jesus. Det var Rom besejlede Jesu grav. Det er fra Rom vi har månederne Juli og August efter keiserne Julius Cæsar og Augustus. Rom fik herredømmet over hele jorden nøjagtigt som Gud havde forudsagt. Det romerske riges historiker Edward Gibbon kunne se en nøjagtig opfyldelse af statuen i Daniel 2, og han sagde: ”Republikkens (Rom) militære styrker sejrede altid i kamp, drog altid sejrrig fra en krig, var hastigt på vej mod Eufratfloden, Donau, Rhinen og det store ocean; og symboler af guld, sølv eller messing som skulle symbolisere forskellige nationer og deres konger, blev efterhånden knust af det romerske jernherredømme.” Decline and Fall of the Roman Empire, vol 3. kap. 38, side 634. Rom, det fjerde verdensrige som skulle herske over jorden, passede perfekt til de beskrivelser som blev givet i Guds ord over hundrede år forud. Den nådesløse, brutale styrke i benene af jern og det ubeskrivelige dyr skulle ”opæde hele hele jorden, søndertrampe den og knuse den.” (Daniel 7:23)

Opdelingen

Daniel 2:41-43 – ”Men når du så at fødderne og tærene dels var af pottemagerler, dels af jern, betyder det at dette kongerige vil være delt, men dog besidde noget af jernets hårhed; du så jo at jernet var blandet med ler. Og at tærene dels var af jern, dels af ler, betyder at kongeriget dels skal være stærkt og dels skrøbeligt. Når du så at jernet var blandet med ler, betyder det at de skal blande sig gennem ægteskab; men de holder ikke sammen ligesom heller ikke jern lader sig blande med ler.”

Daniel 7:23, 24a – Således sagde han: Det fjerde dyr betyder at at et fjerde kongerige vil opstå på jorden. Det skal være forskelligt fra alle de andre kongeriger, opæde hele jorden, søndertrampe den og knuse den. De ti horn betyder at fra dette kongerige skal fremstå ti konger.”

Vores menneskelige forventning ville naturligvis være at et femte kongerige ville opstå og fratage Rom dets overherredømme ligesom bjørnen havde gjort mod løven og panteren havde gjort mod bjørnen og så videre, men det var ikke hvad Guds profetiske øje forudså ville ske. I stedet for at et femte verdensrige opstod, forudsagde Gud at et brud ville finde sted, en opdeling i to jernben og i ti horn eller ti konger. Blev dette opfyldt? Fra år 351 til år 476 e.kr strømmede barbariske stammer igennem Vesteuropa, og hver stamme erobrede en del af det engang så mægtige romerske emperium til sig selv. Der var anglo-sakserne som slog sig ned på de engelske kyster, frankerne som grundlagde det franske rige og germanerne som lagde grunden til Tyskland. Desuden var der burgunderne, vandalerne, østgoterne, vestgoterne, herulerne, lombarderne og sueverne, ti i alt. Profetien i Bibelen havde forudsagt at det fjerde verdensrige ville smuldre og blive til ti mindre stater og kongedømmer, og nu ser vi at verdenshistorien skiver under på hvad Peter udtrykker: ”Så meget mere fast står profeternes tale for os” (2. Pet. 1:19), profetier som blev givet 1000 år før begivenhederne indtraf. Og den næste begivenhed som blev forudsagt i denne drøm, forbløffede og skræmte Daniel endnu mere og blev fokus for for hans spændende drøm.Antikrist opstår!

Daniel 7:8, 23-25 – ”Mens jeg så nøje på hornene, voksede der endnu et horn, et lille et, frem mellem de andre. Tre af de andre horn blev revet af, så det kunne få plads. Og se, dette horn havde øjne som et menneske og en mund der talte store ord.” Således sagde han: Det fjerde dyr betyder at et fjerde kongerige vil opstå på jorden. Det skal være forskelligt fra alle de andre kongeriger, opæde hele jorden, søndertrampe den og knuse den. De ti horn betyder at fra dette kongerige skal fremstå ti konger. Efter dem skal der fremstå en anden der er forskellig fra de tidligere, og han skal bringe tre konger til fald. Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige. Han trakter efter at ændre tider og lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv tid.”

Her er ikke tale om et nyt dyr, men et horn som kommer til syne på hovedet af det fjerde dyr. Dette horn er ikke som nogle andre horn, nej det har øjne og en mund der taler. Hvis man sammenligner disse vers med andre skriftsteder, er det klart at dette ikke kan være andet end selveste antikrist. Ved at studere oprindelsen og udviklingen af dette lille horn, får vi information om hvor og hvornår denne magt kommer til at opstå.

Det er meget vigtigt at understrege at antikrist er et horn. Et horn i en bibelsk profeti representerer en konge eller et kongerige (se Daniel. 7:24). Antikrist er ikke en eller anden ond mand, men et helt kongerige magen til de andre ti horn (som nu er blevet til hele nationer i Europa). Denne kendsgerning kan ses tydeligt fra Johannes´ skrivelser i hvilke han utvetydigt slår fast at der er mange flere end bare én antikrist. Antikrist er altså ikke en kun en mand, men et system og en politisk magt som ophøjer sig selv over Gud i himlen.

Ved at gå omhyggeligt igennem Daniels drøm er det indlysende hvad antikrist skulle opstå fra. Det lille horn kommer tydeligvis op fra det fjerde dyr, som ikke kan være andet end Rom. Antikrist skulle ikke komme fra Sydamerika, USA eller noget andet sted. Antikrist skulle opstå fra det fjerde dyr, Rom, ellers ville det ikke passe ud fra de bibelske kriterier. Ikke kun måtte det opstå fra det fjerde dyr ,Rom, men det skulle komme op mellem de andre ti konger. Det skulle opstå fra de ti stammer som Romerriget blev splittet op i.

Denne nøjagtige profeti angiver endda et cirka tidspunkt for hvornår antikrist skulle komme frem på scenen. Denne antikrist måtte fremstå efter de ti stammer, men ikke for lang tid efter, for profetien siger at den skulle fjerne tre af stammerne. Så denne magt skulle komme fra et område som Romerriget var delt op i (det vil sige Vesteuropa eller Nordafrika) og den skulle få magt efter at Romerriget var blevet opdelt, men ikke for lang tid efter, for den skulle jo fjerne tre kongeriger som opstod fra Rom.

Denne magt skulle også komme til at tale gudsbespottelige ord mod himlens Gud og endda påstå selv at være Gud og forfølge Guds hellige. Det er ikke underligt at denne magt i Bibelen bliver omtalt som antikrist.

Der er nogle ting vi må forstå om denne antikrist for vi kan komme videre. Ordet antikrist kommer fra to ord, nemlig ordene anti og Kristus. Ordet anti har faktisk to betydninger. Anti betyder ”i stedet for” eller ”det modsatte af”. Med andre ord er den magt som vi her taler om ikke kun modstander af Kristus, men den prøver ligefrem at gå ind og erstatte Kristus. Og Daniel kapitel syv er ikke det eneste sted i Bibelen som giver os indsigt i hvad denne antikrist vil prøve at opnå.

2.Thessalonikerne 2:3, 4 – ”Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud.”

Gentagelse og uddybning

Husk at vi snakkede om dette princip i begyndelsen af vores studie. Når vi nu kigger på Johannes´ syn i Åbenbaringsbogen vil vi finde slående ligheder med Daniel kapitel syv.

Åbenbaringen 13:1-2 – Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på sine horn ti kroner og på sine hoveder gudsbespottelige navne. Det dyr, jeg så, lignede en panter, dets fødder var som en bjørns og dets mund som en løves mund, og dragen gav det sin magt og sin trone og stor styrke.

Når vi læser beskrivelsen af Johannes´ syn, ser han et dyr som kommer op fra havet. Husk at Daniel så fire dyr som steg op fra havet. Det dyr Johannes så, lignede en panter, med fødder som en bjørn, en mund som en løve og dragen gav den magt. Tænk tilbage på de dyr som Daniel så! Nøjagtig de samme dyr blev set at profeten Daniel i et syn 600 år tidligere. Johannes ser de samme dyr, men nu er de sat sammen, eller smeltet sammen til ét dyr. Bibelens profeti prøver her at forklare os at denne magt som dukker frem i Åbenbaringen 13, har sit ophav i Daniel 7. Daniel så hvordan antikrist skulle stå frem, og nu gentager Johannes´ syn dette og giver os nogle flere detaljer om denne magt. I tillæg får vi nu at vide mere om denne magts karaktertræk, dens særpræg.

Lad os se på nogle kendetegn som denne magt beskrives med både i Daniel 7 og Åbenbaringen 13 – antikrist står frem:

Daniel 7,8: ”Mens jeg så nøje på hornene, voksede der endnu et horn, et lille et, frem mellem de andre. Tre af de andre horn blev revet af, så det kunne få plads. Og se, dette horn havde øjne som et menneske og en mund, der talte store ord.”

Der skulle komme en anden magt som skulle vokse ud fra det romerske rige. Denne magt, som ikke blev specielt beskrevet i Nebukadnesars drøm i kapitel 2, blev nu central i dette syn. Når vi sammenligner beskrivelsen af dette lille horn med beskrivelsen af antikrist, er det tydeligt at disse beskrivelser omhandler en og samme magt, antikrist eller dyret. Kendetegnene som er givet gør det enkelt at identificere hvem der gemmer sig bag denne magt

Magten vokser frem ”mellem de andre”, altså et eller andet sted blandt de ti stammer som romerriget var inddelt i. Det lille horn skulle altså ikke komme frem i Jerusalem eller et andet sted udenfor romerrigets territorium, det skulle vokse frem et sted i Vest-europa, for det var her de ti stammer herskede. Vi skal kigge efter en magt som opstår i Europa.

Daniel 7,24-25: ”De ti horn betyder, at fra dette kongerige skal fremstå ti konger. Efter dem skal der fremstå en anden, der er forskellig fra de tidligere, og han skal bringe tre konger til fald. Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv tid.”

Det er et ”lille horn” (v.8), og horn symboliserer konger eller kongeriger (v. 24). Denne magt er derfor en politisk magt som skulle fremstå i EuropaDen er ”forskellig fra de tidligere”. Selv om det er et horn, en politisk magt, er denne magt alligevel forskellig fra de tidligere politiske magter. Denne magt er nemlig også en religiøs magt. Dette ses tydeligt fordi han ”taler imod den Højeste”, imod Gud. Det lille horn er en politisk-religiøs magt som skulle fremstå i Europa.Vi får også at vide hvornår denne magt skal stå frem: ”Efter dem skal der fremstå en anden”. Antikrist skal fremstå efter de andre ti horn. De ti stammer delte romerriget mellem sig fra 351-476 e.Kr. I 476 e. Kr. var det romersk rige fuldstændigt opslugt ved at de ti stammer havde taget kontrol over hvert sit område. Antikrist måtte komme på banen på et eller andet tidspunkt efter 476, men ikke for lang tid efter, for han skulle ”bringe tre konger til fald.”

Daniel 7,20: ”...og forklaringen på de ti horn, det havde på hovedet, og på det nye horn, der voksede frem, mens tre andre faldt af, så det kunne få plads, det horn, der havde øjne og en mund, der talte store ord, og som så større ud end de andre.”

5). I begyndelsen af sin regeringstid blev denne magt beskrevet som et ”lille horn”, men med tiden ”så det større ud den de andre” (de andre horn eller kongeriger) Denne europæiske politisk-religiøse magt var i begyndelsen mindre end de andre riger, men dette ville forandre sig. Den ville ikke kun undertrykke tre af de andre oprindelige stammer, men den ville med tiden blive større end de andre og herske over dem.

Åbenbaringen 13,7: ”Det fik givet magt til at føre krig mod de hellige og besejre dem, og det fik magt over hver stamme og folk, tungemål og folkeslag.”

6). Når vi læser denne beskrivelse af denne magt, forstår vi hvorfor Gud taler så skarpt imod den i sit ord. Dyret her fører krig imod Guds folk. Målet for dets vrede er ikke mennesker generelt, men ”de hellige”. En ”hellig” er ganske enkelt en person som elsker Gud og holder hans hellige lov (Rom. 7,12) Antikrist vil forfølge kristne som holder Guds lov.

7). Magten vi taler om ville vokse frem og fra sin spæde begyndelse bliver den til sidst en verdensomfattende magt som får herresømme over ”hver stamme og folk, tungemål og folkeslag”.

Åbenbaringen 13,5: ”Og det fik givet en mund, der talte store bespottelige ord, og det fik givet magt til at gøre det i toogfyrre måneder”.

Lukas 5,20-21: ” Da han så deres tro, sagde han: ”Menneske, dine synder er tilgivet dig.” Da begyndte de skriftkloge og farisæerne at tænke: ”Hvem er han? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end Gud alene?”

Johannes 10,33: ” Jøderne svarede ham: ”Det er ikke for nogen god gerning, vi vil stene dig, men for bespottelse, fordi du, der er et menneske, gør dig selv til Gud.”

8). Dyret, Antikrist taler blasfemisk. Guds ord definerer blasfemi som det at påstå at man kan tilgive synd, eller det at et menneske påstår at han/hun er Gud. (Anklagen mod Jesus om påstået blasfemi var falsk fordi han er Gud og kan tilgive synd; men hvis et menneske påstår dette, er dette i høj grad blasfemi.) Denne europæiske politisk-religiøse magt, som forfølger Guds folk, påstår i tillæg at den har ret til at tilgive synd og kræver de privilegier som Gud alene har ret til.

2 Tess. 2, 3-4,7-8: ”Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud. ..... For allerede nu virker lovløshedens hemmelighed; blot skal han, der endnu holder igen, først fjernes. Da skal den lovløse åbenbares; ham skal Herren Jesus dræbe med sin munds ånde og tilintetgøre ved sit synlige komme.”

9). Paulus, som skriver dette ca. 51 e.Kr., siger at lovløshedens hemmelighed allerede virker på hans tid. Antikrist var allerede aktiv på dette tidspunkt, og han siger her at denne magt vil virke i verden lige til Jesu genkomst, hvor han endelig vil blive tilintetgjort at Jesus. Men selv om antikrist var virksom, siger Paulus at der er en anden magt som ”holder igen”, som begrænser og indskrænker antikrists magt. Så snart denne begrænsende magt fjernes, vil den lovløse åbenbares. Hvilken magt var det der på Paulus´ tid havde magten i det område vi taler om? Det var selvfølgelig det hedensk romerske rige. Rom stod på sit højeste, og ingen anden magt kunne komme frem før det romerske rige var sat ud af spillet – men så snart dette skete, ville antikrist få frit spil og fortsætte sit herredømme indtil Jesu andet komme. Denne magt skal sætte sig i Guds tempel ( ifølge Ef. 2, 19-22 betyder tempel menighed eller kirke) og påstå at han er Gud. Dyret skal få sin magt ved kejserstyrets ophør og sidde i kirken og påstå at han er Gud.

Identificeringen af Antikrist

Hvilken magt kunne dette være? Det skulle være en religiøs-politisk magt som skulle opstå et eller andet sted i Europa, men som skulle ende med at have autoritet over hele jorden. En magt som skulle begynde i det små, men som skulle vokse indtil den var stærkere end rigerne omkring den. En magt som skulle forfølge de kristne af religiøse grunde. En magt som ville påstå at være Gud og påstå at være i stand til at tilgive synder. En magt som allerede var i sin begyndelse på Paulus tid, og som skulle bestå indtil Jesus kommer i al sin herlighed. En magt som skulle herske inden for kirken, og som skulle fremstå efter Cæsars hedenske romerriges fald. Hvilken magt kunne dette være? Der er kun én der passer til beskrivelserne.

”Kejserrækken blev afløst af paverækken. Da Konstantin forlod Rom,overlod han sit sæde til Paven.” Labanca, Professor i historie ved universitetet i Rom.

”Paverne udfyldte den ledige plads efter kejserne i Rom, idet de overtog deres magt, prestige og hedenske titler. Konstantin overlod alt til biskoppen i Rom. Pavevældet er skyggen af det afdøde Romerske rige, og pavevældet sidder kronet på dets grav.” Stanley´s History, side 40.

Før vi går videre, skal det understreges at vi ikke skal have nogen negativ holdning mod nogen person eller gruppe mennesker. Herren Jesus elsker hvert eneste menneske på denne jord, og han gav sit liv for hver eneste; og vi må have den samme kærlighed til hver eneste person uanset race, baggrund eller religiøse overbevisning. Samtidig med at vi skal elske alle, må vi ikke lade hånt om hvad Bibelens profetier siger. Hvis Bibelen udpeger et forfalsket system som dyrets magt, må vi være villige til at anerkende kendsgerningen og prædike sandheden, men altid i kærlighed (Efeserne 4:15). Vi henviser ikke til enkeltpersoner eller personligheder, men til et system – et system som Bibelen identificerer som dyrets magt. Der er mange gode og sympatiske mennesker over hele verden, i alle kulturer, systemer og trosretninger, men det ophæver ikke vor forpligtelse til at oplyse om hvem Bibelen siger dyremagten er. Når dette er forstået, og hvis vi skal være tro mod Bibelen, er der kun én magt i hele verden som passer til kendetegnene på dyret: Ingen anden end pavemagten i Rom. Paulus skrev at en magt ville rejse sig efter at de hedenske romerske kejsere blev ryddet af vejen, og at de romerske kejsere ville komme til at give deres magt og autoritet til denne nye magt. Selv romersk katolske historikere anerkender denne uigendrivelige kendsgerning.

Hvert eneste kendetegn må dog passe, ellers er denne magt ikke magten som blev udpeget af profetien. Det er som at samle et puslespil. Man finder måske en brik som passer perfekt på tre led, men hvis den ikke passer på den fjerde, er det ikke den rigtige brik. Hvis en brik passer perfekt på alle led, men så ikke passer ind i farvenuancerne, er det den forkerte brik. Så hvis den magt som vi begynder at identificere som antikrist ikke passer på alle kendetegnene, må vi blive ved med at søge efter den virkelige antikrist. Men hvis hvert kendetegn passer perfekt, kan der ikke herske tvivl om at vi har fat i dyrets magt i profetien.

1). Antikrist skulle fremstå mellem de ti horn, eller et eller andet sted iblant rigerne i Vesteuropa. (Daniel 7:8). Uden tvivl opstod den fra selve hjertet i romerriget, nemlig Rom selv.

2). Også ifølge Daniel 7:8 skulle den være et horn eller en politisk magt. Og ganske rigtigt: Vatikanet, som er den mindste stat i verden, er en magt man må regne med. I den mørke middelalder udgjorde de katolske lande et større område end mange af europas nationer. Dette herredømme blev sidenhen fjernet, men den 11. februrar 1929 genindførte Lateran-traktaten mellem pavedømmet og Mussolini pavedømmets verdslige magt. Det var igen blevet til et ”horn”

3). Det at pavemagten er forskellig fra de andre nationer i Europa (Daniel 7:24) og verden kan ikke benægtes af nogen. Selv om den er blevet en politisk medspiller på verdensarenaen, kan dens religiøse målsætninger ses tydelig af alle.

”Ud af ruinerne af Romerriget fremstod der gradvist en ny verdensorden hvis centrale punkt var det pavelige bispesæde. Det uundgåelige resultat blev at pavemagten fik en position som ikke kun var ny, men også meget forskellig fra de tidligere positioner.” The Church and Churches, sider 42, 43

Det lille horn skulle opstå efter romerrigets opdeling (476 e.kr), og det skulle bortrive tre af de ti stammer som havde delt det romerske rige imellem sig. En af de de ti stammer, herulerne, havde en anden opfattelse af treénigheden end pavekirken havde. Det der gjorde sagen endnu modbydelig, var at herulerne regerede Italien, og de var ikke indstillet på at give pavekirken nogen politisk indflydelse. Valget af paverne skulle endda godkendes af Odoacer, herulerenes konge. Så, i 493, efter påskyndelse fra pavekirken, fordrev østgoterne herulerne fra Italien: og på denne måde blev den første af de tre stammer bortrevet.En anden arisk stamme, vandalerne, udgjorde en trussel mod den politisk voksende pavekirke. Vandalernes højborg var Karthago i Nordafrika. Efter opfordring fra Rom sendte Justinian, kejseren i det østlige romerske rige med Konstantinopel som hovedstad, sin general Belisarius afsted for at undertvinge vandalerne. I 533 blev Karthago erobret, og vandalerne forsvandt ud af historien. Den anden stamme var dermed blevet ”revet op med rod”. Pavekirken havde fået blod på tand og rettede nu et angreb mod den tredje og sidste stamme. Theodorik, konge over den ariske stamme østgoterne, var rasende over den modbydelige behandling som de andre ariere var blevet udsat for. Han havde garanteret religionsfrihed til alle, og han forventede det samme af dem som delte hans tro. Men det skulle Justinian ikke have noget af. I den ”sande tros” (katolicismens) navn satte han sig for at fordrive de hedenske østgotere og ”befri” Italien. I 536 e.kr indtog Justinians dygtigste general, Belisarius, Rom ved hjælp af forræderi blandt den katolske gejstlighed og lægfolk. Østgoterne prøvede at generobre deres territorium, men i 538 forlod de Rom og trak sig tilbage til Ravena. Belisarius satte efter dem og erobrede deres sidste højborg. I 538 e.kr var østgoternes magt forbi. Pavekirken havde for første gang i historien opnået verdslig magt. I 538 e.kr blev pavekirken ikke bare et kirkesamfund, men en politisk magt, eller et ”horn”. Profetien var gået nøjagtig i opfyldelse.

”Og det så større ud end de andre horn” (Daniel 7:20) Selv om pavekirken begynte i det små, blev den siden hen en større magt end de andre horn. De katolske lande var spredt ud over hele Europa. Kirken opkrævede skatter fra de andre lande og påstod at have magten til at kunne afsætte konger og herskere. Det gjorde den faktisk i mere end et tilfælde. Denne magt var sandelig større end de andre.Både Daniel (Daniel 7:25) og Åbenbaringsbogen (Åbenbaringen 13:7) informerer om at antikrist vil forfølge Guds folk. Når man undersøger historiebøgerne, ser man snart at millioner af kristne blev dræbt for forbrydelser som det at have en Bibel eller holde sabbaten. Pavevældet har flere mennesker på samvittigheden end både Hitler og Stalin tilsammen. Det er blevet anslået at 50 millioner mennesker er blevet dræbt i den period hvor pavekirken havde magten. I marts 2000 stod pave Johannes Paul II frem offentligt og bad om undskyldning for den katolske kirkes misgerninger. The Columbus Dispatch, 13. marts 2000 havde denne kommentar: ”Kirken brændte kættere på bålet i inkvisitionen. Hære af troende nedslagtede muslimer under korstogene. Og under jødeudryddelserne stod mange katolikker (deriblandt Pave Pius XII) og var stille vidner til det nazistiske folkedrab ” Og de officielle kirkelige dokumenter påstår stadigvæk, trods undskyldningen, at det var helt acceptabelt.

”Kirken har en guddommlig ret til at konfiskere kætteres egendele, sætte dem i fængsel og dømme dem til flammerne.... I vores tid tilhører retten til at udføre de hårdeste straffe, endog dødsstraffe, kirken....Der findes ikke større trussel en kætteri.... derfor må det fjernes” Public Ecclesiastical law, vol 2 side 142.

”Kirken har iværksat forfølgelser. Kun en novice i kirkehistorie vil benægte det.” Werstern Watchmen 23. December, 1908.

7). Der er ingen tvivl om at Pavekirken i dag er en verdensomspændende magt som nyder verdensomspændende anerkendelse. Pave Johannes Paul II har foretaget omfattende rejser i hele verden, og han bliver beundret af millioner af mennesker hvor han end er. Fra Amerika til Israel til Grækenland, han bliver lovpriset som en helt. Han bliver tilbedt af millioner og modtaget af statsoverhoveder. Profetien er blevet bogstavelig opfyldt.

Den dobbelte definition på blasfemi i Bibelen er at et normalt menneske påberåber sig evnen til at tilgive synder og påstår selv at være Gud. Begge disse kendetegn opfyldes i den katolske kirkes gejstlighed i almindelig og hos paven selv.

”Søg hvor du kan, i Himelen og på jorden og du kun komme til at finde én skabt person som kan tilgive synderen.... Denne specielle person er præsten, den katolske præst.” The Catholic Priest, page 78, 79.

”Gud selv er forpligtet til at rette sig efter sin præsts afgørelser, og han må tilgive eller nægte at tilgive alt efter om præsten giver eller nægter syndstilgivelse. Præstens domme er de altafgørende, og Gud indordner sig under dem.” Dignity and Duty of the Priest, vol 12, side 2.

”Paven har så stor værdighed og er så ophøjet at han ikke er en almindelig mand, men han er ligesom Gud og Guds stedfortræder.” Ferraris` Ecclesiasical Dictionary, artikler om Paven. (En Romersk Katolsk ordbog.)

”Men den største lærer inden for kirken er den romerske pave. Enhed i tanke og tro krever derfor en total underkastelse og lydighed overfor kirken og den romerske pave, som overfor Gud selv ........Her på jorden indtager vi Gud den almægtiges plads.” Pave Leo XIII ´s store rundskrivelse s. 193, 304. New York: Benziger Bros. 1903.

Efter af vi har set at pavekirken passer perfekt til den beskrivelse som blev givet af Paulus i 2. Thessalonikerne, er der stadigvæk andre punkter der bør overvejes.

Åbenbaringen 13:5 – ”Og det blev givet en mund der talte store bespottelige ord, og det fik magt til at gøre det i toogfyrre måneder.”

Åbenbaringen 12:5 – ” Men kvinden flygtede ud i ørkenen; dér har hun et sted som Gud har gjort rede for hende, for at hun kan få sin føde dér i tolvhundrede og tres dage.”

10). Dyrets magt skulle altså have magten i toogfyrre måneder (Åbenbaringen 13:5) eller tre og et halvt år (Daniel 7:25) eller 1260 dage (Åbenbaringen 12:6). Disse tidsperioder står omtalt i Bibelen, og når de bliver sammenlignet, kan man se at alle står for den samme tidsperiode. Fra tidligere studier har vi set at én dag i bibelsk profeti symboliserer ét år (Ezekiel 4:6 og fjerde Mosebog 14:34). Så i 1260 dage, eller 1260 år, skulle denne magt forfølge Guds folk. Pavekirken blev en politisk magt og blev i stand til at herske over Guds folk i 538 e.kr da den endelig havde underkuet de omkringboende ariske folkeslag. Når vi lægger 1260 år til 538 når vi frem til året 1798. Skete der noget i 1798 som resulterede i et brud på pavevældets politiske magt, og som derfor medførte et midlertidig ophør af forfølgelserne af Guds folk?

”Da Pave Pius VI blev alvorlig syg, gav Napoleon ordrer om der i anledningen af pavens død ikke skulle indsættes en efterfølger i hans sted. Pavevældet skulle få en ende. Men paven kom sig. Freden blev snart brudt; Berthier indtog Rom den 10. februrar 1798 og udråbte Italien som en republik Den gamle aven nægtede at bryde sin ed som pave ved at anerkende dette og blev bragt fra fængsel til fængsel i Frankrig.... Ikke underligt at halvdelen af Europa troede af Napoleons veto ville blive adlydt og at pavekirken var død sammen med paven.” The Modern Papacy, side 1, London Catholic Society.

”Rom, den 21. feb. (1798). Pave Pius VI har siddet på pavetronen i ialt 28 år, men den 15. blev hans styre i Vatikanstaten afskaffet og fem dage senere blev han, bevogtet af 100 franske soldater, fjernet fra sit palads og sin hovedstad.... Hans.... gods blev solgt af franskmændene, det drejede sig blandt andet om 700 stykker kvæg, 250 heste og 800 favne brænde.... ”Stakkels Pius, han må have følt sig meget ulykkelig da han forlod Rom for at gå i landflygtighed. Da han forlod byen, var hans tårefyldte øjne vendt mod himmelen.” Den officielle svenske avis, Stockholms Posttidning, 29. marts 1798.

”Mordet på en franskmand i Rom gav franskmændene en undskyldning for at besætte hele byen og gøre en ende på pavevældets verdslige magt. Den aldrende Pave selv blev ført ud af byen og bragt i eksil i Valence.... Kirkens fjender jublede. Den sidste Pave, forkyndte de, havde været ved magten.” Church History, 24.

Pavekirken havde været en politisk magt i præcis 1260 år. Profetien blev atter opfyldt ned til sidste detalje da de katolske lande blev erklæret for dele af den franske republik. Pavekirken opfylder denne profeti med uigendrivelig sikkerhed.

Åbenbaringen 13:18 – ”Her kræves der visdom! Den, der har forstand må regne på Dyrets tal, for det er et mennesketal. Dets tal er 666.

11). Dyrets tal er intet mindre end det berygtede 666. Det er ikke kun dyrets tal, det er også tallet på en person. Hvem er hovedpersonen i pavekirken? Hvad er den officielle titel og det tilhørende tal som tilhører den mand som leder pavekirken?

”Navnet som er indskrevet på Pavens tredobbelte krone er dette: Vicarius Filii Dei, som er det latinske ord for Guds Søns Stedfortræder.” Our Sunday Visitor, 18. April 1915.

Den officelle titel på Paven: VICARIUS FILII DEI

V** = 5 F = 0 D = 500 112

I = 1 I = 1 E = 0 53

C = 100 L = 50 I = 1 +501

A = 0 I = 1 501 666

R = 0 I = 1 I = 1 53

U* = 5

S = 0

112

* Oprindeligt var U og V det samme bogstav.

** Romertal

Vi kan nu klart konkludere at det religiøse Rom, som er Pavekirken, passer på alle de kendetegn som bliver givet på antikrist i profetien. Du tænker måske; Og hvad så? Er det så vigtigt? Vi kommer til at se i vore senere studier at det har stor betydning for os i dag. Det hele drejer sig om gudsdyrkelse. Kommer vi til at være tro mod et vildfaret jordisk kirkesamfund som ophøjer sig selv og påstår at have indtaget Guds position, eller vil vi ydmygt anerkende den sande Gud og hans ord? Gennem den mørke middelalder var Guds ord skjult for folket. Lyset blev gemt væk, og det resulterede i mørke. I dag har vi fri adgang til Bibelens skatte. Måtte vi fortsætte med at granske i Bibelen så vi kan få indsigt i de bedrag som kommer til at finde sted og hvordan vi kan undslippe dem. Men lad os fremfor alt andet huske vores kærlige frelser som snart vil komme igen og gøre en ende på denne verdens tragedier og oprette sit evige rige.