E F F A T A

Artiklar
                          - som handlar om tron
Åter till översikten





Guds Pagts Ark.

Af C. T. Rosenwold.

Tidens tale 1938 nr 3 side 9

Det centrale i hele den gammeltestamentlige Gudstjeneste var "Pagtens Ark”. Årsagen til dette var, at i den lå de ti Bud, skrevet med Guds Finger. Når Israel vandrede om i Ørkenen, bares Arken "i Forvejen for at søge dem et Sted, hvor de kunde holde Hvil. . . . Og hver Gang Arken brød op, sagde Moses: "Stå op, Herre, at dine Fjender må splittes og dine Avindsmænd fly for dit Åsyn!" Og hver Gang den standsede, sagde han: "Vend tilbage, Herre, til Israels Stammers Titusinder!"” 4 Mos. 10, 33-36.

Arken måtte kun ses af Præsterne. Derefter hed det: Ved Opbrud "skal Aron og hans Sønner gå ind og tage det indre Forhæng ned og tildække Vidnesbyrdets Ark dermed". Over dette kostelige Forhæng til det Allerhelligste skulde de atter lægge et Dække af Tahasjskind og derefter et Tæppe af "violet Purpurklæde; derpå skal de stikke Bærestængerne ind". 4 Mos. 4, 5. 6.

Overgangen over Jordan blev fuldført på Trods af alle Hindringer. Befalingen lød: "Løft Pagtens Ark op og drag over foran Folket! .. . Se, Herrens, al Jordens Herres, Ark skal gå foran eder gennem Jordan." Og næppe havde Præsterne, som bar "Pagtens Ark”, betrådt det tørre Land, dør Jordans Vand vendte tilbage til sit Leje og overalt gik over sine Bredder som føn>. Josva 3, 5-11; 4, 16-18.

Med den blå Trone foran lykkedes alt.
På den anden Side Jordan mødte Israel den stærke Stad Jeriko, som holdt sine Porte ”fast tillukket". Men Præsterne fik Befaling om at hæve Arken med det blå Dække på deres Skuldre, og da de syv Gange var gået omkring Jeriko, faldt dens Mure, og al Modstand var brudt. Men Arkens undergørende Magt lå i Folkets Lydighed mod den Lov, som lå i den. Da Israel derfor i et andet Tilfælde satte deres Lid til Arken og hentede den fra dens Sted for at føre den ud mod Herrens Fjender, blev de Vidne til, at intet skete, og Arken blev endda taget af Fjenderne. Dog vågede Herren over sin Grundlov og den Ark, hvori den var lagt, og efter mange Genvordigheder måtte Fjenderne erkende, at Israels Gud overgik deres Guder, og i skyndsom Hast sendte de den tilbage til Guds Folk. Se 1 Sam. Kap. 4, 5, 6.

Arkens Forbillede.
Højt ophøjet over Jordelivets Forfængelighed har Herren rejst sin Helligdom. I denne Helligdom eller dette Tempel har Guds "Pagts Ark" sit Sted. Johannes så den der og nedskrev følgende: "Og Guds Tempel i Himmelen blev åbnet, og hans Pagts Ark kom til Syne i hans Tempel, og der kom Lyn og Røster og Tordener og Jordskælv og stærk Hagl." Åb. 11, 19.

Dette Tempels Inderste eller Allerhelligste er omtalt som et Tabernakel. "Og derefter så jeg, og Vidnesbyrdets

Tabernakels Tempel i Himmelen blev åbnet." Åb. 15,5. "Vidnesbyrdets to Tavler. . . beskrevet med Guds Finger" fik deres Plads i Arken, for om dette læser vi således: "I Arken skal du lægge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig." 2 Mos. 31, 18; 25, 21; 5 Mos. 10, 4. 5.

Vidnesbyrdet er altså de ti Bud, og Vidnesbyrdets Ark er den Kiste, hvori de lå, og Vidnesbyrdets Telt det Telt, hvori Arken havde sin Plads. Dette Vidnesbyrd dannede Grundlaget for den Pagt, Gud sluttede med sit Folk, derfor fik denne Ark, hvori dette Grundlag lå, også Navnet "Herrens Pakts Ark". 5 Mos. 10, 8.

Det himmelske Tempel en miniature.
"Som i Himmelen så og på Jorden." Dette kan også siges om Guds Hus og Gudstjenesten i dette Hus. Da derfor Moses skulde lave Gud en Bolig i Ørkenen, fordi Gud vilde bo sammen med sit Folk, blev denne Bolig lavet efter et "Billede”, som blev vist ham på Bjerget. Hebr. 8, 5. Men om end Moses lavede Teltet og de øvrige Redskaber, fik han dog ikke Lov til at skrive Loven - her trådte Gud selv til og skrev med sin egen Finger. Ja, ban skrev på den Måde, at det, han skrev, var "ridset ind i Tavlerne". 2 Mos. 32, 16. Og da denne indridsede Grundlov fra Himmelen var kommet ned til Jorden,

blev den et "Vidnesbyrd" om den Gud, som havde skabt "Himmelen og Jorden". Sådan som den Lov var, var han, som havde givet den. Den Måde, som Menneskene modtog Vidnesbyrdet på, tilkendegav også deres Forhold til den Gud, som havde givet "Vidnesbyrdet".

"Ved Loven kommer Erkendelse af Synd." Rom. 3, 20. Loven er ikke Synd, for den er kommet fra Himmelen, men her i Verden er Synd, og derfor er Guds Vidnesbyrd modsat denne Verdens Skikkelse. Derved, at Gud lod Moses efterligne sit Rige ved at bygge et Tabernakel efter et himmelsk Mønster, fik de uvidende og dybt faldne Mennesker Guds Rige at se på nært Hold og kunde gøre deres Sammenligninger, se sig selv og deres Tanker i Lyset af Gud og Guds Tanker. Sådan skulde de leve på Jorden som Gud i Himmelen, og kunde de ikke dette af egen Magt, var Vejen i "Vidnesbyrdets Tabernakel" åben til Forsoning og Hjælp, for at Guds Mål med dem kunde opnås.

I "Vidnesbyrdets Tabernakel" kom således både Lov og Nåde til Syne, for hele Tjenesten omkring det overtrådte Vidnesbyrd åbenbarede både Synd og Soning, Ret og Barmhjertighed. Præsterne med deres mange Ofre tjente "ved en Afbildning og en Skygge af det himmelske", hvorimod Jesus nu "har taget Sæde. . . som Tjener ved Helligdommen og det sande Tabernakel, hvilket Herren har oprejst, og ikke et menneske". Hebr. 8, 2-5.

Den gamle Pagts Helligdom og den nye Pagts Helligdom.

Den gamle Pagt havde "Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom", og i denne jordiske Hellig. dom var "Pagtens Ark" det centrale, for alt andet i den jordiske Helligdom tjente til at gøre Tjenesten om den mere virkningsfuld. Se Hebr. 9, 1-10. Men da Kristus indstiftede den nye Pagt (Matt. 26, 28), "revnede Forhænget" til den gamle Pagts Hellig. dom, og den nye Pagts Helligdom i Himmelen blev åbnet umiddelbart efter, og vi finder Jesus igen som Præst der. Se Hebr. 8, 1. 2; 9, 11. 24. Men i den nye Pagts Helligdom eller Tempel er Guds "Pagts Ark" eller "Vidnesbyrdet" også det centrale. Åb. 11, 19; 15, 5. Her møder vi Guds Lov igen, den vidner imod os, at vi er Overtrædere; men her møder vi også "et Lam. . . ligesom slagtet" (Åb. 5, 6), slagtet for "vore Overtrædelser, knust for vore Misgerninger”. Es. 53, 5. Han er en Soning for vore Synder, ja, for den hele Verdens". I Joh. 2, 2. r "Vidnesbyrdets Tabernakel" taler han vor Sag, dersom vi beder ham om at gøre det. Erkender vi vor Synd mod Grundloven i Guds Rige, og indser vi, at Syndens Egenskaber må tilintetgøres både i os og i Verdensaltet, så tager Præsten, Guds egen Søn, vor Sag på sig og "går i Forbøn for os". Hebr. 7, 25; Rom. 8, 34. Vi bliver på denne Måde i Overensstemmelse med Guds Vidnesbyrd, bliver forligt og forsonet med Guds Rige og bliver til sidst optaget til Herligheden for evigt at bo hos ham, som vi nu er eet med.

Dette har vor Præst gjort ved først at lade sig slagte og ofre for vor Synd og dernæst som Præst at frembære sit eget Offer i den nye Pagts Helligdom, foran den nye Pagts Ark i Guds Tempel. Hebr. 9, 24; Åb. 11, 19. Der, i Helligdommen, er Stedet, hvor Guds Søn vil afslutte sin Gerning og til sidst "bortskaffe Synden ved sit Offer". Hebr. 9, 26. Da skal Satans Hoved knuses. Rom. 16, 20; Mal. 4, 1-3. Når i Guds Tempel Jesus udtaler det Ord: "Det er sket" (Åb. 16, 17), da rystes ikke alene Jorden, men også Himmelen. Hebr. 12, 27. Da Helligdomslærens Betydning oprulledes for Sangeren, udråbte han: "Din Vej, o Gud, er i Helligdommen"

(engelsk Oversættelse). Sal. 77, 14. Det samme vil vi også sige, når Lyset fra Guds Helligdom bestråler vor Sti. I næste Artikel vil vi gå videre i vort Studium om dette Emne.