|
| - som handlar om tron | Åter till översikten |
Sundhedsreformens Forhold til den tredje Engels Budskab.
af Dr. H. M. Walton
Dr. H. M. Walton er Leder af General konferensens Sundhedsafdeling.
Bedeugelæsning for Mandagen den 5. December 1938.
På et tidligt Tidspunkt i Adventbevægelsens Historie blev Undervisning om Sundhedsprincipper på en slående Måde fremholdt for Guds Folk i disse sidste Dage - det Folk, hvis Opgave i første Række er at forkynde den tredje Engels Budskab i hele Verden. Profetiens Ånd blev som en særskilt Velsignelse skænket vort Samfund, og ved Hjælp af dette Middel har Gud givet os Råd og Undervisning angående Menneskenes Trang, både hvad det legemlige, det sjælelige og det åndelige angår. Vi har fået Oplysning om alsidige og grundlæggende Principper for en sund Levevis såvel som for en sand kristelig Uddannelse og levende Gudsfrygt. På Grund heraf har vi i Årenes Løb følt en berettiget Tilfredsstillelse i Bevidstheden om, at vort Budskab er alsidigt og fuldstændigt, idet det tager Sigte på alt, hvad der vedrører et Menneskes Behov her i Livet.
Det Spørgsmål kan melde sig, af hvilken Grund Sundhedssagen gøres til et så fremtrædende Punkt i vor Tro og Lære. Med andre Ord: Hvilket Forhold kan der være mellem et Menneskes fysiske Velbefindende og dets åndelige Liv?
Et af de tydeligste Svar, Bibelen giver på dette Spørgsmål, finder vi hos Apostelen Paulus. Til Korinthierne skrev han: "Eller ved I ikke, at eders Legeme er et Tempel for den Helligånd, som er i eder, hvilken I har fra Gud, og at I ikke er eders egne? Thi I blev købt dyrt; ær derfor Gud i eders Legeme!" 1 Kor. 6, 19. 20.
En meget træffende Kommentar til denne Tanke finder vi i følgende Ord af Profetiens Ånd:
"Bevidsheden om, at Mennesket skal være et Guds Tempel, en Bolig, hvor hans Herlighed kan åbenbares, bør på det kraftigste anspore os til at pleje og udvikle vort Legeme. Herlig og vidunderlig har Skaberen dannet den menneskelige Organisme, og han byder os gøre den til vort Studium, forstå dens Tarv og gøre vort til at bevare den fra Skade, og Fordærvelse." - "I den store Læges Fodspor", Side 275.
Menneskelegemet hører med til det ypperste, som Gud har skabt. Dets vidunderlige og indviklede Indretning og Funktioner giver os et stærkt Indtryk af, at her står vi visselig over for Åbenbarelsen af en guddommelig Kraft og af en Visdom, der er uudgrundelig. Et Studium af Menneskelegemet må fylde Granskeren med den største Beundring for vor Skaber.
Da Gud blæste Livets Ånde i Adams Næse, b1ev Mennesket til en levende Sjæl. Legemets forskellige Organer, Evner og Sanser trådte alle sammen i Virksomhed, og de "blev alle stillet under bestemte Love". Heraf forstår vi, at Menneskelegemets Virksomhed ikke er blot en Tilfældighed; dets harmoniske og indbyrdes afpassede Funktioner reguleres og vedligeholdes af Naturens Love. Vi læser:
"Menneskelegemets Organisme kan ikke til fulde forstås; den rummer Hemmeligheder, som selv den viseste ikke kan trænge ind i. At Pulsen slår og det ene Åndedræt følger efter det andet, skyldes ikke, at når Organismen engang er sat i Gang, så fortsætter den sit Værk. Det er i Gud, at vi lever og rØrer os og er til. Hjertet, der banker, Pulsen, der slår, enhver Nerve og Muskel i den levende Organisme holdes i Orden og Virksomhed ved den altid nærværende Guds Magt." - Samme, Side 423.
Visselig er det sandt, at i Gud ”lever og røres og er vi" (Ap. G. ´7, 2S). At Guds Kraft stadig er i Virksomhed gennem fysiologiske Love, som han har fastsat, medfører, at vi hvert Øjeblik står i direkte organisk Kontakt med ham, som er Livets Ophav. Erkendelsen af den. Sandhed, at vor legemlige Organisme holdes ved lige og reguleres af Guds Kraft, og at Efterlevelsen af de Love, der er bestemmende for Legemets Velvære, er en Pligt og tillige et Middel, ved hvilket vi lægger vor Lydighed mod Gud for Dagen - en sådan Erkendelse udgør et vigtigt Skridt til den rette Forståelse af det virkelige Forhold mellem legemlig Sundhed og åndeligt Liv samt af den vidtrækkende, tredobbelte Følge af Ringeagt for og Ulydighed mod Naturlovene. Vi citerer videre:
"Den samme Kraft, der opretholder Naturen, virker også i Mennesket. De samme store Love, der leder både Stjerne og Atom, behersker Menneskelivet. De Love, der styrer Hjertets Virksomhed og således regulerer Livsstrømmens Gang ud igennem Legemet, er Love, som er indført af det mægtige Væsen, der har Herredømme i Sjælen. Fra barn udgår alt Liv, og alene ved at være i Harmoni med ham finder det sit sande Virkefelt. For alt, hvad han har skabt, gælder det samme Vilkår - et Liv, der vedligeholdes ved Modtagelse af Guds Liv, et Liv, der leves i Overensstemmelse med Skaberens Vilje. At overtræde hans Lov, den være fysisk, åndelig eller moralsk, er at stille sig i Strid med Verdensaltet, det er at indføre Uoverensstemmelse, Anarki og Ruin." - "Medical Ministry", Side 10.
Denne tydelige Undervisning bør lede enhver af os til at standse og tænke. Den Tanke, at vi skal være et Guds Tempel, og at Overtrædelse af de Love, der tager Sigte på vor legemlige Sundhed, betyder, at man stiller sig i Strid med Skaberen, er en alvorlig Tanke. Den gør Hensigten med en sundhedsmæssig Levevis indlysende og åbenbarer samtidigt, at det her drejer sig om noget mere end blot vort legemlige Velvære, selvom også dette er en betydningsfuld Sag.
Overtrædelsens Følger. "At overtræde de fysiske Love er en lige så stor Synd som at overtræde den moralske Lov; thi Gud er Ophavet til begge. Han har skrevet sin Lov med sin egen Finger på enhver Nerve, på enhver Muskel, på enhver Åndsevne, som han har betroet Mennesket. Og ethvert Misbrug af vort Legeme er en Overtrædelse af denne Lov.
Alle bør have et så indgående Kendskab til den menneskelige Organisme, at de forstår at bevare deres Legemer i den Tilstand, som er nødvendig til Udførelsen af Herrens Gerning. Det fysiske Liv bør der værnes om, og det skal udvikles, således at den guddommelige Natur kan åbenbares i sin Fylde gennem det menneskelige Legeme. Den fysiske Organismes Forhold til det åndelige Liv er en af de vigtigste Sider i Opdragelsen. Dette bør man skænke omhyggelig Opmærksomhed i Hjemmet og i Skolen." - "Kristi Lignelser”, Side 348.
Den oprindelige Overtrædelse, der bragte Synden ind i Verden, medførte store og tragiske Forandringer i Menneskenaturen, både den fysiske, den sjælelige og den moralske. Menneskelegemet blev modtageligt for Påvirkning af Alder og Sygdom. Det blev i Virkeligheden et døende Legeme. De sjælelige Evner blev i høj Grad begrænsede både med Hensyn til Opfattelse og Forstand. Menneskesindet blev indskrænket og fordærvet. Hvad det åndelige Forhold til Gud angår, blev Mennesket fremmed og kødeligt i sin Natur. Synden fordærvede Sjælsevnerne, og Menneskehjertet blev umærkeligt vendt mod det onde.
r sin store Visdom og Kundskab forudså Gud denne forfærdelige Erfaring, som Menneskene vilde komme til at gennemgå for Syndens Skyld, og i sin evige Kærlighed gjorde Faderen og Sønnen en Udvej til Frelse, således at Guds Billede atter kunde blive genoprettet hos dem. For at denne Genoprettelse kunde blive fuldstændig, måtte den omfatte hele Mennesket, både dets fysiske, sjælelige og moralske Natur. Denne Tanke fremhæves tydeligt i følgende Citat:
"Gud ønsker, at vi skal nå den Grad af Fuldkommenhed, som han gennem Kristus gør det muligt for os at nå. Han byder os at træffe vort Valg på den rigtige Side, at forene os med de himmelske Kræfter og at vælge sådanne Grundsætninger, som vil genoprette Guds Billede i os. I sit skrevne Ord og i Naturens store Bog har han åbenbaret de Grundsætninger, af hvilke Livet betinges. Det påhviler os at skaffe os Kundskab om disse Grundsætninger og ved Lydighed samarbejde med ham i Generhvervelsen af Sundhed såvel til Legeme som til Sjæl." - "I den store Læges Fodspor”, Side 116, 117.
Forholdet mellem det fysiske, sjælelige og åndelige. "Lad ingen, der bekender sig til Gudsfrygt, anse legemlig Sundhed for en ligegyldig Sag og smigre sig med, at Umådelighed ikke er Synd, og at den ikke vil påvirke deres Åndelighed. Den fysiske og den moralske Natur er meget nøje forenede." - E. G. White, i ”Review and Herald", 25. Januar 1881.
Om den overordentlig vigtige Rolle, Legemet spiller med Hensyn til Karakterens Udvikling, læser vi:
"Legemet er det eneste Middel, hvorigennem Sindet og Sjælen udvikles og Karakteren dannes. Derfor er det, at Sjælefjenden ved sine Fristelser lægger an på at svække og fordærve de fysiske Kræfter. Vinder han Fremgang på dette Punkt, betyder det, at det onde får fuldstændig Magt over Mennesket.> - "Hvis du vil høre på Herren din Guds Røst og gøre, hvad der er ret i hans øjne, og lytte til hans Bud og holde dig alle hans Bestemmelser efterrettelig, så vil jeg ikke bringe nogen af de Sygdomme over dig, som jeg bragte over Ægypterne, men jeg Herren er din Læge!” 2 Mos. ´5, 26.
Man lægger Mærke til, at dette er et betinget Løfte. Dets Opfyldelse var for Israelitterne afhængig af deres Lydighed. Folkets Sundhed var af særskilt Betydning for Gud; men han kunde ikke belønne eller bifalde Ulydighed. Rigtige fysiske Vaner vil altid befordre fysisk Sundhed.
Gud har givet dette Folk - Nutidens Israel - et Budskab om en Sundhedsreform. Hensigten dermed er, at den skal tjene som en særskilt Beskyttelse for et Folk,
der er omgivet af alle Hånde Udskejelser og utøjlet Nydelse. Vi tror, at dersom vi følger dette Lys, vil det være en Beskyttelse og et Værn mod Sygdomme, der vil få stor Udbredelse i den sidste Tid. Israel fik Løfte om en sådan Beskyttelse; men Gud kan lige så lidt nu som fordum bifalde Ulydighed. Overtrædelse bragte Sygdom, sjælelig Svækkelse og Død til mange i Israels
Lejr. Vil ikke Uvidenhed om eller Tilsidesættelse af Lyset bære de samme Frugter i Dag? Undladelse af at efterleve Reglerne for Sundhed fjerner Beskyttelsen og vil til sidst påvirke både Legeme og Sjæl. Vi læser: "Naturens Gud vil ikke gribe ind for at bevare Menneskene fra Følgerne af Overtrædelse af Naturens Love."- "Christian Temperance and Bible Hygiene", Side 28.
Evangeliets Budskab angår også Legemet. "Den 10. december 1871 blev det igen vist mig, at Sundhedsreformen udgør en Gren af det store Værk, der skal berede et Folk for Herrens Komme. Den er lige så nøje forenet med den tredie Engels Budskab, som Hånden er forenet med Legemet. Tibudsloven er blevet ringeagtet af Menneskene; men Herren vilde ikke komme for at straffe Overtræderne af denne Lov uden først at sende dem et advarende Budskab. . . Mænd og Kvinder kan ikke overtræde Naturens Love ved at give efter for en fordærvet Appetit og begærlige Lyster uden at overtræde Guds Lov. Derfor har han ladet Sundhed... reformens Lys skinne på os, for at vi må kunne se det syndige i at overtræde de Love, han har fastsat for vort Legeme. . . . At klargøre Naturlovene og hævde Lydighed mod dem er den Gerning, der hører med til den tredie Engels Budskab for at berede et Folk for Herrens Komme." - "Testimonies", 3. Bind, Side 161.
En nærmere Forklaring er næppe nødvendig. Men vi ønsker særlig at gøre opmærksom på den Udtalelse, at "Sundhedsreformen udgør en Gren af det store Værk, der skal berede et Folk for Herrens Komme"; og videre: "At klargøre Naturlovene og hævde Lydighed mod dem er den Gerning, der hører med til den tredie Engels Budskab." Sådanne Udtalelser hæver Spørgsmålet om en sundhedsmæssig Levevis op over det rent hygiejniske, eller Sundhed blot for Sundhedens Skyld, og tillægger det en højere og mere hellig Betydning. På samme Tid pålægger det os et større personligt Ansvar for det Lys, vi har modtaget. Skinner dette Lys på dig? Oplyser det dit Hjerte og dit Sind, således at du alvorligt giver Agt på de fysiske Love i dit Legeme og betragter dem som Guds Love?
En Omvendelse til Sundhedsprincipperne er nødvendig. At efterleve Sundhedsreformens Principper kræver megen Nåde fra Kristus. Vi må først og fremmest omvendes til disse Principper og efterleve dem. Dernæst må vi skaffe os grundig Oplysning, således at vi kender dem i deres sunde, vel begrundede og alsidige Betydning. Først da vil vi på en forstandig Måde kunne overholde dem og undervise andre.
Enhver af os kan ved Hjælp af en stærk Vilje afholde os fra at gøre visse Ting eller fra at spise det, som vi ved ikke er bedst for Sundheden; men for den, der gør dette udelukkende ved Hjælp af sin Viljekraft, eller som gør det blot af Pligtfølelse, bliver Sundhedsreformen usmagelig og er et tungt Åg. En sådan befinder sig i Trældom, indtil Lydigheden udspringer af Hjertet som Følge af en ny Fødsel. Det er til vort eget største Gode, vi har fået Undervisning om, hvorledes vi skal leve; dette Budskab er ikke et vilkårligt Bånd lagt på os. Vi læser igen:
"Når man underviser andre om Sundhedsprincipper, bør man altid have øjnene åbne for den store Hensigt med Reformen og huske på, at Reformens Formål er at muliggøre den højeste Udvikling af Legeme, Sjæl og Ånd. Man bør fremholde, at Naturlovene, som er Guds Love, er givet for vort bedste, og at Lydighed mod dem befordrer Lykke i dette Liv og udgør et Led i Forberedelsen for det tilkommende. Lær Folket at grunde på Guds Kærlighed og Visdom, således som den åben bares i Naturen. Led dem til at studere Menneskelegemets vidunderlige Bygning og de Love, hvorefter det styres. . . . I Stedet for at betragte Overholdelsen af Sundhedslovene som Opofrelse eller Selvfornægtelse vil de betragte den som, hvad den virkelig er: en uvurderlig Velsignelse." - "I den store Læges Fodspor", Side 150, 151.
Vort personlige Standpunkt. Kan den, der handler i Strid med Grundsætningerne for en sundhedsmæssig Levevis og følger en Fremgangsmåde, der nedbryder Sundheden, samtidig ære Gud i sit Legeme og fremstille dette som et levende Offer til Guds fulde Velbehag? Vi, som venter Herrens nær forestående Genkomst, bør være de sidste til at stille os ligegyldige over for denne Reform.
Tilskyndelsen ril at leve sundt for Sundhedens Skyld er prisværdig. Det er virkelig Tilfældet, at en Efterlevelse af Reglerne for en sundhedsmæssig Levevis formindsker Antallet af Sygdomstilfælde og betaler sig i´ Form af Lykke, legemlig og sjælelig Styrke og et Minimum af Mangel på Velvære. Men en sundhedsmæssig Levevis for Guds Skyld tager Sigte på noget langt højere end blot at være i fysisk "Form” i Øjeblikket; den vedrører også Karakterens Udvikling. Gennem villig Lydighed mod alle Guds Krav opnår vi en Erfaring, der medfører "Sundhed for Legemet såvel som for Sjælen”. Læg nøje Mærke til følgende Udtalelse:
"Sand Helliggørelse. . . er ikke blot en Teori, en Følelsessag eller en Talemande, men et levende, virksomt Princip, der griber ind i det daglige Liv. Den kræver, at vore Vaner med Hensyn til Spise, Drikke og Klædedragt kun bidrager til at vedligeholde vor legemlige, sjælelige og moralske Sundhed, for at vi må kunne fremstille vore Legemer - ikke som et ved dårlige Vaner fordærvet Offer, men som "et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer". - E. G. White, i "Review and Herald”, 25. Januar 1881.
Alt, hvad der angår vor evige Skæbne og bidrager til at berede os for det tilkommende Liv, bør være af den allerstørste Betydning for enhver af os. Vi har fået følgende alvorlige Formaning:
"Vort Legeme er Kristi købte Ejendom, og vi har ikke Ret til at behandle det efter eget Behag. Alle, der kender Sundhedslovene, bør forstå, at det er deres Skyldighed at overholde disse Love, som Gud har nedlagt i deres Organisme. Lydighed mod Sundhedens Love må gøres til en personlig Pligt; vi må hver især aflægge Gud Regnskab for vore Vaner og vor Handlemåde, og derfor bliver Spørgsmålet ikke hos os: "Hvorledes bærer Verden sig ad?" men: "Hvorledes skal jeg som Individ behandle den Bolig, Gud har givet mig?" - "I den store Læges Fodspor", Side 315.
Hvad skal vi svare på dette Spørgsmål? Gud vil ikke godkende nogen Erstatning for Lydighed. Hvad vil Følgen blive, om vi lukker øjnene for Lyset, der så klart påpeger vor Pligt og åbenbarer vort Ansvar over for de moralske og fysiske Love? Dersom vi viger tilbage for Pligten i deres Stykke, står vi i Fare for at forsømme den også i andre Ting. Måtte Herren hjælpe os alle til at indrette enhver af vore Livsvaner i fuldkommen Overensstemmelse med hans guddommelige Plan, at ære Gud i vort Legeme og vor Ånd, at leve af enhver Lysstråle, som han har givet, og at blive virkelig helliggjorte ved Sandheden og beredt til Udødelighed! Vi ønsker en Vækkelse og en Reform med Hensyn til alle Sider af Evangeliets Sandheder. Vi ønsker fornyet Troskab med Hensyn til Efterlevelsen og Fremholdelsen af disse vel begrundede og alsidige Principper, som Gud har givet os angående en sundhedsmæssig Levevis, og som udgør en Del af den tredie Engels Budskab.
Følgende Citat giver os et endnu videre Overblik over Naturlovenes Betydning og af den Måde, Gud betragter dem på. Sådanne tydelige Råd og Formaninger burde stemme os til Alvor og lede os til virkelig at søge at indrette alle vore Vaner efter det Lys, vi har fået, og til at ære Gud i vort Legeme og vor Ånd, som hører ham til.
Det inderlige Forhold, som videnskabelig set består mellem disse tre Sider af Menneskenaturen, er meget vel kendt. De er så nøje forenede og beslægtede og indbyrdes så samhørige i deres Virksomhed, at det ikke er muligt at skille dem ad. Faktum er, at jo dybere man trænger ind i dette Emne, desto mere uadskillelige vil man finde disse Naturer at være. Det nøje indbyrdes Forhold mellem det fysiske, det sjælelige og det åndelige betones tydeligt af Profetiens Ånd, således som det fremgår af følgende:
Vi har allerede bemærket, at "Legemet er det eneste Middel, hvorigennem Sindet og Sjælen udvikles og Karakteren dannes>. Dersom Genoprettelsen og Vedligeholdelsen af legemlig Sundhed udgør en Del af det evangeliske Budskab, kan Genløsningens Evangelium ikke blive fuldstændigt, hvis denne Side af Budskabet forsømmes. Lad os lægge Mærke til Forholdet mellem den tredie Engels Budskab og Reglerne for en sundhedsmæssig Levevis:
Nødvendigheden af en fuldstændig Sejr i vor personlige Levevis, heri indbefattet vore Livsvaner, kan ikke betones for stærkt. Sjælefjenden søger at forhindre en Reform. Både Bibelen og Profetiens Ånd påpeger klart, at der består en dyb og levende Forbindelse imellem vore Livsvaner og vor åndelige Erfaring, og Eftergivenhed over for Principper på dette Punkt kan betyde, at man giver Slip på begge Dele.
"Jeg formaner eder altså, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse." Rom. 12, 1.