E F F A T A

Artiklar
                          - som handlar om tron
Åter till översikten





Bør vi være tolerante?

Af Dyre Dyresen.

Tidens tale 1937 nr 11 side 11

En af de Foreteelser, der i vore Dage tiltrækker sig tænkende Menneskers Opmærksomhed, er den tilsyneladende Ligegyldighed, hvormed Folk i Almindelighed ser på Kristendommen. Naturligvis har de sande Kristne til alle Tider været i Mindretal. Men de, der ikke bekendte sig til at være Kristne, viste alligevel en dyb og grundfæstet Agtelse for Kristendommen, og den almindelige Mand drog sjældent Kristendommens fundamentale Sandheder i Tvivl.

Men i vor Tid forsøger mange at dræbe enhver Gnist af religiøse Følelser, de vil ikke tro andet end det, de kan forstå med Forstanden, og ofte forsvarer de denne deres Holdning med at påberåbe sig "Videnskaben". Der er som bekendt ingen Virkning uden Årsag, og hvad kan da være Årsagerne til Nutidens materialistiske og kristendomsfjendtlige Indstilling?

Der bliver peget på mange Årsager såsom falsk .Videnskab", "Oplysning", Virkninger af Verdenskrigen o. s. v. Men jeg tillader mig at stille det Spørgsmål, Mon ikke Kristendommens egne Bekendere for en stor Del kan vedkende sig Skylden for, at Kristendommen er kommet i den Grad i Miskredit? De Kristne er sat til at være Lys og Salt i Verden, men fylder de denne Opgave? Det ydre er nok i Orden. Vi har Kirker, pragtfulde Ceremonier, Bedehuse, Lokaler og Stævner nok, men Kristendommen, som skal vise sig bedst i det daglige Liv, hvor findes den? Nej - det er nok her, det skorter, og her er "el Grunden til, at Kristendommens Anseelse står så lavt.

Hvad skal vi bekendende Kristne gøre for at rette på dette? Mange mener, at vi for at vinde Massernes Agtelse må blive mere tolerante over for Verden. Vi må´ slå af på Fordringerne, mener de, vi må bøje Kristendommen efter Tidens Krav, så vil vi vinde Verden, Men vil det føre frem? Jeg mener nej, Historien og Erfaringen viser det modsatte.

Kristendommen viste sig i sin største Renhed og Kraft, da Mesteren fra Nazareth gik omkring og gjorde vel, og i den Tid, der fulgte lige efter, Apostlene fulgte i deres Herres Fodspor og slog ikke af på nogen af Guds Lovs Fordringer. Men Lys og Mørke kan ikke gå i Spand sammen, og de mødte stor Modstand fra Verden, Traditionen siger, at alle Apostlene led Martyrdøden undtagen Johannes, og han blev sat i Fangenskab på Øen Patmos for sin Tro, Og mange var de Kristne, som måtte bøde med Livet for deres Tro under den verdslige Stats Forfølgelser.

Men Kristendommen gik ikke under, tværtimod, Aldrig har vel den sande kristne Tro haft større Fremgang end netop da. Det kostede noget at blive Kristen, og derfor blev også Troen ægte.

I det fjerde Århundrede skete der en Forandring i dette Forhold, Kristen dommen blev "Statsreligion", og det blev let at være Kristen. Den store Kejser Konstantin var tolerant og jævnede det sådan, at Hedningerne kunde tage mango af deres gamle Skikke med ind i Kirken. Men da gik det hurtigt tilbage med Kristendommens indre Kraft og Betydning, Og da Pavedømmet tog Monopol på Troen og dræbte alle, der ikke var enige med "den hellige Fader", blev det endnu værre.

Ved Reformationen kom der mange Forbedringer, Men det System, at Kirken er tilknyttet den verdslige Stat, er endnu ikke udryddet overalt. Foreningen står der som et Minde om Hedenskabet og Pavedømmet.

Kejser Konstantins politisk-religiøse Taktik bruges endnu. Man forsøger ved Tillempninger at gøre Himmelvejen så bred og godt asfalteret som muligt. Derved bliver der svært lidt eller ingen Forskel mellem Kristne og ikke-Kristne, Og når de Kristne i deres Liv ikke er anderledes end de andre, hvordan kan man så have Agtelse for en sådan Kristendom?

Vi må huske på, at verdslige Mennesker læser ikke Bibelen, men derimod læser de os, der bekender os til Kristennavnet, "Vi er Kristi Breve," siger Paulus.

Lad os derfor ikke være "tolerante", men hejse Kristendommens Banner højt og følge vor Overbevisning. Da vil Verden få at se, at Kristendommen er noget at leve på, og at den ikke er Ord, men Kraft!