Warning: Undefined array key "spr" in /customers/2/3/5/effata.se/httpd.www/tro/uppslag.php on line 1 Artiklar om tro

E F F A T A

Artiklar
                          - som handlar om tron
Åter till översikten





5. Det største religiøse bedrag

v Daniel Pel

I vores sidste studium afslørede vi antikrists magt ved hjælp af Bibelens profetier. Uden tvivl kom vi til den konklusion at alle de bibelske kendetegn passer på den romersk-katolske kirke. Vi vil gerne understrege at vi ikke på nogen måde ønsker at angribe de indeviduelle personer i denne kirke. Der er mange oprigtige kristne i alle kirkesamfund der lever op til det lys de har. Ikke desto mindre beder Bibelen os at vågne op og være opmærksomme på menneskernes lære der er blevet indsat i stedet for Guds ord. Gradvis kan vi se at traditioner tager pladsen for de klare bibelske principper der igennem tiden er blevet overleveret til os.

Vi kommer til at kigge på nogle utrolige sandheder i dette studium. Bibelen åbenbarer en vidunderlig sandhed som er blevet skjul tog dækket over af antikrist. Hvad er det djævelen vil skjule for os? Det må være vigtigt, og det må have noget at gøre med vores forhold til Jesus og vores beslutning angående hvem vi tilbeder. Følg omhyggelig med imens vi sammen gør nogle fantastiske opdagelser i Guds ord. Den første engels budskab. Vi slår op i Åbenbarinsbogen det 14. kapitel. Dette kapitel er skrevet med kapitel 13 som baggrund. Vi har allerede i vores sidste studium opdaget at kapitel 13 handler om antikrists magt. Antikrists magt tvinger verden til at bøje sig for sine krav. I påfaldende kontrast til dette præsenterer kapitel 14 som repræsenterer et ret forskelligt budskab. Johannes ser tre engle flyve gennem midnatsskyen med specifikke budskaber fra Guds trone. I dette studium vil vi især kigge på det første budskab og hvordan det er blevet forfalsket af fjenden. Det er et dejligt budskab der bliver præsenteret for hele verden.

Åbenbaring 14: 6-7 "Og derefter så jeg en engel flyve midt oppe under himlen; han havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, for alle folkeslag og stammer og tungemål og folk. Og han råbte med høj røst: "Frygt Gud og giv ham ære; for nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himlen og jorden og havet og kildevældene."

Englen der overbringer dette budskab er simpelthen et symbol på en budbringer. Vi ved at det evige evangelium er blevet prædiket af mænd og kvinder der forkynder og deler de gode nyheder. Ordet evigt antyder at evangeliet ikke er noget nyt. I begyndelsen, da synden ankom til vor planet, lovede Gud hans søn skulle frelse menneskeheden fra synd og død. Løftet om evigt liv gennem Jesus er evigt. De gode nyheder om en frelser og ven er evige. Som kristne kan vi stole på evige løfter. Læg mærke til at det evige evangelium bliver givet til enhver nation i verden. Med dette i tankerne fortsætter budskabet. Englen bliver fremstillet som talende med en kraftig stemme der markerer at nu siger han noget vigtigt: Frygt Gud, og give ham æren; for dommens time er kommet og tilbed ham der har skabt himlen, og jorden, og havet, og vandets kilde. Hvad betyder det at frygte Gud og give ham ære?

Frygt Gud og giv ham æren2. Mosebog 20:18-20 "Men da hele folket fornam tordenen, lynene og stødene i hornene og så de rygende bjerg, forfærdedes folket og holdt sig skælvende i frastand: og de sagde til Moses:”Tal du med os, så vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!” Men Moses svarede folket:”Frygt ikke, for Gud er kommet for at prøve jer og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder.”

Verset ovenover foregår da Israels børn modtager de ti Bud ved bjerget Sinai. Det er meget interessant at se at Moses siger til folket at de ikke skal frygte Gud, men lidt længere henne siger han at de skal frygte Gud. Her ser vi på to typer frygt. Den første slags frygt er den vi sædvanligvis opfatter som angst. Vi skal ikke være bange for Gud, for han er vores skaber og ven, og han vil os kun det bedste. Den anden form for frygt at gøre med ærefrygt. Vi skal have ærbødighed overfor vores skaber fordi han er hellig og stor. Når Moses siger:”Frygt Gud,” mener han," hav ærbødighed for ham." Da den første engel i Åbenbaringen kapitel 14:7 råber med en høj røst:”Frygt Gud og giv ham ære,” betyder det at have ærefrygt for Gud.

Hvordan ærer vi Gud? Hvordan frygter og herliggør vi ham? Ifølge Israels situation ved Sinai bjerget var der en måde hvorpå de kunne gøre det: Ved at følge og holde de 10 Bud der blev givet til dem. Deres lydighed ville vise at de elskede, ærede, frygtede og fulgte Gud. Hvad med os i dag?

Prædikeren 12:13-14: "Enden på sagen, når alt er hørt, er: frygt Gud og hold hans bud! For det bør hvert menneske gøre. For hver en gerning bringer Gud for retten, når han dømmer alt, hvad der er skjult, være sig godt eller ondt."

Altid til vores bedste1. Johannes 5:2-4 ”Derpå kender vi, ar vi elsker Guds børn: når vi elsker Gud og gør efter hans bud. Thi dette er kærlighed til Gud, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdfulde; thi alt det, som er født af Gud, sejrer over verden; og dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.”

5. Mosebog 6:24-25 ”Dengang pålagde Herren os at handle efter alle disse anordninger, idet vi frygter Herren vor Gud, for at det altid må gå os vel, for at han kan lade os blive i live, som det hidtil er sket. Og vi skal stå som retfærdige for Herren vor Guds ansigt, når vi handler efter alle disse anordninger, således som han har pålagt os!”

Gud gav os sine bud, ikke som en forbandelse eller byrde, men fordi han vidste at det vil være til vores fordel hvis vi holder denne store kærlighedslov. Nogle gange er vi fristet til at tænke at det at holde Guds bud er en tung byrde som vi næsten ikke kan bære, men det er lige det modsatte. Guds lov er IKKE en byrde. Det er en af de største gaver Gud kunne give menneskeslægten, for alt det Han beder os om at gøre er til vores bedste – altid. Alt det Herren beder os om at opgive eller ikke at gøre, er til vores bedste, for ”Gud vil ikke holde noget godt væk fra den retskafne.” Ved at holde Guds bud finder vi glæde og en tilfredshed som vi ikke kan finde andre steder. Guds bud er det store ”frihedens lov” ( Jakob 2:12 )

Gammeldags?Salme 111:7-8 ”Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud; de står i al evighed fast, udført i sandhed og retsind.”

Salme 19:8-11 ”Herrens lov er fuldkommen, kvæger sjælen, Herrens vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, Herrens forskrifter er rette, glæder hjertet, Herrens bud er purt, giver øjet glans, Herrens frygt er ren, varer evigt, Herrens lovbud er sandhed, rette til hobe, kostelige fremfor guld, ja fint guld i mængde, søde fremfor honning og kubens saft."

Bliver noget der er så perfekt nogensinde gammeldags? Hvis noget er perfekt, kan det blive forbedret, men det kan og vil aldrig blive forældet. Mennesker elsker at tænke på at tiderne har forandret sig, men den tilstand i samfundet bekræfter at der stadig er noget galt. Menneskernes ønske om at afskaffe Loven har ikke ophøjet mennesker til en højere status, men har ganske enkelt fornedret mennesket mere og mere. Guds lov står fast for altid; den kan ikke blive forandret, ændret eller rettet med tiden fordi den er perfekt.

Kærlig lydighedJoh. 14.15.21 "Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger! Den, som har mine befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; og den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham."

Joh. 15.10 "Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed."

Salme 103.20 "Lov Herren, I hans engle, I vældige i kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans røst."

Selvom Gud giver den store kærlighedsgave i form af de Ti Bud, betyder det ikke at tvungen lydighed behager Ham. Når mennesker har prøvet at tvinge andre til at adlyde deres traditioner, når man endog prøver at tvinge andre til at holde den del af Gudds bud der drejer sig om vor individulle pligt overfor Gud, er resultatet en katastrofe. Tusinder af uskyldige mennesker har lidt under forfølgelse og martyrium fordi deres overbevisning var anderledes end majoritetens. Tvungen lydighed er ikke hvad Gud beder om. Han beder om hengiven, kærlig lydighed som kommer fra hjertet.

Han ønsker at Hans folk skal holde hans bud ikke af frygt,men af sand kærlighed fordi de elsker Ham og ser at Han kun vil deres bedste. Herren vil ikke have tvungen lydighed. Han vil heller ikke have os til at forsøge at formilde Ham som det bliver gjort i de hedenske religioner; Herren vil have vores hjerter. Han vil gerne vide at vi elsker Ham mere end alt andet. Han vil have os til at holde Hans store kærlighedsbud fordi vi elsker Ham så højt at vi ikke ville ønske at gøre andet. Fem hundrede år efter at loven blev givet sagde Jesus det hanske enkelt: "Hvis du elsker mig, hold mine bud." Jesus var den der kom ned på Sinais bjergtop og tordnede Sit Hellige Bud og det er Jesus som beder os om at elske Ham nok til at adlyde Ham (Joh. 8:58,59, Jakob 4:12 ; Joh. 10:30). Selv englene viser Jesus deres kærlighed ved at holde Hans Bud. Og Han beder os om at hver eneste af os viser vores kærlighed til Ham ved at adlyde Ham. Ligesom et barn viser sin kærlighed til sine forældre gennem lydighed, sådan skal vi vise Gud vores kærlighed gennem kærligt at adlyde Ham.

Et enkelt bevis på kærlighed og lydighed1.Joh. 2:3.4 "Og deraf kan vi erkende, at vi kender ham, om vi holder hans bud. Den, der siger: "Jeg kender ham," og ikke holder hans bud, han er en løgner, og i ham er sandheden ikke."

Åb. 12:17 "Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd."

Åb. 14:12 "Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus."

At holde Guds Bud frelser os ikke. Det har ingen magt til at frelse os. Kun Kristi magt kan frelse os og give os ret til at være Guds børn. Samtidig er det at holde Guds Bud en enkel prøve der viser hvor meget vi virkelig elsker Herren. Hvis vi elsker Ham, vil vi gøre det Han siger. Hvis vi ikke rigtigt elsker Ham gør vi som vi selv vil. Hvis vi ikke elsker Ham vil vi bryde Hans Lov fordi det er mere bekvemt at gøre det. Vi er udelukkende frelst ved nåde gennem tro; men hvis vi virkelig har tro, vil vi holde Guds Bud. Lydighed imod Guds Bud er en enkel test som Gud har givet til os for at vi kan vide hvad der egentlig er i vores hjerte, og derfor er denne enkle test givet som et specielt tegn på Guds folk i de sidste dage. I alle de profetiske bøger og specielt i Åbenbaringsbogen er der at holde Budene det der udgør forskellen mellem dem der følger himlens Gud og dem der tilbeder og følger Antikrist. Sædvanligvis er vi enige med det meste af loven. Men det er ofte et punkt eller to som prøver vores tro. Noget vi ikke kan forstå hvorfor Gud er så nøjeregnende med. Noget der kommer på tværs af vore vaner. Noget som vi måske er nødt til at forandre. Det var bare en lille prøve i Edens Have, og det er bare en lille, enkel prøve på vores kærlighed og loyalitet til Ham i dag.Det glemte Bud2.Mosebog 20: 8-11 "Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig! I seks dage skal du abejde og gøre al din gerning, men den syvende dag skal være hviledag for Herren din Gud; så må du intet arbejde udføre, hverken du selv, din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, dit kvæg eller den fremmede inden dine porte. For i seks dage gjorde Herren himlen, jorden og havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende dag hvilede han; derfor har Herren velsignet hviledagen og helliget den."

Når vi kigger på budene så er der kun et bud, som næsten hele verdenen overser i dag. Det er det bud der siger "Kom sabbatsdagen i hu, så du holder den hellig!" Dette bud, som vi kalder det fjerd bud, oplyser præcist hvilken dag det er Sabbat. Det fortæller os ikke mennesker at vi kan vælge hvilken som helst dag vi kan lide. Det siger ikke at flertallet kan bestemme, hvilken det er. Det siger ikke at Gud ikke er nøje med hvilken dag det er. Buddet meddeler det stik modsatte. Gud fortæller os i Hans Bud at Han, ikke vi, har sat en speciel dag til side hvor vi skal hvile og være i fælleskab med Herren. Denne dag er den syvende dag. Hvad er den syvende dag? Lørdag, n., ugens syvende dag, der følger efter fredag" (Websters New Universal Unabridged Dictionary, 1996, Barnies & Noble Books) Lørdag, ikke søndag som mange mennesker tror, er ugens syvende dag. Herren har specifikt upeget at lørdag er den dag hvor vi skal hvile fra vort daglige arbejde og vore egne fornøjelser. For at vi ikke skal være forvirret om hvilken dag det er sabbaten, har Gud har givet os klare beviser på hvilken dag som er den syvende i Hans ord.

Lukas 23:54-56; 24:1 "Det var beredelsesdag, og sabbaten stundede til. Og de kvinder, som var kommet med ham fra Galilæa, fulgte efter og så graven, og hvorledes hans legeme blev lagt deri. Så vendte de tilbage og tilberedte vellugtende salver og olier; men sabbaten over holdt de sig stille efter lovens bud. Men ved daggry på den første dag i ugen kom de til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt."

De inspirerede, skrifter fortæller at Jeses blev korsfæstet på beredelsesdagen, han hvilede i en hule på "sabbaten efter lovens bud" og han opstod og genoptog sit arbejde for at frelse mennesket den første dag i ugen. For at finde ud af hvilken dag "sabbaten efter lovens bud" er, behøver vi bare at spørge os selv; hvilken dag stod Jesus op på? Næsten hele verden er enig i at Jesus opstod på en søndag. (Dette er årsagen til at mange holder søndagen.) Hvert år om foråret, kommer der en højtid som minder os om hvilken dag det er sabbat. Først kommer langfredag, så lørdag og så påske søndag. Ved at sammenligne dette med den bibelske optegnelse, er det nemt at se at "sabbaten efter lovens bud" kommer imellem den dag daJesus blev korsfæstet og dagen da han opstod. Der er kun en dag imellem disse to dage, nemlig lørdag, dagen da Jesus selv hvilede i graven. Der er ingen tvivl om at lørdag er den syvende dag, Bibelens sabbat.

Nu tænker du måske, hvorfor er denne dag så vigtig? Spørgsmålet her drejer sig om mere end bare en dag, det handler om vores loyalitet. Vil vi gøre det Gud siger? I begyndelsen fortalte Gud Adam og Eva at de kunne spise af alle træer med undtalgelse af et, som var træet til kundskab om godt og ondt. Gjorde det noget hvad for et træ det var? O ja, det betød bestemt noget! Djævelen vil have os til at tænke at Gud ikke er så nøjeregnende, at Han er ligeglad. Men igennem hele Bibelen kan vi se at når Gud siger noget, mener Han det. Er det ikke netop djævelens formål at forfalske Guds sandhed? Husk at en forfalskning er meget lig sandheden.

Den første engels budskab, som vi kiggede på kalder på, opfordrer os til at frygte Gud og give Ham ære. Vi har fundet ud af at det at frygte Gud og give Ham ære betyder at holde Hans Bud. Vi har set at det er et naturligt resultat af vor kærlighed til Ham. Blandt budene finder vi et specielt bud der er blevet dækket over og gemt for mange. Det er det fjerde bud som vi lige har kigget på. Der må være en stor velsignelse gemt i dette vigtige bud siden det er blevet dækket over og forfalsket af Antikrist. Vi vil senere se nøjagtigt hvornår og hvordan dette er sket. Men lad os først kigge lidt nærmere på lære om sabbaten.

Et minde om Skabelsen1.Mose 2, 1-3 "Således fuldendtes himlen og jorden med al deres hær. På den syvende dag fuldendte Gud det værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende dag efter det værk, han havde udført; og Gud velsignede den syvende dag og helligede den, thi på den hvilede han efter hele sit værk, det, Gud havde skabt og udført."

Hvorfor indledte Jesus det fjerde bud med ordene "kom ... i hu?" Hvorfor sagde Gud "husk dette?" Kan det være fordi at Han i sin forudviden forudså at mennesker ville gleme Guds Hellige Dag? Uden tvivl, men der er mere i det. Sabbaten var blevet indstiftet i begyndelsen af jordens historie, faktisk på den syvende dag. Gud skabte denne verden på seks dage, men på den syvende dag gav Gud menneskeslægten den mest vidunderlige gave – Han gav dem en speciel aftale med deres skaber. Herren sagde "Jeg vil gerne tilbringe en speciel tid sammen med jer. Hver sabbatsdag vil jeg komme særligt nær til jer og velsigne jer" Dagen skulle være et minde om deres skaber som skabte verden på seks dage og hvilede på den syvende dag. Hver sabbat skulle de HUSKE hvad Gud havde gjort for dem. Da mennesket faldt i synd, blev århundrederne sabbaten endnu vigtigere for dem. De skulle ikke bare huske det Gud havde gjort for dem, men de skulle HUSKE hvad Gud gør for hver eneste af sine børn ved at genskabe et nyt hjerte i dem. Den vidunderlige sabbats velsignelse var ikke udelukkende for jøder eller nogen anden race, men den er for alle mennesker ligesom Adam er far til os alle.Sabbaten gennem århundrede1.Mose 26:5 "Fordi Abraham adlød mine ord og holdt sig mine forskrifter efterrettelig, mine bud, og anordninger og love."

2.Mose 16:23-30 "Men han sagde til dem:"Det er netop, som Herren har sagt. I morgen er det hviledag, en hellig sabbat for Herren. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge, men læg det tiloversblevne til side for at gemme det til i morgen!" De lagde det da til side til næste dag, som Moses havde befalet, og det kom ikke til at lugte, og der gik ikke orm deri. Derpå sagde Moses:"Det skal I spise i dag, for i dag er det sabbat for Herren; i dag finder I intet ude på marken. I seks dage skal I samle det, men på den syvende dag, på sabbaten, er der intet at finde." Alligevel var der nogle blandt foldet, der gik ud på den syvende dag for at samle; men de fandt intet. Da sagde Herren til Moses:"Hvor længe vil I vægre jer ved at holde mine bud og love? Betænk dog, at Herren har givet jer sabbaten! Derfor giver han jer på den sjette dag brød til to dage. Enhver af jer skal blive, hvor han er, og ingen må forlade sin bolig på den syvende dag!" Da hvilede folket på den syvende dag."

Når vi lader betragter århundrederne mellem Adam og korset, kan vi se at enhver patriark, profet og Guds udvalgte holdt alle Guds bud inklusive sabbatsbuddet. Abraham, som er far til alle de trofaste, holdt Guds bud, så vi ved at han også holdt den syvende dags sabbat. Hver eneste uge i fyrre år lærte Gud Israels børn sabbatens vigtighed ved at give dem en dobbelt portion manna om fredagen, forberedelsesdagen, og ingenting på sabbaten. De blev oplært i hvordan Gud vil have sit folk til at forberede sig til sabbaten før den kommer. På den måde kan vi nyde den store velsignelse som Gud har forberedt til sit folkVores frelser & SabbatenLukas 4:16 "Så kom han til Nazaret, hvor han var vokset op. Og på sabbatsdagen gik han efter sin sædvane ind i synagogen. Og han stod op for at forelæse."

Mattæus 24:20 "Og bed om, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren, ej heller på en sabbat."

Joh. 15:10 "Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed."

Jesus, som er vores forbillede, holdt sabbaten. Det var Jesu sædvane at holde sabbaten. Det var ikke noget han gjorde af og til. Det var noget han gjorde hver uge – det var Hans sædvane. Jesus holdt sabbaten over 1700 gange i sit liv. Det er noget af et eksempel og skulle give os en ide´ om hvor vigtigt det at holde sabbaten er for Herren. Farisæerne beskyldte Jesus for at bryde sabbaten fordi de havde gjort sabbaten til en byrde med alle deres regler. Jesus kom for at vise sabbatens glæde og skønhed. Ofte helbredte Han på sabbaten for at vise den sande betydning af sabbaten for de snæversynede farisæere. Frem for alt var Jesus et forbillede for alle mennesker ved at holde sin Faders 4. Bud. Det var ikke kun Jesus som holdt sabbaten, men han forventede at Hans disciple ville holde sabbaten mange år efter at Han havde forladt dem. Han sagde til dem at de skulle bede for at de ikke ville være nødt til at flygte fra Jerusalem om vinteren eller på Sabbatsdagen. Denne flugt fandt sted over 35 år efter Hans død, men Han forventede stadig af de at holde Hans hellige Sabbatsdag.

Apostlene & SabbatenApostlens Gerninger 13:42-44 "Men da de gik ud, bad man om, at der også næste sabbat måtte blive talt til dem om dette. Og da forsamlingen skiltes, fulgte mange jøder og gudfrygtige proselytter med Paulus og Barnabas, som talte med dem og formanede dem til stadig at holde sig til Guds nåde. Den følgende sabbat samledes næsten hele byen for at høre Guds ord."

Apostlens Gerninger 16:13-14 "På sabbatsdagen gik vi uden for buporten, langs med en flod, hvor kvinder, hvor vi mente, der var et bedehus; og vi satte os og talte med de kvinder, som var kommet sammen. Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurkræmmerske fra byen Tyatira, lyttede til, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun gav agt på det, som Paulus talte"

Apostlens Gerninger 17:2 "Og efter sin sædvane gik Paulus ind til dem, og på tre sabbater samtalede han med dem ud fra skrifterne."

Troede apostlene at sabbaten var blevet forandret? Troede apostlene at sabbaten var ubetydelig? Bestemt ikke! Tværtimod holdt apostlene sabbaten hellig ligesom de havde gjort sammen med deres mester. Selv apostlen Paulus, hedningernes apostel, holdt sabbatsdagen samvittighedsfuldt. Det var hans sædvane at tilbede Gud om sabbaten. Det var ikke kun fordi jøderne var i synagogerne på denne dag; men selv når der ikke var en synagoge, gik Paulus ud af byen og bad til Gud ved siden af en flod. 84 gange henviser Bibelen til at Paulus holdt sabbaten, men ikke et tilfælde hvor han holdt søndagen. Paulus blev anklaget for en masse ting, men aldrig nogensinde blev han anklaget for at bryde sabbaten. Hvorfor? Fordi han holdt sabbaten efter loven, på den måde Jesus havde lært sine efterfølgere at holde den. Var sabbaten stadig betydningsfuld for den tidlige kirke? Utvivlsomt. Skulle den stadig holdes?

Esajas 56:2,4-7 "Salig er den, der gør så, det menneske, som fastholder dette: holder sabbaten hellig og varer sin hånd fra at øve noget ondt. For så siger Herren: Gildinger, som holder mine sabbater, vælger, hvad jeg har behag i, og holder fast ved min pagt, dem vil jeg give i mit hus, på mine mure et minde, et navn, der er bedre end sønner og døtre; jeg giver dem et evigt navn, et navn, der ikke skal slettes. Og de fremmede, som slutter sig til Herren for at tjene ham og elske hans navn, for at være hans tjenere, alle, som helligholder sabbaten og holder fast ved min pagt, vil jeg bringe til mit hellige bjerg og glæde i mit bedehus; deres brændofre og deres slagtofre bliver til behag på mit alter; for mit hus skal kaldes et bedehus for alle folk."

Det bud som mennesker vil have til at gælde kun for jøder, er det eneste bud som Gud specifikt har sagt gælder for hedningerne. Jøderne holdt kun sabbaten fordi de var Guds folk. Da hedningerne sluttede sig til Guds folk, holdt de ligeledes sabbaten. Sabbaten er kendetegnet eller seglet på at vi oprigtigt elsker Gud og at vi vil følge Ham hele vejen. Selv den elskede Johannes holdt sabbaten over halvtreds år efter Jesu død i 96 e.Kr..

Åbenbaringen 1:10 "På Herrens dag kom jeg under Åndens magt, og jeg hørte bag mig en stærk røst som lyden af en basun,"

Markus 2:27,28 "Og han sagde til dem:"Sabbaten er blevet til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbatens skyld. Så er da Menneskesønnen også herre over sabbaten."

Herrens dag, som Jesus forklarer det i Markus, var sabbaten. Herrens dag er ikke søndag. Ingen steder i Bibelen er den omtalt sådan. Sabbaten er dagen som specielt tilhører Herren. Jesus indstiftede sabbaten; og fordi at han er Herre over den, beder han alle sine børn om at holde den.

Sabbaten genskabt på den nye jordEsajas 66: 22, 23 "For ligesom de nye himle og den nye jord, som jeg skaber, skal bestå for mit åsyn, lyder det fra Herren, således skal jeres afkom og navn bestå. Hver måned på nymånedagen og hver uge på sabbaten skal alt kød komme og tilbede for mit åsyn, siger Herren."

Alle patriarker holdt sabbaten. Alle profeterne holdt sabbaten. Jesus holdt sabbaten hver uge. Alle apostlerne holdt sabbaten. Kirken i Bibelen holdt sabbaten, og Guds ord har endog profeteret om at vi kommer til at holde sabbaten i himlen. Hvis sabbaten blev holdt før paradiset forsvandt og den vil blive holdt i det nye paradis, tror du så at vi skal holde sabbaten nu? Det er nøjagtigt det Herren beder os om idag, fordi sabbaten er Guds specielle velsignelse til menneskeslægten. Intet under at det var den første ting der er blevet introduceret efter skabelsen.

Sabbaten til alle mennesker1.Mose 2:1-3 "Således fuldendtes himlen og jorden med al deres hær. På den syvende dag fuldendte Gud det værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende dag efter det værk, han havde udført; og Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den hvilede han efter hele sit værk, det, Gud havde skabt og udført."

Esajas 56:6,7 "Og de fremmede, som slutter sig til Herren for at tjene ham og elske hans navn, for at være hans tjenere, alle som helligholder sabbaten og holder fast ved min pagt, vil jeg bringe til mit hellige bjerg og glæde i mit bedehus; deres brændofre og deres slagtofre bliver til behag på mit alter; for mit hus skal kaldes et bedehus for alle folk."

Markus 2:27,28 "Og han sagde til dem:"Sabbaten er blevet til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbatens skyld. Så er da Menneskesønnen også herre over sabbaten."

Nogle gange bliver der påstået at sabbaten kun er for jøderne; at jøderne skal holde den, men siden vi er hedninger, har vi ikke brug for at holde Guds sabbat. Det er sandt at jøderne holdt sabbaten, men de holdt sabbaten fordi at de var Guds folk. Guds folk har altid holdt sabbaten fra tidens begyndelse, og hvis vi skal være blandt Guds folk i de sidste dage, vil vi også holde sabbaten. Gud indførte sabbaten over to tusind år før der fandtes en eneste jøde. I Edens have skabte Gud Adam og Eva og gav dem sabbaten som en særlige gave. Adam og Eva er ikke kun jødernes forfædre, men de er forfædre til hver eneste mand, kvinde og barn på jorden i dag. Sabbaten blev ikke givet til en speciel gruppe, den er i centrum af de 10 bud, som er givet til enhvers bedste. Guds ord fortæller også at når udlændingene (ikke jøder, hedninger o.s.v.) kommer sammen foran Herren, skal de også holde sabbaten. Jesus gav os den bedste og største erklæring da han sagde at "Sabbaten er blevet til for menneskets skyld." Han sagde ikke at sabbaten var givet til jøderne, eller en anden race, men til alle mennesker. Gud er så god. Han gav ikke kun sine gaver til jøderne, men han har givet dem til os alle individuelt som medlemmer af den menneskelige familie.

Tænk nu tilbage på den første engels budskab som vi har kigget på. Ifølge Bibelen vil budskabet at frygte Gud og give Ham ære (holde hans bud) blive spredt ud over hele jorden. Dette budskab vil blive givet til enhver persom der bor på denne klode.

Åbenbaringen 14:6-7 "Og derefter så jeg en engel flyve midt oppe under himlen: han havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, for alle folkeslag og stammer og tungemål og folk. Og han råbte med høj røst: " Frygt Gud og giv ham ære; for nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himlen og jorden og havet og kildevældene.

Sabbatens velsignelse er blevet givet til enhver. Det er et kald om at tilbede skaberen. Det er den første engels budskab i Åbenbaringens bogen. Tilbed skaberen! Hvem skabte? Gud, skaberen, skabte jorden på seks dage og hvilede og helligede den syvende dag som et minde.

Det er meget åbenlyst at hvis antikrist ønsker at angribe skaberen og hans bud, så vil sabbaten blive målet for hans angreb. Nu har vi lagt grunden til at kunne forstå antikrits angreb på Guds hellig og uforanderlige sabbatsbud.

Det største religiøse bedragDaniel 7:25 "Og han skal tale mod den Højeste og mishandle den Højestes hellige; han skal sætte sig for at ændre tider og lov, og de skal gives i hans hånd ´en tid og to tider og en halv tid.

Vi har allerede i vort forrige studium set at Daniel kapitel 7 beskriver hvordan antikrists magt opstår. Vi så at det lille horn som voksede lignende den religiøse magt i Rom. Ifølge profetierne vil denne magt, som kom på scenen efter den hedenske Roms fald, tale gudsbespottelige ord imod den Højeste (som er Gud).

Af alle antikrists kendetegn er det mest blasfemiske det at han har til hensigt at ændre "tider og lov". Hvad er det eneste bud i Guds lov der handler om tid? Det er intet andet end det fjerde – sabbatsbudet. Selvfølgelig kan antikrist i realiteten ikke ændre Guds bud, for Bibelen fortæller at de er uforanderlige ligesom Jesus Kristus ( Hebræerne 13 : 8 ). Men profetien meddeler at denne magt har til "hensigt" at ændre dette. ER det sket i dag? Næsten enhver kristen tror på at sabbaten er søndag, men det er ikke det Guds ord siger.

Hvordan skete denne ændring? Alle apostlenes beskyttede kirken imod frafaldet, og man finder ingen steder i oldtidens skrifter at helligdagen blev ændret mens apostlene var i live; men kort tid efter, kom "glubske ulve kom som ikke ville spare på hjorden" ind i menigheden, som Paulus forudsagde i Ap.g:20:29. Det startede med et lille kompromis - et kompromis med verden – fordi alle hedningerne tilbad solen på den første dag i ugen. Hvert år ved påsketiden fejrede de en vild solfest. Menighedslederne gik på kompromis og besluttede sig for at fejre Jesu opstandelse en gang om året. Siden han opstod om søndagen, fejrede de det en søndag og kaldte det Easter ( påske ). ( Easter har ingen kristen oprindelse. Det stammer fra Ishtar, gudinden som hedningerne tilbad på den tid.) Hvert år holdt de kristne en festival ligesom hedningerne, men de påstod at det var en fejring af opstandelsen. Gradvist blev den årlige festival til en ugentlig fejring. De ville holde Guds hellige sabbat, men de ville have denne fejring på ugens første dag fordi de så ville få flere til at konventere til kristendommen. De sænkede standarden for at tiltrække mængden. Så for at undgå at blive stemplet som jøder, blev det forbudt at tilbede Gud på Hans hellige dag. Siden Rom var stedet hvor disse kompromisser blev indgået, blev det stedet hvor sabbaten gradvis blev ignoreret og søndagen ophøjet. Dette skift fra Guds ord til hedenske traditioner tog år, ja århundreder, men til sidst var ombytningen fuldført, og i dag hylder næsten hele verden pavedømmet istedet for Gud. De romersk katolske autoriteter erkender at de indførte kravet, og de bruger til og med denne forandring som bevis på deres autoritet. Læs disse forbløffende citater taget fra katolske kilder. Påstandene er utrolige, og selv om forandringen fra sabbat til søndag for mange er ukendt, er beviserne meget klare.

"Kirken tog den hedenske filosofi og brugte den som trosskjold mod hedningen. Hun(kirken) helligede det hedenske Roms Panteon, gudernes tempel, for alle martyrerne, sådan er det også i dag. Hun skabte den kristne søndag på baggrund af den hedenskesøndag. Hun antog den hedenske påske og vedereførte den som den højtid vi fejrer på denne årstid .... Solen var hedenskabets vigtigste guddom. Derfor synes kirken at sige:" Behold det hedenske navn. Det skal forblive indviet, helliget." På denne måde blev den hedenske søndag, indviet til guden Balder, videreført som den kristne søndag, helliget til Jesus." Catholic World (marts 1894), side 58, 809.

"Har I andre beviser på at kirken har magt til at indføre regler for højtider? Hvis hun (kirken) ikke havde haft denne magt, kunne hun ikke have gjort det som alle moderne religiøse ledere er enige med hende i – hun kunne ikke have indsat søndaghelligholdelse, tilbedelser på ugens første dag, i stedet for sabbatshelligholdelse, tilbedelse på ugens syvende dag – en forandring der ikke findes nogen bemyndigelse for i Skriften." A Doctrinal Catechism, Stephen Keenan, sd. 174.

"Søndagen er tegnet på vor autoritet ... Kirken står over Bibelen, og overføringen af sabbatshelligholdelse er beviset på dette faktum." Catholic Rcord, 1.september 1923.

"Selvfølgelig hævder den Katolske Kirke at denne forandring blev udført af hende ... Denne handling er et kendetegn på hendes religiøse magt og hendes autoritet i religiøse spørgsmål." Letter, October 28, 1895, from C. F. Thomas.

"Bibelen siger, kom sabbaten i hu så du holder den hellig. Den katolske kirke siger, Nej! Ved min guddommelige magt ophæver jeg sabbaten og byder jer at holde den første dag i ugen hellig. Og, se! Hele den civilicerede verden bøjer sig ned i ærbødig lydighed mod den helliges katolske kirkes bud." Father T. Enright, C.S.S.R., President of Redemptorist College, i et foredrag holdt i Hartford, Kansas, februar 1884.

Vi ser tydeligt at den katolske kirke indrømmer den forandring den prøvede at indføre i Guds Bud. Nøjagtigt som profetierne forudsagde ville det lille horn prøve at gøre (Dan7;25). Djævelen brugte det kirkelige Roms struktur for at angribe Guds bud. Men på trods af dette angreb så vi i vores studium at Bibelen kalder os til at tilbede vores skaber på hans uforanderlige, hellige, syvende dags sabbat. Den første engels budskab bliver råbt med høj stemme over hele verden, mænd og kvinder i alle nationer bliver kaldet til at frygte Gud og give ham ære, og til at tilbede ham som skabte himlen og jorden, og havet og vandets kilder (Åb 14:6-7).

Det vigtigste spørgsmålÅb 22:14 "Salige er de, som tvætter deres klæder, for at de kan få adgang til livets træ og gennem portene gå ind i staden."

Det vigtigste spørgsmål som nogensinde er blevet eller kommer til at blive spurgt er, "Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv?" Dette spørgsmål bør vi aldrig miste af syne. Hvilken vej færdes vi på, og hvor langt nede er vi kommet? Er vi på vej mod et evigt liv, eller går vi i den modsatte retning? Jesus sagde at hvis vi ønsker at få evigt liv skal vi holde budene. Djævelen (og mange velmenende prædikanter og filosoffer) sætter måske det ene angreb imod Guds lov efter det andet, men loven står løftet over dem alle. Rationalisme og relativisme har angrebet de ti bud, men Jesus peger fortsat på sin nedtrådte lov og siger, "Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger!" (Johannes 14:15) Samfundet er i en miserabel tilstand i dag fordi flertallet er gået med på djævelens kloge semantik som retfærdiggør ulydighed, og vi høster urolighederne i dag, men du og jeg er ikke være nødt til det. Vi kan i kærlighed vælge at adlyde vor Guds ti bud og opleve velsignelsen der følger lydighed. Hvad vælger du, at høste uro og vanskeligheder eller glæden ved at adlyde? Ligesom apostlene kan vi sige:

Apostelens Gerninger 5:29 "Man bør adlyde Gud mere end mennesker."

Der er en stor glæde ved at tjene skaberen. Han kender os bedre end vi selv gør. Han kender vores behov, og han har givet os en speciel dag hver uge hvor vi kan hvile og komunikere med ham. Sabbaten er en af de største gaver der er givet til menneskeheden. Oplev glæden ved at tjene din skaber og lad sabbaten blive til en speciel dag for dig. Idet du viser din loyalitet og tro på din Herre, vil han øse sin velsignelse over dig som han har lovet.