E F F A T A

Artiklar
                          - som handlar om tron
Åter till översikten





Karakter

Af J. Strusnæs

Tidens tale 1939 nr 7 side 16

Herrens Frygt er Visdoms Grundlag. Ordsp. 9, 10. Kendskab til Gud er Grundvolden til al sand Lærdom, Hvor linder vi den? I den gode Bog. Bibelen, linder vi ned tegnet Kampe, Fejl, Sejre m. m., som de største Mænd, Verden nogen Sinde har kendt, har gennemlevet. Her linder vi Problemer som, "Hvad man skal gøre", og "Hvad man ikke skal gøre". - Forhænget, der skiller det usynlige fra det synlige bliver løftet, og vi kan se Striden mellem de kæmpende Magter, godt og ondt, fra den første Synd til den sidste Triumf af Retfærdighed og Sandhed. Studiet af dette vil mere end noget andet forædle Karakteren og styrke vore mentale Kræfter.

I denne Bog finder vi den Karakter, du og jeg skulde sætte alt ind på at efterligne, nemlig Jesu Karakter. Hvorledes var og er den? Kærlighed, Miskundhed og Medlidenhed kom til Udtryk i hver eneste Handling, han udførte. De fattigste og mest uanselige var ikke bange for at gå til ham. Selv de små Børn følte sig tiltrukket af ham. De holdt af at krybe op på hans Knæ og se ind i hans tankefulde Ansigt, der lyste af Kærlighed og Medlidenhed.

Jesus holdt ikke et eneste Sandhedsord tilbage, men udtalte det altid i Kærlighed. Han viste altid den største Taktfuldhed, var betænksom, venlig og opmærksom, Aldrig var han hensynsløs, aldrig talte han upåkrævet et strengt Ord, aldrig påførte han en følsom Sjæl unødig Smerte. Han troede sikkert på dette Ord, Kan I ikke gøre Menneskene noget godt, så gør dem ikke noget ondt." Han lastede aldrig menneskelig Svaghed, men fremførte altid Sandheden på en kærlig Måde. Den, som Menneskene forkastede og forkaster, ser han på med øm Medlidenhed. Han levede et selvfornægtende Liv i betænksom Omhu for andre. Alle Mennesker var i hans øjne faldne Sjæle, som det var hans Opgave at frelse.

Det største og vanskeligste Problem, du og jeg møder i Livet, er

Opbygningen af vor egen Karakter.
"Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel." Ordsp. 22, 6. Bliver de gode Dyder indplantet i det ærlige, noble Barnesind, skal Karakterens gode Frugter ikke udeblive i de senere År. Lad os altid huske på Vanens Indflydelse, Gode Vaner betyder en god Karakter, dårlige Vaner betyder dårlig Karakter, God Karakter er ikke medfødt, kan heller ikke købes.

Det skyldes ikke Lykke, om man kommer i Besiddelse af en god Karakter, og det tager ikke Dage, Måneder eller År at danne den, men derimod en Levetid. Gode moralske Egenskaber skal plantes i et Menneskes Sind som Sædekorn i Jorden og værnes som det, for at de kan holde. Der består en nøje Forbindelse mellem Mentaliteten og Legemet, og vil man nå en højere Standard, hvad Moral og Intellekt angår, må de Love, der kontrollerer vort fysiske Liv nøje overholdes. For at få en stærk, velafbalanceret Karakter må man øve eller oparbejde fysiske ´og mentale Kræfter.

Hvilket Emne kunde vel være mere interessant at studere for dig og mig end dette - at tage Vare på den underfulde Organisme, Gud har givet os? Gud har altid prøvet sit Folk. I Ovnens Hede bliver Slaggerne skilt fra Guldet - sådan også med den kristne Karakter. Jesus ser Prøven. Han ved, hvad der behøves for at rense det kostelige Metal, så det kan stråle og give et Genskin af hans Kærlighed og Karakter. Gennem Prøven åbenbares Fejl og Svagheder, vi ikke tidligere selv var os bevidst. Gennem Prøven giver Gud os Anledning til at rette på disse Fejl, så Karakteren kan blive dannet sådan, at Gud kan bruge dig og mig i sin Tjeneste.

Det er i Småting, Karakteren prøves. Den lille skjulte Selvfornægtelse, der ydes af et glad og villigt Sind er det, Gud har Behag i. Der er få, der rigtigt forstår, hvor meget Indflydelse de små Ting har, når man tænker på Karakterens Opbygning. I det hele taget er ingenting af det, vi har at gøre, småt eller ubetydeligt. De forskellige Omstændigheder fra Dag til Dag går ud på at prøve vor Karakter og kvalificere os for større Ting. En lille Synd, man beholder eller plejer, vil nedbryde Karakteren og bringe alle noble og gode Kræfter ud af Funktion, idet man da må gøre Resten i sin egen Kraft. "Uden mig kan I slet intet gøre", var Jesu Ord. Den lille Synd åbner Vejen for Satan, og er han først kommet ind i Hjertet, bliver det, som det hedder, vanskeligere at helbrede Sygdommen, end det havde været at forebygge.

Der er ikke een Velsignelse, som Gud giver Mennesket, eller een Fristelse, han tillader, uden at Satan kan og vil komme for at finde de svageste Punkter, men lad os huske på, at "den største Fristelse undskylder ikke Synden". Vi må her gøre Brug af det bedste Håndværk, nogen har lært her i Livet, Bønnen. Ved den kan vi få Styrke til vore svageste Punkter og på den Måde få en god proportional Karakter - som ikke vil svigte selv i de største Genvordigheder og Prøver, der kommer på vor Vej.

Når vi vælger et Hjem, vil Gud først af alt have, vi skal tage den moralske og religiøse Indflydelse, vi og vor Familie vil komme under, i Betragtning. Sig mig, hvem du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du er. "Når vi med Vilje placerer os selv i denne Verdens vantroiske Atmosfære, vil det mishage Gud, og det driver den bedste Hjælp for Opbygningen af en god Karakter, de hellige Engle, bort fra os og vore Hjem."

Jo højere et Niveau, vi når, når vi bygger på en god Karakter, des mere skal der til for at stå. Når Stormen raser værst, kan den lille Blomst nede i Dalstrøget blive stående, mens det kraftige Træ på Bjergets Top bliver rykket op med Rod.

Gennem alle Tidsaldre har der været Karakterer, der strandede og blev til Vrag på de hårde Sten, der hedder Lysternes Tilfredsstillelse. På dette Punkt vil Satan fordoble Fristelserne jo nærmere vi kommer Tidens A{slutning, for. om muligt at hindre dig og mig i at få Del i den herlige Indgang i det himmelske Kanaan.